Habsburgerne var et meget indflydelsesrigt dynasti i Europa gennem århundreder. Men i forsøget på at fastholde magten internt mellem spanske og østrigske konger og deres hustruer, blev ægteskaber arrangeret mellem familiemedlemmer. Og det førte til sidst til fyrsteslægtens fald i 1701, skriver The Independent.
Mens indavlen førte til alvorlige problemer som manglende fertilitet, bevirkede den også den berømte fremskudte Habsburgske hage, der karakteriserede en række af medlemmerne af slægten.
»Vi kan nu for første gang konkludere, at der er en sammenhæng,« udtaler professor Roman Vilas fra universitetet i Santiago de Compostela i Spanien.
I forbindelse med studiet, publiceret i Annals of Human Biology, lod forskerne 10 anerkendte ansigtskirurger gennemgå 66 malede portrætter af Habsburgere, der hænger på en række verdens mest berømte museer. Kirurgerne forsøgte at finde tegn på to ansigtskarakteristika: En fremskudt hage og en kombination af dominerende underlæbe samt markant næse.
Den mest fremtrædende Habsburgske hage blev fundet hos Philip IV, der var konge i Spanien til 1665. En dominerende underlæbe og markant næse sås blandt andet hos den britiske Charles II.
Omfanget af indavl indbefattede i alt flere end 6000 individer gennem mere end 20 generationer.
Habsburgerne var et af de mest indflydelsesrige kongehuse i Europa. Sidste medlem af den mandlige gren af dynastiet døde i 1740.
Forskerne bag undersøgelsen gør opmærksom på, at indavl stadig er et problem i moderne tid. Det gælder blandt andet nogle geografiske områder og blandt visse religiøse og etniske grupper.
»Habsburgdynastiet fungerer som en slags menneskeligt laboratorium på grund af den høje grad af indavl,« pointerer professor Roman Vilas fra universitetet i Santiago de Compostela.