En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Nyheder (Ekstern)

Nyheder der stammer fra andre kilder. For at være fair overfor dem, linkes der direkte til den originale nyhed.

Kina har natten til fredag dansk tid offentliggjort en plan for at indføre straftold på amerikanske varer på tre milliarder dollar. Det oplyser det kinesiske handelsministerium ifølge nyhedsbureauet dpa.

Blandt tiltagene er en told på 25 procent på import af svinekød og 15 procent på stålrør.
Samtidig opfordrer ministeriet USA til ikke at tage de bilaterale handelsforbindelser til et "farligt sted", skriver nyhedsbureauet Reuters.

I erklæringen lyder det videre, at Kina håber, at USA vil trække sig tilbage fra "randen" samt udvise forsigtighed i dets beslutninger.
Meldingen kommer, efter at præsident Donald Trump torsdag meddelte, at USA indfører straftold på kinesiske varer på op mod 60 milliarder dollar. Det svarer til cirka 363 milliarder kroner.

EU og seks andre lande undtages midlertidigt for den told på stål og aluminium, som præsident Trump vil indføre. Det oplyser USA's handelsforhandler, Robert Lighthizer.
Til et udvalg i Senatet fortæller han, at Trump har bedt om en "pause" for toldsatserne, mens der forhandles om andre løsninger.

EU har advaret om, at hvis USA lægger told på EU-varer, så vil EU svare igen med straftold over for varer fra USA.

Ud over EU vil Argentina, Australien, Brasilien, Canada, Mexico og Sydkorea blive undtaget for tolden. Den er sat til 25 procent på stål og 10 procent på aluminium.
Det er meningen, at toldsatserne på stål og aluminium vil træde i kraft fredag for alle andre lande.

Kilder:
Kina svarer Trump igen og vil hæve tolden på varer fra USA
USA's topforhandler siger EU slipper for ståltold

Drømmen om at bygge en bro over Kattegat bliver i den grad vakt til live igen. Det sker på baggrund af en ny rapport og nye tal fra Transportministeriet.

Hvis man dropper togskinnerne og alene laver en bilbro over Kattegat, vil den 58 milliarder kroner dyre bro kunne tilbagebetales af bilisterne selv på 32 år, fremgår det af rapporten.
Regnestykket bygger på, at prisen for at køre over en Kattegat-bro bliver på samme niveau som i dag på Storebæltsbroen, hvor det koster 240 kroner for en personbil uden BroBizz at køre over broen.

Konklusionen får nu et politisk flertal bestående af regeringen og Dansk Folkeparti til at genoplive tankerne om at bygge en bro over Kattegat - men kun for biltrafik.

Forbindelsen vil blive ca. 46 km. lang, med først en 20 km. bro, så en motorvej over Sprogø, og derefter en 19 km. bro.

I en lagerbygning på Østsjælland går Naomi Pinholt rundt mellem hylder fyldt med historiske genstande. Hun er iklædt en hvid heldragt, et par grønne gummihandsker og en iltmaske, der henleder tankerne på scenerne fra en katastrofefilm.
Naomi er museumsinspektør på Roskilde museum, og i øjeblikket arbejder hun på museets lager, hvor historiske genstande står opbevaret, når de ikke er til udstilling.
Hun er iført maske og heldragt, fordi museets opbevaringslager er ramt af skimmelsvamp, der er sundhedsskadeligt at være i nærheden af. Og Roskilde Museum er langt fra det eneste museum i landet, hvor skimmelsvamp udgør et problem.

På Roskilde museums opbevaringslager er Naomi i gang med at kigge de historiske genstande igennem, for at få et overblik over problemets omfang. I øjeblikket står det så slemt til, at hun ikke mener, at der bliver passet ordentligt på de historiske genstande.
- Som kulturhistorisk museum, har vi en forpligtelse til at passe på genstandene, og den forpligtelse kan vi ikke opfylde i øjeblikket, siger hun.

Henrik Bo Nielsen er direktør for museumskoncernen ROMU, der blandt andet driver Roskilde museum. Han efterspørger øjeblikkelig hjælp fra politikkerne, for at få hjælp til at standse den igangværende nedbrydning af de historiske genstande.
- Vi taber en luns af historien hvert år. Så enkelt er det. Hvis vi kunne lave en massiv indsats nu, ville der stadigvæk være et tab i samlingerne, men som tiden går, så forværres tilstanden, siger han.

Han mener, at de danske museers udfordringer med skimmelsvamp er så store, at museerne ikke kan løfte opgaven uden at få hjælp fra staten. Det er kulturminister Mette Bock ikke enig i.
- Jeg bliver nødt til at gøre det klart, at der ikke kommer flere penge til museerne i de her år, siger hun.

Der har længe været undersøgelser i mandlige p-piller, men nu ser det ud til, at de rent faktisk kan være på vej. Et klinisk forsøg hvor 83 mænd har fået pillen i en måned er blevet en kæmpe succes. Ligesom sin kvindelige pendant skal pillen til mænd også tages en gang om dagen.

Det nye stof, Dimethandrolone Undecanoate også kaldet DMAU, er ikke bare et af de første til at mindske bivirkningerne, men også et af de første til at holde en hel dag.
Mænds hormonforbrænding er højere end kvinders, og derfor har mænd tidligere skullet tage den slags piller to gange dagligt.

Hvis pillen skal virke, skal den tages 28 dage i træk. Pillen er den første, som ikke har haft alvorlige bivirkninger som manglende sexlyst og depression.
Ud af de 83 mænd der tog p-pillen fik otte akne, og ni rapporterede at de havde mistet lysten til sex.

Der vil dog stadig gå nogle år, før pillen er klar til at blive solgt. Det er ikke sikkert, præcis hvor mange år der vil gå.

Nu er det sidste hankøn af det nordlige hvide næsehorn død, lyder det i en pressemeddelelse fra Verdensnaturfonden WWF. Da der nu kun er to eksemplarer tilbage af næsehornet, og de begge er af hunkøn, skal vi ikke vente længe, før det endeligt er forbi.
Forskere har tappet sæd fra Sudan, men det er usikkert, hvorvidt det kan videreføre arten.

Sudan, som næsehornet er døbt, blev 45 år, hvilket svarer til 90 menneskeår og boede den sidste i Ol Pejeta reservatet i Kenya.

I 2017 gik han viralt på nettet, da han i en kampagne for bevarelsen af næsehornet dukkede op på Tinder som den mest eftertragtede ungkarl i verdenen.
En kampagne, der samlede 85.000 dollars ind til bevarelse af næsehornet.

USA og Sydkorea planlægger at holde en fælles militærøvelse den 1. april. Det oplyser USA's forsvarsministerium, Pentagon, i en udtalelse.

Militærøvelsen har været udskudt på grund af vinter-OL i den sydkoreanske by Pyeongchang. Og der har samtidig været snak om, at øvelsen i år ville se anderledes ud på grund af diplomatiske forhandlinger med Nordkorea. Men øvelsen bliver lige så omfattende som foregående år.

Nordkorea protesterer typisk mod øvelserne mellem USA og Sydkorea. Regimet kalder dem for forberedelser til en invasion.
I forbindelse med nye forhandlinger har Nordkorea dog sagt, at det accepterer øvelserne.

Burger King har netop lanceret en ny burger, der vil få mundvandet til løbe hos nogle og give kvalmefornemmelse hos andre. Navnet er Bacon King, og som det antyder, er den voldsomme sandwich fyldt med en hel pakke sprødstegt bacon. Intet mindre. Det skriver britiske Mirror.

Den opsigtsvækkende baconbombe kan ikke købes endnu, men den lander ifølge Mirror hos burgerkongen inden længe.

Bacon King indeholder to store flammegrillede bøffer, masser af cheddar-ost og mayonnaise - og så det vigtigste af det hele: OTTE stykker sprød bacon.
Om og hvornår Bacon King kommer til Danmark, er endnu uvist. Men det tager jo også kun en time at flyve til London.

Om og hvornår de begynder at lave lidt research hos dagens.dk, er endnu uvist. Et hurdigt kik på BurgerKing.dk ville ellers afsløre at den nævnte burger allerede er på markedet her i landet. Det har den faktisk været siden engang i 2017. Uheldigvis er journalisterne på dagens.dk rigtige journalister; fuldstændig bragende dovne og inkompetente.
Men selv dét vidste vi alle, så du har lige læst årets ikke-nyhed! Vi beklager at du har spildt to min. af dit liv.

Fremover skal EU kunne opkræve sine egne skatter direkte fra borgerne uden om medlemslandene. Det mener et flertal i EU-Parlamentet, der har vedtaget det som del af parlamentets input til de kommende forhandlinger om EU's langsigtede budget.

Et eksempel er en skat på finansielle tjenesteydelser. Et andet er skatter på miljøbelastning eller en form for EU-moms. I teksten bliver det også foreslået, at EU kan få lov at opkræve en andel af skatteindtægter fra digitale virksomheder.

Den australske regering overvejer at lade hvide landmænd fra Sydafrika komme forrest i køen til at få opholdstilladelse i landet. Indenrigsminister Peter Dutton, der har ansvaret for immigration, begrunder det med, at de hvide landmænd dermed kan slippe væk fra deres "forfærdelige omstændigheder" til et "civiliseret land".

At regeringen i Australien mener, at landmænd fra Sydafrika har behov for særbehandling, hænger sammen med udsigten til en omstridt jordreform i landet. I december varslede Cyril Ramaphosa som nyvalgt leder af ANC en forestående omfordeling af jorden.
- Ekspropriation af jord uden kompensation skal være blandt de virkemidler, som regeringen kan benytte sig af for at effektivisere reformer og omfordeling, sagde Ramaphosa.

Det er således udsigten til, at hvide landmænd tvinges til at afstå deres besiddelser uden at få noget til gengæld, som får Peter Dutton til at reagere.
- Hvis du ser på vidneoptagelser, du hører historierne, og du læser fortællingerne, så er det forfærdelige omstændigheder, de står overfor, siger indenrigsministeren til den australske avis Daily Telegraph.

Den britiske astrofysiker og professor Stephen Hawking er død i en alder af 76 år.

Det oplyser en talsmand for familien ifølge flere internationale medier.

Stephen Hawking levede dermed længere end tre gange så lang tid, som lægerne lovede ham, da han fik diagnosen ALS.

Han var blot 21 år, da han blev ramt af den sjældne sygdom, der langsomt men sikkert nedbryder kroppens organer - til sidst vejrtrækningen, hvorefter man dør. Stephen Hawking fik to år af lægerne, men han var nyforelsket og stædig.

/ritzau/

Svenske sociale myndigheder udtaler i en reportage om en gruppevoldtægt, at også de unge mistænkte voldtægtsforbrydere skal anses som ofre. Det sker i denne reportage på tv-stationen SVT Skåne.

Gruppevoldtægten udspandt sig i februar i Lindängen i Malmø. Det er politiets opfattelse, at en kvinde her blev dopet og holdt fanget i timer, hvor hun blev gruppevoldtaget.

Syv drenge i alderen 13 til 16 år mistænkes at stå bag voldtægten. To er nu fængslet i sagen, mens resten er løsladt igen, fordi de er under den kriminelle lavalder. Fordi de mistænkte er under 18, er de sociale myndigheder koblet på sagen:
- Som altid, når børn gør forfærdelige ting, kriminelle handlinger eller andre normbrydende gerninger, så anser vi på Socialtjenesten, at de også på sin vis er ofre, siger Martin Facks fra socialtjenesten.

Udmeldingerne i tv-indslaget har fået den svenske journalist og debattør, Joakim Lamotte op af stolen.
På en video, han har lagt op på sin facebook-profil, langer han ud efter både journalisten bag indslaget, politiet og ikke mindst Socialtjenesten:
- Her har vi en journalist, Socialtjenesten og politiet. På intet tidspunkt nævner de den her kvinde med et ord. Men de fortæller hele tiden, at fyrene er ofre. Hvordan fanden er det rimeligt?

Cubanerne har søndag stemt ved et parlamentsvalg, der er et afgørende skridt på vej mod et farvel til en præsident ved navn Castro. De nye medlemmer af parlamentet får til opgave at vælge en efterfølger til den 86-årige Raul Castro, som træder tilbage i april.

Raul Castro overtog præsidentposten i 2006 fra broren Fidel Castro, som tog magten ved en revolution i 1959.
Cubas vicepræsident, Miguel Diaz-Canel, ventes at overtage posten.

Den cubanske valgproces er temmelig speciel. Der er en kandidat i hver valgkreds, og denne er på forhånd godkendt af regeringen.
Selv om der kun er en opstillet kandidat, er denne ikke sikret valg. For at vedkommende skal kunne opnå valg, skal denne have over 50 procent af stemmerne.
Flere end halvdelen af kandidaterne - 322 - er kvinder.

Det er frivilligt at stemme, men der ses skævt til folk, som ikke stemmer, og man regner med en valgdeltagelse på 90 procent. Otte millioner cubanere ventes at møde op for at ratificere de 605 kandidater.

Opbakningen til den tidligere oprørsgruppe Farc var minimal, da der søndag blev afholdt valg til Colombias nationalforsamling. Det står klart natten til mandag, hvor 90 procent af stemmerne er talt op. Her står Farc til mindre end 0,5 procent af stemmerne.

Farc stiller for første gang op som parti og var på forhånd spået et svært valg. En fredsaftale, der blev indgået i 2016, betyder, at partiet er garanteret ti ud af kongressens 280 sæder. Men det bliver altså heller ikke til mere end det, viser de foreløbige tal.

Den nuværende præsident Juan Manuel Santos' parti ser også ud til at få et skuffende valg. Hans parti står til at blive det blot femtestørste.

Til gengæld ser de colombianske højrefløjspartier, der er kritiske over for en fredsaftale med eks-oprørsgruppen, ud til at blive valgets største vindere. Og den tidligere præsident Alvaro Uribe, der har markeret sig som en skarp modstander fredsaftalen, er den helt store vinder af søndagens valg. Hans parti, det højreorienterede Centro Democrático, står til 19 sæder i senatet og 33 sæder i underhuset.

Det amerikanske udenrigsministerium har konkluderet, at Nordkorea sidste år stod bag drabet på den nordkoreanske leder Kim Jong-uns halvbror. USA vil derfor indføre yderligere sanktioner mod styret, oplyser Heather Nauert, der er talsmand i USA's udenrigsministerium.

Halvbroren ved navn Kim Jong-nam blev angrebet i Kuala Lumpurs internationale lufthavn i februar sidste år. Her fik han smurt den ultragiftige nervegas VX i ansigtet, hvilket kort efter resulterede i hans død.

To kvinder er under anklage for at udføre attentatet på Kim Jong-nam. De to kvinder, der kommer fra Indonesien og Vietnam, har tidligere forklaret, at de troede, de deltog i et tv-show med skjult kamera.

USA har længe mistænkt Nordkorea for drabet. Men det er først nu, at det officielt bliver meldt ud, at man mener, at Nordkoreas styre står bag. Amerikansk lovgivning foreskriver, at der indføres et importforbud mod et land, når det overtræder forbud mod at bruge kemiske våben.
Nordkorea er dog allerede under strenge sanktioner fra FN og USA. Derfor vil tirsdagens beslutning ikke have stor effekt, skriver nyhedsbureauet AFP.

