En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Nyheder (Ekstern)

Nyheder der stammer fra andre kilder. For at være fair overfor dem, linkes der direkte til den originale nyhed.

Danske skoleelever fra Holstebro har netop besøgt byens indvandrerghetto, 'Trekanten'. Eleverne kom fra Holstebro Friskole. Her skulle de danske børn lære at binde et muslimsk tørklæde, skrive deres navn på arabisk og spise arabisk mad. Formålet var at nedbryde deres fordomme.

De danske skolebørns besøg i 'Trekanten' blev tilmed kaldt en udveksling af kulturer:
"Onsdag fandt den første kulturudveksling sted mellem en af Holstebros friskoler og Trekantens beboere".

Der kan altså i princippet komme nye møder, hvor kulturudvekslingen går den modsatte vej. Men indtil videre må man konstatere, at det var en påvirkning, som kun gik den ene vej.

En reel "kulturudveksling" ville betyde, at muslimerne skulle prøve tilsvarende danske traditioner. Muslimske piger kunne prøve at gå i dansk sommertøj og uden tørklæde som danske kvinder. De kunne bade sammen med andre i svømmehallen og sole sig i bikini på stranden. Til slut kunne de spise traditionel dansk mad. Men det er der ikke lagt op til.

To ud af tre advokater ankede mandag på stedet, mens den tredje lige ville læse dommen. Det skete efter, at alle tre var blevet dømt skyldige i en stor og spektakulær sag om svindel med kundernes penge. I sagen stod advokaterne Johan Schlüter og Susanne Fryland anklaget for og blev dømt for mandatsvig at særlig grov karakter og forsøg på skyldnersvig.

- Vi anker, sagde advokat for Susanne Fryland Hanne Rahbæk hurtigt på dommerens spørgsmål. Susanne Fryland var ikke selv til stede. Johan Schlüters advokat, Jakob Arrevad, udbad sig betænkningstid, mens Morten Samuelson, advokat for Jakob Halgreen, også ankede.

Susanne Fryland fik mandag den hårdeste straf for svindlen, hvor hun og Johan Schlüter blev dømt for at tage "ikke under 100 millioner" kroner fra kunden Producentforeningen.

Alle tre stod anklaget for skyldnersvig af særlig grov beskaffenhed, men blev kun dømt for forsøg på skyldnersvig. For Johan Schlüter blev dommen gjort betinget grundet hans alder og personlige forhold.

Hvis ikke du husker det - medierne er ikke så gode til at få det med - så er Johan Schlüter hovedmanden bag Anti Pirat Gruppen, der i årevis jagede primært musik og film pirater. De sendte trusselsbreve til folk der - ofte på et løst grundlag - blev mistænkt for pirateri.
APG drev ofte unge mennesker ud i bundløs gæld, der for mindst én endte i selvmord, omkring årtusindeskiftet.
Alt sammen under påskud af, at hjælpe musik- og filmbranchen. Dem de nu er dømt for de facto at stjæle "ikke under 100 millioner" fra...

Flere end 600.000 flygtninge har nået Italien via båd de seneste fem år. Antallet er dog faldet drastisk i 2018, men de seneste dage har der været en stigning i antallet af redningsaktioner. Italien har søndag valgt at nægte adgang til et privat redningsfartøj med flere end 600 flygtninge ombord, og har i stedet bedt Malta om at åbne dørene for skibet.

Malta har dog afvist at tage imod skibet med den begrundelse, at ø-staten ikke har noget at gøre med redningsoperationen, og beslutningen kan betyde en mindre konflikt mellem de to lande.
»Malta tager ingen ind. Frankrig skubber folk tilbage ved grænsen, Spanien beskytter sin grænse med våben. Fra i dag vil Italien også begynde at sige nej til menneskesmugling,« skrev Salvini på Facebook.

Passagererne blev ifølge SOS Mediterranee (der ejer skibet, red) samlet op langs Libyens kyst. Flere hundrede var blevet samlet op i vandet og derefter fragtet til skibet.

Opdatering: Nervekrig i Middelhavet: Flygtninge-skib får lov til at sejle til Europa
Den spanske premierminister griber nu ind i sagen om de 629 flygtninge, der hverken måtte komme til Italien eller Malta. Migrantskibet skal have lov til at lægge til i Valencia, meddeler den nye regeringsleders kontor.

En brand har raseret en lagerbygning i Iraks hovedstad, Bagdad, hvor omkring halvdelen af stemmesedlerne fra sidste måneds valg i Irak blev opbevaret.

Stemmesedlerne skulle tælles op en gang til, efter at regeringens egen undersøgelse angiveligt har påvist store uregelmæssigheder ved valget. Valget den 12. maj resulterede i en overraskende valgsejr til den militante shiamuslimske leder Muqtada al-Sadr og hans alliance.

Iraks afgående parlamentsformand, Salim al-Jabouri, opfordrer til, at valget går om, nu hvor et større antal stemmesedler må formodes at være ødelagt. Han betegner branden som "en bevidst handling, en planlagt forbrydelse som har til formål at skjule valgsvindel og manipulation af stemmer", lyder det i en skriftlig udtalelse fra parlamentsformanden.

Enten er der tale om meget uheldige omstændigheder, eller også er der tale om valgsvindel. Spørgsmålet er så, hvem der har svindlet. Den afgående parlamentsformand, udråber jo naturligvis Muqtada al-Sadr som svindler. Det er muligt, at han er. Men hvis nu man taber et valg ærligt og redeligt, kunne man så ikke også finde på at fremprovokere et nyvalg, i håbet om et andet udfald. Ligesom da vi skulle stemme to gange om Maastricht-traktaten, for at Christiansborg kunne få det som de ønskede..?
At brænde et stort antal stemmesedler af, behøver faktisk ikke være for at dække over valgsvindel. Det kan også være for at fremprovokere et nyvalg, og dermed kan det faktisk godt i sig selv, være (et forsøg på) valgsvindel.

AfD-repræsentanten Thomas Seitz opfordrede fredag Forbundsdagen til nogle øjeblikkes stilhed for den 14 år gamle Susanna, som blev voldtaget og dræbt i Wiesbaden.

Initiativet faldt ikke i parlamentets vicepræsidents Claudia Roth smag, som reagerede på den uventede tavshed, også fra repræsentanter i salen som rejste sig tavst, ved at forlange at mødets dagsorden skulle følges.
Vicepræsidentens indgriben blev efterfulgt af applaus fra dele af parlamentet, men da Seitz blev stående i tavshed på talerstolen, og flere repræsentanter med ham fra deres pladser, brød spektaklet løs hos de andre.

Når man holder et øjebliks stilhed, er det for at vise personen den sidste lille respekt. Når man så i stedet vælger at lave larm, kan det vel kun betragtes som en sidste hån. En sidste hån, af en lille 14-årig pige, der blev voldtaget og dræbt, af venstre-ekstremisternes venner. Det er sgu ækelt, sådan som de politisk korrekte opfører sig. Føj for helvede!

Du kan læse mere, om selve optakten her:
14-årig jødisk pige voldtaget og myrdet af iraker – ny storm af vrede mod Merkels asylkaos

Kim Jong-un har fjernet tre højtstående ledere i militæret.
Oplysningen om, at de tre militære topchefer fjernes, kommer fra nyhedsbureauet Yonhap og bekræftes af en højtstående amerikanske embedsmand.

Baggrunden for beslutningen skal være uenighed i Nordkorea øverste ledelse omkring Kim Jong-uns kontakter til Sydkorea og USA.
Flere mener, at beslutningen har til formål at styrke Kim Jong-uns kontrol over militæret, inden topmødet med den amerikanske præsident, Donald Trump.

- Hvis Kim Jong-un er opsat på at stifte fred med USA og Sydkorea og afvikle i det mindste en del af atomprogrammet, så vil han være nødt til at inddæmme militærets indflydelse og sikre sig mere kontrol selv, siger Ken Gause, som leder analyseinstituttet International Affairs Group under CNA.
- Denne rokade bringer officerer, som er loyale mod Kim Jong-un, frem i forreste række. De er loyale mod ham og ikke andre, siger han.

Ikke kun Nordkorea forbereder sig til mødet, det gør USA også:

På et møde mellem Trump og Japans premierminister, Shinzo Abe, åbner præsidenten op for, at den nordkoreanske diktator kan komme på visit i Det Hvide Hus.
En hidtil uhørt udtalelse, hvis man ser det i den kontekst, at Donald Trump for kun otte måneder siden tornede mod netop Kim Jong-un i FN, hvor han truede 'Rocket Man' og hans regime med total udryddelse.

På pressemødet med den japanske premierminister slog Trump også fast, at topmødet mellem de to ledere i Singapore ikke bliver en fotoseance. Han fortæller samtidigt, at mødet sagtens kan strække sig længere end den planlagte dag, der er sat af.

I kølvandet på topmødet mellem de to statsledere har Trump gentagne gange forsikret om, at han har en liste på intet mindre end 300 'massive sanktioner', som han kan indføre mod styret i Pyongyang, hvis det bliver nødtvendigt.

Kilder:
Kim Jong-un fjerner tre topledere fra militæret
Trump med spektakulær melding: Kim Jong-un kan komme til Det Hvide Hus

Tesla har indgået en aftale med de kinesiske myndigheder om at etablere en fabrik til elbilproduktion og bilbatterier i Shanghai.
- Vi er meget begejstrede over at skulle bygge den første batterifabrik, en gigafabrik, uden for USA i Kina, nærmere betegnet i Shanghai, siger Teslas globale salgschef, Robin Ren.

Teslas grundlægger, entreprenøren Elon Musk, som også står bag virksomheden SpaceX, understreger behovet for at have batterifabrikker på forskellige kontinenter for at få nedbragt priserne på bilerne.

Tesla håber også at kunne finde et egnet sted for en gigafabrik i Europa inden årets udgang. Det er selskabets mål at få godt ti af disse fabrikker forskellige steder i verden, hvor der både skal produceres bilbatterier og biler.

Elbilproducentens nuværende produktion finder kun sted i USA, hvor selskabet producerer batterier i delstaten Nevada, mens bilerne samles i Californien.

Tirsdag har EU-Domstolen taget stilling til, om Rumænien skulle anerkende rumænske Adrian Coman og amerikanske Clai Hamiltons ægteskab i forhold til EU's opholdsregler.
Selv om ægteskaber mellem to af samme køn ikke er tilladt i Rumænien, skal landet anerkende en amerikansk og rumænsk mands ægteskab i en sag om opholdstilladelse.

EU-Domstolen understreger, at EU-landene stadig frit beslutter, om de vil tillade ægteskaber mellem to af samme køn. Men det giver altså ikke landet lov til at se bort fra ægteskaber mellem to af samme køn, når det handler om at få lov til at bo i landet.
- Selv om medlemslandene har friheden til at vælge, om de vil tillade ægteskaber mellem personer af samme køn, må de ikke hindre en unionsborgers ret til ophold ved at nægte at give vedkommendes ægtefælle af samme køn, som er statsborger i et ikke-EU-land, en afledt ret til ophold på deres område, lyder det i dommen.

Siden 21. april har der floreret rygter om den saudi-arabiske kronprins, Mohammed Bin Salmans, velbefindende, idet han ikke er blevet set offentligt siden da. Rygterne er opstået efter en skudepisode den pågældende dag i Saudi-Arabiens hovedstad Riyadh ved det kongelige palads.

Hoffet hævder, at episoden drejer sig om nogle vagter, der skød mod en uofficiel drone, der var fløjet indover paladset. Dronen blev ifølge statsmediet SPA Media skudt ned af de royale vagter, og ingen kom til skade, skriver CNN.

På nettet har den episode dog et helt andet handlingsforløb, hvor flere spekulerer i, om kronprinsen blev skudt, og om han overhovedet er i live. Det er heller ikke alle, der tror på kongerigets udlægning af sagen, hvorfor der er kommet spekulationer om et kupforsøg.

En anonym blogger ved navn Mujtahidd, der har over to millioner følgere på Twitter, påstår ligeledes, at skuddene kom fra armerede biler med 50 mm geværer monteret, der angreb paladset. Mujtahidd har tidligere 'breaket' flere store historier om det saudi-arabiske hof.

"De (kvinder i Vesten) er ligeglade med, om de bliver voldtaget i vejsiden, men det er vi ikke."
Det lader dog til, at man nu er mere åbn overfor vejside-voldtægt af Saudi Arabiske kvinder:


Myndigheder i Saudi-Arabien har mandag udstedt de første kørekort til kvinder i forlængelse af sidste års løfter om flere rettigheder til kvinder.

Saudi-Arabien, som er nært allieret med USA, er det eneste land i verden, hvor det ikke er tilladt for kvinder at køre bil. Men i efteråret meddelt kong Salman, at han havde bedt regeringen om at ændre loven, så både mænd og kvinder fremover må køre bil.

Forbuddet ventes ophævet i slutningen af juni.

Indbyggerne i Thailands hovedstad, Bangkok, oplever i stigende grad at få ubudne gæster, når de først har sat sig til rette på tønden. Et besøg, der - bogstaveligt talt - kommer bag på dem. Flere og flere pytonslanger er nemlig begyndt at snige sig op fra kummen og bide de toiletsiddende i deres ædlere dele.

Antallet af slangeopkald er på syv år vokset til det femdobbelte. Brandvæsnet i den thailandske hovedstad, modtog sidste år over 34.000 opkald fra borgere, der havde stiftet bekendtskab med en slange i deres hjem - typisk pytonslanger. Til sammenligning var det kun 7.497 opkald, der sidste år drejede sig om brand. Med andre ord bruger brandvæsnet altså markant mere tid på at fange slanger ude i de små hjem end på at slukke ildebrande.

Den voldsomme udvikling kan forklares på mange måder. Først og fremmest vil nogen helt sikkert finde det nærliggende, at slangerne vender tilbage til deres naturlige habitat, fordi Bangkok praktisk talt er bygget oven på en sump. Læg dertil den massive befolkningstilvækst, som Bangkok - ligesom mange andre asiatiske storbyer - i øjeblikket oplever. Myndighederne anslår, at over otte mio. mennesker nu bor i den thailandske hovedstad.

Det har den konsekvens, at mange må slå sig ned i yderområderne. Her er sumpområderne udtalte og kloakeringen ofte utæt, hvilket gør udkantshjemmene særligt udsatte for slangebesøg.
Derudover bidrager Bangkoks jammerlige affaldssystem ligeledes til udviklingen. Om aftenen hober affaldsbunkerne sig op i gadebilledet og er med til at tiltrække rotterne, et af pytonslangernes favoritmåltider.

Et paradoks. Syriske flygtninge i Norge har ved flere lejligheder sendt både kone og børn tilbage til hjemlandet - og nabolandet Tyrkiet - af frygt for, at disse skulle blive for 'norske', skriver abcnyheter.
Det sker mod de pågældendes egen vilje, skriver mediet.

Avisen Aftenposten har været i kontakt med en integrationsrådgiver ved den norske ambassade i Ankara, der har oplevet det omtalte scenarie.
Han fortæller, at det er mændene, der tager kone og-eller børn med derned og her efterlader dem mod deres vilje. Kvinder og børn bliver der frataget pas og penge.
- Vi har set flere eksempler på, at børn i alderen seks til 11 år er blevet sendt til Syrien, hvorfra de ellers var flygtet.

Den anonyme integrationsrådgiver fortæller, at der er tale om en øget tendens.

I århundreder har kristne navne som John, Christian og Thomas været blandt de mest populære til drenge i Nordeuropa, men de får i stigende grad konkurrence fra navnet på islams grundlægger.

Muhammed er således det mest populære drengenavn blandt nyfødte i England og Wales og det næstmest populære i Belgien – kun overgået af det bibelske Lukas.
Nye tal viser desuden, at Muhammed topper listen i Belgiens hovedstad, Bruxelles, Norges hovedstad, Oslo, og den svenske by Malmö.
Også i Hollands fire største byer Amsterdam, Rotterdam, Haag og Utrecht er navnet det populæreste ifølge tidligere opgørelser.

Lidt mere beskeden er navnets fremgang blandt nyfødte i Danmark, hvor det er gået fra 40. pladsen i 2015 til 31. pladsen i første halvår af 2017.
- Mit kvalificerede gæt med hensyn til, hvorfor navnet er mindre populært i Danmark end i Norge, Sverige og Tyskland, er ligetil: Ordet Muhammed er blevet koblet til Muhammed-krisen, og det sætter lidt skår i navnet, siger Niels Valdemar Vinding.

De senere års flygtningetilstrømning spiller åbenlyst en rolle i Tyskland og Sverige, men også i Danmark og Norge, som har modtaget flygtninge fra især Syrien.

Og se, dét er politisk korrekt. Det er bare ikke faktuelt korrekt, for virkeligheden er, at det bestemt ikke kun er flygtninge og migranter fra Syrien, og at det ikke kun er "de senere år". Det er en strøm (af flygtninge og migranter) der har stået på i nogle årtier efterhånden.

Natten til torsdag affyrede kroatiske politifolk skud mod en minibus med illegale migranter. Kort forinden var bussen kørt over grænsen, og politiet havde gjort flere forsøg på at standse køretøjet. Da den trængte igennem vej-afspærringen, affyrede politifolkene skud, der ramte to børn.

Begge 12 år gamle drenge fra henholdsvis Syrien og Afghanistan. De blev bragt til hospitalet i Zadar. Skudskaderne beskrives ikke til at have været potentielt livsfarlige.

I alt befandt der sig 29 illegale migranter om bord på bussen. Efter at bussen var standset, tog chaufføren flugten ind i en nærliggende skov.

Italiens nye indenrigsminister, Matteo Salvini, vil ikke have, at støvlelandet udvikler sig til hele Europas flygtningelejr. Det sagde han søndag, da han var på besøg i en migrantlejr på Sicilien.

Salvini, der også er vicepremierminister i Italiens nye og stærkt højreorienterede koalitionsregering, brugte besøget på øen til at lufte den indvandringspolitik, der var med til føre den nye regering til magten.
- Intet kan fjerne min vished om, at illegal indvandring er en forretning, og at se folk tjene penge på børn, der mister livet, gør mig rasende, tilføjer ministeren.

Kommentarerne faldt på samme dag, hvor flere end 50 migranter druknede i Middelhavet. Foreløbig er 48 lig blevet fundet ud for Tunesiens kyst, heriblandt syv syriske børn.

En ny (radio)uge - en ny runde opdateringer. Og det starter godt:

Det historiske topmøde mellem USA og Nordkorea er tilbage på forhandlingsbordet. Den amerikanske præsident, Donald Trump, har haft "meget produktive samtaler" med Nordkorea om alligevel at holde et topmøde 12. juni i Singapore.
Det skriver Donald Trump på Twitter natten til lørdag dansk tid.

Hvis topmødet bliver afholdt, vil det "højst sandsynligt" fortsat blive i Singapore den 12. juni, som først planlagt, oplyser han videre i tweetet.
- Og hvis nødvendigt, kan det blive forlænget efter den dato, skriver han.

Kim Jong-un holder dog fast i en enkelt lille detalje:

På Den Koreanske Halvø er optimismen også stigende.
På et møde lørdag mellem Sydkoreas præsident, Moon Jae-in, og Kim Jong-un drøftede de to ledere det mulige topmøde. De to koreanske ledere mødtes lidt nord for grænsen mellem de to lande.Det var anden gang på to måneder, at de mødtes.

