En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Du tænker nok ikke over dem så ofte, men du benytter dig faktisk af deres dækning lige nu. Der er i skrivende stund mere end 2.000 satellitter i omløb om Jorden, og uden dem ville du ikke have adgang til internettet - og ej heller denne artikel.

Men ikke alle er lige begejstrede. Selvom du måske ikke støder på så mange satellitter i dagligdagen, så er de faktisk kilde til stor frustration for de astronomer, der til daglig retter deres linser mod verdensrummet.

Deres utilfredshed var derfor stor, da SpaceX, som er ejet af Elon Musk, annoncerede deres plan om at sende 42.000 af de såkaldte Starlink-satellitter ud i rummet for at bringe internettet ud i alle verdens afkroge.

Og nu ser det ud til, at astronomernes frygt ikke var helt ubegrundet. I sidste uge sendte SpaceX yderligere 60 satellitter ud i rummet, og ScienceAlert rapporterer, at flere astronomer er begyndt at mærke konsekvenserne af den massive dækning.

Det gik blandt ud over astronom Clara Martinez-Vazquez fra Cerro Tololo Inter-American Observatory i Chile, der kom af med sine frustrationer på Twitter.

Hun skriver i sit tweet, at hendes fotografi, der blev taget med lang lukketid, blev forstyrret af hele 19 satellitter på bare fem minutter, i en oplevelse, hun beskriver som værende »rimelig deprimerende«.

Og det er ikke kun astronomer, som den satellit-spækkede atmosfære kan komme til at gå ud over.

ScienceAlert skriver, at satellitterne kan ses med en kikkert - selv når det ikke er helt mørkt. Og så reflekterer Starlink-satellitterne lys i højere grad end almindelige satellitter, hvilket betyder, at de også kan blive til en irritation for de af os, der blot betragter nattehimlen med det blotte øje.

Selvom klagerne allerede er begyndt at komme, er der stadig planer om at sende masser Starlink-satellitter op endnu. Så måske skal vi bare forberede os på, at nattehimlen aldrig bliver helt mørk igen.

Hvorfor bliver vi syge? Og hvorfor dør vi?

De spørgsmål har mere end 500 forskere fra 300 institutioner i 30 lande forsøgt at finde svar på i et kæmpe projekt kaldet Global Burden of Disease. Undersøgelserne indebærer omfattende dataindsamling og langhåret analysearbejde, men sliddet betaler sig, for det giver os alle et rigtig godt indblik i hele verdensbefolkningens sundhedstilstand.

Forskernes grundige arbejde skaber et glimrende overblik over de mest udbredte sygdomme globalt og lokalt samt de største risikofaktorer for sygdomsrelateret død og lidelse.

Projektet blev sat i værk i 1990, og i hele perioden frem til i dag har de løbende undersøgelser afsløret vigtige informationer om ’den globale sygdomsbyrde’. Ud over overblikket over de globale sygdomsudfordringer, vi står over for i dag, bidrager undersøgelserne også til at fremhæve trends og tendenser, der kan gøre det betydelig lettere at forebygge sygdomme.

Hvad har de mange forskere så fundet ud af? Ikke overraskende er der markante forskelle på de sundhedsudfordringer, forskellige lande står over for. Befolkninger i lavindkomstlande, hvor mange lever under kummerlige og uhygiejniske forhold, er underernærede og ikke har adgang til medicinsk behandling, er plaget af helt andre sygdomme end dem, vi kender herhjemme.

I lavindkomstlande er de hyppigste dødsårsager infektiøs diarré, malaria, lungeinfektioner, fostersygdomme og medfødte defekter, der ofte er direkte konsekvenser af både fejl- og underernæring, samt infektioner.

I højindkomstlande er billedet det modsatte. Her bakser vi paradoksalt nok med en overflod af mad og kalorier samt overdreven hygiejne – her tænkes primært på antibiotika, som har bidraget til seriøse ubalancer i vores bakterielle tarmflora.

Bakterierne i tarmen har enorm indflydelse på vores helbred, og forskere afslører konstant nye sammenhænge mellem ubalancer i tarmfloraen og en lang række sygdomme, der blandt andet inkluderer hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes, kræft, Alzheimers og nyresygdom.

