En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Hidtil har man været af den overbevisning, at et sort hul skabt af en stjerne højst kunne have en bestemt masse.

Men den opfattelse skal nu til revurdering efter en ny opdagelse.

Indtil nu har man ment, at et sort hul, der opstår efter en stor stjernes kollaps i Mælkevejen, højst kan have en masse, der er 20 gange større end Solens. Og man mener, at der er omkring 100 millioner af slagsen i galaksen.

Men forskerne bag det nye studie mener nu, at de har opdaget et sort hul, der har en masse, der er mere end 70 gange så stor som Solens.

Det gigantiske rumfænomen har fået navnet LB-1 og befinder sig ifølge forskerne 15.000 lysår fra Jorden.

Ifølge pressemeddelelsen er forskerne selv overraskede over fundet.

-Sorte huller på sådan en størrelse burde slet ikke eksistere i vores glase ifølge de nuværende modeller af stjerners udvikling. Vi troede, at meget massive stjerner med den typiske kemiske opbygning i vores galakse ville sprede det meste af deres gas i stjernevinde efterhånden som de nærmer sig enden på deres liv.

-Derfor burde de ikke efterlade sådan en massiv rest. LB-1 er dobbelt så massiv, som vi troede, det var muligt. Nu må teoretikerne tage udfordringen op og forklare dens oprindelse, lyder det fra professor Liu Jifeng fra det nationale atronomiske observatorium i Kina.

Et sort hul er karakteriseret ved et rumfangsmæssigt relativt lille omfang, som har så stor masse og tyngdekraft, at intet kan undslippe - ikke engang lys. Sorte huller er ofte opstået efter en stjernes kollaps.

Selvom man mener, der er omkring 100 millioner sorte huller i vores galakse, har man kun observeret et fåtal, idet man typisk kun kan registrere et sort hul, når det opsuger gas fra en anden stjerne og dermed udsender en kraftig røntgenstråle, som er mulig at måle fra jorden.

Men ved den nye opdagelse har forskerne ved hjælp af et avanceret teleskop kaldet 'Large Sky Area Multi-Object Fiber Spectroscopic Telescope' (LAMOST) været i stand til at identificere stjerner, som er i kredsløb omkring et usynligt objekt, fordi stjernen er tiltrukket af objektets tyngdekraft. Det er dog stadig svært at finde sådanne stjerner, idet det kun er én ud af 1000 stjerner, man mener er i kredsløb om et sort hul.

Netop den metode blev brugt til at finde LB-1, idet man fandt en stjerne otte gange større end Solen, som kredsede rundt om det sorte hul af den nyopdagede størrelse.

Forskerne mener, at de seneste opdagelser betyder, at man skal undersøge de foreløbige modeller for sorte huller på ny, og at man er i færd med en 'renæssance' af forståelse af sorte hullers astrofysik.

Tusindvis af inaktive satellitter svæver rundt i rummet og udgør en trussel af katastrofale dimensioner.

Det mener formanden for Den Europæiske Rumfarts Organisation, Jan Wörner, som på et møde i Sevilla netop har betonet vigtigheden af at få ryddet op i rummet.

-Der er omkring 4500 satellitter i kredsløb om jorden. Kun de 1500 er aktive. Vi arbejder sammen med en række firmaer - blandt andet Airbus - på at få satellitterne fjernet. Rum-harpuner og net er blandt de redskaber, som skal bruges, forklarede Jan Wörner.

Videnskabsmænd har i årevis frygtet, at udtjente satellitter vil ramme aktive satellitter, som blandt andet kan betyde, at livsvigtig telekommunikation i hele verden kan bryde sammen. Hver gang, der sker et sammenstød i rummet, vil der blive spredt yderligere vragdele, som vil forøge risikoen for flere kollissioner.

-Vi har alle mulige vragdele flyvende rundt, og de udgør en meget stor fare, fastslog Jan Wörner.

Formanden efterlyste også rum-missioner, som skal indøve procedurer til at ødelægge eller afvise meteoritter. En proces som formanden sammenlignede med at spille billiard i rummet.

