Går du langt nok tilbage i tiden, vil du finde, at dine forfædre boede i et vådområde, der dækkede det, som i dag er Makgadikgadi-saltsletterne i det nordøstlige Botswana.
Vi stammer nemlig alle sammen derfra ifølge ny genetisk forskning, som netop er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.
Fra for 200.000 år siden indtil for 130.000 år siden tog menneskeheden udelukkende sine første skridt i dette område i det sydlige Afrika, og først derefter begyndte vi at migrere mod nordøst og mod sydvest, viser studiet.
På et pressemøde i forbindelse med offentliggørelsen af fundet, fortæller hovedforfatteren bag studiet, professor Vanessa M. Hayes fra Garvan Institute of Medical research, Sidney, Australien:
»Der har tidligere været spekuleret i, at menneskehedens vugge stod i Østafrika omkring Etiopien (1, se kort). Vores studie peger dog på, at menneskets oprindelige hjemstavn lå i området syd for Zambezifloden i Botswana (2, se kort). Dengang var området frodigt og meget vådt, hvilket skabte perfekte betingelser for vores forfædre,« siger hun.
I studiet har forskerne undersøgt databaser med tusindevis af analyser af mitokondrielt DNA fra hele Afrika.
Mitokondrierne er små energifabrikker inde i cellerne, og de bliver nedarvet fra mor til barn hele vejen op gennem menneskets historie.
Ved at studere DNA’et i mitokondrierne og se på forskelle i DNA’et fra folkeslag til folkeslag kan forskere stykke et genetisk stamtræ sammen.
Eksempelvis kan man hurtigt se, at alt det mitokondrielle DNA, som findes blandt europæere, asiater og nord- og sydamerikanere i dag, blot er et udsnit af mitokondrielt DNA fra Afrika.
Konklusionen er derfor, at det moderne menneske stammer fra Afrika, og at en lille gruppe på et senere tidspunkt migrerede ud af Afrika og spredte sig til resten af verden.
Derfor findes der også meget større variation i det mitokondrielle DNA i Afrika i dag, og kun det DNA, som den lille gruppe havde i deres arvemateriale, da de udvandrede, kom til at danne grundlaget for det mitokondrielle DNA blandt alle andre end Afrikanere.
På samme måde kan forskere gå dybere og dybere ned i det mitokondrielle stamtræ og se, at de mennesker, som i dag bor i Nordafrika, må stamme fra længere mod syd og så videre.
Nordafrikanerne har med andre ord en smallere variation i det mitokondrielle DNA end folk mod syd.
I det nye studie fortsatte forskerne denne øvelse, indtil de kunne sætte en knappenål i kortet oven i Makgadikgadi-saltsletterne, hvor en del af Khoesan-folket bor i dag. Kalahari Khoesan-folket, som de hedder, indeholder al den dybdevariation i det mitokondrielle DNA, som findes i resten af verden.
Vi stammer altså derfra, konkluderer forskerne.
Se også: Studie om, at vi alle stammer fra Botswana, møder kritik
Studiet får nu kritik af forskere, der ikke mener, at undersøgelser af levende menneskers DNA kan afsløre den præcise placering af vores forfædre.
Man ved fra fossiler og DNA, at moderne mennesker opstod i Afrika for mindst 250.000 til 300.000 år siden. Men forskerne har ikke været i stand til at præcisere specifikt hvor, fordi de tidligste Homo sapiens-fossiler findes overalt i Afrika, og gamle fossiler ikke er gamle nok.
Den nye undersøgelse har derfor analyseret levende menneskers DNA fra blandt andet jæger-samlere i Namibia og Sydafrika. Men det er ifølge forskere ikke tilstrækkeligt, skriver Science.
I de årtusinder, der er gået siden dengang, har populationer bevæget sig og blandet sig så meget, at man ikke ud fra DNA kan rekonstruere, hvad der er sket for så mange år siden. Der har man i stedet brug for gammelt DNA eller fossiler.