Her i Europa er ikke-smitsomme sygdomme ansvarlige for 91 procent af alle dødsfald forårsaget af sygdom. De største dræbere er hjerte-kar-sygdomme og kræft, der samlet er årsagen til 64 procent af alle sygdomsrelaterede dødsfald. Et godt stykke efter følger neurologiske sygdomme med 12 procent, mens luftvejs- og fordøjelsessygdomme tilsammen er ansvarlige for ti procent af dødsfaldene.

Langt størstedelen af de ikke-smitsomme sygdomme, som hærger i Europa og efterhånden plager hele verden, skyldes utrolig dårlige livsstil, og langt hovedparten af sygdommene kan forebygges, hvis blot vi lever sundere. En god og sund livsstil indebærer primært sund mad og fysisk aktivitet, mindre alkohol og stress og ingen rygning.

Ifølge undersøgelserne fra Global Burden of Disease er dårlige kostvaner suverænt det, der forårsager flest sygdomstilfælde i Europa. Ud af 100.000 europæere dør 186 på grund af dårlig kost, 153 på grund af rygning, 48 på grund af alkohol og 30 på grund af fysisk inaktivitet. I 2017 var dårlig kost ansvarlig for en million dødsfald i Europa og 11 millioner på verdensplan.

De største risikofaktorer i forbindelse med kost er utilstrækkeligt indtag af fuldkornsprodukter, frugter, nødder og frø samt for meget salt og forarbejdet kød i maden. I løbet af de seneste 20 år er antallet af mennesker, der holder sig til en sund livsstil, styrtdykket, og det ses blandt andet ved, at antallet af fede, overvægtige og mennesker med sukkersyge er steget, mens den daglige fysisk aktivitet er faldet, og færre spiser tilstrækkeligt med frugt og grønt.

Temperaturen og trykket i reaktortanken stiger.

Normalt får det alarmer til at hyle og røde lamper til at blinke i atomkraftværkets kontrolrum, mens operatørerne straks må gribe ind og skrue ned for kædereaktionerne, så reaktortanken ikke sprænges i stumper og stykker.

Men nu skriver vi 2030’erne, og operatørerne løfter ikke et øjenbryn.

Den nye smeltet salt-reaktor dæmper selv kernespaltningerne og sænker temperaturen, uden at de behøver at reagere.

De går ikke engang i panik, hvis strømmen til værket svigter, som det skete, da jordskælvet og tsunamien ramte det japanske atomkraftværk Fukushima.

Det varme salt i reaktortanken smelter en bundprop og glider herefter ned i nogle store lagertanke under jorden. Her spredes saltet med det opløste atombrændsel så meget, at kædereaktionerne i brændslet går i stå.

Smeltet salt-kraftværket kan vise sig at blive et atomart guldæg, som giver sikker og effektiv atomkraft i årtusinder.

De nye reaktorer vil være ideelle til at forbrænde thorium og åbne en ny og nærmest uudtømmelig energikilde. Thorium kan ikke selv spaltes, men kan omdannes til spaltelig uran-233 ved neutronbestråling i en reaktor.

Smeltet salt-reaktorer vil forbrænde thorium ekstremt effektivt sammenlignet med nutidens atomkraftværker, som kun afbrænder op til 6,5 pct. af uranen.

De nye reaktorer vil kunne udnytte al energien i thorium, og derfor bliver brændselsforbruget meget lavere.

Et almindeligt atomkraftværk med en kapacitet på 1000 MW forbruger årligt 35 tons beriget uran, som fremstilles ud fra 250 tons uran udvundet fra miner. En smeltet salt-reaktor med samme elproduktion vil kunne klare sig med et enkelt ton udvundet thorium. Mængderne af radioaktivt affald bliver tilsvarende mindre.

Tilmed vil affaldet fra thorium kun være højradioaktivt i 300 år, mens det brugte brændsel fra nutidens atomkraftværker skal deponeres i 100.000 år.

På globalt plan er forekomsterne af thorium tre-fire gange større end reserverne af uran, og pga. det lave brændselsforbrug kan thorium forsyne kloden med energi i flere årtusinder, mens de kendte reserver af uran kun vil kunne dække et par århundreder.

Thorium findes naturligt i undergrunden og er et svagt radioaktivt, sølvskinnende metal, som kan håndteres uden store sikkerhedsforanstaltninger. Metallet findes på alle kontinenter, og interessen i at udnytte thorium er naturligvis størst i lande, som har store reserver.