-Dinosauerne døde formentligt på grund af en meteorit. Vi ønsker ikke at uddø på grund af en meteorit, sagde Jan Wörner.

En hjort er fundet død i Thailand med syv kilo plastikposer og andet skrald i maven.

Det oplyser en kilde fra myndighederne, som samtidig advarer om skrald, der flyder i landets vand- og skovarealer.

Det sydasiatiske land er en af verdens største forbrugere af plastik, da thailændere ifølge nyhedsbureauet AFP gennemsnitligt bruger op mod 3000 engangsplastikposer hvert år.

Plastposerne kan være til at pakke street food ind, til takeaway-kaffe eller til at bære indkøb fra supermarkeder.

Ifølge kilder fra myndighederne blev den tiårige hjort fundet død i en nationalpark i Nan-provinsen - omkring 630 kilometer nord fra hovedstaden Bangkok.

En obduktion har afsløret "plastikposer i maven, hvilket er en af årsagerne til dens død", fortæller Kriangsak Thanompun, der er chef for det beskyttede område i Khun Sathan National Park.

Poserne i hjorten indeholdt kaffegrums, indpakning til kopnudler, skrald, håndklæder og undertøj ifølge billeder fra nationalparken.

Tabet af hjorten er "endnu en tragedie", siger chefen for nationalparken.

-Det viser, at vi er nødt til at tage det seriøst og begrænse (...) engangsplastik, siger Kriangsak Thanompun og opfordrer til, at der i stedet bruges naturvenlige produkter.

Fundet af hjorten sker, måneder efter at en syg dygong-unge, som er en søko-art, smeltede hjerter i Thailand, da den kæmpede for at komme sig, men døde af en infektion forværret af plastikstykker i dens mave.

Flere store butikskæder har bebudet, at de stopper med at uddele engangsplastikposer.

Hvis du nogensinde har været vild med ridning, så er der en vis sandsynlighed for, at dit værelse på et tidspunkt i din opvækst har været tilplastret med plakater af heste.

Det har du ikke nødvendigvis fra fremmede. Et nyt studie viser ifølge ScienceAlert, at hesten var stærkt overrepræsenteret, når vores forfædre skulle udsmykke deres vægge.

Og det har skabt undren.

For hvor din fascination for heste kan forklares med, at du måske selv har gået til ridning, så er hulemalerierne faktisk lavet tusindvis af år, før mennesket formåede at tæmme hesten og ride selv - noget, som ifølge tidligere forskning skete for omkring 5.500 år siden.

Hesten var heller ikke det dyr, som vores forfædre foretrak at jage, så hvad der helt præcist har skabt menneskets fascination for heste, det er svært at sige.

Georges Sauvet, der forsker i forhistorisk kunst ved Toulouse Universitet, har baseret sit studie på 4.700 tegninger fra hulemalerier i Spanien og Frankrig, som er mellem 12.000 og 30.000 år gamle.

Tegningerne afslører, at næsten 30 procent af alle de dyr, som optræder på de forhistoriske hulemalerier i Europa, er heste, mens der i mere end tre fjerdedele af de steder, hvor der findes hulemalerier, også er tegnet mindst én hest.

Georges Sauvet pointerer, at afbildningerne af hestene for det meste er blevet tildelt meget prominente pladser.

Sauvet vurderer, at hesten kan have fungeret som en slags mytisk figur for vores forfædre.

April Nowell, der er arkæolog ved University of Victoria i Canada, og som ikke har taget del i forskningen, mener dog ifølge ScienceAlert, at Sauvet med denne vurdering går lidt for langt.

Hun medgiver dog, at forskningen påviser en interessant tendens, selvom det på nuværende tidspunkt er svært at forklare, hvorfor vores forfædre har tegnet så mange heste.

Australiens måske mest velkendte dyr, koalaen, har det så hårdt for tiden, at dyrerettighedsorganisationen The Australien Koala Foundation har erklæret den for ’funktionel uddød’.

