En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Nyt studie: Fortidsmennesker havde mere sex på kryds og tværs, end vi hidtil har troet

Vred minister om Andreas Mogensens lave rumchancer: »Det er helt uacceptabelt«

Ny dansk forskning: Jorden dannet 'ekstraordinært hurtigt'

Hvorfor brugte vores tidlige forfædre tid og kræfter på at ridse abstrakte mønstre ind i sten, strudseæg og andre genstande for omkring 100.000 år siden?

Det har hverken givet mad på bordet eller bedre livsvilkår. Til gengæld har anstrengelserne muligvis fungeret som en måde at styrke gruppens identitet på - ligesom når et fodboldhold eller politisk parti udvikler et logo.

Det konkluderer et nyt studie fra Aarhus Universitet, der har kombineret ældgamle arkæologiske fund med moderne kognitionsvidenskab.

Studiet er baseret på en række opsigtsvækkende arkæologiske fund som over en årrække er blevet gjort i to grotter i Sydafrika: Blombos Cave og Diepkloof Rock Shelter.

Gravearbejdet har med tiden gjort det muligt at kortlægge en serie mønstre i sten og strudseæg, der spænder over 40.000 år.

Da fundene stammer fra de samme to grotter, har de givet en unik mulighed for at undersøge, hvordan mønstrene og den symbolske adfærd, de er et udtryk for, udviklede sig.

»Her har vi et sammenhængende materiale, som, vi tænkte, kunne belyse, hvordan den symbolske adfærd hos mennesker har udviklet sig over lang tid,« siger Kristian Tylén.

»Ved at studere den symbolske adfærd forsøger vi at forstå, hvordan den menneskelige kognition fra den tid så ud. Udfordringen er at slå bro mellem de materielle fund og den menneskelige kognition,« tilføjer han.

Kristian Tylén forklarer, at der findes »et tomrum« mellem mønstrene og de kognitive processer, der har ligget til grund for dem. Det er det tomrum, han gerne vil forstå.

Hvis der var skriftlige eller sproglige kilder fra dengang, kunne man fylde tomrummet med forklaringer. Men det er der ikke.

At mønstrene er enormt abstrakte, gør det heller ikke nemmere at lave kvalificerede fortolkninger af dem.

»Der findes et hav af studier, der forsøger at svare på, hvad meningen kan være med de her mønstre fra stenalderen. Nogle siger, at vi ikke skal lægge så meget i det, og de bare er lavet, fordi man har syntes, at de var flotte. Andre mener, at det er kimen til det, der senere bliver sproglige tegn,« siger Kristian Tylén.

»Men hvordan kommer vi videre fra den diskussion? Det er det, vi forsøger at give et svar på med studiet her,« fortsætter han.

Det er dog til syvende og sidst umuligt at forstå præcist, hvad vores tidlige forfædre sad og grublede over, når de greb en skarp sten og begyndte deres kradse-arbejde.

»Vi er stadig langt fra at sige noget om stenaldermenneskets kognitive processer. Vores tilgang er indirekte, fordi vi kun kigger på moderne mennesker. Vores hjerner har undergået nogle kæmpe forandringer siden dengang, og det er en begrænsning ved vores studie,« påpeger Kristian Tylén.

Ifølge Kristian Tylén er hans metode dog den bedste tilgængelige måde at måle stenaldermenneskets kognitive processer på.

»Men vi er trods alt inde og se på kognitive processer forbundet med symbolsk adfærd, og det synes vi bringer os et lille skridt nærmere i vores forståelse af dem,« fortæller Kristian Tylén.

Han pointerer blandt andet, at de kognitive processer, de har målt på, er forholdsvis primitive, og de sandsynligvis ikke har undergået de allerstørste forandringer fra dengang til i dag.

Hvad gør isolation ved os?

9 polarfarere indvilligede i at blive forskningsobjekter efter 14 måneder i Antarktis. De opholdt sig på en afsidesliggende tysk forskningsstation, Neumayer III, drevet af Alfred Wegener Institute.

I mere end et år havde de næsten ingen kontakt med omverdenen. I vintermånederne er der nærmest ikke dagslys overhovedet, og temperaturen kryber helt ned til minus 50 grader.

De boede alle under samme tag og så de samme omgivelser hver eneste dag.

»Det var meget spændende at se den hvide ørken i starten. Men efterhånden blev det ensformigt,« siger Alexander Stahn ved Charité's Institute of Physiology til Science News.

Han var leder af studiet, der havde til formål at afdække mere om, hvilken effekt et ekstremt miljø har på hjernen.

Alexander Stahn og hans team tog MR-billeder af deltagernes hjerner, før de drog til forskningsstationen. 14 måneder senere tog de nye billeder.

I løbet af opholdet på forskningsstationen gennemførte deltagerne en række kognitive tests.

Der blev også taget blodprøver undervejs.

Det lod til, at ødemarken satte sit præg på polarfarernes hjerner.

Hjernemålingerne viste, at deres hjerner var skrumpet en smule efter opholdet. Det var især tydeligt i området gyrus dentatus i hippocampus.

