En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Astronomer har i et nyt studie kortlagt et netværk af usynlige strukturer af ‘rummotorveje’, baner skabt af samspillet mellem planeternes tyngdekraft, som objekter kan rejse langs, skriver ScienceAlert.

Langs disse baner kan objekter som asteroider og kometer rejse meget hurtigere gennem det interplanetare rum end normalt - i løbet af årtier, frem for de meget større tidsskalaer på op mod hundrede tusinder, eller endda millioner, af år, som det ellers kan tage.

Den globale opvarmning er langsomt i gang med at dræbe verdens koralrev, der lider i det varme vand.

Men nu har forskere gjort en opdagelse ud for Afrikas østkyst, der giver håb.

De har fundet et koralrev, der er upåvirket af de ødelæggende klimaforandringer.

  • Jeg er meget begejstret. Det giver os noget at håbe på. Gode nyheder i dystre tider, fortæller havbiolog Tim McClanahan til den britiske avis Guardian.

Listen over verdens dyr og planter skal opdateres.

Et forskerhold har været på en to uger lang ekspedition i Zongodalen i Bolivia, og her har de fundet 20 ukendte arter.

Zongodalen ligger ikke mere end 50 kilometer fra Bolivias hovedstad La Paz, men alligevel er området stort set uudforsket.

Forskerne fandt hugorme, frøer og sommerfugle, der aldrig er set før.

Til foråret - måske allerede i marts - kan en behandling mod covid-19 udviklet af danske forskere blive testet på mennesker.

Behandlingen foregår ved, at der inhaleres partikler, der slår virus og bakterier ihjel. Den har nu vist sig sikker i dyr.

Bag behandlingen står de to forskere postdoc Elin Jørgensen og professor Thomas Bjarnsholt fra Københavns Universitet.

Behandlingen har tidligere vist, at den kan nedkæmpe coronavirus i laboratoriet. Nu er det også sket i grise.

De inhalerede partikler giver immunforsvaret en hånd med at nedkæmpe infektioner i luftvejene.

»Ambitionen er, at den også skal kunne bekæmpe andre infektioner som lungebetændelse, influenza og tuberkulose.«

»Alle tre er sygdomme, som millioner af mennesker dør af hvert år på verdensplan,« siger de to forskere.

Aztekerne havde et syn på arkitektur, der næppe vil vinde indpas i dag.

De byggede tårne af menneskelige kranier, og et sådan har arkæologer nu fundet et nyt af i hjertet af en af verdens største byer, Mexico City.

Ikke færre end 119 kranier har de udgravet, skriver CNN.

Opdagelsen er gjort i pyramiden Templo Mayor, der tjente som et af hovedtemplerne i aztekernes hovedstad Tenochtitlán - det nuværende Mexico City.

Arkæologerne faldt over en anden del af det fem meter brede knogletårn i 2017, men det blev fundet et andet sted i området.

Der er dårligt nyt om hajer, desværre.

Den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN har opdateret sin rødliste over truede dyrearter, og her er der et nyt medlem i kategorien 'kritisk truet'.

Der er tale om en hajart, der på engelsk hedder lost shark (forvundet haj, red.), og hvis eksistens først blev opdaget i 2019.

Nu kan den allerede være udryddet, for bag betegnelsen 'kritisk truet' gemmer sig i virkeligheden betydningen 'muligvis udryddet'.

Teknologien bliver konstant bedre, og noget tyder på, at Tesla har en ny generation af superbatterier på vej, der potentielt kan holde til over 3,5 millioner kilometer.

Det er et forskerhold fra Dalhousie University i Canada, som i et samarbejde med Tesla, udvikler ny batteriteknologi.

I en video oplyser professor Jeff Dahn, at den nye generation af batterier vil kunne klare over 3,5 millioner kilometer i en almindelig elbil.

Ifølge Dahn kan batterierne oplades og bruges mindst 10.000 gange, hvilket med en rækkevidde på 350 km pr. opladning giver en samlet holdbarhed på 3,5 millioner kilometer.

Så skal vi igen tælle ned til jul:

24 låger skal åbnes, kalenderlys skal brænde ned, plastikdimser skal pakkes ud, og tysk mælkechokolade skal pilles ud af pap og plast.

»Julekalendere i forskellige varianter har været med til at maksimere spændingen ved julen siden starten af 1900-tallet,« fortæller Caroline Nyvang, der er seniorforsker ved Dansk Folkemindesamling på Det Kongelige Bibliotek.

I sidste uge, hørte vi om kalenderlysets historie.

I kølvandet på kalenderlysene kom pakkekalenderne, i takt med at danskerne fik flere penge mellem hænderne.

»Det forudsætter en vis velstand at kunne forlænge julen, så den varer en måned. Det havde man fået i 1950’erne og 1960’erne. Det blev muligt for den brede befolkning at give børn adventsgaver eller små pakker hver dag op til jul,« siger Caroline Nyvang og fortsætter:

»Nogle af de første pakkekalendere, vi kender, er hjemmestrikkede med små lommer til hver gave. I Sønderjylland satte man træsko i vinduet. Hvis børnene var uartige, lå der et stykke kul i træskoen om morgenen. Hvis de havde været artige, lå der en gave.«

I 1962 blev den første julekalender vist på DR. ‘Historier fra hele verden’ bestod af 24 afsnit med tegnefilm og optagelser af børn i fremmede lande.

Chokoladekalenderne ramte supermarkedernes hylder i 1980’erne, og i 1994 kunne voksne for første gang købe en skrabekalender fra Tips, fortæller Caroline Nyvang.

Siden er et utal af julekalendere kommer til.

»Det er et nyt fænomen, at der er så stort et udvalg som i dag. I tidligere tider, hvor man havde et mindre økonomisk råderum, end man har i dag, var det langt fra alle børn, der fik en julekalender,« slutter Caroline Nyvang.