Den kinesiske regering gør alt, hvad de kan for at forberede sig på fremtidens biler. I 2022 åbner den første såkaldte 'super highway' mellem tre storbyer - et sekssporet monster af en motorvej, der skal gøre det nemmere at køre elektriske og førerløse biler.

Vejen bliver proppet med solceller og moderne teknologi, der ifølge avisen Hangzhou Daily vil kunne oplade elbiler, mens de kører på vejen. Samtidig vil et komplekst trafikdatasystem kunne forudse kødannelse og trafikpropper samt advare biler og bilister om eventuelle ulykker. Bilisterne slipper også for at skulle standse bilen, når de skal betale vejafgifter på strækningen. Det sørger en lille chip i bilen nemlig for, mens trafikken glider derudad.

Den nye motorvej er et led i overgangen til en førerløs fremtid. Alle disse smarte systemer skal nemlig gøre motorvejskørslen både hurtigere og sikrere.
- Automatisk kørsel er forholdsvist sikkert, hvis man sammenligner med manuel kørsel, fortæller Sun Zhang, der er professor ved Shanghai Tongji University, til Global Times.
- Sensorer i bilen og på vejen kan reagere meget hurtigere end mennesker, når der sker ulykker, og de kan opdage fejl og mangler for at sikre vejsikkerheden, siger han.

Den velhavende fransk-algeriske forretningsmand Rachid Nekkaz har allerede betalt godt to millioner kroner i bøder på vegne af kvinder, der er blevet dømt for at overtræde et forbud mod at bære ansigtsdækkende religiøse dragter i seks forskellige europæiske lande. Og hvis Danmark som ventet vedtager et lignende forbud, vil han også betale de danske bøder.
”Jeg vil gøre alt for at neutralisere den danske lov. Det betyder, at jeg vil betale samtlige bøder, der måtte blive idømt i Danmark. I andre lande som Frankrig og Belgien er det lykkedes mig at neutralisere loven, så den ikke længere håndhæves. I Belgien er man holdt op med at give bøder,” siger Rachid Nekkaz.

Han har efter eget udsagn betalt 1538 bøder i Frankrig, Belgien, Schweiz, Holland og Tyskland og oprettet en fond med godt 7,5 millioner kroner til formålet.
For en måned siden var Nekkaz i Wien, hvor han forsøgte at overrække den østrigske kansler, Sebastian Kurz, 950 euro, omkring 7500 kroner for 10 bøder på vegne af kvinder, der er blevet dømt efter den østrigske lov. Og på fredag klokken 15 vil han holde et pressemøde foran Christiansborg.
”Jeg vil fortælle det danske Folketing, at det er nytteløst at indføre et forbud, for kvinderne vil alligevel ikke komme til at betale bøderne,” siger Rachid Nekkaz.

Den udmelding bekymrer den konservative rets- og integrationsordfører, Naser Khader.
”Det kan vi ikke acceptere, ligesom vi heller ikke kan acceptere, at nogen betaler fartbøder for personer, der kører for stærkt. Han underminerer dansk lovgivning, og det skal vi forhindre,” siger Naser Khader.

Også Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen, er villig til at skærpe loven, hvis den bliver omgået.
”Det kommer ikke som en overraskelse, at han vil betale bøderne i Danmark, som han har gjort i andre lande. Hvis det bliver nødvendigt, kan vi for eksempel skrive ind i loven, at bøderne skal betales individuelt. Derudover kan pengegaver beskattes, og endelig kan vi skærpe straffen til fængsel. Det er der ikke flertal for nu, men andre partier kan måske flytte sig i den retning, hvis det viser sig, at vi har et problem,” siger Martin Henriksen.

Frankrig har indført et forbud mod at betale andres bøder, men det har Rachid Nekkaz omgået ved at låne pengene rentefrit til de dømte kvinder, der afdrager de godt 1000 kroner over 20 år.

I april 2015 anmeldte en kvinde sin 37-årige mand til politiet. Ifølge kvinden havde han skubbet hende ind i møbler, slået hende i ansigtet, hevet hende i håret og sat sig overskrævs på hende og trykket en højhælet sko ind i hendes ansigt.
Og i slutningen af februar faldt der så dom i sagen. Manden blev frikendt med begrundelser, som nu får retschefen i Solna tingsret til at indkalde lægdommerne i sagen til et møde for at vurdere deres egnethed.

Det skriver Aftonbladet, som også kan vise en udskrift af dommen. Her lyder det bl.a., at mandens familie »virker til at være en god familie, til forskel fra hendes, hvilket også har betydning for vurderingen af skyldsspørgsmålet«

Samtidig lyder det, at hendes troværdighed bl.a. blev svækket af, at hun ikke fortalte om volden til mandens familie, så man kunne håndtere det internt, som man gør i »disse kredse,« men i stedet valgte at gå til politiet. Parret blev gift ifølge sharialov for omkring syv år siden.

De tre lægdommere var dog ikke enige. To af dem, begge fra Centerpartiet, mente, at manden var uskyldig, mens den tredje, fra Moderaterne, samt dommeren mente, at manden var skyldig.
Den ene af de to lægdommere, som fandt manden uskyldig, er Ebtisam Aldebe. Hun er en tidligere rigsdagskandidat, som for år tilbage har udtalt, at man burde tilpasse svenske love til muslimer, eksempelvis i skilsmissesager. Aldebe ønsker ikke at kommentere dommen, men fastholder, at hun har fulgt svensk lovgivning.

Centerpartiet overvejer nu at ekskludere både hende og den anden lægdommer, Hasan Fransson, fra partiet.
»Forfærdelig dom i Solna. Hårrejsende ræsonnement og vurderinger, som ikke har plads i en retsstat. Disse vurderinger har ingen plads i vores parti. C's politik bygger på alle menneskers lige ret og værdi og lighed for loven. Til morgen har vi aktualiseret ekskluderingsspørgsmålet,« skriver partiformand Annie Lööf på Twitter.

En højtstående sydkoreansk regeringskoalition er ankommet til Nordkorea for første gang i ti år. Besøget er kommet i stand som følge af en invitation fra Nordkoreas leder.

Den nordkoreanske leder, Kim Jong-un, har arrangeret velkomstmiddag for delegationen, som tirsdag skal holde flere møder med repræsentanter for regimet i Pyongyang.
Parterne skal blandt andet diskutere betingelser for forhandlinger mellem Nordkorea og USA om at fjerne atomvåben fra den koreanske halvø.

Nordkorea har indtil nu insisteret på, at det ikke må stilles betingelser forud for drøftelser om fred. Men amerikanerne har krævet, at Nordkorea må tage konkrete skridt for at udvise vilje til en skrinlæggelse af atomvåben, før samtaler kan komme på tale.

Når delegationen sent tirsdag vender tilbage til Seoul i Sydkorea, skal den udarbejde en rapport, som vil blive overrakt til de amerikanske myndigheder, oplyser sydkoreanske medier uden at give detaljer.

Besøget bliver også omtalt i nordkoreanske medier.

Det kan være svært at lade resterne af fredagspizzaen være, når man åbner køleskabslågen lørdag morgen, selv om det egentlig var mælk eller smør, man var på jagt efter. Men det gør heller ingenting - faktisk tværtimod, siger den amerikanske diætist og blogger Chelsey Amer ifølge Chicago Tribune.

»Det vil måske overraske dig, men et gennemsnitligt pizza-slice indeholder næsten det samme antal kalorier som en skål morgenmadsprodukt med mælk på«, siger Chelsey Amer.
»Pizza har endda meget mere protein, som holder dig mæt hele morgenen«, påpeger hun.

Diætisten erkender, at pizza ikke just er slankekost, men påpeger, at det er sukkerholdige morgenmadsprodukter heller ikke.
»Udover det indeholder en pizza mere fedt og mindre sukker end de fleste kolde morgenmadsprodukter, så du vil ikke opleve et hurtigt sukker-crash«, siger Chelsey Amer.

Det tyske indenrigsministerium har offentliggjort en oversigt, der viser, at der sidste år blev anmeldt og registreret 950 tilfælde af vold, hærværk og chikane målrettet muslimer.

På listen over hændelser står der, at 60 af anmeldelserne drejer sig om hærværk mod moskeer eller andre islamiske institutioner. I flere tilfælde har man oplevet, at der f.eks. er blevet smurt griseblod ud på bygningernes facader.
Ellers drejer det sig om overfald og hadefulde ytringer målrettet muslimer, trusselsbreve, forsøg på brandstiftelse og angreb på muslimske kvinder, som bærer hijab.

De tyske myndigheder er først begyndt at registrere angrebene i 2017, og derfor findes der ikke sammenlignelige tal fra tidligere år.

Det fremgår ikke, om der er udgivet en tilsvarende liste over muslimsk vold mod tyskerne. Når vi betragter nyhedsbilledet, så kan man ellers godt få den fornemmelse at mord, voldtægt, og røveriske overfald hører til dagens (u)orden, og at antallet er en hel del mere end 3 daglige angreb.

Umiddelbart kan det undre, at en forening, som yder hjælp til de fattige, bliver beskyldt for at bestå af nazister. Men det var ikke desto mindre ordene, som forleden var blevet sprayet på døren og lastbiler tilhørende frivilligforeningen Essener Tafel, en forening, som uddeler madkasser til værdigt trængende.

Få dage forinden havde formanden, Jörg Sartor, gjort det klart, at man den næste tid, kun vil tage personer ind, som har tysk pas.

Til ARD forklarede han:
»Når vi åbner døren kl. 9, så bliver bedstemoderen, som har stået her siden kl. 7, skubbet væk.«

Over for Die Zeit uddybede han:
»Den tyske bedstemor bliver undertrykt, fordi hun ikke bryder sig om at stå i en kø med udenlandske mænd, som alle taler arabisk.«

Således udgøres 75 pct. af de omkring 5.000 kunder nu af udenlandske statsborgere, og da hjælpen er for alle, mener Jörg Sartor, at der skal være en større balance mellem kunderne, siger han til ZDF.

Flere foreninger andre steder fortæller, at også de blev overrendt af asylansøgere, da flygtningebølgen var på sit højeste, men at det efterhånden har stabiliseret sig. Samtidig har flere af dem indrettet sig, så ældre kunder kommer ind, før de andre, og arabisktalende frivillige afhjælper eventuelle kommunikationsproblemer.

Jörg Sartor og foreningen er fra flere sider blevet kaldt racistisk, og selv kansler Angela Merkel blandede sig i debatten, da hun sagde, at det »ikke er godt,« at skelne mellem de værdigt trængende. Men Merkels ord gav bagslag, og kritikken blev i stedet rettet mod hendes egen regerings politik.
»Når hjælpere bliver presset, så bør politikere ikke kritisere madbanken, men tilbyde hjælp,« siger FPD's leder, Christian Linder, til Bild, og tilføjer, at den politiske side ikke bør »lukke øjnene for hverdagsproblemer.«

I Essener Tafel har man diskuteret, om beslutningen skulle omstødes, men holder indtil videre fast.

Læs mere her: Tysk suppekøkken siger stop: Ikke mere mad til udlændinge

I Kina har regeringen med kulturministeriet i spidsen sat sig for at tage livet af en skik, der bare ikke vil dø af sig selv: Begravelsesstrippere.

Det er langt fra første gang, at regeringen erklærer begravelsesstripperne krig. Det skete i 2006 og i en ny kampagne igen i 2015. Og nu igen.
Det er specielt i østaten Taiwan og mange steder ude på landet i Kina, at traditionen har bidt sig fast. I de store byer ses den stort set aldrig.

Men hvorfor hyrer man overhovedet strippere til en begravelse? Der er rent faktisk ingen forklaring, der er mejslet i sten. Men der er flere forsøg på en.

Nogle eksperter mener, at det handler om at øge deltagerantallet, da mange deltagere er en måde at ære den afdøde og sende dem godt videre.

Andre mener, at det handler om at hylde frugtbarhed.
- I nogle lokale kulturer kan danse med erotiske elementer anvendes til at fremvise den afdødes ønsker om at blive velsignet med mange børn, siger Huang Jiaxing, der er professor ved Fujian Normal University.

Og så er der dem, der mener, at det handler om at vise rigdom.
- Husstande i de kinesiske landdistrikter er mere tilbøjelige til at vise deres indkomst ved at betale et beløb, der er flere gange deres årlige indkomst, for skuespillere, sangere, komikere og strippere, der skal trøste de efterladte og underholde de sørgende.

-Danerne er kendetegnet ved at være et særligt hurtigt folkeslag, (...) men de er dog ikke helt så kloge som deres naboer i syd, sakserne.
Cirka sådan lyder en ikke udelukkende smigrende beskrivelse af beboerne på de danske breddegrader i et gotisk skrift udfærdiget i den norditalienske by Ravenna omkring år 700.

Forfatterens navn er ukendt. Skriftet kendes blot under sit latinske navn Ravennatis Anonymi Cosmographia.
Men faktisk angiver forfatteren en langt ældre kilde - tre lærde gotere, som han efter al sandsynlighed har oplysningerne om danerne fra.

Det er interessant, fordi det med ét slag rykker oplysningerne 200 år bagud i tid. Dermed er der tale om den ældste kendte omtale af dansk identitet. Det konkluderer historikeren Kasper H. Andersen, postdoc ved Aarhus Universitet.

Han har netop i en artikel i arkæologitidsskriftet Skalk beskrevet, hvordan han ved at granske gotiske skrifter i Ravenna formåede at rykke den nedskrevne beretning om danerne tilbage til goterkongen Theoderik den Stores hof i årene mellem år cirka 470 og kongens død i 526.
Det er en smule tidligere end den hidtil ældste kendte kilde til betegnelsen danere, en kort tekst af historikeren Jordanes fra 554.

Den behandling, der møder immigranterne ved den amerikansk-mexikanske grænse, er både nedværdigende og ulovlig mener repræsentanter fra Human Rights Watch.
Organisationen har onsdag offentliggjort en rapport, der dokumenterer, at familier bliver skilt ad, og at små børn og kvinder bliver holdt fanget i iskolde celler i op til tre dage ad gangen som en del af grænsevagternes rutinemæssige procedurer.

Rapporten er baseret på interviews med 110 kvinder og børn, der alle har fortalt om deres oplevelser. Mange af dem fortæller, at de hverken fik adgang til håndsæbe eller fik lov til at gå i bad under deres ophold, og at de derfor ikke kunne opretholde en ordenlig hygiejne, når de f.eks. skulle give deres børn mad.

Et studie fra 2015 viser, at den tid, som kvinder og børn bruger i immigrationsmyndighedernes forvaringsceller i USA, ofte er den »sværeste og mest traumatiske« tid i hele deres forvaringsforløb.

"Doll House er stedet, hvor alle gentlemen er velkomne, og pigerne ikke siger nej."
Sådan lyder det på hjemmesiden for et bordel med sexdukker i Vibys industrikvarter på Gunnar Clausens Vej. Fem sexdukker tilbydes i fire rum med forskellige temaer.

Helt lavpraktisk kommer det østjyske dukkebordel til at fungere således, at en såkaldt værtinde tager imod kunderne, som bliver vist hen til den ønskede sexdukke. I bordellet er indrettet som et lægeværelse, et klasselokale, en stue og et SM-rum, hvor kunderne kan udleve deres fantasier.

- Der findes mange prostituerede, der er tvunget ind i sexbranchen, og de nyder ikke deres arbejde. Det giver en kold oplevelse for kunden, og her tilbyder vi så en alternativ mulighed for at få stillet sine lyster, siger ejeren af stedet.

