627 millioner kroner.

Så meget betaler Den Europæiske Rumorganisation (ESA), for at der kan blive fjernet skrald fra rummet.

• Der er omtrent en million små vragrester, der cirkulerer om jorden. De skal fjernes for, at vi kan holde rummet rent, siger generaldirektøren for ESA, Jan Wörner på et virtuelt pressemøde tirsdag aften.

Det schweiziske firma ClearSpace er de heldige modtagere af den store sum. Firmaet har planer om at foretage rengøringen i 2025.

Så skal vi igen tælle ned til jul:

24 låger skal åbnes, kalenderlys skal brænde ned, plastikdimser skal pakkes ud, og tysk mælkechokolade skal pilles ud af pap og plast.

»Julekalendere i forskellige varianter har været med til at maksimere spændingen ved julen siden starten af 1900-tallet,« fortæller Caroline Nyvang, der er seniorforsker ved Dansk Folkemindesamling på Det Kongelige Bibliotek.

Her får du julekalenderens historie, som i høj grad også er historien om et land med stigende velstand.

Vi starter med at skrue tiden tilbage til slutningen af 1800-tallet:

Juleaften var endnu ikke blevet en familiefest. Den kristne højtid blev hovedsagelig fejret af herremænd, som i juledagene efter 24. december inviterede deres tyende (tjenestefolk) på julemiddage.

Først i starten af 1900-tallet begyndte selve juleaften 24. december at blive populær.

Op gennem århundredets første årtier blev fejringen af Jesus' fødselsdag efterhånden en traditionsrig fest i familiens skød hos de fleste danskere, som så småt begyndte at tælle ned til den store aften.

»Vi kender de første papkalendere med låger fra 1930’erne. Det var sandsynligvis en tradition, der kom fra England. I starten var julekalenderne forbeholdt overklassen,« siger Caroline Nyvang.

De første kalendere havde små vers under hver låge. Senere kom der julekalendere med små, malede billeder, som dem vi kender i dag.

Det store modtageanlæg, som hang over paraboldisken ved radioteleskopet Arecibo, er nu styrtet til jorden, skriver Science Alert.

»Vi kan bekræfte, at platformen faldt, og at der ikke er nogle meldinger om tilskadekomne,« siger Rob Margetta, talsmanden for National Science Foundation (NSF), ifølge Science Alert.

Kollapset kommer kun kort tid efter, at to af de støttekabler, som holdt det 900 ton tunge modtageanlæg oppe, knækkede.

Nøjagtig som ingeniørerne frygtede, da de vurderede, at observatoriet ville være for farligt at reparere, og at observatoriet derfor måtte lukke ned.

Ugens nyhed

Et nyt studie viser, at en blodprøve kan hjælpe med at forudsige Alzheimers. Forskere kalder opdagelsen for et potentiel gennembrud i bekæmpelsen af demenssygdommen.

Omkring 50 millioner mennesker på verdensplan lever med Alzheimers, som er en sygdom med en fremadskridende demens. På verdensplan udgør Alzheimers over halvdelen af alle demenstilfælde.

Der er forhåbninger om, at den nye metode vil føre til et gennembrud i kampen mod sygdommen.

Det antages af sygdommen skyldes en ophobning af proteiner i patientens hjerne. Enkelte af disse proteiner kan påvises i blodprøver.

Blodprøver kan vise, hvor koncentrerede de er, og dette er i studiet blevet anvendt til at diagnosticere sygdommen flere år før, de første symptomer viser sig.

De må komme et eller andet i maden ‘down under’ i Australien, for det viser sig, at flere af landets dyrearter er selvlysende, skriver ScienceAlert.

Efter forskere hos Western Australian Museum tidligere på måneden opdagede, at næbdyret har et blå-grønt skær, når det belyses med UV, har de haft travlt med at bestråle flere andre af museets eksemplarer:

Den spøjse vombat, som er et pungdyr, er blandt dyrene med nyligt opdaget ‘biofluorescens’ - det vil sige, at de afgiver lys når ramt af stråling med høj energi, som UV (ultraviolet).

Forskere i Thailand har gjort et opsigtvækkende fund: et næsten perfekt eksemplar af et hvalskelet, der er mellem tre og fem tusinde år gammelt.

Hvalknoglerne blev fundet i starten af november, cirka 12 kilometer inde i landet, vest for hovedstaden Bangkok ved byen Samut Sakhon. Det skriver BBC.

Der var havbund i området for flere tusinde år siden, for en stor del af området omkring Bangkok er et floddelta.

Eksperterne mener, at der er tale om skelettet af en brydeshval. Det 12 meter lange skelet kan forhåbentlig vise sig at være et vindue ind til fortiden og fortælle forskerne om den biodiversitet, der dengang var.