Der er ikke tilstrækkeligt videnskabeligt belæg for at sige, at cannabis kan hjælpe patienter, der lider af depression, angst eller andre psykiske lidelser.

Det viser den mest omfattende analyse af cannabinoider og mental sundhed til dato, skriver Live Science.

Studiet, der er blevet offentliggjort i tidsskriftet The Lancet Psychiatry, er en systematisk gennemgang af 83 studier, der tidligere har undersøgt om medicinske cannabinoider kan behandle psykiske lidelser generelt eller lindre forskellige symptomer.

Studiet konkluderer, at der er meget lidt dokumentation for, at cannabinoid, som er det virksomme stof i cannabis, kan behandle psykiske sygdomme mere effektivt end placebo-piller, der er beregnet til ikke at have nogen medicinsk virkning.

De fleste studier undersøgte virkningerne af THC - et psykoaktivt stof, der findes i hampplanten - med eller uden tilsat CBD (cannabidiol).

Kun 40 af de i alt 83 undersøgelser var randomiserede kontrollerede forsøg, hvor deltagerne tilfældigt inddeles i grupper, der enten modtager behandling eller ej, og som ofte siges at være 'guldstandarden' for lægemiddelafprøvning.

Den manglende data og ringe kvalitet taget i betragtning, er der fortsat »utilstrækkelig dokumentation til at give vejledning om brugen af cannabinoider til behandling af psykiske lidelser inden for en lovgivningsmæssig ramme,« konkluderede studiet.

Hvis elbiler skal gøres mere interessante for et bredt publikum, er en nedsættelse af ladetiden en af de væsentlige parametre. Men faktisk er det muligt at oplade 80 procent af et bilbatteris kapacitet på kun 10 minutter - uden at det går ud over batteriets holdbarhed, skriver New Scientist.

Det handler angiveligt om at opvarme batteriet - stik imod hvad mange antager er en væsentlig kilde til slid.

Hvis man forsøger at hælde 400 kw på et gængs bilbatteri på 10 minutter med den nuværende teknologi, går det galt. Lithion-ionernes hurtige bevægelse fra den positive til den negative elektrode indebærer, at der afsættes et lag på den negative elektrode, hvilket forkorter batteriets levetid.

Men hvad nu, hvis man varmer batteriet op, så denne proces ikke sker?

Forskerne fandt ud af, at ved 20 grader kunne testbatterierne kun lynlade med begrænset kapacitet, før batteriets indre blev udsat for en skadelig påvirkning. Men hvis batteriet i stedet blev opvarmet til 60 grader, kunne der hældes hele 40 gange mere energi på batteriet, uden at det tog skade. Det svarer omregnet til, at batteriet kunne holde til 14 års drift eller 750.000 km.

Testopstillingen indebar, at der blev anbragt et mikrometer-tyndt lag af nikkel mellem elektroderne, der gav ionerne mulighed for at bevæge sig hurtigt, uden at der blev afsat et ydelsesbegrænsende lag på den negative elektrode.

Forskerne ved Penn State University konkluderer, at en kortvarig opvarmning i forbindelse med ladningen af elbilbatterier indebærer et stort potentiale. Næste fase er at udvikle en teknik, hvor ladetiden kan komme ned på fem minutter.

Går du langt nok tilbage i tiden, vil du finde, at dine forfædre boede i et vådområde, der dækkede det, som i dag er Makgadikgadi-saltsletterne i det nordøstlige Botswana.

Vi stammer nemlig alle sammen derfra ifølge ny genetisk forskning, som netop er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Fra for 200.000 år siden indtil for 130.000 år siden tog menneskeheden udelukkende sine første skridt i dette område i det sydlige Afrika, og først derefter begyndte vi at migrere mod nordøst og mod sydvest, viser studiet.

På et pressemøde i forbindelse med offentliggørelsen af fundet, fortæller hovedforfatteren bag studiet, professor Vanessa M. Hayes fra Garvan Institute of Medical research, Sidney, Australien:

»Der har tidligere været spekuleret i, at menneskehedens vugge stod i Østafrika omkring Etiopien (1, se kort). Vores studie peger dog på, at menneskets oprindelige hjemstavn lå i området syd for Zambezifloden i Botswana (2, se kort). Dengang var området frodigt og meget vådt, hvilket skabte perfekte betingelser for vores forfædre,« siger hun.

