Ugens nyhed.

Et hold arkæologer i Norge har netop udgravet, hvad de selv betegner som »et enestående fund af en hedensk gudehov« - det vil sige et tempel, som skønnes at være fra den yngre jernalder eller måske fra den tidlige vikingetid.

Fundet af tydelige træstolper viser, at huset har været 14 meter langt og 7 meter bredt. Og herinde mener arkæologerne altså, at man har tilbedt Thor, Odin og andre nordiske guder.

Hvordan vil mennesket komme til at se ud om tusindvis af år?

Bliver vi højere? Får vi en større hjerne? Kommer vores hud til at se anderledes ud?

Menneskets fremtidige evolution er svær at forudse, men forskere kan allerede nu se, at der er enkelte anatomiske ændringer på vej.

Om få generationer kan den nyeste ‘tilføjelse’ til menneskets kroppe være en ekstra pulsåre i armene.

Forskere fra Flinders University og University of Adelaide i Australien har opdaget, at en pulsåre i underarmen, der tidligere forsvandt, mens fosteret lå sin mors mave, forekommer oftere og oftere hos voksne mennesker.

Vi elsker guld og vil gerne have mere, men for forskere er det omvendt:

Der er nemlig mere af det på Jorden og i Solsystemet, end vi kan forklare, påviser et nyt studie.

Da guld er et grundstof, kan det ikke skabes gennem en kemisk reaktion.

Det bliver derfor til gennem fusion, der er stærk nok til at binde 79 protoner og 118 neutroner sammen.

Den oftest foreslåede kilde til guld er sammenstød mellem neutron-stjerner, men studiet indikerer, at disse er for sjældne til at kunne have produceret det guld, vi kender til.

Smerterne ved vejrskiftet kan ramme de over 700.000 danskere, der lever med den mest udbredte kroniske sygdom i Danmark; Gigt.

Et studie på et hospital i Belfast har påvist, hvorfor smerterne kommer ved et vejrskifte. 133 medicinerede patienter med ledgigt indgik i studiet, hvor forskere undersøgte patienternes sygdomsaktivitet under forskellige temperaturer og skifte i vejret.

Studiet viste, at patienterne havde det bedst, når det var solskin og tør luft, men at de mærkede smerter og en forværring af ledgigten ved regn og kulde.

Den danske historie er fyldt med uopklarede mysterier, men nu er et af dem blevet løst.

I mere end 900 år har Knud Den Helliges jordiske rester ligget i et såkaldt helgenskrin i Odense Domkirke. Det samme gælder hans bror, Benedikt, og begge helgenskrin er i dag udstillet med glaslåg, så besøgende kan kigge ned til dem.

Ifølge historiske kilder blev begge brødre svøbt i og lagt på kostbare stoffer, da de blev lagt i deres relikvieskrin.

Og her kommer mysteriet ind i billedet:

Efter at have undersøgt nogle af tekstilerne konkluderer en række forskere, at Knud Den Helliges skrin ikke indeholder de dyrebare silkestoffer, han oprindeligt blev klædt i, men i stedet tyder det på, at han ligger med sin brors ligklæder.