Hippocampus er vigtig for hukommelse, gemme og hente minder, indlæring af nye oplevelser og sanseindtryk samt rumlig orientering.

Området var i gennemsnit blevet 7 procent mindre blandt polarfarerne.

Det svarede overens med nedgange af et bestemt protein, BDNF, som har betydning for blandt andet langtidshukommelsen, nervecellernes vækst samt forbindelserne mellem hjernecellerne.

Efter tre måneder var niveauet af proteinet var faldet blandt deltagerne. Halvanden måned efter opholdet på forskningsstationen var det stadig ikke tilbage på et normalt niveau.

En kontrolgruppe klarede efter perioden de kognitive prøver bedre end før, hvilket kan forklares af indlæringseffekten - altså effekten af at have prøvet en lignende test tidligere.

Polarfarerne klarede sig imidlertid ikke så godt som før, og især i forbindelse med to slags test havde de problemer: Test, som målte henholdsvis spatiale evner og selektiv opmærksomhed.

Spatiale evner handler om at være i stand til at skabe sig et mentalt billede med rumlige forhold. Et typisk eksempel fra intelligenstests er at forestille sig, hvordan en figur vil se ud, når den roterer.

Selektiv opmærksomhed handler om at være i stand til at koncentrere sig og ignorere irrelevant information.

Opholdet satte altså sine spor blandt deltagerne, der efterfølgende var knap så klarttænkende.

Forskerne skriver i studiet, at forandringerne i hjernen ligner det, man tidligere har set blandt mus, som lever i bur med kun en smule stimuli og social kontakt.

De mener, at det monotone miljø, som deltagerne levede i, kan være årsagen til forandringerne i hjernen.

De understreger dog, at det lave deltagerantal gør, at resultaterne bør tolkes med forsigtighed.

Lørdag 26. april 1986 eksploderede reaktor 4 på atomkraftværket ved byen Tjernobyl i det daværende Sovjetunionen.

Det blev den værste atomkraftulykke nogensinde, og sygdom og død blandt både dyr og mennesker fulgte i kølvandet på ulykken.

Men ud af ødelæggelsen voksede nyt liv. Allerede i 1990'erne opdagede forskere, at væggene på den eksploderede atomreaktor 4 var blevet dækket af sorte svampe.

Det er i sig selv en vild historie, at der findes liv under så ekstreme forhold. Men efterhånden som forskerne blev klogere på svampene, begyndte det at gå op dem, at historien var endnu vildere:

Svampene kunne ikke blot overleve på trods af den heftige radioaktive stråling ved Tjernobyl. Det så ud til, at de rent faktisk høstede energi fra strålingen.

I dag har flere uafhængige studier bekræftet, at svampene i Tjernobyl kan udnytte den radioaktive stråling til at vokse sig større.

Forskere kalder svampene for ‘radiotropiske,’ når de er i stand til at høste energi fra den slags stråling, der ellers kan være dødsensfarlig for mennesker og dyr.

»Det er en øjenåbner for mig. Det er virkelig spændende,« siger svampeforsker ved Københavns Universitet Bo Jensen, da Videnskab.dk præsenterer ham for historien om svampene fra Tjernobyl.

»Jeg vidste godt, at svampe kan leve under ekstreme forhold, men at de ligefrem kan høste energi fra radioaktiv stråling er overraskende og spændende.«

Tjernobyl-svampenes særlige evner har vakt så meget opsigt, at svampene er blevet sendt ud i rummet, for at forskere kan studere, hvordan de modstår farlig stråling.

Men hvordan i alverden kan svampene få noget positivt ud af en stråling, som er farlig og dødbringende for de fleste andre væsner?

Forskerne har fundet ud af, at svampenes evner skyldes pigmentet melanin - en gruppe stoffer, som blandt andet findes i menneskers hud, og som er med til at gøre vores hud brun, når den udsættes for sollys.

Masser af svampetyper indeholder melanin, og i Tjernobyl er det netop de melanin-holdige svampearter, som vokser sig helt tæt på atomreaktoren.

»Det ser ud til, at melanin gør svampene i stand til at høste energi fra strålingen. Lidt på samme måde, som når planter får energi fra Solens stråler,« siger Bo Jensen, som er lektor emeritus ved Biologisk Institut på Københavns Universitet.

Udenlandske medier er i disse dage oversvømmet med historier om, at svampene fra Tjernobyl er i stand til at ‘spise’ og leve af radioaktiv stråling. »Opdagelse af svampe i atomreaktor, som SPISER stråling,« lyder eksempelvis overskriften i det britiske medie Daily Express.

Ifølge svampeforsker Jens Christian Frisvad er denne fortolkning imidlertid overdreven.

»Det ser ikke ud til, at svampene kan overleve, hvis de kun får stråling. Ligesom mennesker og de fleste andre levende væsner er svampene nødt til at få fat på nogle kulhydrater for at kunne overleve. Men de får et ekstra skud energi fra strålingen, hvilket også er spændende,« siger professor Jens Christian Frisvad, som forsker i svampe ved Institut for Bioteknologi og Biomedicin på Danmarks Tekniske Universitet.