Et eksempel er Norge, hvor firmaet Thor Energy sammen med Institut for Energiteknik i Halden udvikler og tester keramiske brændselsstave med thorium, som kan anvendes i nutidens atomkraftværker, uden at de behøver at blive bygget om.

For at opnå det blandes thorium med uran eller plutonium, som leverer de neutroner, der skal sætte gang i omdannelsen af thorium til uran. Når en neutron rammer thorium, absorberes den, hvorved der dannes thorium-233.

Thorium-233 henfalder hurtigt til proactinium-233, som derpå henfalder til uran-233. Atomkernen spalter og holder kædereaktionerne kørende.

Indien, som har verdens fjerdestørste reserver af thorium, satser stort på det nye atombrændsel. Siden 1996 har landet haft en forsøgsreaktor kørende på uran-233, som er fremstillet ved at neutronbestråle thorium i en anden reaktor.

I år startes en prototypereaktor med en kapacitet på ti MW. Til sammenligning havde Fukushimas reaktorer en kapacitet på 1100 MW.

I 2020’erne forventer Indien at være klar med en 300-MW-reaktor, som skal forbrænde en blanding af thorium, uran og plutonium, og her skal 60 procent af energien komme fra keramiske piller af thoriumdioxid. Planen er, at en tredjedel af Indiens elforbrug skal dækkes af thorium i 2050.

Mens inderne udvikler thoriumkraftværker med fast brændsel, har Kina taget føringen, når det gælder de mere avancerede smeltet salt-reaktorer, der forbrænder flydende atombrændsel opløst i smeltet salt.

En kinesisk pilotreaktor med en kapacitet på ti MW skal være klar i 2022. Ved opstarten afbrænder reaktoren spaltelig uran, men reaktortanken omgives af en kappe af thorium, som under driften bestråles med neutroner og omdannes til spaltelig uran-233.

Den nydannede uran tilføres reaktortanken, i takt med at det oprindelige brændsel forbruges. Derfor kan reaktoren efter opstarten drives alene med naturligt thorium, som starter i kappen og ender i reaktortanken.

I 2030 planlægger kineserne at bygge en 100-MW-demonstrationsreaktor, som skal bane vej for kommercielle smeltet salt-atomkraftværker baseret på thorium.

I et thoriumbaseret smeltet salt-kraftværk består brændslet i reaktortanken af uran-233, som er opløst i smeltet salt bestående af litiumfluorid og berylliumfluorid.

Saltblandingen er ekstremt kemisk stabil og tager ikke skade af neutronbestråling. Desuden kan saltet hverken brænde eller eksplodere, og det begynder først at koge ved 1400 grader, hvilket ligger langt over reaktorens arbejdstemperatur på 700 grader.

Hvis saltet bliver for varmt, udvider det sig, så afstanden mellem uranatomerne øges. Det betyder færre kernespaltninger og dermed en nedsat varmeproduktion, så saltet synker sammen igen.

På den måde fungerer reaktoren som en termostat, som selv regulerer varmen. Derfor kan reaktoren ikke koge over, som det fx skete på Tjernobyl. Brændslet kan heller ikke nedsmelte på katastrofal vis, fordi det allerede er smeltet under almindelig drift.

Resterne af et skib, der sandsynligvis er fra vikingetiden, er fundet ud for Norges vestkyst.

Fundet er gjort ved øen Smøla, og skibet kan være over 1000 år gammelt, vurderes det.

-Dette er et fund med både national og international betydning, siger klima- og miljøminister Ola Elvestuen fra Venstre i en pressemeddelelse.

Arkæologerne brugte en jordradar for at finde frem til skibet.

-Skibet er vigtigt for vores fælles historie, siger Ola Elvestuen og påpeger, at der nu ligger et stort ansvar på arkæologerne.

-Nu må vi finde den rette måde at behandle det på, siger ministeren.

Det enestående fund blev gjort under kortlægningen af Edøy, hvilket er et kommunalt projekt i området.

-Opdagelsen er helt unik og på linje med Tuneskibet (stort fund gjort i 1867, red.). Dette er et fantastisk fund, som understreger, hvilken central position denne ø har haft i historien, siger arkæolog Arve Nytun.

Det var her, at den store vikingekonge Harald Hårfager ifølge visse historikere udkæmpede to søslag for at vinde magten i Norge i slutningen af 800-tallet. Harald Hårfager regnes som Norges grundlægger.