Søndag oplyser den sydkoreanske præsident, at Kim Jong-un på det to timer lange møde sagde, at han villig til at møde Trump og håber, at parterne bliver enige om at afslutte årtiers fjendskab, skriver AP.
- Kim udtrykte sin intention om at sætte en stopper for en krigs- og konfrontationsfyldt historie ved at holde et vellykket topmøde og samarbejde for fred og velstand, fortæller Moon.
Kim Jong-un gentog også, at han er indstillet på en "fuldstændig atomafrustning af Den Koreanske Halvø".

Det er næsten til at få et piskesmæld, sådan som det går fuld fart frem, så fuld stop, og fuld fart frem igen.

Trump har på sit absolut foretrukne medie Twitter bekræftet, at en amerikansk delegation er rejst til Nordkorea for at bane vejen for en fornyet aftale.
- Vores amerikanske hold er landet i Nordkorea for at forberede topmødet mellem Kim Jong-un og jeg selv.
- Jeg tror på, at Nordkorea har et brillant potentiale og vil blive en stor økonomisk og finansiel nation en dag. Kim Jong-un er enig med mig. Det vil ske!, skriver Trump på Twitter.

Der sendes også folk den anden vej:

USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, og en udsendt topembedsmand fra det nordkoreanske styre har onsdag aften amerikansk tid indledt deres planlagte møde.
En journalist fra det franske nyhedsbureau AFP så onsdag aften Kim Jong-uns højre hånd, Kim Yong-chol, ankomme til en lejlighed i New York i nærheden af FN's hovedkvarter. Her var han ledsaget af udenrigsminister Mike Pompeo.

Kim Yong-chol er næstformand i Nordkoreas arbejderparti og anses ifølge magasinet Time for at være en af Kim Jong-uns mest betroede rådgivere. Kim Yong-chol har tidligere været øverste chef for Nordkoreas efterretningstjeneste og har indtaget en ledende rolle i de seneste måneders samtaler mellem Nordkorea og Sydkorea.

På grund af amerikanske sanktioner imod ham har Kim Yong-chol normalt ikke tilladelse til at rejse ind i USA. Besøget er derfor være et tegn på, at USA har givet en dispensation til Kim Yong-chol.

Der er dog nogle, der mener at alt dette udelukkende handler om åbningen af en burgerbar i Nordkorea, og ikke om atomnedrustning...

Det er velkendt, at den amerikanske præsident Donald Trump er vild med burgere, som enten fortæres spontant på forskellige burgerrestauranter eller i sengen, mens han ser ser TV på sine tre fjernsyn i soveværelset. Nu viser det sig angiveligt, at Trump har en forbundsfælle i Nordkoreas leder Kim Jong-un.

Ifølge en hemmeligstemplet CIA-rapport er Kim Jong-un klar til at tillade, at en amerikansk burgerkæde får lov til at åbne en eller flere restauranter i Nordkorea. Til gengæld vil lederen ikke nedruste landets atomvåben, således som USA kræver.

Og hvis det faktisk viser sig, at handle om atomnedrustning, så kan det godt blive en lang process.

Professor ved det anerkendte universitet Stanford Siegfried Hecker har fire gange besøgt Nordkoreas atomanlæg. Han sagde forleden til New York Times, at det kan tage op til 15 år at nedruste landets atomvåben.

Kilder:
Topmøde mellem USA og Nordkorea kan alligevel blive til noget
Trump og Kim Jong-un er fortsat på topmødekurs
Trump på Twitter: Vores hold er i Nordkorea for at forberede topmøde
Kim Jong-uns højre hånd indleder møde i New York
CIA-rapport: Kim Jong-un vil åbne burger-bar - men ikke nedruste

Norge er det land i Europa, hvor antallet af elbiler har oplevet størst vækst, hvor 2 ud af 3 af de mest solgte biler i år kører på el, og hvor efterspørgslen på Tesla er så høj, at den amerikanske producent ikke kan følge med.
Alligevel er landet fortsat med at bruge meget brændstof, og forbruget af diesel er ligefrem steget. Frem til nu. For første gang siden mindst 2013 faldt forbruget af både benzin og diesel til biler i 2017.

Sidste år faldt det norske salg af bilbenzin med 2,9 procent og diesel med 2,6 procent i forhold til 2016. Benzin har været på vej tilbage siden mindst 2013, mens det i samme periode har set noget anderledes ud for diesel. Her steg salget med 12 procent fra 2013 til 2016.

Elbilerne udgør i dag omkring 10 procent af vognparken i Norge.

En rystende sag har de seneste dage præget medierne i Australien.
Fredag 25. maj blev Rick Thorburn idømt fængsel på livstid for at have slået sin 12-årige plejedatter ihjel, og under overfladen gemmer sig en gyselig historie. En historie, hvor dommeren i sagen har kaldt gerningsmanden for afstumpet.

Ifølge flere australske medier, heriblandt ABC, startede sagen tilbage i 2015 i byen Logan City nær Brisbane i den østlige del af Australien. Her fik Rick Thorburn nys om, at hans søn havde misbrugt familiens plejedatter på 12 år seksuelt.

Efterfølgende gik der rygter om, at den 12-årige pige var blevet gravid. Og det fik drabsmanden til at frygte det værste. Derfor valgte han at dræbe hende og smide hende i en nærliggende flod for så at melde hende savnet og fortælle, at han ingen anelse havde om, hvor hun kunne være.

I mere end et halvt år forsøgte politiet at finde ud af, hvad der var sket. Uden held. Det eneste spor, de havde, var, at Tiahleigh Palmer havde en hovedskade, der kunne tyde på, at hun havde været udsat for vold. Men efter syv måneder fik politiet et gennembrud. En anonym tipper ringede og fortalte, at Rick Thorburns søn havde haft sex med den 12-årige pige, og det skulle have ført til et kritisk familiemøde.

I retten blev den Rick Thorburn idømt minimum 20 års fængsel uden mulighed for at blive prøveløsladt.
- Du viste ingen respekt for hende. Ikke en gang, da hun var død. Du dræbte et forsvarsløst barn, som forventede, at du tog dig af hende, lød det fra dommer David Boddice i retten.

Det lille papkort, vi alle går rundt med i tegnebogen, er blevet til en app. Det står klart, efter bankernes interessereorganisation Finans Danmark og Digitaliseringsstyrelsen mandag har lanceret en NemID-app til Android- og Apple-smartphones.

Det betyder, at man fremover kan lade papkortet ligge derhjemme.
- NemID nøgleapp ser dagens lys. Vi håber, I bliver glade for supplementet til papkortet, skriver Digitaliseringsstyrelsen på Twitter.
Som styrelsen hentyder, er der ikke tale om en udfasning af NemID-papkortet, men et supplement. Man kan altså fremover stadig bruge papkortet, hvis man har lyst.

App’en, der hedder "NemID nøgleapp" og er udgivet af E-nettet, kan åbnes ved hjælp af en firecifret pinkode eller via fingeraftrykslæser, Touch ID eller Face ID
Fra man har installeret app’en og tastet sine oplysninger, går der en time, før man kan bruge den. Man skal ligeledes bruge NemID to gange, før app’en er klar til brug.

Du kan finde app'en her: Google Play & App Store

Opdatering: Så mange har downloadet NemID-nøglekort som app
Interessen for at hente den nye app, der kan erstatte papkortet med dine NemID-nøglekoder, har været stor. Efter appen, der findes til både Android- og iOS-enheder, mandag blev lanceret, er den det første døgn hentet 206.400 gange, oplyser Finans Danmark.

Opdatering: Digitaliseringsstyrelsen efter kritik: Derfor virker NemID-app ikke på rootede telefoner
Det har vakt frustrationer hos Android-brugere, at den nye NemID-app ikke virker på rootede telefoner.
»Løsningen er løbende blevet sikkerhedstestet og vurderet af flere forskellige 3.-parts sikkerhedseksperter. Med en så vigtig løsning som NemID-nøgleapp, så er det vigtigt, at den lever op til en række sikkerhedsstandarder, som fx PSD2-kravene. Derfor er det besluttet at blokere for rootede devices,« lyder det i et skriftligt svar fra Digitaliseringsstyrelsen.

Flere brugere brokker sig dog over den besked, da de netop mener at kunne højne sikkerheden på en smartphone ved at roote den.
»Ringe at den ikke kan køre på rootede enheder. Jeg har netop rootet telefonen for at kunne få højere sikkerhed og færre apps, som kan tilgå mine personlige data,« skriver en bruger i Google Play-butikken.

Flere får også beskeden om, at applikationen ikke kan bruges på deres rootede telefon - selvom den pågældende telefon ikke er rootet. Digitaliseringsstyrelsen er godt klar over det og forklarer, at visse telefoner »opfører sig« som om de er rootede. Og hvis man får den besked er der ikke noget at gøre.

I disse uger spreder den særdeles smitsomme ebola-virus sig i den vestafrikanske land Congo, hvor virusen har gjort sit indtog i millionbyen Mbandaka.

Efter de seneste udbrud i Congo arbejder myndighederne nu på at inddæmme sygdommen. Personer, der har været i kontakt med smittede forsøger man at opspore. De registreres, tilbydes vacciner og oplyses om, at de skal være ekstra opmærksomme på symptomer, der kan være ebola.
- Som situationen ser ud nu, er omkring 50 personer smittet. Heraf er omkring halvdelen døde, forklarer læge Kristoffer Vogler, der følger situationen tæt for Læger Uden Grænser.
- Det er meget alvorligt. I storbyen kan epidemien brede sig hurtigere, fordi de smittede vil møde mange mennesker i løbet af dagen. Nu frygter vi, at sygdommen spreder sig videre til andre millionbyer i regionen.

Den fattige og dårligt uddannede befolkning gør opgaven besværlig. Patienter har med hjælp fra familiemedlemmer forladt behandlingscentre for at søge alternativ behandling, der ikke kun mindsker deres egne chancer for at overleve, men også udgør en smitte risiko for andre.

Til efteråret åbner en ny multireligiøs gravplads ved Nordre Kirkegård i Kolding. Den nye gravplads er et resultat af en stigende efterspørgsmål på gravpladser for dem, der ikke tilhører den danske folkekirke. Det gælder særligt fra muslimer.

Men på trods af at efterspørgslen primært kommer fra muslimer, vil formanden for Koldings Kirkegårde, Henry Johnsen Ebsen, ikke være med til at lave særskilte områder for muslimer på den nye kirkegård. Og det er et problem, siger imam i Aabenraa, Kaseem Rachid, til Kristeligt Dagblad.
»For muslimer er det vigtigt ikke at blive begravet sammen med folk fra andre trossamfund. Det betyder ikke, at vi skal have vores egen kirkegård, men der skal være en klar adskillelse mellem muslimer og de andre, for eksempel ved at plante en lille hæk. Er afsnittet ikke afgrænset, kan muslimerne ikke bruge det.«

Hamlaoui Bahloua, der har fungeret som tolk og talerør for en række danske imamer, forklarer til avisen, at imamerne har haft den opfattelse, at man med multireligiøs gravplads mente, at f.eks. både sunni- og shiamuslimer kunne ligge i samme sektion. En pointe, som Bahloua også mener, er blevet forelagt på møder med kirkegårdsbestyrelsen.

Den opfattelse kan Henry Johnsen Ebsen ikke genkende, og han finder det ærgerligt, hvis muslimer ikke vil benytte sig af det nye tilbud. Henry Johnsen Ebsen fortæller til Kristeligt Dagblad, at den nye gravplads er en multireligiøs en af slagsen, og derfor skal der ikke være separate afsnit til forskellige trosretninger.

Fredag skete det for første gang. Der blev kaldt til bøn fra byens moskéen i Växjö i skåne. Der blev råbt “Allahu akbar”, skriver Fria Tider.
Flere borgere har protesteret – men forgæves. Politiet gav for nylig den muslimske forening lov til at kalde til bøn én gang hver fredag.

Andre som den modige unge formand for Kristendemokraterne, Ebba Busch Thor, har foreslået , at bønnekald bliver forbudt ved lov, fordi det skrider mod værdigrundlaget i et kristent, verdsligt samfund. Men der blev ikke lyttet. Og derfor må borgerne nu finde sig i, at der ud over byens tage bliver råbt, at Allah er den største gud: “Allahu akbar”.

Hos kilden (klik på overskriften, for at komme dertil), er der et link til en optagelse af bønnekaldet. Det er den politisk korrekte udgave, for de fik tilladelse til 3 min. og 45 sek. (i medierne omtalt som 3 min.), men optagelsen er kun nogle få sekunder. Sikkert for at vise hvor kort og harmløs det er.

Menneskesmuglere i Libyen har dræbt mindst 15 personer og såret endnu flere, som forsøgte at flygte fra et hemmeligt fængsel. Det oplyser Læger uden Grænser sent fredag aften.

Drabene fandt stedt, da flere end 100 personer onsdag brød ud fra et hemmeligt fængsel nær byen Bani Walid i den nordvestlige del af det nordafrikanske land. Smuglerne, der drev fængslet, åbnede ild mod de flygtende personer i forsøget på at indfange dem.

Læger fra den organisationen har på et hospital i Bani Walid behandlet 25 overlevende. Flere af dem er ramt af adskillige skud, oplyser Læger uden Grænser.
- Mange havde synlige ar, elektriske brandsår og gamle, inficerede sår, oplyser organisationen fra sit hovedkvarter i Paris.

De fleste overlevende er teenagere fra Eritrea, Etiopien og Somalia, som drømmer om at søge asyl i Europa. En del fortæller, at de har været holdt i fangenskab i op til tre år og er blevet solgt adskillige gange i området ved byen.

Det er den slags tragedier der sker, når man lover "asyl", til alle, bare de selv kommer.
Det er den slags tragedier der sker, når "hjælpeorganisationer" samarbejder direkte, og indirekte, med menneskesmuglerne (for godt et år siden, startede en italiensk statsadvokat undersøgelser af flere "hjælpeorganisationer").
Det er den slags tragedier der sker, når man ikke vil være ærlig, og sige "Vi er kun en lille højtråbende minioitet der vil have jer i EUropa, det store flertal vil gerne kunne bevare det fredelige samfund det har kostet så mange menneskeliv at opbygge".

Den russiske præsident, Vladimir Putin, slår fast, at han agter at efterleve Ruslands forfatning og ikke forsøge at blive på præsidentposten, når hans nuværende periode udløber i 2024. Til den tid vil han have været præsident i to perioder i træk, og forfatningen siger, at man så ikke kan fortsætte i en tredje periode umiddelbart efter.

Udtalelsen er i sig selv ikke overraskende, men den betyder ikke nødvendigvis, at han siger farvel til magten i 2024. I 2008 gik Putin også af som præsident efter at have siddet i to perioder i træk. Han blev i stedet premierminister, og i 2012 vendte han tilbage som præsidentkandidat.

Når hans anden periode udløber i 2024, vil han være den længst siddende leder i Moskva siden diktatoren Josef Stalin, som efter knap 31 år som sovjetleder døde i 1953. I 2024 vil Putin have været præsident i i alt 20 år.

I sidste uge, var Trumps nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton ude at tale om den såkaldte Libyen-model for en aftale med det nordkoreanske regime. Det brød Kim Jong-ub sig ikke om.

Først aflyste Kin Jong-un et møde med sin sydkoreanske kollega, Moon Jae-in, og nu lyder det fra USA's præsident, at mødet mellem ham og Kim Jong-un 12. juni kan blive udsat.
Det planlagt topmøde mellem USA og Nordkorea "bliver måske ikke til noget 12. juni", meddeler den amerikanske præsident på et pressemøde.

Donald Trump understreger, at han føler sig sikker på, at Nordkoreas leder har en reel hensigt om at opgive landets atomvåben.
- Jeg tror, at han mener det alvorligt. Jeg tror, at han er helt og aldeles seriøs, siger Trump.

Trump har tilsyneladende ikke helt styr på sine folk, for det virker som om de forsøger at få Kim Jong-un til at trække sig fra forhandlingerne.

USA's vicepræsident Mike Pences sammenligning af Nordkorea og Libyen møder nu kritik fra det nordkoreanske styre.
- Jeg kan ikke undertrykke min overraskelse over, at så ignorante og dumme udtalelser kan komme ud af munden på USA's vicepræsident, siger Nordkoreas viceminister for udenrigsanliggender, Choe Son Hui.

Trumps sikkerhedsrådgiver, John Bolton, har tidligere foreslået en såkaldt Libyen-model, hvor Nordkorea giver sit atomarsenal til USA eller et tredje land. Ifølge Nordkorea er problemet med den model, at den mangeårige libyske leder Muammar Gaddafi syv år efter aftalen blev afsat og dræbt.

Desuden vil Nordkorea ikke give afkald på landets atomarsenal, hvis ikke USA gør det samme.

Hvilket faktisk ikke er helt korrekt, da Kim Jong-un ikke har forlangt en total afvæbning af USA, men blot en atomar afvæbning af den Koreanske halvø.
Nordkorea ser ud til at fortsætte forberedelserne til mødet.


Nordkorea har torsdag demonteret resterne af et atomanlæg efter flere planlagte sprængninger i området omkring Punggye-ri. Det oplyser styret ifølge flere internationale medier heriblandt AP.

Ifølge AP stod sprængningerne på i flere timer under opsyn af udenlandske journalister, men der imidlertid ikke var internationale observatører med ekspertviden til stede. Nordkorea har tidligere proklameret, at udvalgte journalister ville blive udvalgt til at følge sprængningerne, og heriblandt er AP's journalist i Punggye-ri.

Derudover har Kim Jong-un annonceret, at styret ville tilintetgøre testanlægget, før han skal mødes med Donald Trump.

Verden havde ventet i spænding på topmødet 12. juni i mellem Donald Trump og Kim Jong-un. Men der bliver ikke noget møde. Den amerikanske præsident har nemlig aflyst.

Ifølge Donald Trump skyldes aflysningen en 'utrolig vrede og åben fjendtlighed' fra Kim Jong-un i en nylig udtalelse.

I et brev som præsidenten har sendt til formanden, som han blot kalder Kim Jong-un, skriver Trump blandt andet:
- Jeg så meget frem til at skulle mødes med dig. Desværre føler jeg ikke, at det efter den utrolige vrede og åbne fjendtlighed i din nylige udtalelse vil være passende at gennemføre mødet, der har taget lang tid at planlægge, skriver Donald Trump i brevet.

Kim Jong-un er ikke glad for det aflyste møde:

USA's beslutning om at aflyse et historisk topmøde med den nordkoreanske leder, Kim Jong-un, bliver mødt med ærgrelse i Pyongyang.
- Den pludselige annoncering om aflysningen af mødet er uventet for os, og vi kan kun kalde det ekstremt ærgerligt, siger den nordkoreanske viceudenrigsminister, Kim Kye-gwan, ifølge statsmediet KCNA.
- Vi gentager over for USA, at vi er villige til at sidde ansigt til ansigt når som helst og bruge alle tænkelige måder på at løse problemet, tilføjer han ifølge nyhedsbureauet AFP.

Donald Trump, trækker lidt i land igen:

USA’s præsident Donald Trump signalerede torsdag fra Det Hvide Hus, at han stadig er parat til at forhandle med Kim Jong-un, hvis den nordkoreanske leder skifter kurs.
»Hvis og når, Kim Jong-un vælger at engagere sig i konstruktiv dialog og handling, så venter jeg,« sagde præsidenten.