I studiet har forskerne undersøgt databaser med tusindevis af analyser af mitokondrielt DNA fra hele Afrika.

Mitokondrierne er små energifabrikker inde i cellerne, og de bliver nedarvet fra mor til barn hele vejen op gennem menneskets historie.

Ved at studere DNA’et i mitokondrierne og se på forskelle i DNA’et fra folkeslag til folkeslag kan forskere stykke et genetisk stamtræ sammen.

Eksempelvis kan man hurtigt se, at alt det mitokondrielle DNA, som findes blandt europæere, asiater og nord- og sydamerikanere i dag, blot er et udsnit af mitokondrielt DNA fra Afrika.

Konklusionen er derfor, at det moderne menneske stammer fra Afrika, og at en lille gruppe på et senere tidspunkt migrerede ud af Afrika og spredte sig til resten af verden.

Derfor findes der også meget større variation i det mitokondrielle DNA i Afrika i dag, og kun det DNA, som den lille gruppe havde i deres arvemateriale, da de udvandrede, kom til at danne grundlaget for det mitokondrielle DNA blandt alle andre end Afrikanere.

På samme måde kan forskere gå dybere og dybere ned i det mitokondrielle stamtræ og se, at de mennesker, som i dag bor i Nordafrika, må stamme fra længere mod syd og så videre.

Nordafrikanerne har med andre ord en smallere variation i det mitokondrielle DNA end folk mod syd.

I det nye studie fortsatte forskerne denne øvelse, indtil de kunne sætte en knappenål i kortet oven i Makgadikgadi-saltsletterne, hvor en del af Khoesan-folket bor i dag. Kalahari Khoesan-folket, som de hedder, indeholder al den dybdevariation i det mitokondrielle DNA, som findes i resten af verden.

Vi stammer altså derfra, konkluderer forskerne.

Se også: Studie om, at vi alle stammer fra Botswana, møder kritik

Studiet får nu kritik af forskere, der ikke mener, at undersøgelser af levende menneskers DNA kan afsløre den præcise placering af vores forfædre.

Man ved fra fossiler og DNA, at moderne mennesker opstod i Afrika for mindst 250.000 til 300.000 år siden. Men forskerne har ikke været i stand til at præcisere specifikt hvor, fordi de tidligste Homo sapiens-fossiler findes overalt i Afrika, og gamle fossiler ikke er gamle nok.

Den nye undersøgelse har derfor analyseret levende menneskers DNA fra blandt andet jæger-samlere i Namibia og Sydafrika. Men det er ifølge forskere ikke tilstrækkeligt, skriver Science.

I de årtusinder, der er gået siden dengang, har populationer bevæget sig og blandet sig så meget, at man ikke ud fra DNA kan rekonstruere, hvad der er sket for så mange år siden. Der har man i stedet brug for gammelt DNA eller fossiler.

Når mænd og kvinder kurtiserede hinanden i 1600- og 1700-tallets Venedig, var rekvisitter ofte en del af det flirtende spil. Bl.a. moretta-masken, en sort maske i velour, som skjulte kvindens identitet. Masken havde ingen strop, men skulle holdes fast ved at bide sammen om en knap på maskens bagside, så kvinden ikke kunne tale, mens hun havde den på.

Brystvorterne blev sminket

Masken stod i kontrast til kvindernes tøj, der var meget afslørende. Det var bl.a. normalt at putte rød make-up på brystvorterne for at gøre dem synligere under det tynde stof.

Mystikken virkede flirtende

Masken gemte dog på kvindens e­gent­li­­ge skat, hendes ansigt, hvilket gjorde hende mere gådefuld og attraktiv for mændene, der skulle forsøge at vinde kvindens gunst uden at kunne tale med hende. Det var kun de færreste, som havde held til at få kvinden til at tage sin maske af og dermed åbne sig op for sin bejler.