Europa, en af Jupiters 79 måner, er et af de hotteste objekter i vores solsystem.

Månen har nemlig alle forudsætninger for, at den kan huse liv, hvilket også har gjort den til et højprioritets-objekt at undersøge for NASA.

En NASA-ledet forskergruppe har således - for første gang - fundet et direkte og målbart bevis for, at der findes vanddamp på Jupiter-månen.

Lucas Paganini, planetforsker ved NASA, der har ledet vandjagten på Europa, er tilfreds:

-De væsentlige kemiske grundstoffer (kulstof, brint, ilt, kvælstof, fosfor og svovl) og forskellige energikilder, der udgør to ud af de tre forudsætninger for liv, findes overalt i Solsystemet, fortæller Lucas Paganini.

-Men den tredje - flydende vand - er svær at finde andre steder end på Jorden. Selvom forskere endnu ikke har observeret flydende vand direkte (på Europa, red.), så har vi fundet det næstbedste i form af vanddamp, tilføjer han.

Forskere har længe haft gode indikationer på, at der findes flydende vand, der en gang imellem skydes ud i rummet fra store gejsere under Europas isklædte overflade.

Det er bare aldrig blevet observeret direkte, hvilket forskergruppen nu har gjort ved at observere Europa meget nøje gennem et af verdens største teleskoper ved Keck Observatoriet på Hawaii.

På observatoriet brugte forskerne et spektrogram, der kan give indsigt i partikler og molekylers kemi ved hjælp af infrarødt lys.

Vandmolekyler udsender en specifik frekvens af infrarødt lys, når de bliver ramt af Solens stråler, og forskerne brugte denne egenskab til at afgøre, at der virkelig var tale om vanddamp.

Forskergruppen observerede så mange vandmolekyler på vej ud af Europas iskappe, at de ville kunne fylde et helt olympisk svømmebassin på 2,5 millioner liter inden for et par minutter.

Observationen sætter to streger under, at der findes vanddamp på Europa, og det kommer uden tvivl til at hjælpe forskere med at forstå månen.

Resultatet bakker eksempelvis op om en herskende teori, der går på, at der under Europas is-overflade findes et hav af flydende vand, der er dobbelt så stort som Jordens hav.

Lucas Paganini og hans forskerhold har publiceret deres observationer i tidsskriftet Nature Astronomy.

n stor abe med snoet hale. En enorm ørn med spredte vinger. Mennesker med spyd.

Forskere har opdaget mere end 140 nye kæmpefigurer, som er tegnet ind i det tørre landskab ved Perus vestkyst.

Der er tale om såkaldte Nazca-linjer. De enorme tegninger er ofte op til 100 meter lange og har været en gåde for arkæologer, siden piloter for flere årtier siden opdagede de første figurer fra luften.

Nu viser det sig, at der er langt flere, end videnskaben hidtil har troet. Japanske forskere kan ved hjælp af satellitbilleder og 3D-scanninger løfte sløret for 143 nye tegninger i det sydlige Peru.

Forskerne ved ikke præcist, hvornår figurerne er skabt, men formoder, at de er blevet lavet fra omtrent 500 år før vor tidsregning til omtrent 500 år efter.

UNESCO placerede området på sin verdensarvsliste i 1994. Dengang kendte man kun til omtrent 30 geoglyffer, som figurerne også kaldes.

»Disse linjer er en af arkæologiens største gåder på grund af deres størrelse, udformning og antal,« skriver UNESCO på sin hjemmeside.

I 2017 havde man opnået kenskab til omtrent 300 figurer i området, men nu stiger antallet altså markant.

Tegningerne er skabt ved, at man har flyttet sorte sten, som dækker det tørre område. Når stenene er væk, afsløres det hvide sand nedenunder.

Fascinationen af Nasca-linjerne skyldes blandt andet, at forskerne ikke er sikre på, hvad de er blevet brugt til, og hvilken betydning de har haft. I 1968 udgav den schweiziske forfatter Erich von Däniken bogen Chariots of God, hvor han foreslog, at figurerne skulle hjælpe aliens til at lande på jorden. Bogen blev et hit.

Men arkæologerne giver ikke meget for von Dänikens forklaring. De mener, at nogle af figurerne kan have spillet en rolle i ritualer, da man har fundet massevis af knuste potteskår nær figurerne.

Andre figurer kan have været markører, der skulle gøre det lettere at finde vej i ørkenen.