En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Når Elon Musk fortæller om planerne for Starship, kan det være svært at vide, om han er gal eller genial.

Starship vil blive verdens største rumskib med plads til op mod 100 astronauter eller turister, og Elon Musk ser rumskibet som starten på en kolonisering af solsystemet - i første omgang Mars.

Det er planer, der er meget forskellige fra alt, hvad der ellers diskuteres i verdens rumagenturer, men man er nødt til at tage ham alvorligt, for hans firma SpaceX har allerede på flere måder ændret rumfarten.

Således har SpaceX bygget den mest anvendte raket i USA, Falcon 9, og her bragt priserne for en opsendelse ned, ved som de første at bringe første trin til landing, så det kan genbruges.

SpaceX har også bygget rumskibet Dragon, som fra næste år skal færge astronauter op til rumstationen ISS.

Og med deres Starlink-projekt står SpaceX bag verdens hidtil største satellitprojekt – tusinder af satellitter, som for alvor skal gøre internettet globalt. De første 60 satellitter er allerede i bane.

Så med den baggrund er der grund til at lytte, når Elon Musk præsenterer et nyt projekt – og især når han allerede har foretaget de første afprøvninger.

Starship er den fælles betegnelse for en raket med to trin.

  • Første trin er en meget stor raket kaldet Super Heavy
  • Andet trin er bygget sammen med selve rumskibet Starship

Begge trin er beregnet til at skulle genbruges.

Når Starship løfter sig fra rampen, har den en vægt på 5.000 ton, hvilket er 2.000 ton mere end den amerikanske måneraket Saturn 5.

Vægten fordeler sig med cirka 3.500 ton til første trin Super Heavy og cirka 1.500 ton til andet trin og rumskib.

Rakettens samlede længde er 118 meter, hvilket er næsten 13 meter mere end Københavns Rådhustårn, og godt 8 meter mere end længden af Saturn 5.

Alene Super Heavy er større end Saturn 5 og afviger på to punkter fra alle andre raketter:

  • Raketten bruger motorer drevet af flydende metan og flydende ilt
  • Raketten bygges af stål og ikke af kulfiberbaserede materialer eller letmetal

Super Heavy får et sted mellem 31 og 37 raketmotorer af nyeste konstruktion. Motorerne hedder Raptor, og de drives som sagt af flydende metan og flydende ilt.

Brugen af flydende metan er et brud med brugen af det mest effektive raketbrændstof, som er flydende brint. Typisk for Musk, så går han efter et brændstof, som er billigt og let at have med at gøre, frem for at gå efter den højeste effektivitet.

Flydende brint er ved en temperatur på -253o vanskeligt at arbejde med, og desuden er massefylden så lav, at brændstoftankene bliver store og tunge.

Med en temperatur på -161 grader er flydende metan lettere at arbejde med, og desuden er massefylden af flydende metan så høj, at brændstoftankene ikke bliver urimeligt store.

For at opsende den 5.000 ton tunge raket er der brug for mellem 31 og 37 motorer i første trin. Her kan SpaceX henvise til, at de med Falcon Heavy allerede har fået 27 – ganske vist mindre – motorer til at arbejde sammen.

Andet trin, der vil være udstyret med seks Raptor-motorer, er som nævnt sammenbygget med selve rumskibet. Fuldt lastet med brændstof kommer det til at veje 1.500 ton, så alene andet trin er langt større end de raketter, der anvendes i dag.

En anden nyskabelse er, at raket og rumskib bygges af rustfrit stål i stedet for en letvægtslegering af aluminium og lithium eller kulfiberbaserede materialer. De har bestemt deres fordele, men så fandt SpaceX en legering af rustfrit stål, som i stedet for at blive skørt ved lave temperaturer bliver stærkere end aluminium-lithium.

Da både flydende metan og flydende ilt er temmelig kolde, så er det en så vigtig egenskab, at Musk valgte stålet – som desuden også er lettere at arbejde med end de meget dyre materialer, man hidtil har anvendt. Man kan endda konstruere raketter udendørs, og det tiltaler Musk, som mener, at det vil tage alt for lang tid at bygge store hangarer til de første prototyper.

At læse beskrivelsen af selve rumskibet Starship er som at læse en science fiction-roman fra 1940'erne:

Der er plads til 40 kabiner, et eller flere fælles opholdsrum, et stort køkken og måske også en lille have til dyrkning af grønsager.

Det eneste meget moderne er et ’beskyttelsesrum’, hvor man kan søge tilflugt i tilfælde af en solstorm, som kan fylde rummet med dødbringende stråling.