Kilder:
Trump efter ballade: Møde med Kim Jong-un bliver nok udsat
Nordkorea kritiserer Pence-interview: Dumt og ignorant
Flere sprængninger i Nordkorea: Nu er atomanlæg ødelagt
Trump sender brev til Kim Jong-un: Vores møde er aflyst!
Nordkorea beklager aflysning af topmøde og vil løse konflikt
Trump håber stadig, Nordkorea skifter kurs: »Men hvis ikke, er vi klar«

En ansat ved det amerikanske konsulat i Guangzhou i Kina er vendt hjem til USA med en mild hjerneskade efter en oplevelse med "unormal lyd og trykbølger".

Den ansatte fik forskellige fysiske symptomer fra slutningen af 2017 til april i år. Han er vendt hjem for at blive undersøgt nærmere. Konklusionen er, at diplomaten har en mild traumatisk hjerneskade.

Ifølge den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, minder symptomerne om dem, som amerikanske diplomater tidligere har fået i Cuba.
I 2017 kom det frem, at 22 amerikanske diplomater og familiemedlemmer på mystisk vis har fået permanente høreskader eller hjerneskader under deres ophold i Cuba.

Siden den 5. marts er flere end 600 danske rejsende med kufferten og pas i hånden blevet stoppet, når de er landet i Kastrup Lufthavn. Det er de som en del af en lufthavnskontrol, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering tjekker borgere på sociale ydelser for, om de rejser ud af landet uden at have indberettet det til kommunen.

Ved de første to kontroller er 610 mennesker blevet kontrolleret. Efterfølgende er 18 personer blevet indberettet til deres kommune eller a-kasse for mistanke om socialt bedrageri.

Kontrollerne af passagererne finder sted ved udvalgte flyankomster. Der er fokus på ankomster fra lande, der ikke er en del af Schengen-området.

Inden passagererne går ned til bagageudleveringsområdet i lufthavnen, vil de blive bedt om at opgive deres personnummer. Det vil så blive tjekket i indkomstregistret over folk, der modtager sociale ydelser, og som er pålagt at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Efterfølgende skal det kontrolleres, om de danske passagerer har husket at afmelde sig ydelsen.

Kontrollerne er en konsekvens af, at det med finansloven 2018 blev vedtaget at genindføre stikprøvekontroller af socialt bedrageri i landets lufthavne. Ordningen har eksisteret før. Men den blev sløjfet af regeringen i 2016.

Mænd straffes hårdere for spritkørsel end kvinder. Sådan lyder konklusionen i en undersøgelse af 1118 promillesager afsagt i de norske domstole sidste år. Det skriver norske Dagbladet.

Undersøgelsen er foretaget af Dagbladet og viser, at kvinder, som har kørt i påvirket tilstand, næsten har dobbelt så stor chance for at blive idømt betinget fængsel - og dermed slippe for at skulle afsone en straf.

Kvinder får også oftere reduceret straffen i retten, og de får samtidig større strafreduktioner end mænd. For kvinderne er reduktionen i gennemsnit 14 dage, mens det for mænd er ni dage. Mænd har samtidig større sandsynlighed for at få øget straffen, fremgår det af Dagbladets undersøgelse.

Og norske Tor Langbach, der er tidligere direktør for Domstolsadministrationen i Norge og mangeårig dommer, kan godt genkende billedet fra sine oplevelser ved domstolene.
- Det gælder formentlig også andre retsområder end spritkørsel. At der er en tendens til forskelsbehandling svarer også til mit indtryk efter mange år i retsvæsenet, siger den tidligere dommer.

31-årige Casper Olesen, Videbæk, har mandag aften sagt farvel til sin kone, Christina Maramba, som er blevet sendt af sted til Filippinerne på en enkeltbillet. Udlændinge- og Integrationsministeriet mener ikke, at der er plads til Christina i Danmark. Trods ægteskab og fælles datter på to måneder har parret fået afslag på familiesammenføring.

Parret søgte om sammenføring 7. december et par uger efter, at de var blevet gift. 14. marts fødte Christina datteren Sofia. Sofia er blevet i Danmark sammen med Casper, som nu skal finde et alternativ til amning og til at være sammen med mor.
- Det må jeg tage med sundhedsplejersken. Det hele er gået så hurtigt, så vi har ikke rigtig haft tid til at starte op med modermælkserstatning, siger Casper Olesen.

Casper Olesen råder ikke selv over sin egen bolig som enten ejer eller lejer, og det er en betingelse, fremgår det af loven.
'Ved afgørelsen har vi lagt vægt på, at det er din ægtefælles far, der står anført som lejer på kontrakten for boligen. Det er dermed ikke dokumenteret, at din ægtefælle enten er ejer, lejer eller andels- eller anpartshaver og råder over brugsretten til boligen', lyder det i afslagsskrivelsen, som Ekstra Bladet er i besiddelse af.

Casper Olesen undrer sig over processen, når der søges om familiesammenføring. På ganske få måneder er sagen blevet behandlet. Og da først der faldt en afgørelse, blev Casper og Christina opmærksomme på nogle ubehagelige konsekvenser, hvis ikke Christina blev sendt af sted med det samme.
- Jeg fik afslaget, da jeg kom hjem fra arbejde i onsdags. Af afgørelsen fremgik det, at Christina skulle rejse senest mandag 14. maj, hvis ikke hun skulle risikere at få indrejseforbud i Schengen-landene i to år. Derfor var der ikke noget alternativ til at undlade at sende hende af sted, siger Casper Olesen til Ekstra Bladet.

Helt grotesk.
Sådan lyder dommen fra flere udlændingeordførere i Folketinget, hvor en mor til en blot to måneder gammel baby er blevet sendt ud af Danmark.

Udlændinge- og Integrationsministeriet mener ikke, at der er plads til Christina i Danmark trods ægteskabet med Casper samt deres fælles datter på blot to måneder, som faderen nu tager sig af her i landet.
Og det er for dårligt, mener Enhedslistens integrationsordfører, Nicolai Willumsen:
- Det er en helt grotesk sag. Det viser, hvor dybt vi er sunket med regler, der er alt, alt for stramme. Desværre ser vi igen og igen sager som den her, siger Nicolai Willumsen til Ekstra Bladet.
- Vi ser igen og igen sager, hvor der gives afslag på alle mulige mærkelige grundlag. Her er det boligen. Det kunne lige så godt være noget lidt andet. Det handler grundlæggende om, at reglerne er blevet alt, alt for stramme. Og at en to måneder gammel baby bliver klemt i det her, er helt umenneskeligt, siger Enhedsliste-politikeren.

Men hvorfor var det så lige, at de boede hos Caspers forældre?

Det var for at kunne spare mange penge sammen, at 31-årige Casper Olesen og hans 25-årige kone Christina Maramba har boet i en lejlighed oven på Caspers forældres bolig i Videbæk.
For når man søger om familiesammenføring, skal myndighederne både have bevis for, at der er sat penge til side på en spærret konto, og derudover har Casper skullet forpligte sig til i en periode på otte år at stå for forsørgelsen af Christina, fortæller han.

Casper Olesen fortæller til Ekstra Bladet, at han har sat 55.000 kroner til side på en spærret konto.
- Et er, at det har været nemmere for os at spare sammen ved at bo sådan. Men det er faktisk også en fordel at have mine forældre tæt på os. Ikke mindst efter at vi er blevet forældre, siger Casper Olesen.

Det hele skal nok gå, siger Casper Olesen. Blandt andet også fordi han får hjælp fra sin egen far, som er hjemmegående.
Til gengæld frygter han, at han kan få problemer med jobbet som værkfører, hvis han bliver for meget væk. Han har ikke fået aftalt nogen barselsordning. Og bopælskommunen har ikke pasningsgaranti til så lille en størrelse som Sofia.

Kilder:
Danmark sender Christina hjem: Nu er Casper alene med baby på to måneder
Christina smidt hjem - Casper alene med baby: - Det viser hvor dybt vi er sunket
Mor smidt ud af Danmark - far står alene med baby: Derfor valgte vi at bo hos mine forældre

Senest opdateret: 18/05 '18, kl. 16:05

USA's præsident, Donald Trump, mødes med Nordkoreas leder, Kim Jong-un, 12. juni i Singapore, skriver den amerikanske præsident på Twitter.

De to nationer har arbejdet på at finde et neutralt mødested, og der har blandt andet været spekulationer om, at Sverige var en mulig kandidat. Men valget er altså faldet på østaten Singapore, der ligger i Asien.

I 2017 var forholdet mellem de to nationer på et lavpunkt, efter Nordkorea flere gange trodsede USA og det internationale samfund ved at gennemføre atomprøvesprængninger og prøveaffyringer af ballistiske missiler. Siden har forholdet mellem de to nationer dog ændret sig, og Nordkoreas Kim Jong-un har tilnærmet sig både USA og naboen Sydkorea.

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, og den sydkoreanske præsident, Moon Jae-in, omfavnede hinanden efter underskrivelsen af aftalen, hvor de enes om at få skabt en "permanent" og "solid" fred mellem de to lande.

Siden har den amerikanske præsident sagt, at han har fundet aftalen "opløftende". Det har dog også lydt fra Trump, at han vil se handling, inden den amerikanske kurs over for Nordkorea ændres.

Og det lader til, at Nordkorea gør hvad de kan, for at skabe positive forudsætninger, for mødet:

Tre amerikanske statsborgere, der har været fanget i Nordkorea, er landet på amerikansk grund og er blevet budt velkommen af præsident Donald Trump. På landingsbanen, hvor Donald Trump mødte de tre, takker han Nordkorea for frigivelsen.
- Det er en speciel aften for de her tre gode mennesker. Vi starter på en ny fase (i forholdet til Nordkorea, red.) Jeg tror virkelig, at han (Nordkoreas leder Kim Jong-un, red.) vil gøre noget, siger Donald Trump.

Hos nogen, er der dog frygt for, at Donald Trump skal lade sig rive med af stemningen:

Dialogen med Nordkorea er positiv, men vi har stadig ikke set konkrete resultater. Det siger Japan og Norges udenrigsministre, som torsdag drøftede det kommende topmøde mellem præsident Donald Trump og den nordkoreanske leder, Kim Jong-un.
- Vi har en fælles holdning om, at vi er positive og nøgterne optimister til de samtaler, som finder sted og skal finde sted mellem Syd-og Nordkorea og med USA.
- Men vi understreger, at det er vigtigt ikke at lempe det politiske og diplomatiske pres og de økonomiske sanktioner for tidligt, siger den norske udenrigsminister, Ine Eriksen Søreide.

Hun henviser til, at der før har været et tilsyneladende gennembrud i dialogen med det nordkoreanske regime. Alligevel har landet fortsat med at udvikle atomvåben og langtrækkende raketter samt biologiske og kemiske våben.

Hvis den Nordkoreanske samarbejdsvilje er reel, er USA parat til at hjælpe:

Hvis Nordkorea indvilger i en atomnedrustning, vil USA støtte Nordkorea i at genopbygge landets sanktionsplagede økonomi. Sådan lyder budskabet natten til lørdag dansk tid fra den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompe.
- Hvis Nordkorea tager modige skridt mod en hurtig atomnedrustning, er USA klar til at arbejde sammen med Nordkorea om at opnå velstand sammen med vores sydkoreanske venner, siger Mike Pompeo.

Udmeldingen kommer på et fælles pressemøde med den sydkoreanske udenrigsminister, Kan Kyung-wha, i Washington.

Det lader til at Kim Jong-un har travlt, og gerne vil vise resultater inden mødet med Donald Trump:

Afhængigt af vejret vil Nordkorea mellem den 23. og 25. maj nedtage sit prøveområde for atomvåben og dermed leve op til det løfte, som er givet, rapporterer de statslige medier i landet.

Det nationale nyhedsbureau i Nordkorea, KCNA, skriver, at blandt andet tunnelsystemer i testområdet vil blive ødelagt. Det vil ske med eksplosioner, så indgangene ikke længere kan bruges. Stillinger til at observere prøveområdet vil blive fjernet, og det samme vil bygninger til videnskabsfolk.

Journalister fra andre lande vil blive inviteret til at overvære nedlæggelsen af prøveområdet. Blandt dem også journalister fra Sydkorea og USA.

Det ser til at Kim Jong-un slet ikke kan vente med at opfylde kravene:

Forud for mødet mellem den amerikanske præsident, Donald Trump, og den nordkoreanske leder, Kim Jong-un, den 12. juni i Singapore er Nordkorea i fuld gang med at nedrive landets eneste kendte atomtestcenter, Punggye-ri.
Det skriver 38 North, der er en webside drevet af tidligere amerikanske diplomater. Som dokumentation fremviser siden satellitbilleder af det nordkoreanske testcenter fra den 7. maj, hvor det tydeligt fremgår, at flere faciliteter er ved at blive revet ned.

Det er dog ikke alt, der går efter planen:

Nordkorea har aflyst et møde på et højt niveau med Sydkorea på grund af en igangværende militærøvelse mellem Sydkorea og USA. Ifølge KCNA mener regimet, at øvelsen "Thunder Drill" mellem det sydkoreanske og amerikanske luftvåben træner en invasion af Nordkorea, hvilket styret kalder en provokation.

Og det bliver værre endnu, men det ser ud til at Donald trump forsøger at redde aftalen i land igen:

I noget der lignede et budskab, der var rettet direkte til Nordkoreas leder Kim Jong-un, slog Donald Trump torsdag fast, at USA ikke overvejer den såkaldte Libyen-model for en aftale med det nordkoreanske regime.

Modellen er blevet et centralt debatemne, efter at Trumps nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, sagde, at det var en model for en aftale med Nordkorea om at opgive sit atomvåbenprogram.

Trump tilbageviste imidlertid Boltons udtalelser om, at Libyen-modellen er i spil.
»Libyen-modellen var en helt anden model. Vi decimerede det land. Vi sagde aldrig til Gaddafi, vi vil give dig beskyttelse; vi vil give dig militærudstyr. Vi gik ind og decimerede landet. Vi gjorde det samme med Irak,« sagde Trump torsdag fra Det Hvide Hus ved et fælles pressemøde med Natos norske generalsekretær, Jens Stoltenberg.
»Den model vil komme i spil, hvis der ikke bliver lavet nogen aftale. Sandsynligvis. Men hvis vi laver en aftale, så tror jeg, at Kim Jong-un vil være meget tilfreds. Det tror jeg virkelig.«

Kilder:
Trump og Kim Jong-un holder historisk møde i Singapore
Præsident Donald Trump takker Nordkorea for fangefrigivelse
Japan og Norge advarer mod at lette pres på Nordkorea
USA tilbyder Nordkorea økonomisk støtte for atomaftale
Kim Jong-un afslører: Her slutter vores atomtest
Nye satellitbilleder: Nordkorea river atomcenter ned
Nordkorea truer med at aflyse topmøde med Trump; USA fortsætter forberedelserne
Trumps direkte budskab til Kim Jong-un: Libyen-model er ikke under overvejelse

Verdens formentlig største samling af hjerner fra psykiatriske patienter undgår destruktion og bliver i Danmark. Meddelelsen kommer i kølvandet på kritik fra en flere forskere, som beklagede, at den videnskabelige samling af hjerner stod til at blive kasseret eller måtte finde et andet hjem.

Der er nu fundet en løsning, så hjernerne skal flytte fra Aarhus til Odense. Syddansk Universitet, Psykiatrien i Region Syddanmark og Odense Universitetshospital vil nemlig gerne overtage samlingen.

Den har hidtil været opbevaret i kælderen under Psykiatrisk Hospital i Risskov ved Aarhus, men i sommeren 2017 besluttede politikerne i Region Midtjyllands regionsråd at nedlægge hjernesamlingen. Det skete på baggrund af en anbefaling fra Aarhus Universitet, som ikke længere mente, at samlingens forskningsmæssige værdi stod mål med omkostningerne ved at bevare og lægge lokaler til de gamle hjerner.

I Odense ser man derimod et »stort potentiale for samlingen.
»Samlingen er unik, fordi en del af hjernerne ikke er påvirkede af moderne medicin. Det gør det muligt for os i detaljer at studere genetiske årsager til psykiatriske sygdomme og de strukturelle, neurologiske forandringer, som de udløser. Det vil gøre det muligt for os på sigt at forbedre patienternes behandling og livskvalitet,« siger Kate Lykke Lambertsen, lektor i neurobiologi ved Syddansk Universitet i pressemeddelelsen fra Odense Universitetshospital.

Samlingen rummer mere end 9.000 hjerner, som er indsamlet fra psykiatriske patienter i årene mellem 1945 og 1982.

En domstol i Bahrain har afgjort, at 115 personer skal have frataget deres statsborgerskab i en masseretssag. 53 af dem får desuden livstidsdomme for terrorisme.

Myndighederne i det sunnimuslimsk styrede Bahrain har anklaget store grupper for militant adfærd i en lang række masseretssager. Ifølge myndighederne har shiitiske grupper fået hjælp fra Iran til at oprette en militant gruppe, som skal have forsøgt at destabilisere det bahrainske styre.

- Denne uhørt strenge dom skaber et nyt niveau af uretfærdighed i Bahrain. At dømme folk statsløse i en masseretssag er en klar overtrædelse af folkeretten, siger Sayed Ahmed Alwadaei, som er aktivist fra Bahrains Institut for Rettigheder og Demokrati i London.
Med den seneste dom har i alt 717 personer i Bahrain fået ophævet deres statsborgerskab siden 2012, oplyser han.

53 af dem er blevet idømt livstidsdomme. 62 er idømt fængselsdomme på mellem tre og 15 år. Og 23 af de tiltalte er blevet frikendt.

Myndighederne i DRCongo oplyser, at man har registreret et tilfælde af ebolasmitte i byen Mbandaka, der har omkring en million indbyggere.
Spredningen til Mbandaka betyder, at ebolaudbruddet er gået ind i "en ny fase", skriver sundhedsministeren i sin erklæring.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, meddelte forleden, at man har forberedt sig på "det værste" i forbindelse med det aktuelle udbrud af ebola. Frygten er hidtil gået på, om smitten ville spredes til en større by.

Det vurderes, at virusset allerede har kostet 23 mennesker livet i DRCongo, og med spredningen til en stor by bliver udbruddet sværere at begrænse, oplyser WHO.

Organisationen oplyste i sidste uge, at den har modtaget 4000 doser af en vaccine mod ebola. Vaccinen gives på forsøgsbasis, men er svær at anvende og altså ikke er noget vidundermiddel mod smitten.

Det er niende gang, DRCongo rammes af et ebolaudbrud, siden virusset blev registreret for første gang ved floden Ebola i 1970'erne.

Tre små piger slap i går med en formaning fra politiet, da de kastede sten på en forbipasserende bil fra en gangbro i Munkebo. Men det kunne være endt helt galt, da en bilist i går kom kørende ad Munkebovej mod Kerteminde.

I Munkebo lige efter krydset ved Kystvejen kørte bilisten under gangbroen over vejen, da en sten rammer bilen tag, og der lyder et ordentligt skrald. Bilisten bevarer kontrollen over bilen, bremser hårdt op og kører ind til siden. Da han kommer ud af bilen, ser han to børn, der løber fra stedet. Dem sætte han efter, og efter en kort jagt finder ham dem et stykke derfra med deres mødre.

Pigerne forklarer, at de bare er kommet til at skubbe til en sten med foden. Den forklaring er bilisten ikke helt tilfreds med. Flere tilskuere kommer til stedet, og mødrene, der er arabiske og taler dårligt dansk, forsøger ifølge bilisten at bortforklare episoden med, at det bare var børn, der legede.

Til sidst lykkedes det at få tilkaldt en forbipasserende politipatrulje, der overtog sagen, og efter en kort snak med bilisten bad de ham om at køre videre.
- Patruljen får fat i tre små piger i fem til syv års alderen, og man har fat i familien og forældrene, som har fået en formaning, fortæller Kenneth Tornquist, der ikke mener, at der er sket større skade på bilen.

