En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Frem mod 2025 vil der komme mere end 80.000 flere ældre over 80 år. Det betyder, at der vil komme til at mangle omkring 15.000 medarbejdere på det kommunale ældre- og sundhedsområde om fem år.

Men det kan til dels afhjælpes, hvis flere deltidsansatte sosu-assistenter, -hjælpere og sygeplejersker arbejder en time mere om ugen. Sådan lyder konklusionen i en ny undersøgelse fra Kommunernes Landsforenings (KL) nyhedsbrev, Momentum.

Ifølge undersøgelsen arbejder 68 procent af sygeplejersker i dag på deltid. For sosu-assistenter er det 75 procent, mens det gælder for 81 procent af sosu-hjælpere. Hvis de deltidsansatte arbejder blot én time mere om ugen, vil det give i omegnen af 1700 ekstra årsværk, lyder det i undersøgelsen.
(Et årsværk svarer til én persons fuldtidsarbejde i et år.)

På den baggrund opfordrer KL’s formand for Løn- og Personaleudvalg, Michael Ziegler, nu kommunerne til at arbejde på at få flere medarbejdere til at gå op i tid eller arbejde på fuldtid. Michael Ziegler opfordrer samtidig kommunerne til at gøre fuldtid til det normale udgangspunkt for unge og nyuddannede, der ansættes på ældre- og sundhedsområdet.