Den ene dukke på bordellet er blot 148 cm høj, og derfor kan man fristes til at tro, at den er beregnet til pædofile og andre med tanker i de baner. Det afviser ejeren.
- Jeg kan godt forstå, at man får de tanker, men vi følger reglerne til punkt og prikke. Ifølge EU's regler så er børnesexdukker kategoriseret som dukker på 140 cm og nedad. Vi har ikke intentioner om at bidrage til pædofiles fantasier.
Ejeren af stedet pointerer, at den mindste dukke ligner en kvinde, og den er en af del af tilbuddene på bordellet, fordi nogen kunne have lyst til at prøve en dværg.

Og selvom dukken så faktisk var under grænsen og ville henvende sig til pædofile, så er organisationen Red Barnet ikke udelukkende skeptisk.
- Det er svært at vide, om et sådan tilbud trækker i en positiv eller negativ retning. Enten får personen lettet trykket ved at få udlevet sin fantasi, så man ikke har lyst til at gøre skade på børn, eller så er det på et tidspunkt ikke tilstrækkeligt, så man vil opsøge børn, siger psykolog hos Red Barnet Kuno Sørensen.
- Men vi ved ikke, hvad der sker. Ingen forskning peger på det ene frem for det andet. Så vi tror på, at det kan være en lettelse for en med de tendenser at have et sted, hvor man kan udleve seksualiteten, fortsætter han.

Det er trist at se, at journalister skal have en lav sexdukke gjort til noget pædofilt. Pædofili handler ikke om højden på mennesker. Man bliver ikke pædofil, af at dyrke sex med en lav person. Ligesom at sex med et højt barn, ikke er lovligt.
Ligeledes er en person ikke nødvendigvis dværg, bare fordi personen er 148 cm. høj. En dværg er en person med lidelsen "achondroplasi". Man kan sagtens være f.eks. 140 cm. uden at være dværg. Man er bare meget lav. Den lave dukke, der ligner en (voksen) kvinde, er derfor ikke nødvendigvis egnet for hverken pædofile, eller folk der tænder på dværge.

Efter lang tids ekstrem kulde mellem Nordkorea og USA, er der måske tegn på kontakt. For nu er Nordkorea villige til at tale med USA.
Den udmelding er kommet efter at den nordkoreanske militærgeneral Kim Yong-chol, har mødtes med Sydkoreas præsident Moon Jae-in før afslutningsceremonien ved vinter OL i Pyeongchang.

Nordkorea trak sig fra et møde med vicepræsident Mike Pence, under åbningsceremonien ved vinter OL, og denne nye, pludselige fremgang ses som et bevidst træk, som skal drive en kile mellem Sydkorea og USA.

Nordkorea skulle ifølge Moon Jae-in være 'meget villige' til at tale med USA, og at norden var 'enige om, at koreanske snakke og nordamerikanske relationer skulle forbedre sig sammen.'

Sidste fredag advarede Donald Trump om, at der var alvorlige konsekvenser på vej, hvis de nyeste sanktioner ikke kunne vise resultater.
- Hvis sanktionerne ikke virker, må vi gå ind i fase to - og fase to kan være en meget grov ting, og kan være meget, meget uheldig for verden, sagde Donald Trump ifølge BBC.

Politiet i Libanon har anholdt en mand, som havde ansat en filippinsk tjenestepige, hvis lig er blevet fundet i en dybfryser i Kuwait tidligere i denne måned.
Drabet på den unge pige, Joanna Demafelis, har vakt stor opsigt i Mellemøsten og i Asien. Hendes lig var angiveligt mærket af tortur.

Den opsigtsvækkende drabssag har skabt diplomatiske spændinger mellem det rige Kuwait og det fattige Filippinerne.

Det har fået Filippinernes præsident, Rodrigo Duterte, til at indføre et udrejseforbud for alle filippinere, som har søgt arbejde i Kuwait.
Duterte har samtidig kritiseret myndighederne i Kuwait for ikke at gribe ind over for arbejdsgivere, som han beskylder for rutinemæssigt at voldtage filippinske kvinder og tvinge dem til at arbejde op til 21 timer i døgnet uden at give dem ordentlig kost.

Det filippinske udenrigsministerium siger, at Kuwait har oplyst, at den libanesiske arbejdsgiver, Nader Essam Assaf, er varetægtsfængslet i Libanon for drabet på den 29-årige Demafelis.

Myndighederne siger, at over 252.000 filippinere arbejder i Kuwait - mange af dem som tjenestepiger. I alt arbejder over to millioner filippinere i Mellemøsten.

Det udviklede sig til håndgemæng, da en 29-årig mand fredag forsøgte at røve kiosken Spil og Vind i Korsør. Bevæbnet med en kniv trådte han ind og bad personen bag disken om at udlevere kassebeholdningen til ham. Det nægtede kioskejer Lars Alring dog.

Overvågningsbilleder fra stedet viser, at ejeren i stedet hev et koben op fra disken, som han løftede truende mod røveren. Ifølge Lars Alring slog han først røveren på armen for at få pågældende til at smide kniven. Herefter udviklede det sig til en kamp, hvor kioskejeren altså til sidst slog røveren i hovedet med kobenet, så han blev bevidstløs.

Den 29-årige mand vågnede efter kort tid fra sin bevidstløse tilstand og vaklede ud af butikken. Da han var kommet hjem, tilkaldte han en ambulance, som gav politiet anledning til også at kigge forbi hans adresse.

Manden blev i den forbindelse anholdt og taget med på stationen. Han har erkendt røveriforsøget. Men det er ikke blot røveren, der er blevet sigtet efter fredagens røveriforsøg.
Også kioskejeren har modtaget en sigtelse for kvalificeret vold, idet han benyttede en genstand til at slå gerningsmanden med, hvilket resulterede i en flænge i den 29-åriges hoved.

Det er op til anklagemyndigheden at afgøre, hvem der skal strafforfølges.

En dødsliste florerer lige nu på internettet, hvor ukendte bagmænd opfordrer til, at man slår en række danske politikere ihjel.

DRs P1 beskrev listen torsdag morgen, hvor først statsminister Lars Løkke Rasmussens og senere samtlige folketingsmedlemmers navne og adresser blev læst op.
På hjemmesiderne kan man ifølge P1 se videoer, der viser flere af politikernes hjem. Herunder Statsministerens. Og i nogle af tilfældene kan man se personer inde i boligerne. Samtidig får man oplysninger om politikeres familiemedlemmer.

Det har sendt chokbølger gennem Folketinget og de danske politikere. Særligt Folketingsets formand, Pia Kjærsgaard, er rystet.
»Det her er en rigtig grim sag, så jeg tager det meget alvorligt, og derfor bliver jeg nødt til at finde ud af, hvad sagen nærmere drejer sig om. Det er i den grad modbydeligt, hvis der ligger oplysninger om politikeres private adresser og lignende,« siger Pia Kjærsgaard til Jyllands Posten.

En tysk velgørenhedsorganisation, der deler mad ud til fattige, har set sig nødsaget til at afvise udlændinge.Det betyder, at udlændinge fremover ikke kan få et adgangskort til organisationen Essener Tafels ugentlige maduddelinger.
Over de seneste år er andelen af fattige udlændinge, der har fået kort til den gratis mad, steget og i slutningen af 2017 var 75 procent af organisationens brugere udlændinge.

På sin hjemmeside forklarer bestyrelsen videre, at tiltaget er nødvendigt for at sikre integrationen.
- På uddelingsdage stod der måske 120 personer i kø uden for vores dør. Heraf var mange enlige, udenlandske mænd. Så stiller den ældre tyske kvinde eller den enlige mor sig ikke derhen.

Udlændinge-stoppet er ikke nødvendigvis permanent.
- Nu ser vi lige, hvordan det går. Måske går vi tilbage til det oprindelige om seks til otte uger, siger Jörg Sartor, der understreger, at de udlændinge, som han har talt med, har udvist sympati for beslutningen.

Knap så vild med beslutningen er den lokale integrationsrådsformand Miguel Martin González Kliefken fra partiet SDU.
- Umiddelbart synes jeg, at det er meget mærkeligt. Faktisk er organisationen sat i verden for at hjælpe de trængende, uanset hvor de er fra, siger han.

De fleste kvinder drømmer nok om en mand, der har hænderne godt skruet på og 'værktøjet i orden', som Danmarks kedeligste orkester, TV2, sang engang. Men mon ikke de fleste kvinder - og mænd - kan blive enige om, at en mand fra Newport i det sydlige Wales gik til yderligheder, da han forleden fik sin penis i klemme i en såkaldt fastnøgle.

Normalt brugere håndværkere og private handymen en fastnøgle til at spænde bolte og møtrikker med, men den walisiske mand havde altså - uvis af hvilken grund - brugt den på sine ædlere dele.

Det lokale brandvæsen, South Wales Fire and Rescue, skrev om den usædvanlige sag på Twitter, hvor brandfolkene ikke kunne dy sig for at benytte lejligheden til at advare andre om at bruge værktøj på alternative måder - med et glimt i øjet.
'Hvis du bruger værktøj, så vær sikker på, at du følger brugsanvisningen. Et hold brandfolk fra Maindee og Malpas måtte fjerne en fastnøgle fra en mand, som havde taget det med at spænde møtrikker til et nyt niveau.'

Historien melder intet om, hvorvidt den uheldige håndværkers private værktøj tog varigt skade efter episoden.

Ekstra pinligt må det have været, hvis det var en lille fastnøgle...

Dansk Folkeparti foreslår nu en vidtgående løsning på problemet med danske statsborgere, der har tilsluttet sig Islamisk Stat. Ifølge partiets retsordfører, Peter Kofoed Poulsen, bør danske efterretningstjenester dele oplysninger med britiske, franske og amerikanske styrker, så de danske såkaldte syrienskrigere kan blive udpeget og dræbt.
»Hvis en specialstyrke møder dem, er det meget fornuftigt set ud fra et sikkerhedssynspunkt at eliminere den fjende og sørge for, at de her mennesker ikke er i stand til at rejse tilbage og eventuelt lave et terrorangreb på dansk jord,« siger han.

Med danske efterretninger i hånden skal de allierede f.eks. kunne gå efter specifikke bygninger, hvor de pågældende opholder sig:
»Det kunne være amerikanerne, der så slår til, fordi man er i krig med de her mennesker. Det kan betyde, at de bliver bombet og omkommer.«
»Hvis man slås for Islamisk Stat, har man slet ikke noget at gøre i Danmark,« siger Peter Kofoed Poulsen.

I Enhedslisten er retsordfører Rune Lund målløs:
»Hvis DF virkelig foreslår, at man skal slå danske statsborgere ihjel uden nogen beviser for, at de har begået konkrete forbrydelser, så er vi ude på et skråplan, som jeg næsten ikke har ord for at beskrive, hvor langt ude det er.«

Kjeld Gaard-Frederiksen fandt sit livs kærlighed, da han for var udstationeret med det danske forsvar i golfstaten Bahrain, og i 2015 flyttede han sammen med sin nye kinesiske kone i Danmark. I 2016 søgte parret om familiesammenføring med Kjelds Gaard-Frederiksen kinesiske steddatter Yiming Liu, men fik et halvt år senere afslag på ansøgningen.
Udlændingestyrelsen mente ikke, at Yiming ville kunne integreres tilstrækkeligt i det danske samfund, og derfor skulle hun forlade landet inden for syv dage, ellers ville hun blive anholdt.

Familien klagede over afgørelsen, men i dag, næsten et år senere, venter den stadig på svar fra Udlændingenævnet. Forløbet har taget så hårdt på familien, at den nu har besluttet sig for at forlade Danmark. De ønsker både at slippe ud af den usikkerhed, der præger deres hverdag og at sende et signal til den danske regering om, at dens udlændingepolitik har slået helt fejl.
»Selv hvis vi får medhold i klagen, så er vi langt fra i mål, idet sagen så bare ryger tilbage til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen, så det kan tage lang tid,« siger han.

Island kan blive det første europæiske land, som forbyder omskæring af både drenge- og pigebørn. I et lovforslag, som endnu er et stykke fra at blive vedtaget, lyder det, at det skal straffes med seks års fængsel, hvis man »fjerner dele af eller hele [barnets] kønsorgan.«

Omskæring af piger er allerede forbudt i Island, men lovforslaget vil omfatte begge køn og kun gøre det lovligt at omskære et barn af medicinske årsager.

Island har omkring 1.500 muslimer og 250 jøder. Og hverken muslimer eller jøder synes synderligt begejstrede for udsigten til et forbud.
Imamen i det islamiske kulturcenter i Island, Ahmad Seddeeq, siger at lovforslaget er i strid med religionsfriheden.

Talskvinde på forslaget Silja Dögg Gunnarsdóttir fra Fremskridtspartiet siger:
»Vi taler om børnenes rettigheder, ikke trosfrihed. Enhver har ret til at tro på, hvad de har lyst til, men børnenes rettigheder kommer før trosretten.«

Briter bør kigge gemmerne igennem og finde 10-pundsedler frem. En ny version af den meget brugte seddel er nemlig på gaden. Nu er der kun ti dage til, at den gamle bliver værdiløs.

- Vi får for omkring 85 millioner pund 10-pundsedler ind om ugen. Det er nogenlunde på linje med forventningerne. Vi så en tilsvarende trend med 5-pundsedlen.
- Vi forventer ikke, at alle sedlerne bliver returneret, da nogen vil være gået i stykker, være i udlandet eller bliver beholdt som minder, skiver Bank of England til avisen The Guardian.

Samlet er der 218.200.000 gamle 10-pundsedler - der har en værdi på små 85 kroner - tilbage i omløb eller omkring 27 procent af den samlede mængde, der var udstedt. Det svar til pund for 18,5 milliarder kroner.
Indtil 1. marts kan de frit bruges, men efter 1. marts er butikker og banker ikke juridisk forpligtigede til at tage imod dem.
De kan herefter kun byttes ved at blive sendt fysisk med posten til Bank of England eller ved at møde op hos Bank of England i London og bytte dem.

Der har været stor virak om den nye 10-pundseddel. Det har udløst kritik, at sedlerne er lavet af plastik, og at de indeholder en marginal mængde dyrefedt.
Det er blevet kaldt uacceptabelt for millioner vegetarer, sikher, hinduer og jains - en gammel indiske religion.

En sydkoreansk domstol idømte tirsdag Choi Soon-sil, der er en tidligere veninde til ekspræsident Park Geun-hye, 20 års fængsel for hendes rolle i en korruptionsskandale, som førte til præsidentens fald og rystede landets erhvervsliv.

Den 61-årige Choi Soon-sil var præsidentens fortrolige og hendes rolle og magt bag kulisserne er blevet sammenlignet med Rasputin, den russiske mystiker, som vandt stor indflydelse over zaren i begyndelsen af det 20. århundrede.

Sagen trækker tråde til Gug, hvor datteren til den dømte kvinde blev anholdt af Nordjyllands Politi 1. januar sidste år.

Hver vinter lægger danskere sig ned på stribe med hovedpine, hoste og feber, når influenza-virus raserer landet. Men det kan snart være slut, for det japanske firma Shionogi & Co. har udviklet en pille, der angiveligt kan dræbe influenza-virusen i løbet af 24 timer.