Det amerikanske rumagentur, NASA, vil for første gang nogensinde sende en helikopter til Mars i 2020. Det oplyser agenturet fredag.

Det er planen, at den skal kobles sammen med et robotkøretøj på planeten. Helikopteren skal blandt andet undersøge landskabet på Mars og søge efter tegn på liv. Derudover skal den undersøge naturressourcer og eventuelle farer for mennesker på planeten.

Der vil være tale om en miniatureudgave af en helikopter, der skal hjælpe med at gøre forskerne klogere på den røde planet. Den såkaldte "Mars-helikopter" vejer 1,8 kilo og er lidt større end en tennisbold.

Helikopterens rotor vil dreje med knap 3000 omdrejninger i minuttet. Det er omkring ti gange hurtigere end en normal helikopter.
- Højderekorden for en helikopter på Jorden er omkring 12,1 kilometer, siger chef for Nasa's jetmotorlaboratorium Mimi Aung.
- Atmosfæren på Mars er kun en procent sammenlignet med Jordens, så når vores helikopter er på Mars' overflade, så svarer det til, at den er i en højde på 30,5 kilometer på Jorden, tilføjer hun.

Helikopteren vil blive sendt afsted mod Mars i juli 2020. Den forventes at nå planeten i februar 2021.

Politiets monopol på at bruge magt mod civile borgere i Danmark bliver brudt den 17. maj. Det sker, når Folketinget vedtager en ny lov, som giver politi-beføjelser til personale fra Forsvaret.

Når politiet anmoder om bistand fra Forsvarets styrker, kan Rigspolitichefen eller chefen for Politiets Efterretningstjeneste - med forsvarsministerens godkendelse - give soldaterne politimyndighed. Det er også planen, at visse styrker i Forsvaret som Jægerkorpset og Frømandskorpset skal have en 'stående' godkendelse til at have politibeføjelser, som straks træder i kraft, når politiet tilkalder dem.
Soldaterne vil være underlagt politiets kommando, og de skal stå til ansvar overfor Den Uafhængige Politiklagemyndighed og statsadvokaterne på lige fod med politiet.

Det er især kampen mod terror, som ifølge politikerne gør det nødvendigt, at politiet kan få hjælp fra Forsvaret. Men den nye lov åbner også mulighed for, at Forsvarets styrker kan bruges til eftersøgninger, evakueringer, afspærringer, patruljering og en række andre opgaver, som ellers normalt er rene politiopgaver. Men det kan kun ske, hvis politiets egne ressourcer ikke er tilstrækkelige eller ligeså egnede som Forsvarets ressourcer til opgaven, siger loven.

Der er et klart flertal for loven med stemmer fra regeringen, socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, mens Enhedslisten, SF, Alternativet og Radikale Venstre stemmer imod.

De fleste kan blive enige om, at det er en dårlig idé at komme for sent til et jobinterview, for det kan give arbejdsgiveren det indtryk, at det kniber med punktligheden.

En ny sag fra Ligebehandlingsnævnet beskriver, hvordan ung danskfødt mandlig tandlæge med arabisk baggrund var sent på den en aprildag i fjor, da han på et tidspunkt mellem 17.00-17.30 skulle møde op til en jobsamtale i en tandlægeklinik.

Det endte med, at klinik-ejeren mistede tålmodighed og ifølge eget udsagn gik hjem kl. 17.45 - for fyren ringede ikke og oplyste, at han var forsinket. Dagen efter skrev klinik-ejerens kone, som også er tandlæge, en vred reprimande til ansøgeren:

’Jeg kan ikke forstå hvordan du kunne komme 45 minutter for sent til jobsamtale? Der gik du lige glip af en millionindtægt mange år fremover!’

Hun henviste til, at ansøgeren havde oplyst, at han er født og opvokset i Danmark:

’Så ved du også, at danskere har en meget høj arbejdsmoral, som gør at vi er super effektive. Derfor overholder vi også vores aftaler, og når der bliver aftalt et tidspunkt indenfor en halv time, så kommer man i hvert fald ikke for sent, - og slet ikke uden på forhånd at advisere den man skal møde, for det er jo dis-respekt for den andens tid.’



Nu blev også den vragede job-kandidat rasende:
- Jeg finder din e-mail meget nedsættende og racistisk. Meget ubehagelig læsning. Det er helt sikkert den mest ubehagelige e-mail jeg nogensinde har modtaget i mit liv. Jeg vil kontakte Tandlægeforeningen og min advokat for at undersøge mulighederne for et retsligt efterspil, da jeg ikke finder mig i at blive italesat med så klare racistiske undertoner, skrev han.

Udfaldet blev, at han indbragte sagen for Ligebehandlingsnævnet med bl.a. påstand, at han var ankommet til en lukket dør kun fem minutter for sent – kl. 17.35.
Han argumenterede for, at e-mailen indeholdt ’et racistisk og fordomsfuldt syn på folk med anden etnisk baggrund, der betragtes som useriøse og med dårlig arbejdsmoral.’

Ligebehandlingsnævnet afviste, at job-kandidaten var blevet forskelsbehandlet på grund af etnisk oprindelse. Nævnet vurderede, at klinikejerens kones mail ’når den læses samlet og ses i lyset af forløbet i øvrigt, ikke har en sådan grovhed, at der er tale om chikane i den etniske ligebehandlingslovs forstand.’

Det begyndte i sidste måned med en afstemning i en forstad til den sydcaliforniske by, Los Alamitos. Men det har siden bredt sig til en mindre oprørsbølge, der ligner en ny tendens i Trump-æraen. Lokale myndigheder gør oprør mod den californiske stat, som til gengæld gør oprør mod Trump-regeringen.

Vreden handler i dette tilfælde om The Golden States kontroversielle sanctuary-love, der januar har givet illegale migranter en vis beskyttelse. Statens ordensmyndigheder må ikke samarbejde med føderale migrationsbetjente om at arrestere, tilbageholde eller udvise personer, der opholder sig illegalt i USA, med mindre at disse har begået andre former for kriminalitet.

Meningsmålinger viser, at der over en bred kamp er opbakning til denne kurs i Californien, men modstanden udstiller, at der også i her er dyb splittelse om vejen frem.

En lang stribe sydcaliforniske byer og to counties har foreløbigt sluttet sig til revolten med beslutninger om at undtage sig selv fra loven og støtte Trump-regeringens søgsmål mod Californien med den begrundelse, at den er forfatningsstridig. Det gælder blandt andet San Diego county, som er det mest folkerige amt i Californien efter Los Angeles og ligger på grænsen til Mexico.

Den årlige regning for ikkevestlig indvandring tegner ikke til at blive mindre de næste mange år. Det fremgår af en fremskrivning fra Finansministeriet, der går helt frem til år 2100.
Den viser, at ikkevestlige indvandrere og efterkommere medfører en varig nettoudgift for den offentlige pengekasse på cirka 33 milliarder kroner om året.

Rapporten vidner ifølge ministeren om, at det er dyrt for Danmark, at vi har en dårlig integration.
- Når for mange ikkevestlige indvandrere og efterkommere ikke kommer i beskæftigelse, så ender de med at blive en udgift for samfundet i stedet for at blive en indtægt.

På den anden side står indvandrere fra vestlige lande og deres efterkommere til at give en varig nettoindtægt på op mod 15 milliarder.

De fleste mennesker glæder sig til sommerferien, men for nogle indvandrer-piger er det også en tid med frygt. I sommerferieperioden i Sverige vurderer man nemlig, at antallet af rejser med formål at lave tvangsægteskaber samt rejser med formål at foretage kvindelig omskæring øges. Derfor vil en kommune i Sveriges anden største by Göteborg nu mobilisere for at forhindre, at børn og unge piger føres ud af Sverige i forbindelse med sådanne formål.
- Risikoen for disse rejser øger altid under de lange skoleferier, og det gælder især sommerferien. Så derfor laver vi en mobilisering nu, siger Katarina Idegård, der er koordinator mod æresrelateret vold og undertrykkelse i Göteborg.

Blandt andet opfordres de unge piger, der risikerer at blive ført ud af Sverige mod deres vilje, blandt andet via en lufthavn, til at at stoppe en ske i trussen.
- En ske gemt i trusserne vil nemlig give udslag, når man passerer en sikkerhedskontrol i en lufthavn. Og så vil man blive ført ind i et adskilt rum for at blive kontrolleret, og her kan pigen så fortælle personalet, hvis der er gang i noget, som hun ikke ønsker skal ske. Det er den sidste chance for at alarmere myndighederne, siger Katarina Idegård.

Kommunen har også indledt et samarbejde grænsepolitiet, samt med Swedavia, der ejer Göteborg- Landvetter Airport for at forhindre den her slags rejser. Til Göteborg Posten fortæller sikkerhedschefen, Ann Jacobson, at alle i personalet i sikkerhedskontrollen ved, hvad en ske i trussen betyder:
- Det her er en måde at gøre opmærksom på, at man bliver ført ud af landet mod sin vilje. Vores opgave er at være opmærksomme på alt, hvad der sker i en sikkerhedskontrol, siger Ann Jacobson og tilføjer:
- Når skoleferierne starter siger vil til personalet, at de skal være ekstra opmærksomme på, at sådant noget her kan ske.

I 2014 blev det anslået, at ca. 100.000 unge under 25 år i Sverige lever med æresrelateret undertrykkelse.

Borgerne i Växjö i den sydlige del af Sverige kan fremover se frem til at høre bønneudråb fra byens moské. Det sker efter, at svensk politi har godkendt organisationen Växjö Muslim Foundations ansøgning om at få lov til at kalde til bøn og prædike via en højtaler.

Organisationen søgte i februar om at få lov til at kalde til bøn og prædike en gang om ugen i bydelen Araby, og det skabte allerede ballade dengang.
Ordfører i Kommunstyrelsen i Växjö Kommun har tidligere udtalt sig negativt om ansøgningen, og hun er da heller ikke tilfreds med politiets beslutning.
- Jeg tror ikke, at bønnebudråb kommer til at styrke integrationen i Växjö - snarere tværtimod. Jeg tror, at det risikerer at komme til at bidrage til endnu flere modsætninger i samfundet.

Bønneudråbene vil finde sted hver fredag og vil vare tre minutter og 45 sekunder fra klokken 13.00 til 13.03. I første omgang har politiet givet tilladelse i en måned frem.

Ifølge Det Hvide Hus er der opnået enighed mellem Kina og USA's præsidenter om ikke at løfte nogle sanktioner mod Nordkorea, før landet har desarmeret sit missil- og atomprogram.

Kina og USA's præsidenter, Xi Jinping og Donald Trump, har tirsdag talt i telefon. Her er udfaldet ifølge amerikanerne blevet en enighed om sanktioner mod Nordkorea.

Samtidig har Xi bedt Trump tage Nordkoreas ”rimelige sikkerhedsbekymringer” med i sine overvejelser.

Den kinesiske præsident mødtes tirsdag overraskende med Nordkoreas leder Kim Jong-un. Mødet mellem de to er det andet inden for få uger. Kim besøgte Beijing i marts.

Flere kinesiske storbyer har store problemer med fodgængere, der ser stort på lyskrydsenes lamper og krydser vejene, selv om der er rødt lys. Det får nu regeringen i Hubei-provinsen til at teste en ny form for hurtig, kontant afstraffelse til lovovertrædere - der trods alt er noget mildere end at blive ramt af en bil.

Ved et af de travleste lyskryds i byen Daye har man installeret en række pæle ved fodgængerfelterne, der er designet til at give fodgængere et skud varm damp, hvis de forsøger at krydse vejen, mens lyset er rødt.
- Lyset er rødt, undlad venligst at krydse vejen, det er farligt, skælder en stemme samtidig ud, og det stopper ikke her.
For personen, der forsøger at krydse vejen, bliver også fotograferet. Systemet benytter sig af ansigtsgenkendelse til at finde navnet på vedkommende i myndighedernes database, hvorefter han eller hun bliver udstillet med navn og billede på en storskærm ved krydset.

Pælene med vanddamp er en ny idé, mens det til gengæld ikke er første gang, man forsøger at få folk til at vente på den grønne mand ved at hænge eventuelle lovovertrædere ud på storskærme. Allerede i foråret sidste år begyndte man at teste ideen i storbyen Shenzhen, og på 10 måneder har systemet ifølge South China Morning Post identificeret 13.930 lovovertrædere ved ét enkelt kryds. Derfor planlægger man nu at udvide 'det elektroniske politi' til også at kunne udskrive bøder til de personer, som systemet genkender.

Myndighederne i det sydlige Mexico har fundet 89 papirløse migranter, i en lastbil i delstaten Tabasco. Migranterne er fra Honduras, El Salvador, Ecuador og Guatemala, oplyser anklagemyndigheden i en erklæring lørdag.

De 58 voksne og 31 børn rejste under "umenneskelige forhold", oplyses det videre. Lastbilen var således overfyldt, og mange af migranterne var dehydrerede. De 89 migranter fik lægehjælp, før de blev overdraget til migrationsmyndighederne.

Lastbilen blev standset af betjente på en motorvej på vej til byen Cardenas. Chaufføren og en anden person blev tilbageholdt. De to mistænkes for menneskesmugling.

Det fremgår ikke, om nyheden er relateret til denne nyhed: Karavane af migranter nærmer sig USA's grænse, men det kunne godt se sådan ud.

Politiet har tidligere haft begrænsede muligheder for at stoppe bilister, der vælger at fortsætte med at køre, når de er blevet bedt om at stoppe. Ofte ender det i stedet i regulære biljagter, hvor føreren kan fortsætte kilometer efter kilometer i høj fart, indtil benzintanken løber tør, bilen forulykker, eller politiet har held til at få en sømmåtte under dækkene.

Men amerikansk militær er i gang med at udvikle et nyt våben, som én gang for alle kan sætte en stopper for de farlige biljagter. Våbnet er en stor strålekanon, der kan monteres bag på en pickup og er i stand til at udsende så kraftige mikrobølger, at det kan påvirke en bils elektronik og få den til at gå helt i stå.
Helt konkret går mikrobølgerne ind og påvirker bilens motorstyring, så motoren genstarter igen og igen. Det fungerer billedligt talt som en stor usynlig hånd, der tager fat om bilen og får den til at stoppe.

Bilen skal dog være inden for 50 meters afstand for at blive påvirket af strålekanonen. Militæret arbejder også på en større version, der angiveligt får en rækkevidde på et par hundrede meter. Det kræver til gengæld en tre gange så stor strålekanon, og den er derfor i højere grad beregnet til at stå stationært - eksempelvis ved indkørslen til en militærbase eller en kontrolpost.

I første omgang udvikler militæret strålekanonerne til at beskytte soldater og baser, men ifølge Defence One vil den store strålekanon også kunne stilles op på strategiske steder i byer. Her vil en strålekanon måske på sigt kunne stoppe terroranslag med lastbiler som dem, der har ramt Nice, Berlin og Stockholm.

Indien er hårdt plaget af tusindvis af brutale voldtægtssager, og nu rammer endnu en tragedie det folkerige land.

Offeret, 33-årige Liga Skromane, rejste i februar til Indien med sin søster, fordi hun led af posttraumatisk stress, som hun ville finde alternativ behandling for. Hun blev sidst set i live 14. marts, hvor hun var på vej til stranden. Søsteren Ilza var uvidende om Ligas strandtur, og derfor meldte hun Liga savnet til politiet.

20. april fik Ilza en frygtelige meddelelse. Ligas krop var blevet fundet i en mangroveskov i den sydlige Kerela-region, og politiet oplyste efterfølgende om de forfærdelige omstændigheder, der førte til hendes død - hun var blevet bedøvet, voldtaget og efterfølgende halshugget.
- De gav hende bedøvende medicin og begyndte at forulempe hende. Da hun gjorde oprør, dræbte de hende, fortæller Politichefen i Kerala.

Indien er ramt af endnu en grov sag om voldtægt og drab.
To mænd trængte torsdag ind i et hus i landsbyen Chatra i det østlige Indien og bortførte en 16-årig pige, der var alene hjemme, mens hendes familie var til bryllup.

Mændene tvang hende ud i et skovområde og voldtog hende, siger en lokal politimand.
Voldtægten fik hendes familie til at gå til det lokale landsbyråd, som beordrede de to formodede gerningsmænd til at lave 100 mavebøjninger og betale en bøde på 50.000 rupi (knap 4700 kroner).

Straffen gjorde de to mænd så vrede, at de tæskede pigens forældre, inden de satte ild til pigen selv.
- De to anklagede bankede forældrene og skyndte sig hen til huset, hvor de med hjælp fra deres medsammensvorne satte ild til pigen, siger Ashok Ram, der har ansvaret for sagen ved den lokale politistation.

I alt er 14 mennesker nu anholdt for at have medvirket i bortførelse, voldtægt og drab på teenagepigen, oplyser indisk politi til nyhedsbureauet AP.

Nordkorea vil allerede næste måned begynde at demontere sit anlæg for atomprøvesprængninger i den nordøstlige del af landet. Og udenlandske sikkerhedseksperter og journalister vil blive inviteret til at overvære nedlukningen.
Det sagde Nordkoreas leder, Kim Jong-un, på fredagens topmøde med Sydkoreas præsident, Moon Jae-in.

Det er kun en uge siden, at Kim Jong-un via det statslige nyhedsbureau KCNA meddelte, at landets atomprogram ville blive sat på pause og prøveaffyringer af ballistiske missiler indstillet. Beslutningen blev begrundet med, at Nordkorea er nået så langt i udviklingen, at yderligere forsøg er unødvendige.

Kinesiske videnskabsfolk har dog sat spørgsmålstegn ved, om det er den reelle forklaring. Ifølge kinesiske undersøgelser er de tunneler, som Nordkorea har anvendt til underjordiske prøvesprængninger af atomvåben, muligvis styrtet sammen.

Som endnu et tegn på de seneste måneders opblødning i forholdet mellem de to lande vil Nordkorea også begynde igen at stille urene, så de passer med den tidszone, der er gældende i Sydkorea.
I august 2015 blev tiden i Nordkorea sat en halv time tilbage i forhold til den tidszone, der gælder i nabolandet.

Sydkorea vil nu fjerne de højttalere mod grænsen til Nordkorea, som i årevis har sendt propaganda og musik ind til den forhadte fjende mod nord. Det sker efter det historiske topmøde fredag mellem de to ledere Moon Jae-in og Kim Jong-un.

Flere nyhedsbureauer beretter, at Sydkorea allerede har slukket for højttalerne, som har blæst en blanding af koreanske popmelodier og kritik ind i forhadte styre. Allerede i morgen tirsdag vil de mange højttalere langs grænsen blive kørt væk.

For få dagen siden blev der skrevet historie, da den sydkoreanske præsident, Moon Jae-in, mødtes med den nordkoreanske leder, Kim Jong-un.
Billederne af de to ledere, der krammede og krydsede landegrænser gik verden rundt. Og nu ser det ud til, at det kan være tid til endnu et skelsættende håndtryk ved den koreanske grænseovergang.

På sin personlige Twitter-profil luftede Trump nemlig idéen om, at de to kontroversielle skikkelse stikker hovederne sammen til en sammenkomst i Fredshuset ved grænsen mellem de to Korea-lande.
'Flere lande er blevet overvejet som mødested, men vil Fredshuset på grænsen mellem Nord- og Sydkorea ikke være mere et repræsentativ, vigtig og varigt sted end et tredjepartsland?' spørger den amerikanske præsident.

