Det siger lidt om havets dybde og mystik, at et dyr på størrelse med en varevogn kan svømme uopdaget omkring frem til i dag.
Ikke desto mindre lader det til at være tilfældet.
Forskere fra Sea Shepherd Conservation Society (SSCS) hævder, at de har opdaget en hidtil ukendt hvalart i havet ud for Mexicos vestkyst.
Hvalerne gav lyd fra sig første gang i 2018, da et 'uidentificeret akustisk signal' blev opfanget nær San Benito-øerne i Stillehavet.
Selvom, at hunde basalt set forstår tale ligesom mennesker, har de ikke den samme evne til at opfatte de individuelle lydforskelle i ord, som vi har.
Ord er bygget op af sproglyde (kaldet ‘foner’), som kan ændre hele ordets betydning, hvis de skiftes ud, såsom forskellen mellem ‘male’ og ‘måle’.
Og de sproglyde, viser det sig, er hundene ikke særligt gode til at fange.
De ungarnske forskere bag studiet undersøgte hundenes hjerneaktivitet med en teknik kaldet ‘elektroencefalografi’, hvor elektroder tapes fast til hundenes hoveder, som måler elektrisk aktivitet.
En japansk rumkapsel returnerede (sidste, red) lørdag til Jorden med en helt særlig pakke.
Rumsonden Hayabusa2, som kapslen blev sendt fra, har været på en asteroide, hvor den har lavet en mindre sprængning for at indsamle materiale fra under overfladen på asteroiden.
Og det er første gang, at man har indsamlet stenprøver, der ikke blot er samlet på overfladen.
Det er blot anden gang, at man har indsamlet prøver fra en asteroide.
Hawaii-øerne i Stillehavet gemmer på et enormt ferskvandsreservoir i undergrunden.
Det viser en ny undersøgelse, som geofysikere fra University of Hawaii står bag.
Dybt under Hawaiis kyst løber ferskvand, der transporteres fra kanten af vulkanen Hualālai på Big Island og ned til reservoiret.
Friskvandsfloderne, der løber under Hawaii, er ifølge University of Hawaii 35 kilometer lange og indeholder omkring 3,5 kubikkilometer vand.
Så skal vi igen tælle ned til jul:
24 låger skal åbnes, kalenderlys skal brænde ned, plastikdimser skal pakkes ud, og tysk mælkechokolade skal pilles ud af pap og plast.
»Julekalendere i forskellige varianter har været med til at maksimere spændingen ved julen siden starten af 1900-tallet,« fortæller Caroline Nyvang, der er seniorforsker ved Dansk Folkemindesamling på Det Kongelige Bibliotek.
I sidste uge, hørte vi om julekalenderens historie.
Under 2. verdenskrig fra 1940-1945 opfandt danskerne endnu et redskab, som blev brugt til at tælle ned til juleaften: Kalenderlyset.
I de fem krigsår var vinteren ekstra mørk for danskerne: Den tyske besættelsesmagt krævede, at Danmark var mørklagt fra solnedgang til solopgang.
Alle husstande skulle dække vinduerne til, køretøjer måtte ikke have lys på, og gadelygter skulle være slukket.
»Indenfor blev lys i forskellige afskygninger opprioriteret. Vi ved, at man begyndte at producere kalenderlys under besættelsen. Der er også eksempler på, at folk har lavet deres egne ved at tegne streger på stearinlys,« siger Caroline Nyvang.
Uge 50: Ugens nyhed
Uge 48: Julen i år vil byde på guf til stjernekiggerne: Jupiter og Saturn vil stå på linje, eller være i konjunktion som det kaldes, fra 16. til 25. december, skriver ScienceAlert.
De to planeter vil være så tæt på hinanden på nattehimlen, at de for det blotte øje vil ligne én stærk lyskilde, på natten hvor de står tættest, 21. december.
»Konjunktion mellem disse to planeter er ret sjælden, og sker kun hvert 20. år eller deromkring,« fortæller astronom Patrick Hartigan fra Rice University, ifølge ScienceAlert.
»Men denne konjunktion er særligt sjælden, på grund af hvor tæt på hinanden planeterne vil se ud til at være. Du skal rejse hele vejen tilbage til daggryet 4. marts 1226, før at disse to himmelobjekter var i tættere konjunktion på nattehimlen.«