Mens medicinen er ved at gennemgå de sidste forsøg og forventes at blive taget i brug i Japan allerede i marts, må resten af verden dog vente lidt endnu. Shionogi & Co. regner ikke med at søge godkendelse af medicinen i USA og Europa før til sommer og forventer derfor først, at den tidligst er på hylderne næste vinter.

Medicinen skiller sig ikke kun ud ved, hvor hurtigt den virker. Der skal også mindre medicin til for at gøre patienten rask. Den nye medicin kurerer nemlig influenza-virus ved hjælp af en enkelt pille i modsætning til eksisterende medicin, der kræver to doser hver dag i fem dage for samme resultat.

Mange vil huske kriminalbetjenten Peter Springare, som et år siden fik det svenske etablissement på nakken – og samtidig skulderklap fra menigmand, som hyldede ham for sit mod.
Springare er efterforskningsleder i den kriminalitets-plagede svenske by Ørebro. Han vovede at skrive på Facebook, at det hovedsageligt var mænd med navne som Ali Mohamad, Mahmod, Mohammed, Mohammed Ali, som var mistænkt for overfaldsvoldtægter, afpresning, narko, overgreb i retssag og så videre.

Nu er Springare atter raget uklar med det etablerede Sverige, nærmere betegnet politiledelsen, altså hans arbejdsgiver.
Det er sket, fordi han under et debat-arrangement i Gøteborg for nylig sagde, at ’gruppevoldtægter i Sverige er et nyt fænomen – en konsekvens af 12-15 års indvandring.’
- Der findes også etniske svenskere, som begår gruppevoldtægter, men ikke i samme antal som udenlandsk fødte gerningsmænd’, sagde Springare videre.

Politianklagerne skal nu vurdere, om Springare kan sigtes og tiltales for lovbrud - eller om udtalelserne eventuelt blot skal have tjenstlige konsekvenser.

Anne Ramberg, som generalsekretær for Sveriges advokatsamfund, betegner ifølge TV4 Peter Springares udtalelser som 'nærmest racistiske'.

Slaskede bryster, opstoppede bryster, små bryster, store bryster. Bryster findes i alverdens størrelser og former, men i øjeblikket er 23-årige Chidera Eggerue i krig for en særlig slags: hænge-bryster.

Under hashtagget #SaggyBoobsMatter deler bloggeren flittigt billeder af sit eget forparti i en kamp, der skal sætte fokus på mediernes konstante fremhævelse af 'perfekte bryster'.
- En dag jeg shoppede efter bh'er, gik det op for mig, at hænge-bryster overhovedet ikke var repræsenteret. Det fik mig til at indse, at det er noget i vejen med den måde verden ser kvindens krop på.

Den 23-årige blogger var som 18-årig så ked af sine egne bryster, at hun overvejede at få dem opereret. Alligevel fik hun talt sig selv fra det, og kæmper nu i stedet en kamp imod bryst-fordomme.

- Jeg besluttede mig for, at jeg havde fået nok og stoppede med at gå med bh, siger hun og understreger samtidig, at hun bliver dårlig af at se perfekte bryster i butikkers udstillingsvinduer.
- Til kvinder der ser ud som mig: dine hænge-bryster er okay. Der skal også være plads til os.

Det er helt fint at være glad for sin krop, men hvorfor er det at kvinder har behov for at angribe alle der ser anderledes/bedre ud end dem selv. Kan hun virkelig ikke være glad for sine hængebryster, uden at der er noget galt med resten af verden, og uden at få det dårligt, af at se på de bryster hun mener er perfekte?
Det er ligesom når vi skal se "modige" kvinder, der viser deres "naturlige" kroppe frem. Er de virkelig så modige, eller er de bare opmærksomhedssøgende? Er deres (mor)kroppe mere naturlige end andre (mor)kroppe, der ikke slasker efter dem?
Hvorfor er det lige, at nogle kvinder har et stort ehov for direkte, og indirekte, og kritisere andre kvinder, bare fordi den enten har været heldige fra naturens side, eller måske har valgt at holde deres krop ved lige? Er det virkeligt nødvendigt for disse kvinder, at kritisere andre, for selv at føle sig bedre?

Mindst 30 kvinder arbejdede ifølge anklagemyndigheden over en periode på fem år som prostituerede for en 55-årig kvinde fra Helsingør. Det indbragte den 55-årige en fortjeneste på to en kvart million kroner, lyder beskyldningerne mod kvinden, som nægter sig skyldig.

Anklagemyndigheden ved Nordsjællands Politi vil have den 55-årige idømt en fængselsstraf for overtrædelse af straffelovens rufferiparagraf.

Den tiltalte kvinde stod som lejer af lokalet, der blev brugt som bordel. Anklagemyndigheden beskylder desuden kvinden for at have lagt vagtplaner for de kvinder, som arbejdede der.
Og ikke nok med det. Kvinden er også anklaget for at have stået for indretning og vedligeholdelse af lokalet, ligesom hun også beskyldes for at have stået for driften af bordellets hjemmeside. Også ansættelsen af telefondamer, som har besvaret opkald fra bordelkunder, skulle den 55-årige kvinde have sørget for.

De tal, der er fundet frem, virker meget usansynlige. Med det antal prostituerede kvinder, over en periode på fem år, har der været to på bordellet af gangen. Mindst.
Beløbet den rufferisigtede skulle have tjent, er omtrent en halv million årligt. Da de typisk tager 50% af de prostituerede kvinders indtjening, så betyder det, at der skal være hentet en million ind, årligt.
Det betyder, at der årligt skal have været 1.000 kunder forbi, til ydelser med en gennemsnitlig pris på 1.000 kroner. Det er ca. tre kunder dagligt, fordelt på to kvinder.
Det tal er formentlig en hel del højere, og dermed vil bordelmutters fortjeneste også være et stykke på den anden side af de to en kvart million kroner.

Det er ikke bare ulovligt at være krybskytte, det er også farligt. Der er nemlig ikke meget tilbage af en formodet krybskytte, efter at han blev spist af en flok løver i nærheden af Kruger National Park. Parken ligger i provinserne Mpumalanga og Limpopo i Sydafrika og er en af verdens dyrerigeste.

Resterne af krybskytten blev fundet i bushen i en privat park i nærheden af Hoedspruit i den nordlige provins Limpopo, hvor dyr i stigende grad er blevet jagtet ulovligt de seneste år.
- Det virker til, at krybskytten jagtede i parken, da han blev angrebet og dræbt af løver. De åd næsten hele hans krop og efterlod kun hans hoved og nogle rester, siger talsmand for Limpopos politi Moatshe Ngoepe.

En ladt jagtriffel blev fundet nær kroppen lørdag morgen. Politiet forsøger at identificere ofret for løvernes appetit.

En mand er anholdt af svensk politi mistænkt for at tage del i en gruppevoldtægt af en mindreårig pige i Stockholm lørdag aften. Den formodede gruppevoldtægt skal have fundet sted i en lejlighed i bydelen Husby i forbindelse med en fest.
Pigen blev efterfølgende undersøgt på hospitalet, men er udskrevet igen. Hun skal ikke have lidt fysisk skade under voldtægten.

Den anholdte er i 20'erne og blev tilbageholdt natten til søndag. Derudover er svensk politi på jagt efter flere mistænkte gerningsmænd. Politiet ønsker ikke at oplyse, hvor mange mistænkte det leder efter, men siger, at det har efterlysninger ude.

Så ramte man tilsyneladende grænsen for hvad de svenske myndigheder ville finde sig i. De har ellers helt ignoreret gruppevoldtægter, og ikke anerkendt, at det faktisk stadig er forbudt i Sverige.
Enten dét, eller også er politiet i Stockholm bare lidt mindre ineffektive, end politiet i Malmø.

New Delhi har længe kæmpet med forurening fra de omkring 10 millioner biler i byen, og allerede i 2014 blev det ulovligt at køre og parkere biler over 15 år på offentlige veje. Det har dog siden vist sig at være overordentlig svært at håndhæve, fordi der ind til nu ikke har været retningslinjer for, hvad der skulle ske med de gamle biler, når først de var blevet beslaglagt.

Myndighederne anslår, at der er 3,7 millioner biler i hovedstaden med mere end 15 år på bagen, og man er simpelthen løbet tør for plads til de mange beslaglagte biler.

Et nyt lovforslag vil gøre det muligt for færdselspolitiet at køre bilen til skrot, hvis den er mere end 15 år gammel.
Hvis lovforslaget godkendes, vil myndighederne begynde at beslaglægge og skrotte byens gamle biler fra begyndelsen af næste år.

Når først bilen er i politiets varetægt, får ejerne 15 dage til at sige ordentlig farvel til deres gamle ven og selv køre den til skrot. Hvis det ikke sker, vil politiet med den nye lov få beføjelser til at køre bilen op i jernpresseren uden yderligere varsel.

Hvis man modsat afleverer bilen frivilligt, vil man modtage en skrotpræmie som belønning.

Nordkorea er ikke i stand til at betale sin andel af FN's budget for 2018, fordi de internationale sanktioner har ramt landets valutabank. Det skriver den nordkoreanske FN-mission i en meddelelse.

Ifølge Nordkorea skylder landet knap 184.000 dollar (1,1 millioner kroner). Beløbet skal være med til at finansiere FN's udgifter til blandt andet fredsbevarende missioner i det kommende år.

FN's og USA's sanktioner forhindrer Nordkorea i at "leve op til dets forpligtelser som FN-medlemsland ved at forhindre selv normale aktiviteter som betaling af FN-bidrag", lyder det i meddelelsen fra den nordkoreanske FN-mission.

Fredag mødtes den nordkoreanske FN-ambassadør, Ja Song-nam, med FN-chef Jan Beagle for at bede om hjælp til at oprette en særskilt betalingskanal. Den skal gøre det muligt for Nordkorea at foretage en sikker bankoverførsel og betale sin gæld.

Gadebilledet i Saudi-Arabien kan komme til at se ganske anderledes ud i fremtiden. I hvert fald hvis det står til den fremtrædende religiøse leder Sheikh Abdullah al-Mutlaq, der er medlem af det magtfulde råd Council of Senior Scholars.

Sheikh Abdullah al-Mutlaq varsler nemlig et opgør med den traditionelle klædedragt ayaba, der er en lang kjole, som kvinder i Saudi-Arabien bliver påbudt af bære i det offentlige rum. Det er første gang, at en fremtrædende religiøs leder har opfordret til at lempe på reglerne for brugen af ayaba.
»Over 90 procent af muslimske kvinder i den muslimske verden bærer ikke ayabas. Derfor bør vi ikke tvinge folk til at bære dem,« udtaler han ifølge BBC.

Udmeldingen kommer, efter den saudiske kronprins, Mohammed bin Salman, har gjort antræk til en større modernisering af landet som et led i hans Vision 2030-program.

Flertallet af EU-Parlamentets medlemmer er ikke begejstrede for at skulle sætte uret en time frem, når vi rammer marts. Torsdag har parlamentet stemt om, hvorvidt man burde revidere loven om skift til sommertid, der er bestemt på EU-niveau.
Og her har flertaget stemt for, at man bør se kritisk på det halvårlige tidsskift og om nødvendigt ændre reglerne.

Afstemningen i parlamentet blev vedtaget med 384 stemmer for, 153 imod og 12 blanke stemmer. Den skal nu bruges til at lægge pres på EU-Kommissionen, som parlamentet i første omgang vil have til at lave en evaluering af direktivet.

Udsmykkede tanks, farverige missiler og klapsalver til håndfladerne begynder at bløde. Den får ikke for lidt, når Nordkorea viser de militære muskler frem, og torsdag var det tid til et nyt show.

Normalt bliver paraden afholdt 15. april for at markere Kim Il-Sungs fødselsdag - denne dag er også kendt som 'Solens dag'. Men for første gang i 40 år har det nordkoreanske regime valgt at afholde en parade i februar, og det sker bare en dag før Sydkorea holder åbningsceremoni for Vinter-OL.

En anden iøjnefaldende detalje er, at Nordkorea normalt sender live fra disse militærparade, men det var ikke tilfældet torsdag morgen. Her blev der kun sendt billeder fra eventet, efter det havde fundet sted.
Ifølge BBC har flere Sydkoreanske eksperter peget på, at den manglende livedækning på nordkoreansk kan skyldes, at de seneste ugers opløftende stemning mellem Sydkorea og Nordkorea.

Der var ingen smil i Californien, da Trump-regeringen i sidste måned introducerede ny lovgivning, der åbnede for offshore olieboringer ud for størstedelen af USA’s kyster.
Dette er på ingen måde noget, som USA’s mest folkerige stat ønsker, og Californien mener nu, at have fundet en måde at blokere for udviklingen.

Reelt har staten ingenting at skulle have sagt, siden der er tale om salg af leasingrettigheder i føderalt kontrollerede vande. Men Californien har gravet i historiebøgerne og støvet en strategi af, som også blev brugt i 1980'erne, da den tidligere Ronald Reagan-regering forsøgte at gøre noget lignende.
Således har statens Landkommission meddelt, at den vil blokere for nye konstruktioner af olierørledninger såvel som forbyde brugen af eksisterende rørledninger til at transportere udvindinger fra nye boringer.

Californien er ikke alene om om at være imod den nye politik, og modstanden kommer både fra demokratisk- og republikanskledede stater.

Nacka Kommune i Stockholm-området var i december sidste år plaget af en række væbnede røverier på åben gade. Ofrene var mindreårige børn.
Nu er den gal igen i byen. Lørdag aften kom to mindreårige børn hjem til deres forældre og fortalte, at de var blevet truet med pistol til at aflevere deres ejendele, herunder mobiltelefoner.

Sagen blev meldt til politiet, der satte en større eftersøgning i gang for at finde gerningsmændene. Men forgæves.
Man skulle formode, at politiet så udsendte et signalement bygget på ofrenes beskrivelse.
Anna Westberg fra det lokale politi siger til Dagens Nyheter: "Vi vil ikke gå ud med andet signalement, end at det drejer sig om to unge gerningsmænd."

Da røvere hærgede byen i december, kom politiet for skade at omtale nogle af gerningsmændene som "af afrikansk oprindelse". Men at fortælle noget om forbryderes etniske baggrund bliver i Sverige ofte betragtet som noget nær rendyrket racisme. Det skulle man åbenbart ikke nyde noget af denne gang. Så nu blev røverne lavet om til "to unge gerningsmænd".

Det bliver sværere for udlændinge at få ret til velfærdsydelse i Danmark som dagpenge og kontanthjælp. Det er et af resultaterne af VLAK-regeringens aftale med Dansk Folkeparti om at sænke skatten med i alt fem milliarder kroner.

Aftalen blev indgået tirsdag, og den bliver blandt andet finansieret ved at indføre opholdskrav for ret til dagpenge og ressourceforløbsydelse. Derudover skærpes optjeningsprincipperne for retten til kontanthjælp.
- Optjeningsprincipperne sender et signal om, at forudsætningen for adgang til de fulde ydelser er, at man har en fast tilknytning til det danske samfund og har bidraget hertil gennem en længere årrække, hedder det i aftalen.
I forhold til dagpenge betyder opholdskravet, at et medlem af en a-kasse ikke vil kunne få udbetalt dagpenge ved ledighed de første syv år i landet.