- Uanset om det foregår i Fredshuset, eller om det foregår i Beijing eller Mongoliet, så vil det være historisk, hvis en amerikansk præsident giver hånden til en nordkoreansk diktator, vurderer Philip Chr. Ulrich, der er udenrigsredaktør på kongressen.com, et dansk medie, der skriver om amerikansk politik.

Fredshuset ligger i en demilitariseret zone, hvilket vil sige, at det er forbudt at lave militære installationer og andre militære aktiviteter i det afgrænsede område.
- Symbolikken ved netop at mødes i Fredshuset vil være at prøve at skabe fred på hele den koreanske halvø. Men igen, det vil være historisk uanset, hvor de mødes.

Men besøget kommer ikke til at foregå langt væk fra Nordkorea.
- Nordkorea har simpelthen ikke fly, der kan flyve så langt. Det vil jo være ydmygende at bede et andet land om hjælp til at fragte deres leder, siger Philip Chr. Ulrich.

Tre amerikanske statsborgere, som er tilbageholdt i Nordkorea, er blevet flyttet fra en arbejdslejr til et hotel i udkanten af hovedstaden, Pyongyang.
Oplysningen kommer fra en aktivist, som hjælper familier til sydkoreanere, der er blevet bortført af Nordkorea.

Samtidig antyder USA's præsident, Donald Trump, at der meget snart kan ventes nyt om de tilbageholdte personer.
- Som alle er klar over, så har den tidligere administration længe bedt om at få de tre gidsler løsladt fra en nordkoreansk arbejdslejr, men til ingen nytte, skriver Trump i et tweet sent onsdag og tilføjer: "Mere følger".

Det er i forvejen kendt, at de to lande har samtaler om muligheden for en hjemsendelse af de tre personer. Den ene af de tre amerikanere er kendt skyldig i spionage og idømt ti års fængsel.

Kilder:
Sydkorea: Kim Jong-un lukker nordkoreansk atomanlæg i maj
Sydkorea fjerner propaganda-højttalere fra grænsen
Trump til Kim Jong-un: - Mød mig her
Medie: Nordkorea flytter amerikanere fra arbejdslejr

Miljøbevidste Tesla-ejere, der synes en rækkevidde på op til 632 kilometer lyder lige skrabet nok, kan inden længe gøre deres grønne luksusvogn en tand mere miljøvenlig. Svenske The New Aero har nemlig udviklet et nyt sæt fælge til Tesla Model S, der angiveligt kan reducere luftmodstanden med lige knap 10 procent i forhold til de originale Turbine-fælge.

Hvad det kommer til at betyde for bilens rækkevidde i virkeligheden er endnu ikke meldt ud, men ifølge Exa, der udvikler simuleringsprogrammer, reduceres energiforbruget med knap fem procent, når bilen kører 80 km/t.

The New Aero har endnu ikke offentliggjort billeder af fælgene, men ikke desto mindre forventer man allerede at begynde leveringen af de nye fælge i juni.
Til at begynde med vil en italiensk fælgproducent producere 200 eksemplarer af fælgen i aluminium, og det er ingen hemmelighed, at det bliver dyrt at få dem monteret på sin Tesla. Prisen kommer angiveligt til at ligge omkring 8.500 kroner per styk - eller lidt under hvad en dansk husstand i gennemsnit betaler for et års forbrug af el.

Ideen med aerodynamiske Tesla-fælge er ikke ny, og Tesla har tidligere selv tilbudt særlige fælge netop til Model S. Efterspørgslen var dog så lav, at den amerikanske bilproducent til sidst droppede dem.
Tesla har dog ikke droppet ideen, og den kommende Model 3 har aerodynamiske hjulkapsler som standardudstyr.

Elon Musks hjertebarn Tesla er blevet sagsøgt for mere end 2 mia. dollars, svarende til 12,4 mia. kr. Afsenderen på søgsmålet er startup-virksomheden Nikola Motor Co., der producerer hybridlastbiler. Nikola Motor anklager i søgsmålet, der blev sendt tirsdag, Tesla for at have kopieret flere patenterede elementer på Nikolas førerhuse.

Ifølge søgsmålet sendte Nikola Motor den 7. november et cease-and-desist letter til Tesla, hvor selskabet pointerede, at flere funktioner på den elektriske Tesla Semi lignede dem på Nikola Motors hybridlastbil Nikola One. Selskabet lagde vægt på, at forruden der omslutter kabinen, placeringen af døren og det aerodynamiske skrog minder om det man ser på Nikola One. Alle elementer som er patenteret af Nikola Motor.

Teslas Semi leverede for første gang last i marts, men masseproduktionen af lastbilerne forventes ikke at starte før 2019, hvor mange store selskaber bl.a. PepsiCo og Walmart allerede har placeret ordrer.
I januar annoncerede Nikola Motors planer om at bygge en fabrik i Arizona til 1 mia. kr. På det tidspunkt påstod selskabet, at have mere end 8.000 forudbestillinger på sine hybridlastbiler. De forventer at kunne starte produktionen i 2021.

Det er ikke første gang, at de to selskaber har været i totterne på hinanden. Selskabernes navne er baseret på henholdvis første og sidste del af navnet på opfinderen Nikola Tesla.

Hvert år pakker tusindvis af danskere bilen for at køre til Tyskland, og her er det ikke altid wienerschnitzel med sauerkraut, der trækker. Det er derimod de stribevis af savlfremkaldende tilbud på den anden side af grænsen.

Men det skal være slut nu, hvis det står til topchef i Dansk Supermarked Per Bank. I en kronik i Børsen skriver han, at det er på tide, at vi løser problemet, så pengene havner i den danske statskasse i stedet for den tyske.
- Optimalt set var der slet ikke behov for et grænsehandelsbælte med lavere moms og afgifter. Men faktum er jo, at vi allerede har præcis sådan et bælte. Det ligger bare syd for grænsen i stedet for i Danmark, hvor det ville skabe vækst og job i Udkantsdanmark og sende en masse penge i statskassen, siger Per Bank til Børsen.
Dermed vil den danske stat fremover for andel i de omkring fire milliarder kroner, som grænsehandel ifølge Skatteministeriet udgjorde i 2016.

Men den køber skatteminister Karsten Lauritzen ikke.
- Jeg anerkender udfordringen, men hvis det var en super god idé at lave særlige afgifts- og skattezoner, tror jeg, at vi havde kigget på det. Man skal tænke sig grundigt om. Det vil føre til, at folk i Nordjylland spørger: Hvorfor skal vi betale moms heroppe? At behandle folk ens er det klogeste, lyder det fra Karsten Lauritzen.

Man kunne jo lave dette "grænsehandelsbælte", lige nord for den Dansk/Tyske grænse, og så indføre lavere moms og afgifter end i Tyskland. Så ville ikke kun danskerne grænsehandle dér, men også tyskerne. Altså endnu flere penge. Ikke penge fra moms og afgifter, men fra erhvervsskat, og personskat fra alle de ansatte, for det vil nærmest ikke kunne undgå at give bunker af nye jobs.

Dieselbiler forurener, fusker med tallene og lægger et tæppe af særdeles sundhedsskadelige partikler ned over cyklister og fodgængere i storbyer over hele verden.
Omtrent det image har den kørende sælgers trofaste følgesvend, dieselbilen, fået, efter dieselskandalen begyndte at rulle tilbage i 2014. Så sent som i sidste uge foreslog Socialdemokratiet at forbyde salg af nye dieselbiler fra 2030, og i Tyskland har Hamborg allerede indført miljøzoner, der forbyder ældre dieselbiler.

Det er dog ikke alle, der har mistet troen på det udskældte brændstof, og tyske Bosch har nu angiveligt fundet en løsning, som kan redde både dieselbil og samvittighed.
Ved hjælp af ny teknologi er det lykkedes Bosch at sænke den skadelige NOx-forurening fra en VW Golf med svimlende 90 procent, så den kun udleder 13 mg/km - vel at mærke under de nye RDE-test, hvor bilen testes på vejen.

I 2020 må dieselbiler maksimalt udlede 120 mg/km under denne type test, og den nye teknologi gør altså motoren næsten 10 gange så ren, som det forventes.
Selv i bykørsel gennem Stuttgart udleder bilen angiveligt kun 40 mg/km NOx-partikler, hvilket ifølge Auto Express er omkring en trejdedel af, hvad der kræves i 2020.

Bosch var aldrig selv direkte impliceret i dieselskandalen, men udviklede ifølge mediet The Drive den software, som flere bilproducenter endte med at misbruge til at forbedre dieselbilernes forbrugstal.
Siden har den tyske teknologigigant sat alle sejl til for at redde dieselmotoren, og reduktionen i NOx-partikler er denne gang opnået gennem en omfangsrig ombygning af motoren frem for software.

Bosch har blandt andet optimerede turboladerne og ændret den måde, udstødningsgassen sendes rundt i motoren på. Systemet er afhængigt af bestemte dele i nye dieselmotorer og kan derfor ikke 'sættes på' gamle motorer. Det kan til gengæld allerede nu implementeres i nye biler.

Verdens første flydende atomkraftværk bugseres i næste uge gennem dansk farvand, da det skal transporteres fra den russiske by Sankt Petersborg til Murmansk, der ligger længere nord på i Rusland.

"Akademik Lomonosov", som det russiske kraftværket hedder, er ganske ufarligt, da det endnu ikke har nukleart brændsel om bord, oplyser Beredskabsstyrelsen.

Forsvarets Operationscenter forventer, at atomkraftværket sejler ind i dansk farvand ved Bornholm på onsdag. Lørdag forventes kraftværket igen at forlade dansk farvand nord for Skagen. Hos Forsvaret holder man øje med skibet rent rutinemæssigt, og her oplyses det ligeledes, at det er en "urisikabel affære".

"Akademik Lomonosov" får først nukleart brændsel om bord, når det ankommer til Murmansk. Først var planen at fylde atombrændsel på kraftværket inden rejsen, men i sommer droppede Rusland den idé.
De ændrede planer skyldtes især pres fra den norske regering, som var bekymret for, at det radioaktive værk blev slæbt op gennem Østersøen.

Kraftværket er mobilt, men det formår ikke at sejle ved egen drift, og skal derfor bugseres hele vejen.

Et mindre fransk museum, der udstiller kunstneren Etienne Terrus' værker, har opdaget, at over halvdelen af museets malerier er falske.
For museet, der ligger i det sydlige Frankrig i byen Elne, er opdagelsen en 'katastrofe', lyder det fra den lokale borgmester Yves Barniol.

Byen havde netop kunne glæde sig til en genåbning af dets museum efter en omfattende renovering og erhvervelsen af 80 nye malerier. Men da en historiker blev bragt ind for at reorganisere museets udstilling, stod det klart, at næsten 60 procent af alle museets værker er falske.

Det var historikeren Eric Forcada, der opdagede de falske værker. Ifølge ham var det nemt at se, at værkerne ikke var, hvad de udgav sig for.
»På et af billederne kunne jeg tørre en blæksignatur af, da jeg kørte en hvid handske hen over«, siger han.

Eric Forcada alarmerede regionens kulturmyndighed og bad om, at et panel af eksperter kunne bekræfte hans opdagelse. I alt har det vist sig, at 82 ud af 140 værker i samlingen er falske.

En efterforskning vil nu blive sat i gang for at finde en gerningsmand.

Stuvet sammen i gamle skolebusser er omkring 400 migranter ved at nærme sig den amerikanske grænse til Mexico, skriver flere amerikanske medier. Gruppen planlægger af nå grænsen søndag, hvor de vil demonstrere og forsøge at søge asyl.

Det sker, efter at gruppen har bevæget sig til fods og med offentlig transport fra Honduras og Guatemala og videre op igennem Mexico i månedsvis. De ønsker at migrere, men deres fælles forsøg på at opnå asyl er også et aktivistisk forsøg på at sætte fokus på deres rettigheder.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er der meldinger om, at flere fra gruppen har forsøgt at krydse grænsen ulovligt ved at forcere hegn. Men de fleste forventes at søge om asyl ved San Diegos grænsekontrol - den travleste i landet - efter at gruppen har forladt den mexicanske storby Tijuana.

Grænsemyndighederne har meddelt, at der må forventes ekstra behandlingstid, hvis gruppen søger asyl. De vil i så fald muligvis skulle vente i Mexico på svar, lyder det fra myndighederne.

Kun fem butikker ønskede tilbage i januar at gøre brug af den nye mulighed for at nægte kontanter som betaling efter kl. 20. Nu har 150 butikker ansøgt Finanstilsynet om samme mulighed.

At flere og flere butikker udtrykker et ønske om at være kontantløse i de sene aftentimer er en god udvikling, mener erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).
»Jeg håber, flere butikker vil bruge det. For vi går over til et mere og mere kontantløst samfund. Det er den billigste måde at bytte penge på. Så det er en stor vindersag, hvis vi får nogle flere kontantløse butikker,«

Siden den 1. januar 2018 har det været muligt for butikker at ansøge om at afvise kontanter i tidsrummet fra kl. 22 til 06, mens butikker placeret i postnumre med særlig høj risiko for røveri kan ansøge om at være kontantløse allerede fra kl. 20.
Tiltaget blev indført for at forbedre sikkerheden for de ansatte.

Kim Jong-un har lovet at indstille test på Nordkoreas kendte atomanlæg før et historisk topmøde med Sydkoreas præsident, Moon Jae-in, fredag.
Men det løfte er muligvis en billig omgang.

Kinesiske geologer har studeret området, hvor Nordkorea har udført seks atomtest de seneste 12 år, og det bjergrige testområde er ved at kollapse som følge af den voldsomme effekt af disse test.
Det militære område er ifølge geologerne ikke længere sikkert. Det er nødvendigt at overvåge for radioaktive læk, mener geologer ifølge nyhedsbureauet AP.

Geologerne fra Universitet for Videnskab og Teknologi konkluderer, at et bjerg, hvor der findes testtunneler, er delvist styrtet sammen.
Undersøgelsen kom, kort efter at Kim Jong-un havde lovet, at han vil indstille aktiviteterne på stedet, som har været en dundrende hovedpine for især USA og præsident Donald Trump.

Frankrig har gennem længere tid haft styr tilstrømningen af migranter fra Italien. De fleste har forsøgt at komme ind i Frankrig nede ved Middelhavet mellem den italienske by Ventimiglia og den franske Menton. Men denne rute har været relativt nem at lukke af.

Men nu har et stort antal afrikanske migranter fundet ud af, at det er lettere at trænge ind i Frankrig via Alperne. De går typisk over Col de l’Échelle i op til 1.762 meters højde.

Disse migranter kommer fra vestafrikanske lande som Senegal, Elfenbenskysten og Ghana. De har intet med flygtninge at gøre, men er økonomiske migranter, der vil til Europa for at få et bedre liv.
De bliver hjulpet af, hvad den franske indenrigsminister Gérard Collomb kalder ”venstreekstreme aktivister” fra Italien. Såkaldte flygtningevenner, som giver migranterne instruktioner i, hvordan de kan komme til Frankrig.

I sidste weekend kom det til konfrontationer mellem fransk politi på den ene side og de økonomiske migranter og deres venstreorienterede hjælpere på den anden. Politiet kom hurtigt i undertal, derfor måtte indenrigsministeren sende forstærkninger til området.

Det kom til bataljer mellem politiet på den ene side og migranterne og deres venstreorienterede hjælpere på den anden. Indenrigsministeren taler om ”provokationer, vilde fagter og konfrontationer”.
Weekendens sammenstør i Alperne bliver med sikkerhed ikke de sidste. Nye strømme af indvandrere vil forsøge at trænge ind i landet – specielt fra Italien.

Emmanuel Macron gik til præsidentvalg på en ret politisk korrekt udlændingepolitik. Nu begynder problemernes omfang at dæmre for ham. Han kommer til at sende nye signaler til vælgerne.

Kuwait udviser ambassadøren fra Filippinerne, oplyser landets officielle nyhedsbureau, Kuna. Baggrunden er en strid om, hvordan tjenestepiger bliver behandlet i landet.

Filippinernes ambassadør, Renato Villa, var blevet kaldt i udenrigsministeriet i Kuwait City, efter den lokale presse havde skrevet, at ambassaden forsøgte at redde tjenestepiger, som bliver misbrugt af familier, de bor hos.

Villa blev citeret for at sige, at ambassaden selv ville tage affære og hjælpe de nødstedte tjenestepiger, hvis ikke de kuwaitiske myndigheder reagerede inden for 24 timer i konkrete sager.

Ifølge Kuna har den filippinske ambassadør fået en uge til at forlade det olierige arabiske land. Samtidig har Kuwait hjemkaldt sin ambassadør i Filippinerne.

Politiet i Kuwait anholdte i weekenden to filippinere, som det hævdes opfordrede tjenestepiger til at flygte fra deres arbejdsgivere.

Filippinerne forbød sine borgere at søge arbejde i Kuwait, efter liget af tjenestepigen Joanna Demafelis blev fundet i en fryser i februar.

En svensk kvinde var en tur i byen i svenske Ljungby. Her mødte hun to unge mænd og de faldt i snak. De unge mænd fortalte, at de hed Anwar og Fardin, og at de var kommet fra Afghanistan som uledsagede flygtningebørn. Anwar inviterede kvinden med hjem på asylcenteret. Og det sagde hun ja til – selv om hun havde lovet sine børn ikke at komme sent hjem.
“Jeg følte at det var ok, og jeg var ikke urolig. Jeg har aldrig været bange for mennesker fra andre lande”.

“Der er mange, som har sagt til mig, at man skal tage sig i agt for de unge mænd, som er kommet som flygtninge”, sagde hun. Men hun syntes, at det var interessant at tale med dem.
Hun ville vise, at de fremmedfjendske tager fejl, når de siger, at afghanere kan være farlige.

Men de "fremmedfjendske" tog desværre ikke fejl.

Og så gik hun med Anwar og Fardin sent om natten til deres værelse på asylcenteret. På værelset satte kvinden sig ved siden af Anwar, mens Fardin lagde sig på den anden seng.
På et tidspunkt snublede hun og slog foden, så hun måtte lægge sig ned. Anwar gav hende en pude under hovedet. Og så begyndte han at beføle hendes på kroppen.
“Jeg vil ikke” - “Jeg vil ikke”, råbte kvinden.

Men Anwar trak hendes bukser af, holdt hendes arme og gennemførte en voldtægt. Anwar opfordrede Fardin til at gøre det samme. Derefter begyndte Fardin også at beføle kvinden, mens han onanerede. Anwar fortsatte med voldtægten - både vaginalt og analt.
Hun skreg dog så meget, at han til sidst stoppede.

Kvinder med baggrund i Iran, Libanon, Irak og Pakistan er blandt dem, der får foretaget flest aborter. Kun kvinder fra det tidligere Jugoslavien, hvoraf en del kommer fra områder med overvejende muslimske befolkninger, får flere.
Det fremgår af en rapport fra Sundhedsstyrelsen.

Selv om aborttallet blandt indvandrere er faldet gennem årene, får efterkommere af indvandrere næsten dobbelt så ofte en abort som etnisk danske kvinder relativt set. Numerisk topper etnisk danske kvinder dog.

Det kommer bag på Kassem Rachid, der er imam og formand for Arabisk Forening i Aabenraa, at en så stor del af kvinderne fra lande med overvejende muslimske befolkninger vælger at få abort.
Han vurderer dels, at det kan skyldes, at kvinderne har små børn i forvejen og ikke ønsker flere, samt at de har problemer i ægteskabet.