Hvis rumskibet optankes ude i rummet, kan Starship i princippet flyve ikke bare til Mars, men også længere ud i solsystemet til Jupiters og Saturns måner.

Med al den begejstring for menneskets fremtid i rummet er det nu lidt pudsigt, at Musk selv har betegnet det ganske store problem med at holde mennesker raske og sunde under lange rejser eller kolonisering, som ’et muldvarpeskud’ i forhold til at bygge raketter og rumskibe. Han burde måske tale med nogle af de astronauter, som har erfaring med langtidsophold på ISS.

Et andet punkt, hvor han er blevet kritiseret, er – trods planerne om et beskyttelsesrum – at tage ret let på strålingsfaren. Han erkender, at der er en øget kræftrisiko ved at flyve i rummet, men hertil siger han ’it's not too big of a deal’.

Gad vist, hvad passagererne vil sige, når de får at vide, at de på hele rejsen til Mars vil se små lysglimt i øjet, og hvor hvert glimt repræsenterer en kosmisk partikel, der kommer ind i kroppen og ødelægger celler.

Som man kan se, tænker Musk ret ukonventionelt. Han kan godt lide begrebet ’undesigning’, hvilket i praksis er en anden måde at sige ’Keep it simple’. Som han siger: ’Undesigning is the best thing. Just delete it’.

Men i de 17 år SpaceX har eksisteret, har princippet stort set virket, og det endda så godt, at firmaet virkelig har kunnet ændre måden, vi driver rumfart på.

Man kan ikke sige andet, end at Elon Musk er optimist, når han taler om de kommende afprøvninger af Starship.

For tiden er det kun en lille model af andet trin, der har foretaget nogle små hop. Det er sket to gange, 25. juli og 27. august 2019.

Ved det første hop i juli nåede man en højde på 20 meter, og ved det andet hop i august en højde på 150 meter. Ved disse forsøg blev der kun anvendt en Raptor-motor. Senere i år planlægges en flyvning til en højde på 20 km.

Det er da en begyndelse, selv om den er ret beskeden. Alligevel taler Elon Musk om at sende Starship i bane om Jorden allerede i 2020. Problemet er bare, at Starship kun kan komme i bane, hvis den bruger Super Heavy som første trin.

Da man først begynder at bygge Falcon Heavy i 2020, så det er meget optimistisk at tale om en flyvning ud til banen om Jorden allerede samme år, man begynder at bygge raketten.

For at holde prisen nede, er det planen, at begge trin skal være fuldt genanvendelige og hurtigt kunne gøres klar til nye flyvninger – gerne i løbet af en uge eller endnu hurtigere.

Men helt så simpelt som at gøre et passagerfly klart bliver det jo aldrig. En raket, som er højere end rådhustårnet i København, er svær at flytte rundt med – for slet ikke at tale om optankningen med tusinder af ton koldt brændstof.

Det er meget svært at forestille sig, at Starship kan flyve en gang om ugen – det tog jo måneder og flere hundrede teknikere at gøre en rumfærge klar til flyvning. Er Starship mon et så stort spring fremad?

Arkæologer har gjort et unikt fund af resterne fra mindst 14 eksemplarer af den afdøde elefantart mammutten.

Fundet er gjort i det centrale Mexico og består af 800 knogler.

Samtidig mener arkæologerne, at de for første gang nogensinde har fundet en mammutfælde.

Den skal for over 14.000 år siden være blevet brugt af mennesker til at fange de enorme planteædende dyr.

Fundet af mammutresterne blev gjort i Tultepec nær det sted, hvor den mexicanske regering er i gang med at bygge en lufthavn til Mexico City.

Visse steder bar knoglerne tegn på, at dyrene havde været udsat for jagt.

Det førte eksperterne til at konkludere, at de havde fundet "verdens første mammutfælde".

-Mammutter levede her i tusindvis af år. Flokkene voksede, forplantede sig, blev jaget og døde. De levede sammen med andre arter, heriblandt heste og kameler, siger arkæolog Luis Cordoba.

Forskerne mener, at der boede mindst fem mammutflokke i området.

Elefantens fætter var engang blandt de mest udbredte planteædere i Nordamerika og Sibirien, men blev truet på grund af stigende jagt og et varmere klima.

Nogle få overlevede i det østlige Sibirien, indtil de uddøde endeligt for omkring 4000 år siden.

Flere end 11.000 forskere fra 153 lande slår alarm om klimakrisen.

Forskerne har tirsdag publiceret en fælles erklæring i det videnskabelige tidsskrift Bioscience Magazine. Det skriver nyhedsbureauet dpa tirsdag aften.

Krisen kan bringe 'hidtil usete lidelser' for menneskeheden, hvis ikke der skrides til drastiske handlinger.