Regeringen og DF er dog enige om, at det ikke gælder danskere, der har været udsendt af deres arbejdsgiver. Derfor er udstationering for en dansk offentlig myndighed eller en dansk virksomhed undtaget. Det samme er ophold i udlandet med henblik på uddannelse eller hyre på et dansk skib.

Det nye beskæftigelseskrav vil gælde fra 1. januar 2019 for alle, der er indrejst til Danmark efter 1. januar 2008 - det vil sige både udlændinge og danske statsborgere.

Når virksomheden SpaceX omkring klokken 19.30 tirsdag aften sender sin Falcon Heavy-raket mod stjernerne, bliver der skrevet rumhistorie.

Normalt når man afprøver nye raketter, sender man noget tungt af sted. For eksempel har NASA sendt vand eller betonklodser, som skal simulere en satellit eller andet materiel i toppen af tårnet. Ejeren af SpaceX, Elon Musk, har været uortodoks og valgt at sende sin Tesla Roadster ud i universet.

I Teslaen vil der være en mannequin, der heder Starman, og anlægget vil spille David Bowies udødelige klassiker Space Oddity. Som om det ikke var nok, vil der i handskerummet ligge en udgave af kultklassikeren 'Hitchhikers guide to the galaxy.'

Eftersom det er første gang, at Falcon Heavy-raketten skal ud og flyve, så er der meget, der kan gå galt. Raketten har i alt 27 mindre motorer, der er sat sammen i tre større grupper. Falcon Heavy vejer 1.420.788 kg, er 70 meter høj, og kan løfte hvad der svarer til en Boeing 737 med passagerer og bagage.

Opdatering: Efter historisk raketaffyring: Her svæver Tesla i rummet
Se video fra opsendelsen, ved at gå til kilden.
Falcon Heavy blev sendt afsted fra Kennedy Space Center i Florida, som Nasa blandt andet har brugt til at sende folk til månen.
Mindst 100.000 tilskuere overværede opsendelsen af raketten, der efter flere forsinkelser blev sendt afsted klokken 21.45 dansk tid.
Falcon Heavys kraft er kun overgået af Saturn V-raketten, der sidst fløj i 1973, da den skulle sende Apollo 17 ud i rummet med kurs mod månen.

At de to booster raketter vender tilbage til Cape Canaveral i Florida og lander på en platform er nu så stor en selvfølge, at det ikke engang beskrives i artiklen, men kun som billedtekst i slutningen af artiklen. Ingen andre operatører har endnu formået at gøre det samme.

Nu får elbilejere bedre mulighed for at lade bilen op på arbejdspladsen. Ifølge en ny EU-aftale skal der i nær fremtid opsættes mindst én ladestander, når parkeringspladser til mere end 20 biler bliver anlagt eller renoveret ved større erhvervsbygninger.
Samtidig skal der lægges tomrør til fremtidig kabelføring på 20 procent af parkeringspladserne. Og fra 2025 skal medlemslandene desuden stille krav om, at der bliver opsat ladestandere på eksisterende parkeringspladser.

Oprindeligt var der lagt op til lidt mere vidtrækkende krav i forslaget fra EU-kommissionen. Den foreslog tilbage i 2016, at grænsen skulle gå ved 10 parkeringspladser, så også meget små pladser ville få ladestandere.

En eksplosion har natten til tirsdag ramt nær et parkeringshus i det centrale Malmø. Politiet oplyser, at der er sket skader på en facade, men det er uklart, hvilken genstand der er eksploderet.
Ingen personer er kommet til skade i eksplosionen.

Det er den anden eksplosion i området inden for kort tid, skriver Aftonbladet. For få uger siden blev indgangen til det svenske ordensselskab Siriusorden på Rundelsgatan ødelagt af en eksplosion.

For femte gang på knap tre måneder har politiet i Malmø fået en anmeldelse om gruppevoldtægt. Denne gang efter en episode natten mellem fredag og lørdag, hvor en kvinde over 18 år har anmeldt, at hun er blevet bedøvet og udsat for gruppevoldtægt i et lokale i et lejlighedskompleks på Lindängen.

Politiet vurderer ikke umiddelbart, at der er en sammenhæng mellem de fem anmeldte gruppevoldtægter, hvor det foreløbig ikke er lykkedes politiet at anholde en eneste mistænkt.

Der er endnu ikke udsendt så meget som en flig af et signalement, og det lader ikke til, at de svenske medier er synderligt interesserede i at spørge ind til dem. Det eneste, som politiet har fortalt om de påståede voldtægtsforbrydere, og som er gengivet i svenske medier, er, at der er tale om mænd, og at der tilsyneladende ikke er sammenhæng mellem de fem episoder.

Arabere og polakker vil for fremtiden kunne ringe direkte til den svenske socialforvaltning og få oplysninger om sociale ydelser på arabisk eller polsk.
Det er der åbenbart stor efterspørgsel efter – især arabere. Nogle af dem ringer allerede inden de er kommet til Sverige, kan man forstå.
Det skriver den svenske netavis, samnytt.se, der er kommet i besiddelse af en intern skrivelse.

Når det drejer sig om Sverige, så er det vist unødvendigt at nævne, at den udvidede service ikke er så meget målrettet til den svenske statsborger, som det er rettet til alverden.
Og nu kan man altså ringe udefra, og på arabisk (og polsk), blive informeret om diverse ydelsesformer og takster.
Det gør asylshopping meget nemmere, og når der ringes, så er det naturligvis udenom den telefonkø, borgerne almindeligvis bliver sat til at vente i. Det manglede da bare.

Ordningen har Forsikringskassen, der er pendant til den danske kontanthjælpsafdeling på socialforvaltningen indført, siden den overtog rådgivningsansvaret fra arbejdsformidlingen.
Ifølge de kilder samhällsnyt har talt med, så er behovet for den telefoniske serviceydelse på polsk minimal, og da Forsikringskassens områdechef Gabriella Åstrand bliver gået lidt på klingen, så indrømmer hun, at den polske linje er oprettet for at afbøde negativ opmærksomhed rettet mod den arabiske del af serviceordningen. Den er i andre ord røgslør.

Antallet af moskeer vokser i Danmark og i andre vesteuropæiske lande i takt med, at der kommer flere muslimer. Nogle stedet i Tyskland er bønnekald fra moskeerne tilladt. Det har givet anledning til protester fra den lokale befolkning. Men myndighederne har ikke lyttet.

Men nu er det truffet en bemærkelsesværdig afgørelse ved en lokal instans i Tyskland. Det kan få vidtrækkende konsekvenser.
Det handler om en tyrkisk moské i byen Oer-Erkenschwick i Ruhr-området. Moskeen fik i 2014 tilladelse til bønnekald hver fredag.

Almindeligvis er det den høje lyd, der bliver klager over. Men i 2015 kom der en klage fra en 69-årig mand. Han havde en helt anden begrundelse.
Manden brød sig bestemt heller ikke om lyden af bønnekald. "Lyden af bønnekald er ikke noget for mellemeuropæiske øren", siger han.
Men klagen drejede sig om noget helt andet. Klagen handlede om kristnes religionsfrihed.

Manden klagede over, at han som kristen skulle lytte til et bønnekald, der blev indledt med ordene: "Allahu akbar".
"Allahu akbar" betyder "Allah er størst".
"Det betyder, at muslimer sætter deres gud Allah højere end Gud og Jesus Kristus", forklarer manden til det tyske pressebureau. Det er en krænkelse af den "negative religionsfrihed", siger han.

Og en afgørelse ved den lokale retsinstans giver ham indirekte ret. Retsinstansen siger, at bystyret har givet moskeen en tilladelse til bønnekald uden at befolkningen har været hørt. Bystyret har ikke afholdt borgermøder eller lignende. Derfor skal bystyret nu igen tage sagen.

Den tidligere italienske premierminister Silvio Berlusconi siger, at den illegale indvandring er en "social bombe, der er klar til at eksplodere i Italien", og han lover at udvise 600.000 illegale indvandrere, hvis han vinder valget.

Der er ingen tvivl om, at indvandringen sammen med EU-politikken og den økonomiske situation bliver hovedtemaer i valgkampens slutspurt.
Udfaldet af parlamentsvalget i Italien den 4. marts 2018, giver anledning til bekymring i EU-toppen. Med mindre end 1 måned til valget, kan det ikke udelukkes, at indvandrings- og EU-skeptiske partier opnår betydelig tilslutning, og dermed er Italiens centrale rolle i EU udspillet.

Silvio Berlusconi har i valgkampen - baseret på en idé fra Nobelprisvinderen Milton Friedman - agiteret for en "værdighedsløn" til alle. Han agiterer endvidere for en flad skat på 23 pct., afskaffelse af alle skatter på biler, dødsboer, gaver og boliger.

Som tingene er i øjeblikket kan Berlusconi kan ikke selv påtage sig premierministerposten, fordi han i forbindelse med en skattedom blev udelukket fra politiske poster. Berlusconi har anket sagen til den europæiske Menneskerettighedsdomstol, og han håber, domstolen vil ophæve forbuddet inden valget, selvom det forekommer helt usandsynligt.

Det skal ikke længere være muligt at få ophold i Danmark ved at møde op på den danske grænse eller i Center Sandholm og søge asyl. I hvert fald ikke hvis det står til Socialdemokratiet, der kommer med et samlet udspil til en ny udlændingepolitik.

Partiet vil i stedet sende spontane asylansøgere til et dansk drevet modtagecenter i et tredjeland i eksempelvis Nordafrika.
- Situationen er jo den, at der er kommet flere flygtninge til Europa, end vi selv kan klare. Men de fleste af verdens flygtninge hjælper vi slet ikke, siger Mette Frederiksen (S).
Heller ikke flygtninge, der får asyl i det nye system, vil få adgang til Danmark. De skal sendes til en af FN's flygtningelejre, lyder det i forslaget.

Til gengæld vil partiet igen åbne for kvoteflygtninge fra FN, og antallet kan være højere end de 500, Danmark har taget, indtil der blev lukket af.
Det skal omfatte både flygtninge, mennesker med humanitært ophold og familiesammenførte fra ikkevestlige lande. Loftet skal vedtages af Folketinget hvert år.

Pentagon tager nu den hårdeste linje, der hidtil er set, mod Ruslands atomstyrker. Forsvarsministeriet har i en nyligt udgiven rapport 'Nuclear Posture Review' fokuseret på Rusland og landets mængde af atomvåben.

- Forsvarsministeriet vurderer i øjeblikket, at Rusland har et lager af 2.000 'ikke-strategiske' atomvåben inklusiv kort-distance ballistiske missiler, tyngdekraft bomber og dybdebomber, der passer til mellem-distance bombefly, står der endvidere i rapporten.
Ministeriet vurderer også, at Rusland har anti-skibs atomvåben, anti-ubådsmissiler og torpedoer.
- Hvad skal de bruge de våben til?, spørger en amerikansk talsmand fra forsvarsministeriet ifølge CNN.

Det er faktisk lidt interessant, at USA kritisere Rusland for at være i besiddelse af samme type atomvåben, som de selv vil til at udvikle.

Seks afrikanske migranter er sårede, efter der omkring klokken 11 dansk tid blev affyret skud mod flere forskellige personer fra en forbikørende bil, fortæller borgmesteren i den italienske by Macerata. Ifølge nyhedsbureauet Reuters er der tale om flere skyderier, der har fundet sted forskellige steder i byens centrum. En af de seks ofre skulle være hårdt såret.

To timer efter skyderiet kunne italiensk politi anholde en mistænkt. Den 28-årige mand er italiener, og i en video af anholdelsen, som det lokale nyhedsmedie Il Resto del Carlino har offentliggjort, kan man se, at han bærer et italiensk flag om halsen. Ifølge BBC har gerningsmanden været aktiv i regionale politiske valg for anti-immigrationspartiet Lega Nord.

Byens borgmester, Romano Carancini, kæder ifølge nyhedsbureauet Associated Press skyderiet sammen med et grusomt mord i byen tidligere på ugen. I onsdags blev den 18-årige italienske kvinde Pamela Mastropietro fundet dræbt, parteret og efterladt på gaden i Macerata. En 29-årig nigeriansk mand er anholdt og mistænkt for drabet. Han har nægtet at udtale sig, men vidner skulle have set ham bære de to kufferter, der indeholdt kvindens kropsdele, og politiet har angiveligt fundet blodige knive og tøj i hans besiddelse.
Fordi alle de sårede i lørdagens skyderi er afrikanske immigranter, siger borgmester Romano Carancini ifølge Associated Press, at »sammenfaldet mellem disse to begivenheder får en til at tænke, at der er en forbindelse«.

Cottbus er en by i den østlige delstat Brandenburg, som omgiver Berlin. Den har 100.000 indbyggere og er hjem for 3400 flygtninge. Spændinger er taget til, efter at fem syriske teenagere blev anholdt i januar for to knivangreb.

Avisen Süddeutsche Zeitung skriver, at en højreorienteret demonstration, som var en protest mod landets udlændingepolitik, lørdag eftermiddag havde klart flere deltagere end en demonstration, der var vendt mod fremmedhad.
Ifølge vurderinger fra avisens udsendte journalist var der mindst 2000 deltagere i den højreorienterede demonstration lørdag eftermiddag, mens betydeligt færre tidligere på dagen havde demonstreret for en verdensåben by.

USA vil modernisere sit atomarsenal ved blandt andet at udvikle nye og mindre atombomber, der er beregnet til at blive brugt på en slagmark.
Amerikanerne vil udvikle de mindre bomber, da Trump-administrationen er bekymret for, at USA's fjender vil antage, at USA aldrig vil bruge sine nuværende atomvåben, fordi de er alt for kraftige.

De nye tiltag kommer ifølge det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, som et modsvar på en stigende trussel fra primært Rusland.

I den nye strategi bliver der også opfordret til en fortsat modernisering af atomarsenalet generelt. Det vil gælde for de jordbaserede missiler, ubådsmissiler og bomber, som smides fra fly.

Strategien, der senest blev opdateret i 2010, peger også på truslen fra Nordkorea, Iran og Kina, men fokuserer altså primært på Rusland.

Sikkerhedsberedskabet i den nordfranske havneby Calais er skærpet, efter at der torsdag udbrød voldsomme masseslagsmål mellem grupper af migranter.

Fire unge migranter fra Eritrea er i kritisk tilstand, efter at de blev ramt af skud i sammenstødene. De fire afrikanere er mellem 16 og 18 år. Desuden er en femte person indlagt med alvorlige kvæstelser. Personens nationalitet eller alder er ikke oplyst.

Balladen startede, da en migrant fra Afghanistan affyrede skud, mens omkring 100 migranter fra Eritrea og cirka 30 fra Afghanistan ventede i en kø på at få udleveret mad.
Endnu et slagsmål brød derefter ud i et industriområde nogle kilometer derfra mellem over 100 eritreere, som bevæbnet med jernstænger og kæppe kom i klammeri med omkring 20 afghanere, oplyser anklagemyndigheden i Calais.
12 personer kom til skade i slagsmålet.

Et bredt flertal i Folketinget er blevet enige om at sende indkøb af nye eltog i udbud. Togene skal erstatte IC3 og IC4. Vedligeholdelsen af de nye tog kommer producenten til at stå for, fremgår det af aftaleteksten. Det skal altså ikke længere være en opgave for DSB.

De skandaleramte IC4-tog forventes udfaset og skrottet midt i 2020'erne, mens IC3 udfases med udgangen af 2027.

