NASA dropper navnet på 'Eskimo-nebula'
Hedebølge kan have givet den varmeste måling nogensinde på Jorden
Der var engang, hvor meteorologer brugte en simpel regnmåler til at måle, hvor meget nedbør der var kommet ned fra himlen.
Sådan er det ikke mere.
For cirka 10 år siden skrottede Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, sine sidste manuelle målestationer og indførte automatiske digitale målinger kombineret med komplicerede beregninger af nedbøren for de områder af landet, hvor man ikke direkte måler nedbøren.
DMI gik i forbindelse med omlægningen bl.a. fra at have 150 manuelle målere til 60 automatiske målere.
Nu mener man hos Aarhus Universitet og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, Geus, at DMI skyder langt under målet – de vurderer, at der kommer mellem 10 og 25 pct. mere nedbør i Danmark, end DMI’s tal viser.
Hvis vurderingen er rigtig, kom der i 2019 ikke 905 millimeter regn over Danmark – hvilket i øvrigt var en tangering af den hidtidige rekord – men mellem 996 og 1.132 millimeter – eller lige omkring eller et godt stykke over en meter nedbør.
DMI’s direktør, Marianne Thyrring, tager sagen alvorligt.
»Det er klart en alvorlig sag. Men vi kan ikke se, at der mangler vand i vores målinger. Faktisk er det sådan, at vi måler den stigning i nedbøren, som vi burde ifølge klimamodellerne. Dermed dog ikke sagt, at vi bare melder hus forbi,« siger Marianne Thyrring, der er i dialog med Aarhus Universitet og Geus for at finde den mulige fejl.
De to institutioner mener, at DMI ikke har haft en periode, hvor man både har lavet gamle og nye målinger for at sammenligne. Men det skete i 10 måneder, oplyser DMI. Desuden kommer Aarhus Universitet og Geus med alvorlige indvendinger i forhold til de nye målestationer og især deres placering:
»Reduktionen i nedbørsnettet har betydet, at der nu er relativt få nedbørsmålere i den centrale del af Jylland, Fyn og Sjælland (hvor det regner mest) og flest tættere på kysten (hvor det regner mindst) og omkring de store byer. Noget indikerer, at den type måler, der er anvendt i de centrale dele af landet, kan være den mest fejlbehæftede,« lyder det i notatet sendt fra Aarhus Universitet.
Særlig lugt kan være nøglen til at udrydde aggressive græshoppesværme i Afrika
Dinosaur diagnosticeret med kræftform, som mennesker lider af i dag