En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>
Forside » Posts tagged: AP1949

Forskere har fastslået årsagen til europæisk dynastis ansigtsdeformiteter

- Nyheder (Ekstern) af

Habsburgerne var et meget indflydelsesrigt dynasti i Europa gennem århundreder. Men i forsøget på at fastholde magten internt mellem spanske og østrigske konger og deres hustruer, blev ægteskaber arrangeret mellem familiemedlemmer. Og det førte til sidst til fyrsteslægtens fald i 1701, skriver The Independent.

Mens indavlen førte til alvorlige problemer som manglende fertilitet, bevirkede den også den berømte fremskudte Habsburgske hage, der karakteriserede en række af medlemmerne af slægten.

»Vi kan nu for første gang konkludere, at der er en sammenhæng,« udtaler professor Roman Vilas fra universitetet i Santiago de Compostela i Spanien.

I forbindelse med studiet, publiceret i Annals of Human Biology, lod forskerne 10 anerkendte ansigtskirurger gennemgå 66 malede portrætter af Habsburgere, der hænger på en række verdens mest berømte museer. Kirurgerne forsøgte at finde tegn på to ansigtskarakteristika: En fremskudt hage og en kombination af dominerende underlæbe samt markant næse.

Den mest fremtrædende Habsburgske hage blev fundet hos Philip IV, der var konge i Spanien til 1665. En dominerende underlæbe og markant næse sås blandt andet hos den britiske Charles II.

Omfanget af indavl indbefattede i alt flere end 6000 individer gennem mere end 20 generationer.

Habsburgerne var et af de mest indflydelsesrige kongehuse i Europa. Sidste medlem af den mandlige gren af dynastiet døde i 1740.

Forskerne bag undersøgelsen gør opmærksom på, at indavl stadig er et problem i moderne tid. Det gælder blandt andet nogle geografiske områder og blandt visse religiøse og etniske grupper.

»Habsburgdynastiet fungerer som en slags menneskeligt laboratorium på grund af den høje grad af indavl,« pointerer professor Roman Vilas fra universitetet i Santiago de Compostela.

Længste rejse, man har observeret: Tiger vandrer 1.300 kilometer for at finde en mage

- Nyheder (Ekstern) af

Hvor langt vil du gå for at finde en kæreste? Det udtryk er netop blevet sat i perspektiv.

I hvert fald har en tiger i Indien vandret cirka 1.300 kilometer de seneste 5 måneder, bare for at få mad og finde én at parre sig med.

Det er den længste rejse for en tiger, som nogensinde er blevet sporet. Tigeren fik sat en tracker på i februar måned, men fra juni begyndte den at vandre.

»Tigeren er formentlig på udkig efter et territorie, mad og en partner. De fleste af de potentielle områder for tigre i Indien er optagede, og nye tigre bliver nødt til at udforske mere,« udtaler seniorforsker Bilal Habib fra Wildlife Institute of India til BBC.

Tigeren, som kaldes C1, er blevet sporet til både at krydse gårde, floder og endda motorveje på sin lange færd.

Indtil videre er kun et menneske kommet til skade efter at have været i kontakt med tigeren, da en gruppe mennesker gik forbi et krat, hvor den lå og sov.

Ifølge BBC er den store udfordring for tigrene, at antallet af dyrene er steget i Indien, men deres levesteder er svundet ind, og der er ikke altid byttedyr.

Hver tiger kræver cirka en population på 500 byttedyr for at sikre en ordentlig opsparing i 'mad-banken' i dens territorie. Derfor må nogle søge andre levesteder i jagten på et bedre liv.

Et forhistorisk fund på landmands byggegrund koster dyrt

- Nyheder (Ekstern) af

En gravplads og syv huse fra Jernalderen har ikke bare sat en stopper for en jysk landmands byggeri af drømmelandejendommen, men fundet sender nu potentielt set også en kæmperegning i landmandens retning. Det skriver TV2 MidtVest.

Landmand Jonas Balleby købte i foråret en byggegrund ved Stoholm lidt uden for Viborg. Her gik han i gang med byggeriet af, hvad der skulle blive til et stort landbrug, men han nåede slet ikke så langt.

Under udgravningen af det område på grunden, hvor kostalden ifølge planen skulle stå, blev der i stedet fundet en forhistorisk gravsted og i alt syv huse fra Jernalderen.

Ifølge museumsloven er det lodsejeren, altså Jonas Balleby, som skal finansiere udgravningen. Og den regning lyder nu på 250.000 kroner, fortæller landmanden til TV2 MidtVest. Et beløb, han ikke har råd til at betale.

»Det er penge, jeg ikke kan låne. De kommer til at gå af den sparegris, som jeg allerede har brugt af. Vi havde sat lidt penge af, fordi vi havde hørt om, at sådan nogle situationer kunne opstå, men slet ikke i den størrelsesorden,« siger Jonas Balleby til mediet.

Han mener, at loven, som den er indrettet i dag, stiller lodsejerne i en uretfærdig situation, og at lovgivningen bør ændres.

Det synspunkt kan afdelingsleder ved Viborg Museum Kamilla Fiedler Terkildsen godt tilslutte sig. Hun henviser dog til den gældende lovgivning.

»Det er en politisk beslutning, der er blevet taget. Så det er den, vi administrerer efter. Det er selvfølgelig ikke det sjoveste i verden, men så er vores rolle jo så at gøre det hele så gnidningsfrit som muligt,« siger afdelingslederen.