Ole Birk Olesen siger, at der har været stor fokus på ikke at gentage IC4-skandalen.
- Derfor skal vi ud og have et tog, der i forvejen kører på europæiske strækninger.

- Har netop indgået aftale om at erstatte IC3 og IC4 med nye 150 eltog til 11 milliarder, som virker, er billigere i drift og forurener mindre, skriver De Radikales transportordfører, Andreas Steenberg, på Twitter.

Konkurrencerådet har afgjort, at CD Pharma har overtrådt konkurrencelovens forbud mod misbrug af dominerende stilling. Selskabet tog en urimelig høj pris for det ve-stimulerende lægemiddel, Syntocinon, da det i april 2014 hævede prisen fra 45 til 945 kroner. Midlet blev solgt til Amgros, der er regionernes indkøbsorganisation for lægemidler.
Konkurrencerådet påbyder blandt andet CD Pharma fremover at afstå fra en lignende adfærd.

I 2013 vandt en parallelimportør og konkurrent til CD Pharma rammekontrakten om at levere det ve-stimulerende lægemiddel til Amgros til 43 kroner per pakke. Parallelimportøren kunne ikke levere som aftalt i foråret 2014, og Amgros måtte i stedet købe Syntocinon fra CD Pharma via Lægemiddelstyrelsens 14-dages auktioner. CD Pharma havde i modsætning til parallelimportøren leveringssikkerhed, fordi selskabet havde en eksklusiv distributionsaftale med producenten om salg af Syntocinon i Danmark.
Sidst i april 2014 hævede CD Pharma prisen på lægemidlet med 2000 procent fra 45 kroner til 945 kroner. CD Pharma har ikke kunnet begrunde prisstigningen med for eksempel højere omkostninger eller særlige hensyn til forskning og udvikling.
CD Pharmas adfærd indebar, at Amgros samlet betalte små 6 millioner kroner mere end prisen i den oprindelige kontrakt med parallelimportøren.

Konkurrencerådet har besluttet at anmelde sagen til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet med henblik på en strafferetlig forfølgelse.

Det ve-stimulerende lægemiddel Syntocinon, som benyttes af offentlige sygehuse i Danmark, har eksisteret siden 1950’erne, og patentet er udløbet for længe siden. Prisen har ligget omkring 44 kroner per pakke i perioden 2007-2014.

En baby på bare otte måneder er blevet voldtaget - angiveligt af sin fætter - i den indiske hovedstad, Delhi.

Swati Maliwal, der er chef for Delhis kommission for kvinder, besøgte hospitalet mandag, og hun beskriver pigens skader som 'horrible'. Pigen måtte igennem en tre timer lang operation.
»Hendes hjerteskærende råb kunne høres på intensivafdelingen. Hun har forfærdelige skader på de indre organer,« tweetede Swati Maliwal efter besøget.

At et lille barn bliver offer for en voldtægt, har chokeret hele Indien. Og at hun har fået livstruende skader, får mange til at overveje, om man har nået et nyt lavpunkt.
Men statistikkerne, der er lavet af regeringen, viser, at sådanne forbrydelser langt fra er usædvanlige - og der bliver flere af slagsen.

De indonesiske myndigheders forfølgelse af seksuelle minoriteter griber stadig mere om sig. Indonesisk politi anholdt i weekenden 12 transkønnede kvinder i landets Aceh-provins, klippede håret af dem og tvang dem til at iføre sig mandetøj.

De blev anholdt, mens de opholdt sig i skønhedssaloner, efter at naboer havde klaget over, at de kunne have negativ indflydelse på de lokale beboeres børn.
Optagelser med mobiltelefoner lagt ud på sociale medier viser, at politifolk efter anholdelserne førte de transkønnede kvinder frem foran folkemængder, der råbte skældsord af dem. Andre billeder viser, hvordan de anholdte i fuld offentlighed fik klippet deres hår af.

Den lokale politichef, Ahmad Untung Surianata, sagde mandag til den britiske nyhedskanal BBC, at politiet vil tilbageholde de arresterede i tre dage for at lære dem at følge de traditionelle kønsroller. »Alt går fint, og nu opfører de alle sig som rigtige mænd«, udtalte han.

Aktionerne var en direkte konsekvens af, at islamistiske organisationer i særlig grad har fremhævet homo- og transseksuelle som et eksempel på, at Indonesien er i moralsk forfald ved at have overtaget vestlige, dekadente værdier.
Aceh er foreløbigt den eneste provins i Indonesien, der har indført sharia-lovgivning, men islamistiske organisationer er i stor fremgang flere steder i landet, hvilket har fået den indonesiske regering og landets myndigheder til i høj grad at overtage islamisternes dagsorden.

Uddag af Politikens fakta-boks:

  • Knap 88 procent af befolkningen er muslimer, mens næsten 10 procent er kristne, 1,7 procent er hinduer, og 0,7 procent er buddhister.
  • Trods islams store udbredelse er Indonesien ifølge sin forfatning et sekulært land.

I Indien er over 21 millioner piger uønskede, og de modtager færre ressourcer, fordi deres forældre ville have haft en søn. Det siger den indiske regering på baggrund af undersøgelser. Det har fået mange til at opfordre til flere indgreb til fordel for kvinder.

Regeringens årlige økonomiske oversigt har for første gang et helt kapitel om kvinder med titlen "MeToo" i anerkendelse af den globale kampagne mod sexchikane. Oversigten et blevet uddelt i parlamentet i denne uge.

Der er i dag en kønsfordeling med 943 kvinder, hver gang der er 1000 mænd. Det har fået demograferne til at fastslå, at der mangler over 63 millioner kvinder.
Kønsselektion ved abort er strengt forbudt. Men det forekommer meget hyppigt, hedder det i rapporten.
Den fastslår, at en del forældre bliver ved at med at få børn, indtil de får en søn. Det har ført til, at der er anslået 21 millioner "uønskede piger".

Mange forældre ønsker sig sønner, fordi de kan arve fast ejendom, mens familier må betale medgift, når deres døtre skal bortgiftes.

Østre Landsret er kommet i tvivl om, hvorvidt tilknytningskravet kan bruges til lovligt at nægte tyrkere ægtefællesammenføring, og har derfor bedt om EU-Domstolens vurdering. Hvis tilknytningskravet undererkendes, har Danmark givet ulovlige afslag på ægtefællesammenføring af tyrkere siden 2003, og tusindvis af sager skal genoptages.

Tilknytningskravet stammer fra 2003 og betyder, at et ægtepars fælles tilknytning til Danmark skal være større end til et andet land. Her lægger man særligt vægt på, hvor lang tid ægteparret har tilbragt i Danmark sammenlignet med hjemlandet. Tyrkiet er ikke medlem af EU, men har en associeringsaftale fra 1960’erne, som kræver, at Tyrkiet på en række områder behandles på samme måde som andre EU-lande.

Lektor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet Louise Storgaard, der har en fortid som embedsmand i Justitsministeriet og Integrationsministeriet, forklarer, at landsretten normalt er »tilbageholdne« med at forelægge sager som disse for EU-Domstolen. »Det vil være kontroversielt, hvis EU-Domstolen underkender tilknytningskravet. Ganske enkelt, fordi udlændingeretten er omfattet af det danske forbehold«, siger Louise Storgaard.

Advokat Thomas Ryhl fra Njord Law Firm fører en række sager om ægtefællesammenføring mod Udlændinge- og Integrationsministeriet. Han vurderer, at staten kan have blåstemplet ulovlige afvisninger i op mod 7- 8.000 sager.
I første omgang risikerer tilknytningskravet kun at skulle ændres for tyrkere. Men sidst Danmark stod i en lignende situation, måtte Justitsministeriet ændre reglerne for alle, fordi man ikke må forskelsbehandle.
»Det kan også ske her, og så står vi i en situation, hvor tilknytningskravet underkendes med virkning for alle borgere uden for EU«, siger advokaten.

EU-Domstolens gennemsnitlige behandlingstid er lige nu 8-10 måneder, men kan være længere.

Det er lidt underligt, at Østre Landsret er kommet i tvivl om, hvorvidt tilknytningskravet er lovligt for Tyrkere, men da EU underkendte 26-års reglen, således at tilknytningskravet kom til at gælde for danskere, var der ingen tvivl. Det var tilsyneladende mere uproblematisk at vurdere en danskers tilknytning til Danmark, end en tyrkers tilknytning. At dette kan ende med også at få betydning for danskere, der så kan sidestilles med tyrkere, er for dem kun en en lille bi-ting, og end ikke værd at nævne.

Det er de færreste direktører, der har deciderede fans. Elon Musk er undtagelsen - han betragtes af mange som en superstjerne, hvilket der er god grund til. Han starter vanvittige projekter, overrasker konstant og har, trods en formue på over 100 milliarder kroner, en ydmyg attitude samt en god, nørdet humor.

Direktøren, der har sydafrikansk og amerikansk ophav, har forbedret transport i rummet og til lands med SpaceX og Tesla. Derfor startede han borefirmaet med det tvetydige navn, The Boring Company (der kan oversættes til Borefirmaet eller Det Kedelige Firma) for at gøre underjordisk transport nemmere og hurtigere.
At bore tunneller er dog en omfattende og tidskrævende proces, så mens Elon venter på de nødvendige tilladelser, er han begyndt at sælge merchandise. Det startede med kasketter til 120 kroner.

Da Elon havde solgt 50.000 Boring-hatte, lovede han sine fans og følgere, at der ville komme 'flammekastere næste gang'. I weekenden blev så det muligt at forudbestille den lovede flammekaster til 3.000 kroner.
»Når zombieapokalypsen starter, vil du være glad for, at du købte en flammekaster. Den virker mod flokke af de levende døde, ellers får du pengene tilbage!«
»Rygtet om, at jeg i al hemmelighed starter en zombieapokalypse for at skabe efterspørgsel på flammekasterne, er totalt løgn«.

Angela Merkel, Tysklands forbundskansler, kalder det "skamfuldt", at jødiske institutioner i Tyskland er nødt til at være beskyttet.

Budskabet fra Merkel kommer i anledning af, at det lørdag er international mindedag for Holocaust.
- Det er ikke til at hold ud at tænke på, og det er skamfuldt, at ingen jødiske institutioner kan fungere uden politibeskyttelse, uanset om det er en skole, en børnehave eller en synagoge, siger Merkel i sin ugentlige videobesked på internettet til tyskerne.

En del af antisemitismen kommer fra det yderste højre. Men der er også meget antisemitisme hos mange muslimske migranter, der er kommet til Tyskland.

Voldelige bander og kriminelles angreb og trusler mod politiet i Sverige har efterhånden nået så stort et omfang, at mange politifolk må foretage ekstraordinære sikkerhedstiltag.

Aftonbladet skriver, at omkring 200 politifolk i 2017 havde brug for ekstraordinære beskyttelsestiltag. Der var tilfælde, hvor hele betjentens familie måtte flytte. Årsagen kan være dødstrusler. Det kan også være, at et bandemedlem opholder sig bevæbnet nær politimandens hjem.

Politibetjenten Åsa Wulff skrev i et debatindlæg i avisen i fjor efter attentatet på politistationen i Helsingborg, at hun har kolleger, der ser under deres biler efter sprængladninger, inden de kører.

Et af de steder, hvor der har været angreb på politiet, er i det indvandrertunge kvarter Rosengård i Malmø. Politibiler er stukket i brand, og der er også blevet skudt.
Et andet problemområde er indvandrerområdet Rinkeby ved hovedstaden Stockholm. Her siger politichef Niclas Andersson, at hele situationen gør arbejdet meget svært for politiet.

To nuttede, langhalede abe-kloner kom for et par måneder siden til verden på et laboratorium i Shanghai. Aberne hedder Zhong Zhong og Hua Hua. De er født med to ugers mellemrum, men har fuldstændig ens genetik.
Det var den samme teknik, som forskere for over tyve år siden brugte til at lave lammet Dolly - verdens første klonede pattedyr, skabt ved hjælp af yverceller fra et voksent får.

De kinesiske forskere, som netop har publiceret deres resultat i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Cell, har skabt abe-klonerne ved at sætte kernen af en specialiseret celle fra en voksen abe ind i en ægcelle.
Med teknikken kan man i princippet lave et ubegrænset antal abe-kloner med identisk genetik.

Ifølge de kinesiske forskere er deres abe-kloning en teknologisk milepæl. Nu kan forskere bruge kloningsteknikken til at lave aber, der er genetisk disponerede for at få bestemte sygdomme. Det giver en enestående mulighed for at forske eksempelvis i alvorlige neurologiske sygdomme, kræftsygdomme og immunologiske lidelser, forudser forskerne.

Et problem ved at bruge den kloningsteknik, hvor man skaber et nyt afkom ved at tage en specialiseret celle - for eksempel en hudcelle eller en vævscelle - fra en voksen og omprogrammerer den til en ægcelle, som bliver insemineret og udvikler sig til et nyt foster, er, at metoden ikke er sikker.
»Der sker ofte fejl i omprogrammeringen. Derfor har mange klonede dyr helbredsproblemer. Det kan være unormaliteter, som viser sig relativt sent, for eksempel hjerteproblemer. Der er risiko for, at man påfører programmeringsskader, som vi ikke kan overskue i øjeblikket,« siger Poul Hyttel (professor ved Københavns Universitet og leder af i stamcellecentret BrainStem, red).

Hvad med mennesker egentlig? Når man har klonet aber, kan man vel også klone et menneske?
»Ja, som tingene udvikler sig, kan jeg ikke forestille mig andet, end at vi på et eller andet tidspunkt vil se et klonet menneske. I øjeblikket er der dog forbud mod at klone mennesker i det meste af verden,« siger Poul Hyttel.

I en sjælden erklæring til "alle koreanere herhjemme og i udlandet" opfordrer Nordkorea til forbrødring med Sydkorea. Ifølge erklæringen bør Nordkorea og Sydkorea arbejde på at forbedre "kontakt, rejse og samarbejde" mellem de to nationer. Det skal ske uden hjælp fra andre lande.

Den nordkoreanske meddelelse blev udsendt, efter at der var blevet afholdt møde mellem regering og politiske partier. Den indeholdt også en bøn til alle koreanere. De skal deltage i kampen for at afmontere de militære spændinger mellem landene og skabe et fredfyldt klima på halvøen, lyder det.

Militære spændinger på den koreanske halvø har nemlig været "en grundlæggende forhindring" for et bedre forhold mellem de to lande.
I den forbindelse prikker erklæringen også lidt til Sydkorea. Landet har for nylig gennemført militære øvelser med blandt andre USA. Men "nylige militære øvelser" har ikke tjent et godt formål, står der i erklæringen.

Mindst otte ulve er indvandret til Danmark siden 2012. Tre af dem er nulevende, mens en er død.
Sidste år kom det frem, at en han- og en hunulv havde dannet par og avlet ulvehvalpe i Vestjylland. Det vurderes, at mindst seks af de otte ulvehvalpe fortsat er i live. Men der er fire ulve, som forskerne ikke kan gøre rede for.

Det kan ikke udelukkes, at de er døde som følge af ulovlig jagt, siger seniorforsker Peter Sunde, Aarhus Universitet.
- I forhold til det, vi havde forventet af en bestand, der ikke er jagtbar, så er forsvindingsraten forbavsende høj.
- Når folk spørger, om der kan være tale om ulovlig jagt, så må vi sige: Ja, det er selvfølgelig en mulighed, fordi det forekommer andre steder, siger Peter Sunde.