-Forskere har en moralsk forpligtelse til klart og tydeligt at advare om enhver trussel mod menneskehedens eksistens, skriver forskerne i erklæringen.

-På trods af 40 års globale klimaforhandlinger har vi med få undtagelser fortsat, som vi plejer, og vi har i grove træk ikke formået at adressere krisen, skriver de.

-Klimakrisen er her, og den accelererer hurtigere, end de fleste forskere havde regnet med.

De mange tusind forskere foreslår en række tiltag, som vil kunne mindske de værste konsekvenser af klimakrisen.

Herunder at erstatte fossile brændstoffer med vedvarende energikilder, at gå over til en mere plantebaseret kost, beskytte jordens økosystemer og stabilisere størrelsen på verdens befolkningstal.

Forskerne skriver, at de er "opmuntrede over den nylige bølge af bekymring" for klimakrisen, som blandt andet er kommet til udtryk ved studenterdemonstrationerne "Fridays for Future" og andre græsrodskampagner.

Forskerne opfordrer alle mennesker til at 'gribe til handling for at bevare livet på Jorden, vores eneste hjem'.

Derudover tilføjer de, at Paris-aftalens mål om at holde den globale temperaturstigning under to grader ikke er godt nok.

-Selv hvis alle klimamålene blev indfriet, ville det være mindre end halvdelen af, hvad der er behov for at gøre for at begrænse accelereringen af klimaforandringerne i det næste årti, skriver de.

Indtil slutningen af middelalderen var ringbrynjen den mest benyttede form for rustning på de europæiske slagmarker.

Ringbrynjen bestod af tusinder af små, sammensatte metalringe, som beskyttede mod stik og hug fra knive og sværd.

Samtidig gav ringbrynjens konstruktion krigerne god mulighed for at bevæge sig frit under de brutale nærkampe.

Et stort minus var dog, at ringbrynjen var uhyre kostbar og arbejdskrævende, fordi den blev lavet, ved at en håndværker manuelt satte de utallige små jernringe sammen.

Da armbrøsten begyndte at dukke op på slagmarkerne omkring år 1000, begyndte først adelen og senere fodfolk at supplere deres ringbrynjer med store metalplader for at modstå de kraftfulde pile.

Det endelige nådeslag mod ringbrynjens dominans kom et par århundreder senere, da krudt og skydevåben indtog kampene.

De små metalringe kunne ikke længere beskytte deres ejermænd mod livsfarlige skader, og i stedet blev pladerustningen den primære beskyttelse.

Sorte huller er afgørende for vores forståelse af, hvordan universet hænger sammen.

Hvis ikke du ved, hvad et sort hul er, så kan det ganske kort betegnes som et gigantisk objekt i rummet, der suger alt til sig – inklusiv lys.

Forskerne finder typisk sorte huller ved at måle røntgenstråler, som de sorte huller udleder, når de absorberer materiale fra andre stjerner.

Men en gruppe forskere har ifølge Live Science undret sig over, om der findes mindre sorte huller, som vi overser, da de ikke udleder den samme høje mængde af røntgenstråler.

»Vi er ret overbeviste om, at der faktisk findes en hel del af denne slags sorte huller. Vi kan bare ikke se dem,« forklarer Todd Thomspon, der er professor i astronomi ved The Ohio State University, og som er hovedforfatter på det nye studie om sorte huller, til Live Science.

Ved at finkæmme data, der måler bølgelængder og energi, fra mere end 100.000 stjerner i vores galakse, satte forskerne sig for at lede efter mindre sorte huller.

Forskerne antog, at hvis stjernernes lysstyrke og lysets bølgelængde havde uforklarlige forandringer, så kunne det betyde, at der var et ukendt objekt, som ikke kan observeres, i kredsløb om stjernen.

Med denne metode fandt forskerne et ukendt objekt i kredsløb om en stjerne, som er 10.000 lysår væk.

Sorte huller opstår ved, at stjerner eksploderer og kollapser. Når dette sker, kan stjernen, hvis den er stor nok, blive til et sort hul. Hvis ikke det sker, så bliver stjernen til en ekstremt tæt lille enhed, der hovedsageligt består af neutroner, og som kaldes en neutronstjerne.

Det usynlige objekt, som forskerne fandt frem til, har en masse, som er 3,3 gange større en Solens, hvilket er for meget til at være en neutronstjerne, men samtidg meget lidt sammenlignet med kendte sorte huller.

Forskerne har indtil nu vurderet, at neutronstjerner maksimalt kan have en masse på 2,6 gange Solen, og den største kendte neutronstjerne har en masse på 2,1 gange Solens masse.

