Ugens nyhed.
»WHO har erklæret multiresistente bakterier som en af de største farer i den medicinske verden, fordi mange mennesker kan dø, når de ikke kan blive behandlet med antibiotika«.
Sådan siger adjunkt Kasper Nørskov Kragh fra Københavns Universitet, der sammen med en række forskere fra Danmark, Rotterdam, Madrid og Firenze har fundet frem til, at man med hjælp fra en ny teknik kan screene for effektive blandinger af flere typer antibiotika og derved behandle de resistente bakterier.
Teknikken betyder, at man i løbet af få timer hurtigt kan hjælpe patienter med svære infektioner.
Normalt kan det tage dagevis at finde den rette behandling, og så kan det være for sent.
Skal man tro videnskaben, er en flagermus årsag til den virus, der har plaget menneskeheden i snart et år.
Nu trækker verdens eneste flyvende pattedyr overskrifter på ny.
Men denne gang for noget positivt. Forskere har nemlig opdaget en hidtil ukendt flagermusart i det vestafrikanske land Guinea.
Det er et spektakulært dyr, siger Winifred Frick, der er forsker ved Bat Conservation International, i en pressemeddelelse.
Dens pels er lysende orange, og fordi dette afviger så meget fra andre flagermus, kunne vi hurtigt fastslå, at der var tale om en art, som ikke har været beskrevet før.
Hvert ottende efterår i Japan vrider tusindvis af tusindben sig op af skovmulden og bevæger sig over skinnerne, så togene må stoppe.
Nu har et halvtreds-år langt projekt fundet en forklaring på det underlige fænomen.
Tusindbenene gemmer sig under jorden de resterende syv år. Det tager dem nemlig så lang tid at gå fra æg-stadie til kønsmoden, lyder svaret.
Ny forskning af mutationer, der sker tidligt i fosterstadiet hos enæggede tvillinger, tyder på, at de måske er mere forskellige, end vi tidligere har antaget.
Som bekendt stammer enæggede tvillinger fra det samme æg, der splittes i to. Derfor mener man, de genetiske forskelle mellem tvillingerne er stort set fraværende.
Men forskning publiceret i Nature Genetics viser, at der i gennemsnit sker 5,2 mutationer i DNA'et hos tvillingerne. Hos 15 procent er det antal større, og det kan skabe forskelligheder i udseende eller sandsynligheden for at udvikle fysiske eller psykiske sygdomme.