Forskerne kan ikke udelukke, at de fire ulve, hvis skæbne er ukendt, kan være døde af naturlige årsager i Danmark og bare ikke være fundet endnu.
Det kan heller ikke udelukkes, at de er taget tilbage til Tyskland. Men hvis det var tilfældet, ville man nok have fundet dna-spor fra dem der, siger Peter Sunde.

Det er blevet hårdere at være kriminel i Sverige, og det kan være med til at udløse angrebene på det svenske politi.
Det siger Daniel Vesterhav, enhedschef på det nationale svenske kriminalpræventive råd, Brottsförebyggande rådet (Brå).

På det seneste har det svenske politi øget tilstedeværelsen i udsatte områder. Der er på samme måde blevet slået hårdere ned på stofsalg på gaden.
- Når politiet reagerer hårdt mod de kriminelle, kan den samme logik opstå den anden vej. Kriminelle føler, at de skal gøre sig bemærket imod politiet.

Den svenske forsker mener også, at angrebene kan skyldes, at de kriminelle vil sætte sig i respekt over for hinanden.
- Vi taler normalt om fordelen ved at have en høj "skræmmekapital". Det betyder, at hvis folk er bange for dig, og ved at du er i stand til at udøve alvorlig vold, så vil du blive ladt i fred af andre kriminelle.

Og ifølge Sophia Willander (chef for Polisforbundet, red) er det ikke kun, når betjentene er på arbejde, at deres sikkerhed er i fare.
- Vores betjente bliver angrebet, hvor de arbejder, og flere beretter ligeledes om, at de bliver chikaneret i deres private hjem. Det er enorm psykisk belastning, siger fagforeningsbossen.
- Det er mennesker med familier, og hvis de ikke føler sig sikre, så finder de noget andet at lave. Der er behov for, at der kommer nogle tiltag, så vores politi kan færdes trygt.

Men heller ikke de lokale beboere føler sig trygge:

Det er 11 år siden, den 38-årige Faridah Amiri kom til Sverige, efter at hun flygtede fra krigen i Afghanistan. Til at starte med var hun glad, men sådan er det ikke længere.
- Det er blevet meget, meget værre de seneste år. Jeg er flygtet fra krig, og nu er der udbrudt krig her, hvor jeg bor. I sikre Sverige. Det er forfærdeligt, siger kvinden.
- Det var et trygt sted, da jeg kom her til. Det var meget bedre, men det er virkelig gået ned af bakke, og Rosengården er ikke længere et trygt område – det kan være et rigtigt farligt sted, og det er ikke altid, at jeg tør gå ude.

Ekstra Bladet møder ikke mange, der har lyst til at stå frem med navn og billede, men flere stopper os, for at spørge, hvad vi laver her – undrende, fordi de ikke er vant til se kamerafolk derude. Ikke uden politibeskyttelse i hvert fald.

Selv Josef, der har boet der i 50 år, er utryg, selv om han først forsøgte at overbevise os om noget andet.
- Jeg kan sagtens gå herude i fred. Det gør jeg hver eneste dag – også efter mørkets frembrud. Det er et fåtal, der ødelægger det for hovedparten af beboerne.
Den 75-årige mand giver heller ikke meget for politiets hårde tilgang. Den skal nemlig være langt hårdere, hvis det stod til ham.
- De (politiet red.) kører på og kører på, men det bliver kun værre, bare se, hvad der skete onsdag aften. De idiotiske unger oplever ingen konsekvenser og aner ikke, hvordan man skal opføre sig.
- Integrationen har totalt fejlet, og der er efterhånden behov for, at man sætter militæret ind – politiet har i hvert fald ingen chance.

Kilder:
Forsker: Derfor angribes svensk politi
Krig i Malmø: - Jeg tør ikke gå ude

Om aftenen den 24. maj sidste år tog bogholderen ind til Aldersrogade på grænsen mellem Østerbro og Nørrebro. Her havde han sin egen virksomhed i et kontorfællesskab. Da hans hustru senere på aftenen kom til kontoret, blev hun mødt af et frygteligt syn. På gulvet lå hendes mand dræbt af adskillige knivstik.

To uger efter drabet anholdt politiet en nu 31-årig mand for drabet. I grundlovsforhøret dagen efter nægtede han sig skyldig. Her kom det desuden frem, at bogholderen var blevet dræbt med mindst 54 knivstik.

På offerets mobiltelefon fandt politiet optagelser, hvor gerningsmanden havde filmet den 70-årige mand, mens han lå på gulvet, hårdt såret og døende af adskillige knivstik på kroppen, i ansigtet og i halsen.
– Jeg tager hen til din familie nu. Der er så… Har du noget, du vil fortælle dem? Sig nu noget. Jeg har ringet op. Kom nu, kom nu, kom nu, siger gerningsmanden på engelsk til sit forsvarsløse offer.
Derefter stak gerningsmanden den ældre mand mindst fire gange mere i halsen, så han afgik ved døden, fremgår det af anklageskriftet.

Foruden fængselsstraf vil anklagemyndigheden kræve, at den 31-årige, der kommer fra Cameroun, bliver udvist for bestandigt, hvis han kendes skyldig.

De mange skyderier og den øgede utryghed satte sit præg på en årets første partilederdebat i den svenske Rigsdag.
- Det er tydeligt, at der er tale om en samfundsproblem. Sidste år skete der 300 skyderier. 40 personer er blevet dræbt. Det nye år er også indledt med skdyerier. Vi ser kriminelle med total mangel på (respekt for, red) menneskeliv.

Den svenske statsminister Stefan Löfven (S) afviser ikke, at svensk militær i fremtiden kan blive indsat på svensk jord i kampen mod den voldsomme bandekriminalitet.
Lederen af partiet Moderaterna, Ulf Kristersson, adresserede også de mange skyderier, som han beskrev 'som om der var krig'.

En kun 16-årig teenage-dreng er ved den svenske hovret dømt for voldtægt mod en kun 13-årig pige, der blev begået på et toilet under en idrætsdag den 17. oktober sidste år.

I forbindelse med idrætsdagen, hvor ca. 200 elever var til stede, lykkedes det for den 16-årige dreng at tvinge en kun 13-årig pige ud på et toilet. Ifølge pigens forklaring begyndte drengen at berøre hendes krop både uden på tøjet og inden for tøjet, og den 16-årige førte også sine fingre op i pigens vagina.
Det seksuelle overgreb blev kun standset, fordi det lykkedes for en ansat på idrætsanlægget at åbne døren til toilettet, så han kunne stoppe drengens seksuelle overgreb mod den 13-årige pige. Drengen har erkendt, at han har rørt ved pigen, men han hævder, at hun frivilligt lod ham gøre det.

Allerede i november måned blev den 16-årige dreng af den svenske tingsret dømt for seksuelt overgreb mod den 13-årige pige. Og han blev idømt til ophold på et ungdomshjem for kriminelle.
Men nu har hovretten altså skærpet dommen til voldtægt. Strafudmålingen blev den samme bortset fra, at den 16-årige dreng nu skal betale 100.000 svenske kroner i erstatning til pigen i stedet for 21.800.

Den 16-årige dreng er tidligere dømt for hele tre seksuelle overgreb mod tre andre piger på skolen. Og ved alle tre tilfælde var pigerne under 15 år.

En eksplosion ramte onsdag aften tæt ved en politistation i Rosengård i den svenske by Malmø. Det sker, mindre end tre uger efter at et andet angreb ramte byens politi.

Svensk politi skriver på sin hjemmeside, at eksplosionen var rettet direkte mod politiet. Samtidig oplyser Anna Göransson fra svensk politi i region Syd, at man har pågrebet to personer sent onsdag aften.

Ifølge Aftonbladet kan der være tale om en håndgranat, der er eksploderet, men det kan politiet ikke bekræfte. Eksplosionen fandt sted klokken 21.06.

Politiet i Malmø blev 30. december udsat for et andet angreb. Her blev en politibil udsat for en eksplosion.
I november eksploderede en håndgranat tæt på politistationen i Uppsala. Her blev otte biler skadet, men ingen mennesker kom noget til.
I oktober registrerede den svenske ordensmagt i alt tre formodede angreb mod politiet rundt om i landet.

En usædvanlig aftale er indgået mellem de ellers to uvenner Nordkorea og Sydkorea. Ved det forestående vinter-OL har de to lande således bestemt at gå ind til åbningsceremonien under samme flag. Det oplyser værtsnationen, Sydkorea.

Det er dog ikke kun til åbningen af de kommende vinterlege, at de to lande har valgt at slå pjalterne sammen. Også i kvinde-ishockey vil de sætte et fælles hold.

På 2017's sidste dag antydede Nordkoreas leder, Kim Jong-Un, at Nordkorea muligvis ville stille op ved vinter-OL i Pyeongchang. Det fik den sydkoreanske foreningsminister, Cho Myoung-gyon, til at række hånden ud, og siden kom der altså skred i sagerne.

De forestående vinterlege i Pyeongchang begynder 9. februar.

Tre politibetjente er blevet fragtet med ambulance til hospitalet, efter en varevogn onsdag eftermiddag er kørt ind i en politibil i den svenske by Alby i Botkyrka Kommune syd for Stockholm.

Kollisionen mellem varevognen og politibilen fandt sted i forbindelse med en standsning af et køretøj, fortæller Carina Skagerlind til (den svenske avis, red) Expressen.
Politiet har over for avisen bekræftet at have fanget én person, og ifølge avisens oplysninger er man stadig på jagt efter en anden gerningsmand, der skulle være flygtet fra stedet. Det ønsker politiet dog ikke at bekræfte.

Ifølge den svenske avis var påkørslen en bevidst handling, og føreren er derfor mistænkt for forsøg på mord eller grov mishandling, skriver mediet. De tre betjente har ifølge Stockholms Politi ikke pådraget sig livstruende skader.

Regeringen og udlændingeminister Inger Støjberg (V) vil gøre det sværere for visse grupper i Danmark at få familiesammenføring. Samtidig skal blandt andre udlandsdanskere have lettere ved at få en udenlandsk ægtefælle med til Danmark.

Tilknytningskravet har – siden den såkaldte 26-årsregel blev underkendt ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg i 2016 – gjort det svært for mange udlandsdanskere at vende hjem til Danmark med deres udenlandske ægtefælle.

Det nye integrationskrav består af seks konkrete betingelser, hvoraf mindst fire skal opfyldes, før en person kan få familiesammenføring.
Alle, der søger om at få en ægtefælle til Danmark, skal bestå en prøve i dansk på et relativt højt niveau. Samtidig skal de selv og ægtefællen opfylde mindst tre af fem andre krav om bl.a. beskæftigelse og uddannelse.

Ud over det nye integrationskrav foreslår regeringen andre stramninger. For eksempel skal det være umuligt at få familiesammenføring, hvis man bor i et »udsat boligområde« – hvor en lav beboerandel har et arbejde.

Forslaget til stramninger omfatter ikke flygtninge eller EU-borgere. Men DF vil i forhandlingerne kræve, at krav som selvforsørgelse og lignende skal gælde alle.

Mens flere og flere udenlandske studerende optager SU-lån i Danmark, er regeringen ikke kommet nærmere et svar på, hvordan den vil sikre, at deres danske studiegæld rent faktisk bliver betalt tilbage til den danske stat.

Problemet er der ellers enighed om blandt både jurister og politikere:
Hvis du som EU-borger tager til Danmark for at læse, har du ret til at få et SU-lån, mens du er her. Men du kan uden videre problemer rejse retur til dit hjemland og ignorere de girokort, der sidenhen måtte komme fra Danmark.

»Det er hævet over enhver tvivl, at det er uacceptabelt, at der er nogen, der kan komme til Danmark, få skatteyderbetalt SU og et lån af den danske stat og så bare tage til et andet EU-land og lade være med at betale de penge tilbage«, siger skatteminister Karsten Lauritzen (V).
Han har sammen med uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) sendt et brev til EU-Kommissionen og bedt om hjælp. I svaret fra EU, som Politiken har set, er der dog ikke meget at komme efter.

EU gør det eksempelvis ikke klart, om inddrivelse af SU-gæld kan betegnes som et civilretligt anliggende. Det kan gøre en stor forskel for Danmarks muligheder, for hvis det er tilfældet, kan der oprettes et civilt søgsmål, som falder under Bruxellesforordningen.
»Fidusen ved Bruxellesforordningen er, at man kan komme efter aktiver rundt omkring i hele EU«, siger Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen (lektor og ph.d. ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, red).

Hvis en dommer i København har sagt god for et krav fra de danske myndigheder, kan en kreditor gå direkte til en domstol i Madrid og sige, at der eksempelvis skal gennemføres en tvangsauktion over de aktiver, som skyldner måtte have. Vel at mærke uden at kravet på ny skal godkendes af en spansk dommer.
Hvis et SU-lån ikke er civilretligt, ser han kun to alternativer. Enten må Danmark fortsat opfordre EU til at lave nye, specifikke regler for SU-lån, eller også må vi vente til 2022, når Bruxellesforordningen skal opdateres.

Sri Lankas præsident genindførte søndag et forbud mod, at kvinder kan købe alkohol - kun få timer efter, at myndighederne havde meddelt, at en 39 år gammel lov var blevet ændret for at skabe mere ligestilling.
Loven, som er fra 1979, er længe blevet kritiseret for at være kvindeundertrykkende og skulle fjernes for at skabe mere ligestilling i landet med 21 millioner indbyggere.
Forbuddet menes i sin tid at være indført af hensyn til konservative buddhister.

Iagttagere havde advaret om, at den lempede lovgivning kunne føre til voldsomme reaktioner i nogle områder i den overvejende buddhistiske nation.
Sri Lankas finansminister, Mangala Samaraweera, er blevet skarpt kritiseret af landets Nationale Bevægelse for Forbrugerbeskyttelse, som beskylder ham for at ville opfordre befolkningen til at drikke alkohol.
Samaraweera har sagt, at en streng lovgivning om alkohol kun styrker det sorte marked for spiritus, hvorved staten mister store indtægter fra afgifter.

Præsident Maithripala Sirisena siger, at han har givet finansministeren ordre til at tilbagekalde en lovændring, som ville gøre det muligt for kvinder at arbejde steder, hvor der sælges alkohol.

Rema 1000 gjorde det. Føtex gjorde det. Gav overskudsvarer væk til trængte borgere op til jul. Men selvom det er gjort i den bedste mening, kan det få momsmæssige konsekvenser for forretningerne at bortgive varer.

I Skats styresignal fra 2015 om de momsmæssige konsekvenser ved bortgivelse af varer fastlås det, at man ikke kan få momsfradrag for varer, som bruges til gaver.
Derfor skal en forretning, der har fået fradrag for købsmoms af varer, som har været til salg i dens butik, betale såkaldt »udtagningsmoms« i samme størrelsesorden som købsmomsen, hvis varerne i stedet foræres væk. Det gælder også, selvom disse varer er mere eller mindre værdiløse eller har ramt sidste salgsdato.
Det betyder, at der principielt skal betales udtagningsmoms, når man giver af alle former for overskudsvarer væk. Også selvom varerne ikke har værdi for butikken, og ellers højst sandsynligt ville ende med at blive destrueret.