Også religionssociolog Astrid Krabbe Trolle, der har forsket i religion, migration og køn, finder det overraskende, at lande med overvejende muslimske befolkninger er i den gruppe, hvor flest kvinder får foretaget abort.

Imens alle render rundt, og har travlt med at være overraskede, over at muslimske kvinder får flere aborter end andre kvinder, så sidder jeg og mangler informationer.
Er disse kvinder gifte? Hvis de er, så kan jeg også godt overraskes over antallet af aborter.
Hvis det er ugifte kvinder, så har jeg vanskeligt ved at lade mig overraske, for så er det helt bogstavligt et spørgsmål om liv og død, for de kvinder der har "horret rundt", før ægteskabet. Og muligvis endda med noget så uacceptabelt som en dansk mand. Den eneste mulighed for at skjule for resten af familien - og ghettoen - at de har "horret rundt" er at få en abort.

Grønlandske kvinder får foretaget flere aborter, end de føder børn. Landet har Nordens suverænt højeste abortrate – og der bliver altså hvert år foretaget flere aborter, end der bliver født levende børn.
Det viser tal fra Grønlands Statistik og Landslægen.

De nyeste tal viser, at der i 2016 blev foretaget 855 aborter i Grønland, mens der blev født 830 børn i landet med knap 56.000 indbyggere. Heraf blev de 63 børn født af mødre, som ikke selv var født i Grønland.
Kvinderne på Grønland får i gennemsnit mellem to og tre aborter, fremgår det af tallene fra de grønlandske myndigheder.

Ifølge jordemor Rikke Kuhn fra Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, der leder rådgivningsprojektet ’Manu’ for kommende forældre, skyldes de mange aborter flere ting.
- Årsagen kan være seksuelle overgreb. Eller at der er alkohol involveret, så man glemmer præventionen.

Et andet omstridt forhold skyldes, at nogle unge kvinder og piger bliver gravide for at komme væk fra de små isolerede bygder, som de vokser op i.
Den udlægning bekræfter jordemor Rikke Kuhn.
- Mange kommer fra små bygder, hvor der ikke er meget at lave. Hvis man sidder i en bygd med tv – og måske med internet – og kan se den store verden, men aldrig selv har haft råd til at sætte sig på et fly eller en båd, så kan der komme en længsel efter at komme ud, forklarer hun.

En rejse til Nuuk fra bygderne kan nemt tage 20-30 timer med skib – og koste 3000-4000 kroner tur-retur.
Hvis man skal have foretaget en abort på f.eks. hospitalet i Nuuk er rejsen derimod gratis.

'Den brutale fremtid for flysæder'.
Så kontant lyder det fra det australske medie News.com.au i beskrivelsen af en række nye flysæder, som i den grad betyder, at rejsende skal træne stængerne, inden de begiver sig ud på en flyvetur.

I de nye flysæder kan man nemlig ikke slå rumpen i sædet på samme måde som tidligere, da de er designet således, at man i stedet skal stå op på hele flyveturen. Der vil dog være et minimalt sædestykke, som man kan hvile rumpetten på, når lårmusklerne bliver lidt for ømme.

Ifølge Aviointeriors skal sæde-designet sikre, at der er plads til flere rejsende på flyet, da stå-sæderne fylder mindre end de almindelige siddepladser.
Ifølge virksomhedens egne beregninger, vil flyselskaberne kunne øge antallet af passagerer med hele 20 procent, hvis de udskifter de gamle sæder med de nye ståpladser, hvilket altså vil betyde, at flyselskaberne kan tjene mange flere penge, da de dermed har flere pladser at sælge.

Det er dog ikke første gang, at Aviointeriors forsøger at slå igennem med ideen om at få rejsende til at stå op på flyveturen. Allerede i 2010 og igen i 2014 forsøgte de at få flyselskaberne til at implementere de stående sæder på korte rejser, men ingen købte ideen.

Aviointeriors er ikke den eneste virksomhed, som har leget med ideen om at få rejsende til at stå op på flyveturen. Helt tilbage i 2003 introducerede flyproducenten Airbus idéen, og i 2010 annoncerede Ryanair-chef, Michael O'Leary, at han overvejede at have områder med ståpladser på sine fly.

Som altid, kan du klikke på overskriften, for at komme til original-artiklen. Dér kan du se et billede af det nye stå-sæde.

Et overset hul i vejen kan give selv den mest distræte fører en brat opvågning, og er hullet dybt nok, kan det gøre decideret ondt, når stødet forplanter sig op i sædet.

Netop denne oplevelse - eller øjeblikkelige afstraffelse, om man vil - har flere svenske kommuner længe testet som et middel til at få bilister til at sætte farten ned. På særligt udsatte veje har kommunerne nemlig installeret faldlemme, der kun aktiveres, når en bil nærmer sig med for høj hastighed - og det har virket over al forventning.
Antallet af fartsyndere er nedbragt markant, og derfor vil den svenske pendant til Vejdirektoratet, Trafikverket, nu også give den nye teknologi en chance

Faldlemmene - eller Actibump, som systemet hedder - fungerer ved hjælp af radar, der måler bilens hastighed, efterhånden som den nærmer sig. Baseret på radarmålingen afgør systemet, om faldlemmene skal aktiveres. Hvis det er tilfældet, sænker lemmen sig, så bilens dæk rammer en seks centimeter dyb metalkant.
Kører man derimod efter forskrifterne, så forbliver lemmen på linje med resten af vejen.

Det første sted, som Trafikverket vil placere faldlemme, er i vejbanerne på motorvej E65 ved Ystad. Og forsøget går allerede i gang i næste uge. Dermed er der nu faldlemme i Uppsala, Linköping, Västerås, Helsingborg og ved betalingsanlægget på Øresundsbroen.
Det første år, faldlemmene blev brugt på broen, faldt antallet af biler, der kørte for stærkt gennem betalingsanlægget, fra omkring 17.000 om måneden til 1300.

Nordkoreas leder Kim Jong-un har forfremmet sin kone, så hun nu har fået titel som 'førstedame af Nordkorea'.
Ekspert i nordkoreanske forhold vurderer, at beslutningen sker, så Kim Jong-un i givet fald vil kunne mødes med USA's præsident Donald Trump på lige fod, hvis Trump skulle finde på at troppe op med sin kone under et eventuelt møde mellem Trump og Jong-un.

På nordkoreansk stats-tv omtalte oplæseren Ri-Chun-hee Kim Jong-uns kone som den 'respekterede førstedame', da en topnyhed på tv-stationen omtalte hendes overværelse af en kinesisk ballet-optræden i hovedstaden Pyongyang i den forgangne weekend.
Netop Ri-Chun-hee bliver ofte udpeget af det nordkoreanske styre til at læse større nyheder op, når de skal præsenteres for Nordkoreas befolkning. Den kendsgerning er også med til at bestyrke opfattelsen af, at titlen er vigtig for Nordkoreas leder.

Nordkoreas leder Kim Jong-un bliver i modsætning til sine forgængere på posten ofte set sammen med kvinderne i sit liv, som ud over Ri Sol-ju også tæller søsteren Yo Jong. Tidligere lederes kvindelige bekendtsakber og søstre har kun sjældent deltaget ved offentlige begivenheder.

Det er meget lidt, som offentligheden i det hele taget kender til Kim Jong-uns kone. Hun hedder Ri Sol-ju og menes at være 29 år. Hun skulle have tre børn sammen med Kim Jong-un. Minst det ene barn menes at være en pige.

Det er ikke mange uheld, der bliver taget godt imod, men lige her findes måske undtagelsen, der bekræfter reglen. Videnskabsmænd har nemlig ved en fejl skabt et mutantenzym, der nedbryder plastikflasker. Enzymet er blevet opdaget, efter man på en losseplads i Japan fandt en bakterie, der naturligt havde udviklet sig til at spise plastik.

Da forskerne opdagede enzymet, prøvede de at justere lidt på det for at finde ud af, hvordan det havde udviklet sig. Derefter viste tests, at de havde gjort enzymet endnu bedre til at nedbryde plastik. Og sådan førte et lille uheld altså til en ganske stor opdagelse.

Forskerne opdagede, at der kun gik få dage, før enzymet begyndte at nedbryde plastikken. I havet, hvor mange plastikflasker ender, tager det flere århundreder. Derfor kan det nye enzym gøre en forskel for miljøet. Forskerne håber, at de kan gøre enzymet endnu mere effektivt.

For bare et par år siden oplevede Danmark en hidtil uset flygtningestrøm, der både vandrede langs den sønderjydske motorvej og klemte sig med et tog for at komme ind i landet. Med sig havde de håbet om at kunne søge asyl. Men nu kan nogle af dem være på retræte.

Inden for de seneste par dage har tysk politi nemlig stoppet godt 40 afviste asylansøgere fra Danmark i toget på vej mod Flensborg.
»I weekenden stoppede vi 27 afviste asylansøgere, og der går ikke en dag, uden at vi opdager asylansøgere, der forsøger at rejse ind i Tyskland via tog fra Danmark, og som ikke har de nødvendige papirer med sig,« sagde en talsmand for forbundspolitiet i Flensborg, Hanspeter Schwartz.

Talsmanden forklarede yderligere, at det tyske politi jævnligt tager stikprøver i togene, og nævnte bl.a., at det på bare en enkelt dag havde stoppet 11 afghanske drenge og mænd i tre forskellige tog. Men da de hverken havde gyldige pas eller opholdstilladelse med sig, måtte de en tur forbi politistationen til afhøring.

Nogle ville måske mene, at det er en anelse spøjst, at Tyskland nu har fået så travlt, med at kontrollere de indrejsendes papirer, når nu det ellers ikke er noget de plejer at gøre. De samme personer har jo været på vej igennem Tyskland én gang før - da de skulle nordpå - og dengang blev de ikke kontrolleret. Nu hvor de så er på vej sydpå, så bliver de stoppet...

Øen Mina-Tori-shima er i den grad kommet på verdenskortet. Medmindre du har fulgt voldsomt godt med i geografi-timerne, så ved du næppe ret meget om den lille (1,3 kvadratkilometer, red) ø omkring 1100 kilometer sydøst for Japan.

Men nu kan en gruppe forskeres fund få en stor betydning for Japans økonomi. Sågar også verdensøkonomien.

På øen undersøgte forskerne omkring 16 millioner ton mudder, og her viste der sig at være jackpot. Adskillige dyrebare mineraler befandt sig i bunken af mudder, og det kan vise sig at blive mange penge værd. Rigtig mange penge.

I starten af januar offentliggjorde Nature en rapport, hvor det fremgår, at der blev fundet:
Yttrium til at forsyne verden i 780 år (Anvendes blandt andet til at lave billedrør til tv samt produktion af den mest anvendte form for plastic på verdensplan, polyætylen).
Europium til at forsyne verden i 620 år (Anvendes til test for Downs syndrom, billedrør til tv- og computerskærme. Desuden bruges det også til at fremstille mønstre til Euro-sedler).
Terbium til at forsyne verden i 420 år (Bruges også til tv- og computerskærme. Anvendes også i enkelte magneter).
Dysprosium til at forsyne verden i 730 år (Anvendes i lasere, i halogen-pærer og i fremstillingen af CD'er).

Normalt sidder kineserne tungt på disse mineraler, og i 2015 anslog eksperterne, at Kina kontrollerede 95 procent af alle verdens REE (Rare Earth Elements, på dansk "sjældne jordarter", red).

Efter flere dages demonstrationer i Nigerias hovedstad, Abuja, er landet onsdag blevet ramt af et chok. Tre personer er brudt ind i det ene kammer af landets parlament og har stjålet en ceremonistav.

En talsmand for Senatet har krævet samtlige efterretningstjenester "mobiliseret" og sat ind i jagten på staven. Talsmanden kaldte tyveriet et forsøg på at vælte den lovgivende magt i landet. Det står ikke umiddelbart klart, hvem der står bag tyveriet.

Ifølge Senatets regler er beslutninger truffet i Senatet ikke gyldige med mindre ceremonistaven er til stede.

Elbiler kan køre stadigt længere på en opladning, men mange fravælger dem alligevel. Frygten for at skulle vente i timevis på en rasteplads, mens bilens batteri lader op, kan være en af grundene - men sådan behøver det ikke være.
I Sverige har man netop åbnet verdens første vej, hvor bilen kan lade op under kørslen, og derfor ikke behøver gøre stop undervejs.

Vejen, der er to kilometer lang og forbinder Stockholms Arlanda-lufthavn med et logistikcenter uden for hovedstaden, er blevet omdannet til det, der kunne minde om en gigantisk legetøjsracerbane. Vejen er nemlig blevet udstyret med to strømførende skinner, som elbilerne skal kobles på ved hjælp af en særlig gribearm under bilen. Bilerne kan dog stadig skifte bane og overhale, da gribearmen i så fald automatisk vil koble fra skinnerne.
Strømmen i vejen kræver selvfølgende en række sikkerhedshensyn, og skinnerne er blandt andet indrettet i sektioner på 50 meter hver, som kun er strømførende, når bilens gribearm er koblet til den specifikke sektion.
Skinnerne er samtidig i stand til at beregne bilens strømforbrug, så man kan opkræve betaling fra hver enkelt bilist.

Den elektriske vej koster cirka 7,5 millioner kroner per kilometer at opføre, og ifølge avisen har den svenske pendant til Vejdirektoratet, Trafikverket, allerede lagt en plan for, hvordan skinnerne kan udbredes til resten af vejnettet. For direktøren bag projektet er drømmen, at Sveriges 20.000 kilometer motorveje elektrificeres.

'Nordiska motståndsrörelsen', der har rygte som Sveriges mest voldsomme Nazi-organisation, demonstrerer allerede flittigt i den svenske by Ludvika.
For nyligt har de sat nye metoder ind for at rekruttere medlemmer. Det sker direkte i skolegården i byens folkeskoler.

Baggrunden for nazi-sympatisørernes nye fremgangsmetode, er ifølge Dagens Nyheter, et opgør mellem en svensk dreng og en pige med somalisk baggrund i december sidste år. Her mødte den somaliske piges storebror angiveligt op på Lorensbergaskolan, hvor han endte med at slå en tilfældig dreng ned.

Med hylende sirener, grøn røg og et banner med teksten 'svensk ungdom slå tilbage', troppede nazi-medlemmer op på selv samme skole få uger efter hændelsen.
- På trods af alle de løgne, som I bliver fortalt, skal I vide, at alt vi gør, er for jer. For os. Det her er vores land, og der er ingen, der skal komme her og lave ballade med os. Vi bestemmer, lød det ifølge Dagens Nyheter fra en af de demonstrerende i skolegården.

Beboerne på ældrecentret Kvarngården i Ingelstad i Sverige kan ikke længere få sukker i kaffen. Det skal de betale for. Hvis de ældre vil have sukker, må familien købe det til dem. Man har været for rundhåndet, siger områdechefen Eva Forsberg-Rosenlöf.

Anette Nerlie fra Socialdemokratiet siger, at hun er målløs: “Min far betaler 5.600 kroner om måneden for mad, og så kan han ikke få sukker i kaffen. Jeg blev målløs, da jeg hørte det. Det er en skændsel.”

Indvandringskritikere har i flere år advaret om, at den svenske velfærd, Folkhemmet, er ved at forsvinde. Masseindvandringen koster samfundet milliarder.

Indvandringskritiske svenske netaviser, økonomer og andre har i flere år beskrevet, hvordan den voldsomme indvandring til Sverige vil gå hårdt ud over velfærden.
Indvandringen har koster det svenske samfund milliarder. Og de penge skal blandt andet findes gennem besparelser på andre områder. Man har især peget på ældre og syge som to af de grupper, der bliver ramt. Nu er kritikken for alvor ved at brede sig til de etablerede medier.

350.000 pensionister lever i dag under EU’s fattigdomsgrænse. Og omkring hver femte pensionist risikerer at blive fattig.

Det er ikke engang tre år siden, den automatiske nummerpladegenkendelse blev indført i Danmark. Men allerede nu begynder systemet at virke en anelse gammeldags. For mens vi taler så meget om de smarte kameraer herhjemme, er en helt ny teknologi ved at blive udrullet i et nyt pilotprojekt i Dubai:
Intelligente nummerplader.

Allerede fra maj vil de første biler i ørkenstaten blive udstyret med smarte nummerplader, der består af en digital skærm og indeholder en række moderne funktioner.

Hvis bilen er involveret i en ulykke, kan nummerpladen selv tilkalde politi og ambulance, ligesom den kan advare andre bilister i realtid om trafikforholdene forude. Og hvis bilen - eller nummerpladen - bliver stjålet, kan den også tilkalde hjælp.
På samme måde vil teknologien gøre det muligt at opkræve øjeblikkelig betaling for eventuelle fart- eller parkeringsbøder. Alt sammen noget, som ifølge chefen for nummerpladeafdelingen i Dubais transportmyndighed, Sultan Abdullah al-Marzouqi, skal gøre livet lettere for landets bilister.

Tilbage står spørgsmålet om privatliv og informationssikkerhed. For når nummerpladerne er intelligente og indeholder GPS, vil myndighederne nemt kunne spore bilisternes færden ned til mindste detalje.
Hvilke konsekvenser det vil få - og hvor meget det vil koste at få udbredt systemet - bliver vi formentlig klogere på, når pilotprojektet afsluttes til november.

Mange indere raser og demonstrerer fredag rundt om i Indien, efter at en otteårig pige er fundet myrdet efter at have været udsat for en gruppevoldtægt.

Pigen blev bedøvet og bortført til et hindutempel i Kathua i den nordlige delstat Jammu og Kashmir. Her blev hun holdt som fange i dagevis. På skift blev hun voldtaget af flere mænd, inden de myrdede hende og smed hendes lig i en skov, oplyser politiet.

En tidligere embedsmand og en politiofficer, som efterforskede sagen, efter at politiet havde meldt pigen savnet, nævnes blandt de anklagede i et tiltaleskrift.
Andre er anklaget for at forsøge at dække over forbrydelsen. Hidtil er fire politifolk anholdt i sagen. Det siger advokaten, der repræsenterer pigens familie.

I en anden sag er en mand død i politiets varetægt. Han beskyldte et medlem af regeringspartiet i Uttar Pradesh for at have bortført og voldtaget hans 16-årige datter sidste år.

Seksuelle forbrydelser er fortsat noget, som mange indere har svært ved at tale om eller anmelde. Folk, der overlever grove sexforbrydelser, frygter, at det vil ramme dem selv, hvis de går til politiet.
Torsdag aften førte lederen af Kongrespartiet, Rahul Gandhi, an i en demonstration med levende lys i hovedstaden, New Delhi.

Hun er ung, hun er smuk, og hun lægger stribevis af letpåklædte billeder på Instagram. Og så er hun i øvrigt ved at skabe sig en selvstændig karriere som tv-realitystjerne efter i længere tid at have været kendt som ’Nikita Klæstrups søster’.

25-årige Sasha Klæstrup har trods sin unge alder to børn med to forskellige mænd og et tidligere ægteskab i bagagen. Alligevel er hun ikke blevet skræmt af kærlighedens luner. Hun har mødt sin drømmemand og planlægger at blive gift igen inden for den nærmeste fremtid.

Den unge lollik skal dog ikke giftes med en dansk Jensen. Efternavnet på hendes tilkommende er Bel-lah Zaghmout. Han er 24 år, hedder Montaser til fornavn og er i øvrigt rettroende muslim. Derfor står den ikke på dansk landsbykirke, men moské, når de to vælger at lade sig smede sammen.