Det kommer som følge af voldsomme skovbrande i Australiens tørkeperiode, hvor det anslås, at mindst 1000 koalaer har måttet lade livet. Ifølge en artikel fra BBC, var der i maj 2019 omkring 80.000 koalaer tilbage i vildmarken.

Ydermere er 80 procent af pungdyrets habitat forsvundet i de massive skovbrande.

Det lave antal af koalaer og destruktionen af deres habitat betyder, at den næste generation af dyret vil være så hårdt sat for, at dens overlevelse i naturen vil være usandsynlig.

Koalaer lever hovedsageligt af eukalyptusblade, hvor en fuldvoksen spiser omkring et kilo af bladene om dagen.

Derfor er der også en risiko for, at de tilbageværende koalaer vil komme til at sulte, da eukalyptusbladene er gået til i brandene.

Den australske regering udarbejdede i 2016 en lov om beskyttelsen af koalaer, som dog aldrig blev vedtaget som lov.

Netop det lovforslag presser flere nu på for at få vedtaget. Det ville betyde, at koalaerne og deres habitat ville få en særlig beskyttelse.

Ydermere er mange private borgere begyndt at indsamle penge til forskellige indsatser for at redde dyret.

Arkæologer har fundet et højst usædvanligt begravelsesritual i Norge - og de ved faktisk ikke helt, hvad deres fund skal betyde. Så lad os begynde fra begyndelsen.

I slutningen af det 9. århundrede døde en vikingekvinde i byen Vinjeøra, som ligger cirka midt i landet.

Hun blev begravet i en fin kjole, som foran på brystet var lukket med flere store brocher i bronze. Derudover lå smykker, sakse - og et afhugget kohovede rundt om hende.

Ifølge forskerne tyder dette på, at hun ikke har været en hvem-som-helst.

Men nu bliver det mystisk: Vikingerne valgte ikke at begrave kvinden i en gravhøj. De åbnede i stedet en anden grav, hvor en mand hundrede år tidligere var blevet begravet i en stor båd.

Vikingerne placerede således den afdøde kvinde i en mindre båd og lagde den oven i den store. For derefter at lukke graven igen.

Arkæologerne ved NTNU Videnskabsmuseet i Trondheim, som har fundet graven, kalder det er mysterie. For hvem var manden og kvinden? Og hvorfor blev de begravet oven i hinanden - med hundrede års mellemrum?

Næsten alt træet fra bådene er rådnet væk, men de mange bådnitter, som holdt sammen på træet, lå stadig på deres oprindelige pladser. Og de viste forskerne, at der altså var tale om to forskellige både oven i hinanden.

»Jeg havde hørt om op til flere grave med både før, men jeg havde aldrig hørt om en båd, som blev begravet i en anden båd. Forhåbentlig er det muligt for os at undersøge DNA fra kranierne, så vi kan få mere information,« siger Raymond Sauvage, arkæolog ved NTNU Videnskabsmuseet.

Derudover har arkæologerne allerede studeret en af kvindens brocher, som indikerer, at hun oprindeligt kom fra Irland.

Manden i den store båd var blevet begravet med et spyd, et skjold og en bestemt type sværd. Det er gennem undersøgelser af disse, at forskerne kunne datere denne grav tilbage til det 8. århundrede.

Raymond Sauvage påpeger, at det nok ikke er tilfældigt, at manden og kvinden er blevet begravet sammen.

De har sandsynligvis været i familie med hinanden. Datidens vikinger fra Vinjeøra vidste nok med ret stor sikkerhed, hvor de havde begravet folk, fordi man havde overleveret informationen gennem generationer, forklarer Raymond Sauvage.

Udover de to både, som blev begravet oven i hinanden, og de interessante gravfund er forskerne også begejstrede over placeringen af selve graven - eller gravene.

Den er nemlig placeret på kanten af en af de største høje i området tæt på kanten af en klippe. Som en slags udkigspost ud over fjorden.

»Sammenhængen mellem de to bådgrave og sammenhængen mellem gravene og placeringen på højen er yderst interessant,« uddyber forskeren.