En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Ingeniører fra Stanford University i USA har taget et stort skridt på vejen mod mere praktiske elektriske biler.

Målet er, at bilerne skal kunne genoplade trådløst, mens de kører på magnetiske motorveje. Lidt ligesom de trådløse opladere, der findes til telefoner i dag.

Systemet er hurtigt nok til at sende strøm til en bil i høj fart. Overførslen af strøm sker nemlig på få millisekunder, hvilket kun er en lille del af den tid, det tager en bil i en fart af 115 km i timen at passere en meters opladningszone.

Britiske forskere vil undersøge, hvorfor covid-19 slår nogle ihjel, mens andre går fri

For næsten 1.000 år siden skete der en stor forandring i Jordens atmosfære. En stor sky af svovl-rige partikler formørkede himlen i månedsvis, måske endda år, før de landede på Jorden.

Vi kender til denne begivenhed, fordi forskere tidligere har boret i dybe islag og gletsjere på Grønland og hentet og analyseret iskerner, der viser et lag af svovl, som må stamme fra et vulkanudbrud.

Hidtil har forskere troet, at aflejringen af svovl stammede fra et stort vulkanudbrud fra den islandske vulkan Hekla i 1104. Men nu tyder ny forskning på, at det ikke kan være tilfældet.

Selvom de første moderne mennesker formentligt opstod for mere end 300.000 år siden et sted i Østafrika, gik der alligevel mere end 250.000 år, før de vandrede ind i Europa.

Men nu viser nye fund, at de måske kom til Europa en anelse tidligere, end forskerne først troede.

I Bacho Kiro-grotten i Bulgarien har forskere fundet en række knogler, som de ved hjælp af bevaret DNA har dateret til at være 47.000 år gamle. Det betyder, at tidspunktet for, hvornår man ellers troede, at homo sapiens ankom til Europa, rykkes tilbage med omkring 5.000 år.

Ud af Jupiters 79 kendte måner er Europa en af de måner, som forskere særligt er interesserede i, da den gemmer på vand.

Europa kan kendetegnes ved de brune 'ar', som løber på kryds og tværs af den flere kilometer tykke is, der dækker over et enormt ocean under overfladen - et potentielt hjem for levende organismer.

Forskere har tidligere mistænkt, at den frosne overflade ikke er tæt, og at store, vandspyende gejsere skulle pryde planeten Europas overflade.

Det bekræftes nu i et studie baseret på tidligere oplysninger fra satellitten Galileos rumrejse i år 2000 - opkaldt efter den italienske astronom Galilei Galileo, der tilbage i 1610 opdagede Jupiters fire større måner.

I kælderen på Aarhus Universitet har en forskergruppe igennem det seneste år haft travlt med at samle og bygge et nyt instrument. En såkaldt spektrograf, der kan afsløre intime detaljer om stjerner såsom deres alder og vægt.

Nu er spektrografen ankommet til Australien, hvor den er blevet koblet sammen med to nye teleskoper. Og Aarhus-forskerne er nu i fuld gang med at nærstudere nattehimlen for at teste og prøvekøre deres højteknologiske hjertebarn.

»Teleskoperne vil give os nogle helt exceptionelle data, fordi vi kan studere de samme stjerner i detaljen og over længere tid. Det kan vi bruge til at teste og forbedre vores modeller over, hvordan stjerner dannes og udvikler sig,« forklarer astronom Mads Fredslund Andersen på en skypeforbindelse fra Mt. Kent Observatoriet i Queensland, Australien.

Landmand var ude og grave i haven: Stødte på tusind år gammel båd

Ornitologer jubler: Syv storkepar er på rede i Danmark

Verdens højeste bjerg får 5G

700 millioner kilometer.

Det er afstanden fra Jorden til Jupiter. Alligevel har et observatorium på Hawaii taget et billede, hvor den fremmede planet står knivskarpt.

Teknikken, der har fanget det klare billede af solsystemets kæmpe, er kendt som Lucky Imaging (heldige billeder, red.).

Rotter smitter mennesker med hepatitis: Ingen ved hvordan

Forskere jubler over urin-cement

Overrasker forskere: Sådan holder koalaen sig hydreret