Thompson medgiver, at der selvfølgelig godt kunne være tale om den hidtil største neutronstjerne, som nogensinde er blevet observeret. Men han vurderer, at det er mere realistisk, at man har fundet et sort hul med en lavere masse.

Ikke alle vikingekrigere havde langt hår og skæg. Og enkelte var måske endda i stand til at føde børn.

Det mener et hold britiske forskere ifølge The Guardian at have bevist, efter de ved hjælp af digitale metoder har genskabt ansigtet på en norsk kvinde, som blev begravet for mere end 1.000 år siden.

Kvinden er blevet udgravet for længe siden, og hun befinder sig i dag på Kulturhistorisk Museum i Oslo, men ingen har før vurderet, at hun skulle have været en kriger.

Og det undrer arkæolog Ella Al-Shamahi, der er en af forskerne bag det nye studie. Kvinden lå nemlig begravet sammen med både pile, et skjold, et sværd, et spyd og en økse.

Og da forskerne for nyligt undersøgte hendes kranie i forbindelse med rekonstruktionen, viste det sig, at kvinden havde en bule panden, der minder om den type skade, man kan pådrage sig, når man kommer lidt for tæt på et sværd - og det har muligvis været dødbringende.

Al-Shamahi er derfor overbevist om, at kvinden må have været en kriger, og hun vurderer, at hendes køn er den eneste grund til, at man ikke har identificeret hende som sådan fra starten af.

Kvindens ansigt er blevet rekonstrueret ved hjælp af den nyeste teknologi inden for området. Caroline Erolin fra University of Dundee, der arbejdede med rekonstruktionen af kvindens ansigt, forklarer til The Guardian, at rekonstruktioner som denne aldrig bliver helt nøjagtige.

Hun mener dog, at rekonstruktionen er foretaget med så høj præcision, at kvinden ville kunne genkendes af hendes nære, hvis man viste dem et billede.

Forskerne har også undersøgt en anden kvinde, som blev fundet i en svensk grav omgivet af våben for mere end hundrede år siden. Den svenske kvinde blev til at starte med identificeret som en mand, men dette har forskerne siden modbevist.

Historikere diskuterer fortsat, hvor prominente roller kvinder kan have spillet i vikingernes krigsførelse. Men professor Neil Price, der forsker i vikingetiden ved Uppsala Universitetet i Sverige, og som også har deltaget i den nye forskning, medgiver, at opdagelser som denne om ikke andet må udfordre vores opfattelse af vikingetiden.

»Der findes så mange vikingegrave. Det ville undre mig, hvis vi ikke finder flere kvindelige krigere,« siger han til The Guardian.

Undersøgelsen og rekonstruktionen af den norske vikingekvinde kan følges, når National Geographic til december viser udsendelsen 'Viking Warrior Women'.

Et stort svensk studie af gravide kvinder, der går over terminsdatoen, er blevet afbrudt, fordi seks fostre er døde.

En graviditet varer omkring 40 uger, men i studiet fortsatte kvinderne deres svangerskab indtil uge 43.

Studiet blev afbrudt for knap et år siden, fordi fem babyer blev dødfødt, mens et enkelt foster døde i en af kvindernes mave. Det skriver The Guardian.

»Vi mener ikke, at det ville have været etisk forsvarligt at forsætte«, lyder det fra forskerne bag studiet, som Sahlgrenska Universitetshospital i Göteborg stod bag.

De deltagende kvinder var blevet inviteret med i studiet, da de var 40 uger henne i graviditeten

Kvinderne blev derefter delt ind i to tilfældige grupper, hvoraf den ene gruppe fik fødslen sat igang i uge 42, mens den anden gruppe blev sat i gang i uge 43 - medmindre fødslen gik i gang af sig selv.

Da studiet blev afsluttet, havde forskerne nået en fjerdedel af de planlagte fødsler.

Resultatet har fået forskerne til at konkludere, at der er en betydelig risiko for kvinder, som får fødslen sat i gang i uge 43.

Det skyldes, at alle seks dødsfald skete i 'uge 43'-gruppen.

Sahlgrenska Universitetshospital sagde torsdag, at de ville ændre deres svangerskabs-retningslinjer på grund af resultaterne fra studiet.

»Vi har ventet på videnskabelige analyser, som kunne vise, at det virkelig er sandt, at der er større risici ved at gå to uger over tid. Nu arbejder vi på at kunne sætte alle fødsler i gang i uge 41 for kvinder, der er gået over tid,« siger hospitalet til SVT.

Flere andre svenske hospitaler har desuden udtalt, at de vil følge trop og ændre retningslinjerne, skriver The Guardian.