Tirsdag morgen blev en 46-årig kvinde udsat for et overfald med en endnu ukendt væske, som hun fik smidt i hovedet af en mand.

Eller som Den Korte Avis indleder: I europæiske og især i engelske byer er det ikke mere usædvanligt, at kvinder får smidt ætsende væsker, som regel syre, i ansigtet.
Det samme er nu sket for en 46-årig kvinde fra Hanstholm. Der var dog ikke tale om syre, men hvad politiet betegner som en ”endnu ukendt væske”.


Kvinden var på vej på arbejde på et stisystem i den nordlige ende af Bygmarken og mellem klokken 06 og 06.20 mødte hun en mørkklædt mand, som gik i den modsatte retning og pludselig smed noget væske i hovedet på kvinden.
- Hun nåede at vende hovedet så meget, at det ramte siden af hovedet, fortæller politikommissær Bjørn Bo fra Thisted Politi.

- Gerningsmanden beskrives som 170 til 180 cm høj og almindelig af bygning, forklarer Bjørn Bo og siger, at personen var iklædt mørk jakke og mørke bukser og havde en hue og et halstørklæde, som dækkede ansigtet.

Politipatruljer har undersøgt området, men ikke fundet spor efter manden eller fundet flasken, som var en klar halvlitersflaske.

En 15-årig jødisk pige er blevet overfaldet på gaden i Paris, hvor hun var på i skole. Her blev hun skåret i ansigtet med kniv.

Pigen var iklædt en skoleuniform for den private, jødiske skole Merkaz-Hatorah, da hun blev overfaldt i frokostpausen onsdag i sidste uge.
Efter overfaldet stak angriberen af. Pigen gik derefter hjem. Hun så ikke angriberen, som derfor ikke kunne give et signalement af.

Den socialistiske parlamentspolitiker og tidligere borgmester i Sarcelles, françois pupponi, tøver ikke med at kalde sagen for et 'brutalt, antisemtisk overfald'.

Fredag i sidste uge blev hele Canada rystet, da der kom breaking news på en historie om en kun 11-årig hijab-klædt pige, der påstod, at hun på vej til skole hele to gange var blevet angrebet af en mand i 20' erne, der med en saks ville klippe hendes hijab i stykker. Hijab' en, der havde en 30 cm. lang flænge, blev oven i købet overdraget til politiet i Toronto som bevismateriale.

- Jeg skreg, da manden forsøgte at klippe min hijab af. Manden flygtede bagefter. Vi fulgte mængden af mennesker på gaden for at være i sikkerhed. Men han kom tilbage. Og han begyndte igen at klippe i min hijab. Han smilede. Jeg var meget bange og forvirret, lød forklaringen fra den 11-årige Khawlan Noman.

Historien greb hele Canada om hjertet. Men få dage efter kom chokket. Da politiet havde efterforsket sagen færdig, lagde de nemlig en pressemeddelelse ud, der kort og kontant meldte ud, at historien var opdigtet:
- Efter en detaljeret efterforskning har politiet besluttet, at de beskrevne begivenheder ikke har fundet sted. Vores efterforskning er afsluttet, og vi regner ikke med, at der vil ske yderligere i sagen.

Efter overfaldet udtalte den 11-årige Khawlan Noman's mor sig til avisen Toronto Sun, der bragte historien på forsiden med morens ord: - Dette er ikke Canada.
Og det er der mange canadiere, der giver hende ret i. Dog med et lidt andet udgangspunkt. Historien har nemlig aldrig fundet sted.

Etiopien vil ikke længere tillade udlændinge at adoptere børn fra landet. Myndigheder er blandt andet bekymret for, at børnene risikerer at blive udsat for overgreb eller omsorgssvigt i deres nye omgivelser.

I flere år har det østafrikanske land været blandt de mest populære lande at adoptere børn fra. I for eksempel USA er omkring hvert femte adoptivbarn hentet i Etiopien.
Men nu har parlamentet i Addis Ababa besluttet at sætte en stopper for den trafik. Forbuddet er ikke overraskende. I 2013 blev et amerikansk ægtepar kendt skyldig i at have dræbt en adopteret pige fra Etiopien. Hændelsen udløste debat om udenlandsk adoption.

Desuden har menneskerettighedsgrupper været kritiske over for adoptionsprocessen i Etiopien. De har hævdet, at menneskesmuglere har udnyttet systemet til at bringe børn ud af landet til en uvis skæbne.
Herhjemme blev det for to år siden besluttet at stoppe adoption af børn fra Etiopien.

En app ved navn Natural Cycles, der skal sikre kvinder, at de undgår graviditet, er i Sverige blevet meldt til den svenske lægemiddelstyrelse. Mindst 37 kvinder er nemlig blevet gravide, selv om de har fulgt appens anvisninger.
App'en blev som den første sidste år godkendt som præventionsmiddel af en EU-tilsynsmyndighed.

Hver morgen beder appen kvinder måle deres kropstemperatur, for derefter at udlede om kvinden har ægløsning. Herefter angiver appen, om det er sikkert at have sex, hvis man ikke ønsker en graviditet som resultat.
Et enkelt sygehus i Stockholm er stødt på 37 kvinder, der har fået en uønsket graviditet, selv om de har brugt appen. De 37 kvinder har søgt en abort.

I Danmark har læger og lægeorganisationer tidligere udtalt sig skeptisk om appen. Blandt andet har formand for Dansk Selskab For Obstetrik og Gynækologi Thomas Larsen gjort opmærksom på, at mange faktorer spiller ind på en kvindes kropstemperatur.

I 2018 vil EU afprøve en idé om at give 18-års-fødselsarer en gratis interrailbillet, som giver muligheden for at rejse lige hen, hvor de vil i 30 forskellige europæiske lande i 30 dage. Det skriver Politiken.

Der er afsat 90 millioner kroner fra EU’s fælleskasse til formålet. Det er langt fra penge nok til, at samtlige 18-års-fødselarer kan få en gratis billet, så som en del af projektet skal togselskaberne selv betale noget af billetten. På den måde vil omkring 20.000 teenagere kunne komme afsted med en gratis interrailbillet i sommeren 2018, lyder et estimat.

- Det er en investering i unge mennesker og i Europas fremtid, siger Manfred Weber, formand for Europaparlamentets største partigruppe, Det Europæiske Folkeparti (EPP).
- Vi vil gerne have, at unge europæere opdager, at EU også handler om følelser, ikke kun politik. Vi vil gerne give dem en prøve på, hvordan det føles ikke bare at være slovak, tysker eller græker, men også europæer. Og er der en bedre måde end at tage toget? Spørger Manfred Weber.

Det er endnu ikke blevet afgjort, hvordan de 18-årige og kommende 18-års-fødselarer skal søge om at få en af billetterne, og hvordan de bliver udvalgt som en af modtagerne. De spørgsmål forventes ifølge Politiken at blive afgjort ved udgangen af marts.

Søndag døde en 60-årig mand på et torv i det sydlige Stockholm i Sverige, da han samlede en håndgranat op.

Ifølge chefen for Sveriges nationale bombeenhed, Bertil Olofsson, kunne søndagens ulykke være sket i en hvilken som helst svensk by.
Ifølge Bertil Olofsson er der fundet en håndgranat i Umeå og tre i Malmø. Fundene får Bertil Olofsson til at understrege faren ved at røre de potentielt eksplosive genstande.
- Selv om den bare ligger der, vil vi opfordre folk til ikke at røre noget, som de mistænker kan være farligt. Ring hellere til politiet en gang for meget, siger han ifølge TT.

TT citerer svensk politi for, at håndgranater er blevet mere udbredte i kriminelle kredse. Politiet frygter, at oprustningen kan komme til at gå ud over uskyldige mennesker.

Den selvudnævnte stat Somaliland har for første gang i landets historie indført en lov mod voldtægt, skriver BBC.
Somalilands parlamentsformand, Bashe Mohamed Farah, siger til BBC, at antallet af voldtægtssager er stigende. Han håber, at den nye lov kan være med til at stoppe den tendens. Fremover står voldtægtsforbrydere til mindst 30 års fængsel.
- Nu om dage er der endda folk, som begår gruppevoldtægter. Hovedtanken med den nye lov er at stoppe voldtægter fuldstændigt, siger parlamentsformanden.

Tidligere er et voldtægtsoffer ofte blevet tvunget til at indgå ægteskab med gerningsmanden for at undgå at kaste skam over familien.

Somaliland, der ligger i det nordøstlige Afrika ud til Adenbugten, løsrev sig i 1991 fra det krigshærgede Somalia, hvor der endnu ikke en lov mod voldtægt.
Siden 2006 har en demokratisk valgt regering ledet Somaliland, men landet er endnu ikke internationalt anerkendt som en selvstændig stat.
Ifølge BBC bestræber Somaliland sig på at fremstå som et holdbart demokrati med statslige institutioner, egen politistyrke og egen valuta.

Den svenske tøjgigant Hennes & Mauritz undskylder og fjerner en kontroversiel annonce, der beskyldes for at være racistisk.
Det handler om en sort dreng og model, der i et salgskatalog optræder i en T-shirt med ordene "Coolest Monkey in the Jungle" - den sejeste abe i junglen.

Nu har H & M så fjernet det famøse billede, men viderefører annoncen med hvide børn.

I Sverige har man det grundlæggende princip, at sorte og hvide (og alle andre farver) er fuldstændig lige. Det har bl.a. tidligere resulteret i kritik af firmaer der primært har hvide børn i deres annoncer. Men samtidig siger man så at sorte og hvide ikke er lige, fordi er er synd for sorte, at et sort barn har en bestemt T-shirt på. Men det er samtidig helt i orden, at et hvidt barn, har den samme T-shirt på. Er det ikke rendyrket politisk korrekt svensk racisme?

11 saudiske prinser er anholdt, efter at de i vrede holdt en sit-in på et kongeligt palads i hovedstaden Riyadh. De protesterede over, at medlemmer af den kongelige familie var blevet tvunget til at betale for deres eget forbrug af el og vand.

Prinserne, der ikke er identificeret, er sigtet for at forstyrre den offentlige orden og er anbragt i fængslet al-Hayer.
Videre hedder det, at de soldater, som foretog anholdelserne, kommer fra kronprins Mohammed bin Salmans egen styrke på cirka 5000 mand.

Det olierige Saudi-Arabien har gennemført en række reformer, der fjerner offentlige støtte til bestemte grupper, herunder den kongelige familie. Der er også indført moms.
Det skal være med til at opveje for det store fald i indtægterne, der har været de sidste par år, hvor olieprisen er faldet drastisk
Det er den saudiske kronprins, der har ført an i reformpolitikken.

Sex-sagen tager udgangspunkt i den 37-årige medicinstuderende Philip Queree, der i oktober måned sidste år blev dømt for et seksuelt overgreb mod en kvinde, som han havde mødt gennem den kendte dating-app 'Tinder'. Kvinden hev dengang sin Tinder-date Philip Queree i retten, fordi hun mente, at han under deres aftalte samleje på deres anden date, havde taget hende hårdt på brysterne og hevet i hendes hår under samlejet, som hun i øvrigt selv havde givet samtykke til.

Men i retten forklarede kvinden også dengang i oktober måned, at hun havde fortalt Philip Queree, at hun ikke ville have, at han rørte ved hendes bryster i forbindelse med samlejet, og hun anklagede også Philip Queree for at have anvendt overdreven styrke under samlejet. Til retten sagde kvinden dengang:
- At en person rager mig på brysterne, det synes jeg ikke er en normal opførsel.

Ved retten i Jersey Royal Court udtalte retsfoged Sir William Bailhache, at retten var overbevist om, at dommeren havde taget fejl i sagen, og derfor blev Philip Querees dom omstødt.

Medierne bringer glad og gerne et billede af manden. Ville det ikke være bedre at bringe hendes billede, så andre mænd havde en chance for at gå i en stor bue udenom hende?

Jeg plejer jo at forkorte nyhederne, så du kun får det væsentlige (og det jeg selv skal bruge i min radioudsendelse), men den her er meget vanskelig at forkorte, uden at øve vold mod indholdet.
Jeg vil dog indtrængende bede dig om at læse den alligevel (klik på overskriften, for at komme til den originale artikel), fordi den er så helt i gennem vanvittig, at det er svært at finde ord for.

En stor gruppe unge drog nytårsnat hærgende gennem Champigny-sur-Marne øst for hovedstaden Paris. De var tilsyneladende en gruppe af overvejende afrikanske migranter.

Det gik meget voldsomt for sig med blandt andet ødelagte biler. Men helt galt gik det, da de forsøgte at komme ind til en privat fest. En gruppe betjente blev tilkaldt. Men i stedet for at stoppe gruppen af unge vandaler, så blev politiet selv udsat for et meget groft overfald.
Overmagten var for stor. Det lykkedes migranterne at isolere to betjente, hvorefter de blev udsat dem for meget grov vold. Det var så voldsomt, at fransk presse kalder det lynchning.

Det hele blev filmet og videoerne spredt via nettet. Videoerne viser den kvindelige betjent, der er væltet omkuld af en gruppe unge. De sparker hende på skift hårdt, mens hun skriger i frygt. Hun forsøger at beskytte sit ansigt, mens angrebene fortsætter.

Det franske politiforbund er chokeret over angrebet på betjentene.
– Jeg fatter ikke, hvordan de kunne være alene i den hvepserede. Det er det glade vanvid, siger formand Patrice Ribeiro, ifølge Le Figaro.
– Det vidner om den eksplosivt stigende vold mod politiet, hvor folk går målrettet efter at dræbe. Det var en lynchning på linje med det, man ser i de mest barbariske dele af verden. Hvis ikke politi og retsvæsen slår hårdt ned på det her, får vi flere af den slags tragedier, siger han.

Selv den franske præsident, Emmanuel Macron, har reageret på sagen.
– De skyldige bag den feje og kriminelle lynchning af politibetjentene, der gjorde deres pligt om aftenen den 31. december, vil blive fundet og straffet, skriver han på Twitter.

Som altid kan du klikke på overskriften, og komme til den originale artikel. Gør du dét, kan du også se videoerne af det groteske overfald. Video kan også ses på Ekstra Bladet.
Fransk politibetjent gennemtæsket nytårsnat: - Fej lynching!

Det er også værd at bide mærke i, at formanden for det franske politiforbund kalder det for "det glade vanvid", at to betjente befandt sig der "alene". Det burde være mere bekymrende at det tilsyneladende er nødvendigt med flere betjente. Ikke for at stoppe optøjerne, men bare for at kunne færdes uden at sætte livet på spil...

I Saudi-Arabien er mere end 90 pct. af statsbudgettet bygget på det sorte guld (olie, red). I de Forenede Arabiske Emirater ligger det omkring 80 pct.
Den Internationale Valutafond har længe opfordret golfstaterne til at sprede indtægtsgrundlaget ud, så de bliver mindre afhængige af olie.

Mad, tøj, benzin og en række andre varer og tjenester er i Saudi-Arabien og de Forenede Arabiske Emirater for første gang blevet momspålagt. Afgiften ligger på fem pct. og indføres som et forsøg på at holde de nationale indtægtskilder flydende, mens oliepriserne daler.

Den saudiske kongefamilie har tidligere forsøgt at skære i de offentlige ydelser for at udligne prisfaldet i oliesektoren, men er - præcis som emiraterne - endnu ikke klar til at opkræve indkomstskat.