Her er billederne: Viser solen tættere på end nogensinde

Negative skudsekunder i sigte

Ny observation: Mærkværdige rum-cirkler får astronomer til at rykke sig i håret

Næsten 1.000 år gammelt katteskelet fortæller ny historie om menneskets forhold til kæledyr

Den globale opvarmning fortsætter med uformindsket styrke og kan – med 20 pct. sandsynlighed – i løbet af de næste fem år nå en temperaturstigning på 1,5 grader i forhold til den førindustrielle tid, fastslår FN’s meteorologiske organisation, WMO, i en ny rapport.

Det har fået mange klimaeksperter til at komme med nye advarsler om udviklingen og om en øget risiko for, at klimaforandringerne kommer helt ud af kontrol.

Så galt behøver det dog ikke at gå, siger én af Danmarks førende klimaforskere, professor Jens Hesselbjerg Christensen fra Københavns Universitet. Han understreger, at rigtig meget peger i den forkerte retning, men siger samtidig, at uforudsete ting pludselig kan ændre rigtig meget.

»Det er f.eks. rigtig længe siden, at vi har haft et alvorligt vulkanudbrud – det sidste var Pinatubo i Filippinerne i 1991. Det sænkede faktisk temperaturen på hele kloden med en halv grad i to-tre år. Tidligere har der været et par alvorlige vulkanudbrud hvert århundrede. Og der skal ikke så meget til, før det skubber rigtig meget ud af det spor,« påpeger Jens Hesselbjerg Christensen.

Når en vulkan går i udbrud, sender den enorme mængder svovlholdige gasser og CO2 op i atmosfæren, hvilket er med til at danne en slags naturligt skjold mod varmen fra solen. Et skjold, der er med til at begrænse den globale opvarmning.

Man kan også sende aerosoler op i atmosfæren – en form for såkaldt geoengineering – hvilket er ét af de kunstige greb, verdens lande kan benytte for at forsøge at bremse opvarmningen, ligesom man kan begynde at opfange CO2 fra atmosfæren og deponere den i undergrunden eller ude i havet, påpeger Jens Hesselbjerg Christensen, der dog samtidig siger, at han ikke er fortaler for geoengineering.

Den danske professor peger også på, at coronakrisen og nedlukningen af store dele af verden har fået udslippene af drivhusgasser til at falde markant, hvilket, set med klimabriller, trækker i den positive retning. FN’s miljøorganisation, Unep, har tidligere i en rapport slået fast, at den globale udledning af drivhusgasser hvert år frem til 2030 skal falde med 7,4 pct., hvis man skal nå målet om en maksimal temperaturstigning på 1,5 grader.

Under coronakrisen er udledningen mange steder – i en kortere eller længere periode – faldet med mere end 7,4 pct.

»Tilsvarende vil man, hvis verdensøkonomien falder fra hinanden, se, at udledningen af drivhusgasser vil falde kraftigt,« forklarer Jens Hesselbjerg Christensen.

Han peger dog samtidig på, at situationen på mange måder er kritisk...