En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

For et år siden sendte NASA deres Parker-rumsonde mod Solen. Rumsonden er allerede tættere på Solen, end noget andet rumfartøj har været før.

Nu har vi her på Jorden for første gang modtaget data fra Parker-rumsonden - data som omhandler observationer fra Solens ydre atmosfære, kaldet koronaen. Det skriver The Guardian ifølge Videnskab.dk, hvor du også kan se en fascinerende video af forskernes nye opdagelser.

Første data-sending byder på hints om, hvorfor Solens atmosfære er hundrede gange varmere end planetens overflade - og hvor de såkaldte solvinde kommer fra.

  • Dataen er spektakulær. Vi kan se de magnetiske strukturer, som koronaen er gjort af, og de fortæller os, at solvindene opstår i mindre huller i koronaen, forklarer fysiker ved University of California, Stuart Bale, til The Guardian ifølge Videnskab.dk.

Hidtil har forskere observeret solvindene fra Jorden, hvor man konkluderede, at der er en hurtig og en langsom solvind.

  • Den hurtige bevæger sig cirka 700 kilometer per sekund og kommer fra gigantiske huller i koronaen ved Solens poler,

  • Den langsomme bevæger sig med knap 500 kilometer per sekund, og hidtil har man ikke vidst, hvor den kom fra.

Parker-rumsonden har nu fundet ud af, at den langsomme solvind har sit udgangspunkt ved mindre huller i koronaen, som befinder sig omkring Solens ækvator.

Huller i koronaen er køligere og mindre kompakte områder, som tillader, at partikler kan passere og derved danne vindene.

Disse nye observationer blev gjort, da rumsonden befandt sig omkring 24 millioner kilometer fra Solen.

I løbet af de kommende seks år vil rumsonden, som er på størrelse med en personbil, bevæge sig stadig tættere og tættere på Solen. Ifølge planen vil den til slut være blot 6 millioner kilometer væk fra Solens overflade.

Det kan stadig lyde som en stor afstand. Men til sammenligning er det 7 gange tættere på, end hvad man tidligere har formået - nemlig med Helios 2-rumsonden i 1976.

-Jeg har aldrig set noget lignende før. Jeg har naturligvis set hundredvis af hulemalerier i denne region, men vi har aldrig set en sådan jagt-scene beskrevet.

Sådan lyder beskrivelsen af et eventyrligt fund på den indonesiske ø Sulawesi.

Manden med det store ord er arkæolog Adam Brumm fra Griffith University i Brisbane. Han er en del af en gruppe forskere, der har analyseret hulemaleriet, der efter sigende skulle være mere end 44.000 år gamelt.

Ifølge andre forskere i gruppen er det især bemærkelsesværdigt, at der optræder dyr på maleriet, ligesom det kunne tyde på de første tegn på religiøs tankegang. Men det er dog endnu ikke slået 100 procent fast, at der er tale om en fortælling.

'I Europa har 14.000 til 21.000 år gamle hulemalerier tidligere været beskrevet som de ældste historier i verden,' skriver forskerne i tidsskriftet Nature.

Det er dog ikke den ældste tegning, der nogensinde er fundet. Sidste år fandt en gruppe forskere et 73.000 år gammelt maleri i Sydafrika.

Arkæologerne har brugt en meget kompliceret metode for at anslå, hvor gammelt maleriet er.

Her analyserer de hulens kalksten nøje, og på den måde kan de slå fast, hvornår de første malerier blev malet.

Klimaforandringer og udledning af næringsstoffer truer iltindholdet i verdenshavene.

Sådan lyder den dystre prognose i en ny rapport.

Det er dårligt nyt for fisk som som tun, marlin og visse typer af hajer, mens det lover kronede dage for vandmændene.

Det er IUCN, den Internationale Union for Conservation of Nature, en organisation af 1.300 både statslige og ikke-statslige interesseorganisationer fra hele verden, der står bag det hidtil største studie af verdenshavenes tilstand.

Rapporten er netop blevet fremlagt på FNs klimatopmøde i Madrid.

Herhjemme er blandt andet Verdensnaturfonden, Danmarks Naturfredningsforening og Miljø- og Fødevareministeriet medlemmer af IUCN.

Prognoserne i rapporten er ikke optimistiske.

»Hvis vi løber tør for ilt, vil det betyde tab af natur, tab af biologisk mangfoldighed. Det er en glidebane mod slim og flere vandmænd,« siger Minna Epps fra IUCN.

Mens det har været kendt i årtier, at udledning af kvælstoffer, fra blandt andet landbrug og virksomheder, skaber iltsvind i vandet, så forudsiger forskere nu, at klimaforandringerne speeder iltmanglen yderligere op.

Mens der i 1960erne var 45 hav-steder, der havde problemer med iltsvind, så er der i dag kortlagt hele 700 steder, hvor iltindholdet i havene er så lavt, at dyre- og plantelivet lider.

naturen kan optage, det fører til drivhuseffekt. Jo flere drivhusgasser, des mere varme, hvilket får middeltemperaturen til at stige på Jorden - det giver klimaforandringerne.

Når temperaturerne stiger, er det havene, der absorberer varmen, men jo varmere havene bliver, des mindre ilt kan de indeholde.

Får vi ikke får styr på klimaforandringerne, forventes verdenshavene at have mistet tre til fire pct. af iltindholdet i 2100, ifølge forskernes prognose.

Planter kan på en måde tale!

Eller de kan i hvert fald noget, der kunne minde lidt om at råbe om hjælp.

Det tyder et israelsk studie på, som er foretaget af forskere i molekylærbiologi og planteøkologi fra Tel Aviv University.

Forskerne placerede mikrofoner ti centimeter fra tobaks- og tomatplanter og optog lyden. De fik sig en overraskelse.

For de fandt ud af, at planterne lavede 'hvin', på frekvenser som mennesker ikke kan høre.

Det skete især, når planterne var stressede på grund af vandmangel, eller hvis deres stilke blev beskåret.

I gennemsnit lavede tørkeramte tomatplanter 35 lyde i timen, mens tobaksplanter lavede 11. De planter, som ikke havde stress, lavede færre end én lyd i timen.

De ultralyde, som planterne udsendte, var på frekvenserne 20 til 100 kilohertz, hvilket betyder, at insekter og nogle pattedyr vil kunne høre det helt op til 5 meter fra planten, mens mennesker ikke kan.

»De her fund kan ændre måden, vi tænker om planteriget, som indtil nu har været betegnet som stille,« skriver forskerne fra Tel Aviv University i deres studie.

Studiet er endnu ikke offentliggjort i et videnskabeligt tidsskrift og er derfor heller ikke blevet peer-reviewed - bedømt af andre uvildige fagfæller.

Det betyder, at vi endnu ikke ved, om resultaterne fra undersøgelsen er gangbare.

Men hvis resultaterne viser sig at være rigtige, kan det i fremtiden måske betyde, at landmænd kan lytte til planterne og dermed forbedre dyrkelsen af afgrøder.

11 ting, du skal vide om sne