- Lige nu lever vi i synd sammen, og det er jo haram. Vi er nødt til at blive gift, og det er måske lidt tidligere, end jeg ellers ville have gjort med en dansk mand, erkender Sasha Klæstrup.

Sasha Klæstrup fortæller, at hun er blevet mødt meget fordomsfrit af sin tilkommendes familie.
- Jeg kom ind som en helt almindelig person, og jeg har endda to børn med to forskellige mænd, og jeg blev alligevel bare taget godt imod, siger Sasha Klæstrup, der slår fast, at brylluppet kommer til at foregå i en moské, og at hun og Montaser Bel-lah Zaghmout skal vies af en imam.

- Jeg har snakket rigtig meget med hans mor og søster om det, og de er rigtig gode at snakke med om sådan nogle ting. De forklarer mig om deres tro og siger, at der er mange, der har det spørgsmål om, hvad det egentlig er, der er deroppe.
- De er muslimer, så de ved jo godt, hvad de tror på, men de hjælper mig ved at snakke om, hvad de tror på, og hvad jeg tror på, og så sammenligner vi tingene for at finde et fælles ståsted, siger Sasha Klæstrup.

Det islamiske ægteskab med kæresten Montaser Bel-lah Zaghmout betyder ikke, at Sasha Klæstrup skal konvertere til islam, og hun vil heller ikke gå med tørklæde.
- Det kommer ikke til at ændre mig som kvinde, at jeg bliver gift med ham.

Islam bliver tit kritiseret for sit kvindesyn, men for Sasha Klæstrup er det ikke noget, hun kan mærke.
- Jeg har aldrig oplevet, at jeg er mindre værd end ham. Vi er helt på lige fod, fastslår Sasha Klæstrup, der hverken får problemer med alkohol eller svinekød, når hun bliver gift med en muslimsk mand.
- Jeg kan ikke lide at være fuld, men jeg kan sagtens drikke et glas champagne, hvis jeg har lyst. At jeg ikke spiser svinekød, handler bare om, at jeg ikke kan lide det, forklarer hun.

Og det forestående giftermål med en muslimsk mand får ikke Sasha Klæstrup til indstille sin blomstrende Instagram-karriere, hvor hun optræder mere eller mindre afklædt.
- Jeg stopper ikke med det, jeg laver, slår hun fast med den tilføjelse, at hendes kommende mand er indforstået med det valg.

Det lyder jo meget godt altsammen, og man kan da håbe (for hende) at hun har ret, og at hun faktisk kender hendes kommende mand, men lad os høre en anden historie også. Fra en anden kvinde.

Der var hele tiden nye regler. Først måtte hun ikke kigge på andre mænd. Så måtte hun ikke gå i storcenteret alene. Netto. Legepladsen. Til sidst var den eneste kontakt, hun måtte have med omverden, en tur i parken et par gange om ugen med sine børn.
Hun skulle stå til regnskab for samtlige telefonopkald, hun lavede. Hvis der var et nummer på regningen, hun ikke lige kunne forklare, gik hendes mand amok.

Hun måtte ikke se fjernsyn, for det var haram. Ikke læse skønlitteratur, for det var spild af tid. Hun måtte ikke kigge ud ad vinduet, for så var hendes mand sikker på, at hun havde en affære med én på den anden side af vejen.

”Jeg kaldte mit hjem for mit fængsel. Nogle gange tror jeg, at indsatte i fængsler har mere frihed, end jeg havde. De har i det mindste retten til deres egen identitet. Det havde jeg ikke,” siger Marie.

Hun sidder i en grå cardigan og sipper af kaffen, mens hun gør rede for 17 års ægteskab præget af psykisk vold og social kontrol i et ekstremt islamisk miljø med sin muslimske mand.
En mand, hun mødte, da hun kun var 17 år på et diskotek i København. En mand, som hun drak og festede med i to år, før de blev gift. En mand, der ikke virkede det fjerneste religiøs eller kontrollerende. Ikke dengang i hvert fald.

Hun husker, at hun blev advaret mod ægteskabet. Da hun blev student, trak hendes onkel hende til side. Han havde rejst meget i verden og sagde, at hun skulle passe på, for han havde set mange uheldige pigeskæbner i religiøse forhold. Men Marie var ligeglad. For hun var ung og forelsket.

Tørklædet kom på, da Marie var 23 år. Hun fortæller, at hendes mand var meget jaloux, og at helvede brød løs, hvis han syntes, hun havde kigget på nogen, eller nogen havde kigget på hende. Han blev ved med at spørge, om ikke hun ville tage tørklæde på. ”Til sidst var det bare nemmere at tage det på. Jeg tænkte, at hans jalousi ville aftage lidt, hvis jeg gjorde det,” fortæller hun.Men det gjorde den ikke. For hver dag blev jalousien og kontrollen ifølge Marie værre og værre. Hun skulle lukke persiennerne i køkkenvinduet, så ingen kunne se ind.

En dag, da hendes barn havde haft en legeaftale med et andet barn, var det både faren og moren, der afleverede. Da Maries mand fandt ud af, at der havde været en mand i huset, blev han ifølge Marie tosset.

”Jeg blev hjernevasket til at tro, at islam var det eneste rigtige, og jeg skulle være en god muslim, der skulle lystre min mands mindste vink,” fortæller hun.

I dag er Marie ude af det muslimske miljø og den sociale kontrol. Alligevel er hendes liv langt fra ligesom de fleste andre 41-årige kvinders. Hun er sygemeldt, har tilbagevendende mareridt og har i perioder svært ved at omgås mænd.

Kilder:
25-årig superbabe fra Lolland: Derfor gifter jeg mig med en muslim
Maries muslimske mand gik fra drømmefyr til tyran

Det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, har midlertidigt frabedt sig yderligere leverancer af F-35-kampfly fra flyproducenten Lockheed Martin. Det sker, som følge af uenighed over hvem der skal dække omkostningerne for reparation af en produktionsfejl, der sidste år blev fundet på flere end 200 af flyene.

Sidste år stoppede Pentagon med at tage imod F-35-kampfly i 30 dage. Beslutningen kom, efter at ministeriet havde opdaget rust mellem de udvendige kulfiberpaneler og selve skroget. Da en løsning på problemet var fundet, blev leverancerne genoptaget, og Lockheed Martin nåede sine leveringsmål for 2017.

Men nu er leverancerne til Pentagon altså igen blevet sat på pause. Det skyldes angiveligt en strid over et mere komplekst problem, der kan betyde, at teknikere er nødt til at rejse verden rundt for at reparere de berørte fly.

Herhjemme gav et flertal i Folketinget efter ti års tøven kort før jul sidste år det endelige grønne lys til indkøbet af Danmarks 27 nye F-35-kampfly, der skal afløse de udtjente F-16-jagere.

Arizona har mandag sendt 225 medlemmer af Nationalgarden til grænsen mellem USA og Mexico, hvor de skal indsættes som led i præsident Donald Trumps plan om at styrke kampen mod narkosmugling og ulovlig indvandring.

Fredag meddelte en anden af delstaterne i syd, Texas, at 250 soldater fra Texas' Nationalgarde vil blive sendt til grænsen. De første er ankommet med helikoptere.

Også i New Mexico har den republikanske guvernør sagt, at delstaten vil bidrage med soldater, men det er endnu uklart hvor mange.

I Californien, som er den fjerde af de amerikanske delstater, der grænser op til Mexico, har den demokratiske guvernør, Jerry Brown, ikke sagt noget om, hvorvidt han vil bidrage med mandskab til grænsebevogtningen.

Trump underskrev i sidste uge et direktiv, der sender Nationalgarden til den amerikansk-mexicanske grænse. I samme ombæring sagde han, at mellem 2000 og 4000 soldater fra Nationalgarden skal bevogte grænsen, afhængigt af hvad det vil koste.
Trump sagde samtidig, at han formentlig ønsker grænsen bevogtet, indtil den proklamerede grænsemur til Mexico er bygget.

Mexicos præsident, Enrique Peña Nieto, har kaldt Trumps beslutning "respektløs".

It-mastodonten Apple bruger nu udelukkende vedvarende energi i sine strømslugende datacentre, kontorer og butikker i 43 lande over hele kloden - inklusive USA, Kina og Indien.
Det meddeler selskabet mandag aften. Den 100 procent grønne energi omfatter ifølge Apple også 23 underleverandører.

I Danmark har Apple to store datacentre på vej - et i Foulum ved Viborg og et ved Aabenraa. Anlægget i Viborg vil sluge lige så meget strøm som 175.000 husstande.
Begge skal fra dag ét køre på klimavenlig strøm. Det sker for ikke at trække på den samlede mængde grøn energi i Danmark, så forbrugere og andre virksomheder henvises til mere forurenende såkaldt "brun strøm".
Apple lovede i juli 2017 at indgå aftale med en dansk partner i energisektoren om at opføre to nye landvindmølleparker. De skal levere ren strøm i samme mængde, som selskabet bruger. Der er dog endnu intet nyt om det projekt.

Alt for få vejnavne i Aarhus - kun 7,3 procent af vejene, som er opkaldt efter personer - er opkaldt efter kvinder. Det er alt for få, mener Socialdemokratiet, som vil lave et decideret vejnævn for at få flere kvindenavne på det århusianske bykort.

- Vejskiltene er vores bys hukommelse og identitet - en måde at huske og hylde de personer, der har haft stor betydning for vores by og vores land. Derfor synes jeg også, at det er problematisk, når vi stadig ser en så stor ulighed mellem kønnene i vejnavngivningen, siger byrådsmedlem Lone Hindø (S).

En frisk 2018-optælling i Aarhus Kommune viser, at 7,3 procent af vejene i Aarhus er opkaldt efter personer, der bærer navne på kvinder. Socialdemokratiet foreslår derfor, at der skal findes en ny model, som ifølge partiet blandt andet skal skabe mere lighed i vejnavngivningen.
I 2003 var antallet af veje opkaldt efter kvinder på 1,8 procent, så der er sket lidt på området. Lone Hindø mener dog, det er et problem, at der tydeligvis fortsat er ulighed mellem kønnene.

Hvis nu der var flere kvinder, der gjorde andet, end at være kvinder, så var det nok ikke usandsynligt at problemet ville løse sig selv. Hvis jeg sådan lige skulle ryste en liste ud af ærmet, over danske kvinder så ville følgende da være oplagte:
Lene Vestergaard Hau (Bremsede lyset)
Emma Gad (Forfatter til Tagt og Tone)
Karen Blixen (Forfatter)
Anja Andersen (Håndboldspiller og -træner)
Margrethe Vestager (EU-kommissær)
Pia Kjærsgaard (Politiker der om nogen, har formået at blive kendt som politiker, frem for som kvinde)

Der går millionvis af år før det sker, men hvis udviklingen fortsætter, så kan det tyde på, at Jorden får et nyt kontinent. Afrika bliver langsomt delt i to. Fænomenet er opstået i området Narok vest for Kenyas hovedstad Nairobi, hvor den Østafrikanske Riftdalen strækker sig 6000 kilometer fra Mozambique op gennem Tanzania og Kenya for til sidst at gå gennem Jordan-dalen og ende i Libanon.

Dalen markerer det sted, hvor jordskorpepladerne bevæger sig væk fra hinanden, og nu er der netop i det område opstået noget interessant. Jorden er begyndt at dele sig i to.
Det lokale kenyanske medie Daily Nation var det første medier, der begyndte at skrive om fænomenet. Mandag 19. marts begyndte jorden pludselig at revne. En 15 meter dyb og mere en 20 meter bred kæmperevne slangede sig gennem landskabet.

Alverdens geologer har nu haft anledning til at kigge nærmere på revnen, og de er nået frem til en spændende teori. Det kan være det første tegn på, at Somalia, halvdelen af Etiopien, Kenya og Tanzania vil løsrive sig fra resten af Afrika og danne sit eget kontinent.

enter image description here Foto: Nel Kimz

Tirsdag aften blev en mindre-årig pige forsøgt voldtaget på kirkegården Norra Kyrkogården i Lund, der ligger lidt nord for Malmø. Mændene afbrød deres brutale forehavende, da en anden kvinde tilfældig kom forbi.
Det skriver svensk politi i en pressemeddelelse.

Mod sædvane skriver politiet nu i pressemeddelelsen, at der var tale om fem unge i 17-18-års alderen, der har udenlandsk baggrund.

Efterforskningslederen vurderer, at der var tale om et planlagt overfald:
- De fem unge opholdt sig på vejen, da pigen kom gående. Da hun skulle forbi omringede de hende og indledte i fællesskab voldtægtsforsøget.

Elbilen har herhjemme såvel som i udlandet fået en unik status som det køretøj, der skal redde os fra de lurende klimaproblemer og sikre en mere bæredygtig livsstil fremadrettet.
Men bilerne er måske ikke helt så grønne, som vi går og tror. I nogle tilfælde vil du faktisk skulle køre temmelig langt - 14,5 gange rundt om Jorden for at være mere præcis - før du slår taxachaufføren i sin diesel-Mercedes på miljømåleren.

For at lave undersøgelsen har ADAC testet de mest brændstofeffektive biler i flere klasser og beregnet hvor meget CO2, bilerne vil være med til at udlede i hele deres levetid. CO2-udledningen under alt fra brændstof- og strømproduktion til fabriksproduktionen af bilen, kørsel og genanvendelse er regnet med i den store undersøgelse.
På baggrund af dette er organisationen nået frem til, at elbilernes grønne egenskaber i høj grad afhænger af, hvor strømmen kommer fra og hvor store batterier, bilen kører med.

Hvis du eksempelvis kører i en større elbil som Tesla Model X, og bilens ladestander er koblet direkte til en vindmølle, vil bilen blive grønnere end en Mercedes E220d dieselbil, når den har rundet 70.000 kørte kilometer.
Det er til at overse, men problemet er bare, at de færreste ladestandere leverer 100 procent grøn energi. I stedet kører de fleste på en blanding af grøn energi og kul, og i det tilfælde vil Teslaen først overhale dieselbilen på CO2-regnskabet efter møjsommelige 580.000 kilometer.
Det er dog ikke strømmens skyld det hele. Teslaen er udstyret med et meget stort batteri, og produktionen af dette koster også temmelig meget CO2.

Hvis man kører i en kompakt elbil skal man derfor kun køre 57.000 kilometer på blandet strøm, før man sparer CO2 i forhold til en tilsvarende dieselbil. Er strømmen helt ren, sker det allerede ved 23.000 kilometer.

Der er dog et men. ADAC har brugt tyske tal fra 2013 til at beregne CO2-udledningen for blandet strøm, og det kan ifølge Ingeniøren gøre tallene misvisende, da der i disse år sker store forandringer på energiområdet. Det er derfor meget sandsynligt, at den blandede strøm er blevet grønnere, end Adac forventer i sit regnestykke.

Voldelige elever er et voksende problem i danske skoler. Deres vold går vel at mærke ikke kun ud over andre elever, men også over lærerne. Men omtalen af disse ting er i Danmark gennemsyret af politisk korrekthed. Man fortier, at der er en sammenhæng mellem den voksende vold og det voksende antal indvandrere.
I Tyskland begynder man nu at tale mere rent ud om problemerne. De har simpelt hen vokset sig for store til, at man kan tie dem ihjel.

For nylig vakte det stor opsigt, da det kom frem, at en jødisk pige i 2. klasse blev udsat for den slags trusler. Men også tyske elever med anden baggrund end jødisk mærker aggressioner fra muslimske elever. Det samme gælder lærere.
Blandt lærerne er det især kvinder, der er udsatte. Kvindelige lærere er genstand for almindelig foragt fra de muslimske elevers side.

En mor til en skolepige fra Frankfurt am Main fortæller, at hendes datter blev voldsomt mobbet af muslimske piger i skolen. Datteren har blondt hår og et tysk-hebraisk navn, og familien er kristen.
Datteren oplevede at blive slået og verbalt angrebet på vej til og fra skole. Det fik hende il at bryde sammen i femte klasse. Hun led af krampegråd og massiv angst for at gå i skole. Moderen henvendte sig til skolederen med problemerne, men fik et svar, der rystede hende:
”Deres datter behøver jo ikke at sige, at hun er tysker. Desuden kan De jo give hende et tørklæde på.” En islamisk tildækning skulle pacificere de truende elever, må man forstå på moderen.
Siden kom datteren i en anden skole, og det går bedre.

Den saudiarabiske kronprins Mohammed bin Salman er ikke en nybegynder, når det kommer til udtalelser, der vil synes kontroversielle i hjemlandet. Denne gang har han udtalt en noget anderledes holdning til Israel. Saudi-Arabien anerkender ikke staten Israel, og derfor er kronprinsens udtalelser ret usædvanlige.

»Jeg mener, at palæstinenserne og israelerne har ret til deres eget land. Men vi har en fredsaftale for at sikre stabilitet for alle og for at kunne bevare de normale relationer,« sagde Mohammed bin Salman.

»Vi har religiøse bekymringer, når det kommer til den hellige moskes skæbne i Jerusalem og det palæstinensiske folks rettigheder. Det er det, vi har. Vi har ikke noget imod nogen andre folkefærd,« sagde kronprinsen.

Forholdet mellem Saudi-Arabien og Israel er lige så stille begyndt at bløde op, efter Saudi-Arabien har tilladt kommercielle flyvninger til Israel i sidste måned. De to lande deler også en fælles modstand imod Iran.

Saudi-Arabien indfører et forbud mod at snage i sin ægtefælles telefon og gør det til en strafbar handling, der potentielt kan give en stor bøde og fængselsstraf.

- Gifte individer, der planlægger at udspionere deres ægtefælle i Saudi-Arabien, bør tænke over det en ekstra gang, oplyser landets informationsministerium.
- En sådan handling vil kunne udløse en bøde på 500.000 riyaler (godt 800.000 kroner, red.) og en straf på et års fængsel.

Bestemmelsen (der trådte i kraft i sidste uge, red) er del af en ny lov om bekæmpelse af cyberkriminalitet. Den har til mål at "beskytte moralen hos individer og i samfundet samt beskytte privatlivets fred".

Israel har haft en plan om at sende 37.000 afrikanske migranter i Israel tilbage til Afrika. Blandt andet til Rwanda. UNHCR har presset på over for Israel til at genoverveje sin oprindelig plan. Det er blevet påpeget, at migranterne kan være i fare, hvis de bliver sendt tilbage til Afrika.
En talskvinde for UNHCR bekræfter, at der er indgået en aftale, men uden flere detaljer.

Israels regering oplyser mandag, at det har droppet en plan om at udvise afrikanske migranter til Afrika.´I stedet har regeringen indgået en aftale med FN's flygtningeagentur, UNHCR, om at sende over 16.000 asylsøgere videre til lande i Vesten. En lidt større gruppe af migranter vil få lov til at blive i Israel i mindst fem år.

Det fremgår således ikke, hvilke vestlige lande, det er, der skal modtage migranterne. Begrebet vestlige lande dækker typisk over EU-lande, USA og Canada.

En frygt spreder sig i denne tid blandt hvide farmere i Sydafrika. De seneste måneder har brutale mord på farmerne fået stadig større dækning i de sydafrikanske medier og sammen med mordene har panikken og frygten spredt sig blandt de hvide farmere.

Mordene er også nået de internationale medier og det fik i sidste uge den australske indenrigsminister til at tilbyde sydafrikanske farmere i nød refugium i Australien.

Martin Gous ryster på hovedet.
- I går læste jeg om en farmer og hans familie oppe nord på. De var blevet brutalt myrdet af farvede, der ville have deres land. Konen var blevet voldtaget. Børnene og faderen dræbt. Det er frygteligt, siger han, mens han fra skyggen under baobabtræet kigger fjernt ud over den sydafrikanske bush gennem det elektriske pigtrådshegn, der omgiver os.
Martin bor sammen med sin kone Jeana og parrets to børn på fire og seks på en 162 hektar stor farm lidt udenfor Sydafrikas sjette største by Bloemfontein.

Endnu er bølgen af mord ikke nået området, men de frygter, det kun er et spørgsmål om tid. Ligesom mange andre hvide farmere holder familien i disse måneder vejret, mens de sydafrikanske politikere partier diskuterer, hvordan man kan ændre landets forfatning, så regeringen i fremtiden kan inddrage hvide farmeres land og give det til landets sorte befolkning uden at kompensere de tidligere ejere med så meget som en eneste sydafrikansk rand.
- Vi må sikrer, at vi genopretter vores folks værdighed uden at kompensere de kriminelle, der stjal vores land, tordnede den yderligtgående Julius Sello Malema i parlamentet, da den indledende afstemning om ændringen af forfatningen blev vedtaget i slutningen af februar.

Især Julius Sello Malemas retorik er blevet beskyldt for at opildne til raceuroligheder og forfølgelse af hvide sydafrikanere. Gentagne gange er han kommet med kontroversielle udtalelser. Senest da han i begyndelsen af marts ved en tale ifølge sydafrikanske News24 sagde, at 'vi skærer halsen over på de hvide'.
Ifølge den hvide nationalistiske organisation AfriForum blev mere end 400 hvide farmere slået ihjel i 2017. Mordene er blevet så udbredte, at grupper i Sydafrika taler om et decideret 'hvidt folkemord'.

De sydafrikanske politikeres udmeldinger sender tankerne tilbage til Robert Mugabes udrensning af hvide i Zimbabwe i 90'erne og 00'erne. Her gav Mugabe krigsveteraner lov til at smide de magtfulde rige farmere på porten. Det oplevede Martin Gous på egen krop.
En nat i 2003 kom omkring 200 bevæbnede mænd til hans families farm. Martin og familien var heldige. De fik 24 timer til at forlade deres hjem, men de overlevede. Det gjorde omkring 30.000 mennesker ikke.

- Hver gang jeg forlader farmen tænker jeg over, at jeg efterlader min kone og mine børn forsvarsløse og sårbare tilbage. Selvom vi bor bag massive porte, elektrisk hegn og vi har løver og geparder til at gå i indhegningerne omkring os, kan vi aldrig være helt sikrer, siger Martin Gous.

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, var sammen med sin hustru og sin søster blandt hundredvis af nordkoreanere, der søndag var til koncert med sydkoreanske popkunstnere. Koncerten, der har fået titlen "Foråret kommer", fandt sted i den nordkoreanske hovedstad, Pyongyang. Det ses som endnu et skridt i retning af en optøning mellem Nord- og Sydkorea.

Søndagens koncert blev optaget og forventes at blive vist på tv i begge lande.
Popgrupperne bag søndagens koncert, herunder den populære pigegruppe Red Velvet, giver en koncert mere i Nordkorea på tirsdag.

Jeg havde mistanke om, at det var en Aprilsnar som de fleste medier var hoppet på, men det er lykkedes at finde en henvisning til begivenheden, dateret før den 1. April, så den må umiddelbart antages at være god nok. Can North Korea Handle a K-Pop Invasion

I den forgangne uge fik islamisten Umar Haque livstid med minimum 25 års afsoning i forbindelse med en terrordom. Her drejede det ifølge Guardian sig om et forsøg på at samle en hær af terrorister, der skulle bestå af børn i alderen 11 til 14 år.

Ifølge den engelske avis foregik den dømte mands handlinger i en moske, beliggende på Ripple Road i bydelen Barking i det østlige London. Her forsøgte han at groome børnene ved hjælp af billeder med halshugninger og henrettelser fra blandt andet Islamisk Stat, ligesom han organiserede rollespil med terrorhandlinger.

Den dømte er erklæret tilhænger af Islamisk Stat. Og ifølge dommen var det mandens mål at slå til 30 forskellige højprofilerede mål rundt om i London. Inkluderet var Big Ben, Dronningens vagtparade og et indkøbscenter i Østlondon. Terrorhandlingerne skulle udføres med håndvåben samt biler fyldt med sprængstoffer.

Politiet mener, at Haque har forsøgt at radikalisere mindst 110 børn og unge. Dele af de omtalte rollespil handlede om angreb på politibetjente.

Atter er en svensk kvinde blevet udsat for en overfaldsvoldtægt. Denne gang skete det i Bromma i byens vestlige del. Her udspandt voldtægten sig ved 17-tiden langfredag.

Kvinden var på vej hjem og gik og talte i telefon med sin søster, da hun blev overfaldet og voldtaget. Fordi kvinden talte i telefon, da det skete, blev politiet alarmeret mens ugerningen udspandt sig.

Vanen tro har politiet ikke udsendt signalement i forbindelse med overfaldet. Udover. at der er tale om en mand. Foreløbigt er der ingen anholdte i sagen, og politiet vil gerne høre fra vidner, der kan have befundet sig i nærheden.
- Det en fuldbyrdet overfaldsvoldtægt. Kvinden kendte ikke gerningsmanden, siger Johan Wernesten fra politiet til Aftonbladet.

Selvom vegetarer generelt drikker mindre alkohol, ryger mindre og er mere fysisk aktive end kødspisere, så vinder de kødspisende - der samtidig lever en livsstil med samme alkoholindtag, mindre rygning og mere fysisk aktivitet altså, når det kommer til sundhed. Det viser et studie fra Medical University Graz i Østrig.

Undersøgelsen har vist at en vegetarisk diæt, der indeholder langt mindre mættet fedt og flere frugter, grøntsager og fuldkorn, kan forbindes med en større risiko for kræft, allergier og mentale sundhedsproblemer såsom depression og angst.

Undersøgelsen bygger på data fra en østrigsk sundhedsrundspørge, hvor der er blevet spurgt til madvaner og livsstil hos både vegetarer og kødspisere.
De 1320 adspurgte blev matchet i forhold til alder, køn, og socioøkonomisk status. Rundspørgen havde 330 vegetarer, 330 kødspisere, der stadig spiste masser af frugt og grønt, 300 personer med normal madindtag, men som havde mindre kød på menuer og 330 personer, der spiste rigtig meget kød.
Det viste sig også, at dem der spiste mindre kød var dårlige til at gå til lægen f.eks. til almindelige rutinetjek og vacciner.

Og forfatterne af den østrigske undersøgelse konkluderer, at dem der lever en vegetarisk livsstil altså taber, når det kommer til livskvaliteten.
»Vores studie har vist, østrigske voksne, der lever en vegetarisk livsstil er mindre sunde (i forhold til kræft, allergier og mental sundhed), har en lavere livskvalitet og kræver mere medicinsk behandling.«

38-årige Wei Huang, som mistede livet sidste fredag, efter hans Tesla Model X ramte autoværnet og brød i brand på en motorvej i Californien, slap rattet i seks sekunder forud for ulykken. Det skriver Tesla i en pressemeddelelse:
»Føreren havde modtaget flere visuelle og en auditiv advarsel om at lægge hænderne på rattet tidligere på turen, og ifølge sensorerne var førerens hænder ikke på rattet i seks sekunder forud for ulykken.«

Tesla forsvarede fredag sikkerhedssystemerne i deres autopilotfunktion ved bl.a. at påpege, at der i gennemsnit indtræffer en fatal ulykke på de amerikanske veje efter 138 mio. kørte km. (86 mio. miles):
»Hvis du kører i en Tesla udstyret med autopilot-hardware, er sandsynligheden for at blive involveret i en fatal ulykke 3,7 gange mindre.«

I 2016 mistede en Tesla-fører livet i Florida, da hans bil overså en lastbil. Det fik ifølge BBC Tesla til at introducere nye sikkerhedsforanstaltninger, som slår autopiloten fra og standser bilen, hvis føreren slipper rattet i længere tid ad gangen.

Alt fra nedlagte fodboldstadions til tidligere gravpladser er blevet inddraget for at få plads til de over 300.000 dieselbiler, som Volkswagen AG de seneste måneder har tilbagekøbt fra forbrugerne i USA.
Helt konkret har den tyske bilproducent fyldt 37 store pladser i USA med biler, som er blevet tilbagekøbt som følge af den såkaldte dieselskandale, der brød ud i 2015.

I alt har det kostet den tyske bilproducent mere end 7,4 mia. dollar - svarende til knap 44,8 mia. kr.

»Disse køretøjer opbevares midlertidigt og bliver rutinemæssigt vedligeholdt på en måde, som sikrer deres langsigtede drift og kvalitet, så de kan returneres til handel eller eksporteres, når amerikanske regulatorer godkender udledningsændringerne,« har talsmand fra Volkswagen, Jeannine Ginivan udtalt.

En fransk kvinde er blevet idømt en betinget fængselsstraf for at have opfordret til terror ved at skrive på Facebook, at en slagter fik som fortjent, da han blev dræbt i et islamistisk angreb i Sydfrankrig sidste fredag.

Således skrev dyrerettighedsaktivisten om slagterens død, at "retfærdighed var sket fyldest".
- Okay, så I er chokeret over, at en morder er blevet dræbt af en terrorist. Ikke mig. Jeg har ingen medfølelse for ham, skrev veganeren i et indlæg på Facebook.

Ifølge fransk lov kan enhver, der mistænkes for at billige terror eller omtale det positivt, blive straffet. Gør man det på internettet, kan det give op til syv års fængsel og en bøde på op til 100.000 euro - godt 745.000 kroner.
Kvinden blev idømt syv måneders betinget fængsel, oplyser den lokale anklager Cecile Deprade.

- Jeg kan forstå, at man elsker og forsvarer dyr, men ikke til det punkt, hvor man hader mennesker, siger advokat Franck Alberti, der er en nær ven af slagterfamilien, til avisen Le Parisien.

Den 50-årige slagter og far til to Christian Medves var en af de fire personer, der blev dræbt i et angreb i Sydfrankrig fredag i sidste uge.
Gerningsmanden blev skudt og dræbt af franske specialstyrker efter et tre timer langt gidseldrama i et supermarked. Den militante gruppe Islamisk Stat har taget skylden for angrebet.

Den amerikanske elbilproducent Tesla tilbagekalder 123.000 biler af typen Model S, der er produceret før april 2016. Det sker for at reparere et problem med styresystemet, hvor flere bolte risikerer at ruste, meddeler Tesla torsdag.

Boltene, der er lavet af den tyske leverandør Bosch, kan begynde at ruste, når de kommer i kontakt med vejsalt i kolde temperaturer.
Hvis boltene skulle ske at ruste og sætte servostyringen ud af spil, vil kunderne stadig kunne styre bilen. Det vil blot kræve flere kræfter af føreren, meddeler Tesla.

Selskabet understreger, at problemet ikke har resulteret i nogen ulykker, og at tilbagekaldelsen vil ske til mindst muligt besvær for kunderne.
Det vil tage omkring en time at udskifte boltene på et af Teslas servicecentre, oplyser selskabet.

Socialdemokratiet håber, at det aldrig kommer til at ske i Danmark, mens Dansk Folkeparti ser det som en øjenåbner.
Det drejer sig om en pjece henvendt til voksne, der er gift med et barn, som de svenske social- og integrationsmyndigheder udsendte for nyligt og netop har trukket tilbage.

Med titlen 'Information til dig som er gift med et barn' skrev Socialstyrelsen og migrationsverket blandt andet, at det er ulovligt at være gift med et barn og have sex med nogen under 15 år, selv om man er gift og har børn sammen.

Enhedschef i Socialstyrelsen Petra Rinman forklarer, at pjecen har vakt 'stærke reaktioner og mange meninger', og at den derfor er trukket tilbage.

Den nyhed glæder børneministeren i Sverige, selv om materialet er produceret under et mandat fra regeringen.
- Hvad angår spørgsmålet om børneægteskab, er det ikke tilladt i Sverige, og det skal udtrykkes med al den ønskelige klarhed, siger Lena Hallengren (S).

I Sverige er det forbudt at gifte sig med en person under 18 år, men alligevel svarede 132 børn, at de var gift i en undersøgelse fra Sveriges Migratiosnråd i 2016.

Linket i kilden virker ikke, men her er den omtalte pjece:
Information till dig som är gift med ett barn

Den israelske hær har kaldt ekstra soldater og skarpskytter ind i forbindelse med en stor palæstinensisk fredsdemonstration i Gaza fredag. De må godt bruge magt, advarer forsvarschefen, Gadi Eisenkot, som ikke vil udelukke, at nogle kan gå hen og miste livet.

Demonstrationerne sker i forbindelse med Palæstinensernes markering af årsdagen for, at de blev smidt ud af landet, og mindst 800.000 måtte flygte. Det er i år 70 år siden, og det bliver markeret med den såkaldte retur-march, hvor palæstinenserne vil slå lejr foran grænsen til Israel.
Derimod vil Israelerne feste de kommende dage, for at markere det samme - men for dem sejren.

Det er dog ikke alle, som er enige i hærens strategi.
Den tidligere talsmand for det israelske forsvar, Peter Lerner, fortæller til Haaretz, at det kan ende i en katastrofe, hvis hæren konfronterer demonstranterne med magt.

Opdatering: Voldsom uro i Gaza koster syv palæstinensere livet
Israels militær oplyser på Twitter, at 17.000 deltager. Der er uro fem forskellige steder.
Syv palæstinensere er dræbt under fredagens uroligheder ved grænsen til Gazastriben, oplyser palæstinensiske lægekilder i Gaza.
Der er registreret flere end 500 tilskadekomne under protesterne ifølge de palæstinensiske myndigheder.

Den nordkoreanske leder Kim Jong-un har forladt sit land for første gang, siden han i 2011 kom til magten. Turen gik til Kina med tog, hvor han mødte den kinesiske præsident, Xi Jinping.
Det blev bekræftet af Kinas statslige nyhedsbureau Xinhua natten til onsdag, efter der i dagevis florerede rygter om, at den nordkoreanske leder var i Kina.

Skal man dømme efter de officielle udtalelser, var mødet en stor succes.
'I dette forår fuld af lykke og håb, tror jeg, at mit første møde med Xi Jinping vil bære frugt i forhold til venskabet mellem Nordkorea og Kina, og det vil facilitere fred og stabilitet på den koreanske halvø', har Kim Jong-un ifølge det koreanske nyhedsbureau KCNA skrevet i et officielt brev til Xi Jinping.

Det var ifølge Kinas statslige nyhedsbureau, Xinhua, den kinesiske præsident, Xi Jinping, der havde inviteret Kim Jong-un og hans hustru, Ri Sol-ju, på besøg i landet.

En japansk regeringskilde sagde til nyhedsbureauet Reuters i midten af marts, at Japan overvejer at bede om et møde mellem premierminister Shinzo Abe og Kim Jong-un for at diskutere japanske borgere, der blev bortført af nordkoreanske agenter for årtier siden.
Samtidig har nordkoreanerne internt diskuteret muligheden for et ledermøde med Japan og andre lande.

Højtstående embedsmænd fra Nord- og Sydkorea har indledt forhandlinger i den demilitariserede zone for at diskutere logistik forud for et topmøde mellem de to landes ledere i slutningen af april.
Forhandlingerne foregår i grænsebyen Panmunjom, og fra hvert land deltager en delegation på tre medlemmer.

Den sydkoreanske delegation er ledet af genforeningsminister Cho Myoung-gyon, mens den nordkoreanske ledes af Ri Son-gwon, som står i spidsen for et statsligt organ med ansvar for interkoreanske sager.

Da den nordkoreanske delegationsleder, Ri Son-gwon, hilste de sydkoreanske embedsmænd velkommen ved Tongilgak-bygningen, der kontrolleres af Nordkorea, sagde han, at de sidste 80 dage har været fyldt med "hidtil usete historiske begivenheder".
Det sker med henvisning til genoptagelsen af dialog mellem de to lande før vinter-OL i Sydkorea samt aftalen om et topmøde mellem præsident Moon Jae-in og leder Kim Jong-un i april.
Ri Son-gwon udtrykte samtidig håb om et resultat, der vil opfylde nationens "håb og ønske".

Samtalerne sker i kølvandet på et overraskende møde mellem Kim Jong-un og Kinas præsident, Xi Jinping, tidligere på ugen.
Iagttagere vurderer, at Kim Jong-uns Kina-besøg var rettet mod at forbedre begge landes positioner forud for Kims planlagte møde med Moon og USA's præsident, Donald Trump.

Kilder:
Mystik og internationalt pres: Derfor besøgte Kim Jong-un Kina
Avis: Nordkorea overvejer topmøder med Japan og Rusland
Nord- og Sydkorea indleder samtaler i grænseby før topmøde

Bare en lille måned efter lanceringen af Jaguars første, fuldt elektriske Jaguar I-Pace, går det engelske adelsmærke nu sammen med Waymo, der udvikler selvkørende teknologi til biler. Det har de to selskaber tirsdag annonceret forud for biludstillingen i New York.

Planen er, at op mod 20.000 elektriske Jaguarer skal ombygges med Waymos teknologi frem mod 2020. Waymo har i lighed med transporttjenesten Uber en flåde af selvkørende biler, der kører på offentlige veje i USA, og de mange Jaguarer skal blandt andet bruges i Waymos transportservice, som selskabet lancerer senere på året.

Waymo begynder allerede senere i år at teste de nye, selvkørende Jaguar I-Pace, og partnerskabet mellem de to selskaber vil ifølge Auto Express vare 8 år frem, når det formelt går i gang i 2020 - fire år, hvor Jaguar leverer biler, og fire år, hvor englænderne tilbyder service og reparationer.

Nordmændene har i marts købt nye elbiler fra Tesla med så stor iver, at bilproducenten ikke kan følge med.
Først måtte Tesla lægge destinationen om for de skibe, der sejler de nye elbiler til landet, fra Drammen til Gøteborg, fordi kapaciteten ikke er stor nok på havnen i Drammen. Og siden har producenten angiveligt fået så svært ved at finde lastbiler, der kan fragte bilerne fra havnen og ud til forhandlerne, at man har hyret fragtfirmaer ind, der bruger sikkerhedsmæssigt uforsvarlige lastbiler. Der er blandt andet eksempler på dårlige bremser, manglende lys, fejl på styringen og slidte dæk.
Ifølge det norske vejvæsen, Statens Vegvesen, er vogntogene litauiske.

Situationen har fået Tesla til at bremse leveringen til Norge, der er producentens tredjestørste marked efter USA og Kina. Tesla har herefter bekræftet over for NRK, at man har stillet krav til fragtfirmaerne om, at deres biler skal overholde myndighedernes krav.
- Det gør vi, og derfor må vi rydde op, så det kan komme i orden og blive, som vi forventer. Vi er ikke helt i mål, men har højt fokus på at lastbilerne skal indfri kravene, siger Even Sandvold Roland.

Teslas norske talsperson, Even Sandvold Roland, siger desuden til NRK:
- Vi arbejder på at rydde op. De dårlige lastbiler vil blive taget ud, så snart vi finder alternativer. Vi har bedt Norges Lastbilforbund om hjælp til at finde andre leverandører, som har kapacitet til vores volumen, siger han.

Den sidste måned i hvert kvartal er normalt den travleste hos Tesla, og denne måned er ingen undtagelse. På de tre første uger af marts har Tesla ifølge mediet Electrek leveret næsten 1000 nye biler til kunder i Norge mod bare 300 i årets første to måneder.