Posts tagged: Atomenergi - BSNyt
En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Verdens første flydende atomkraftværk bugseres i næste uge gennem dansk farvand, da det skal transporteres fra den russiske by Sankt Petersborg til Murmansk, der ligger længere nord på i Rusland.

"Akademik Lomonosov", som det russiske kraftværket hedder, er ganske ufarligt, da det endnu ikke har nukleart brændsel om bord, oplyser Beredskabsstyrelsen.

Forsvarets Operationscenter forventer, at atomkraftværket sejler ind i dansk farvand ved Bornholm på onsdag. Lørdag forventes kraftværket igen at forlade dansk farvand nord for Skagen. Hos Forsvaret holder man øje med skibet rent rutinemæssigt, og her oplyses det ligeledes, at det er en "urisikabel affære".

"Akademik Lomonosov" får først nukleart brændsel om bord, når det ankommer til Murmansk. Først var planen at fylde atombrændsel på kraftværket inden rejsen, men i sommer droppede Rusland den idé.
De ændrede planer skyldtes især pres fra den norske regering, som var bekymret for, at det radioaktive værk blev slæbt op gennem Østersøen.

Kraftværket er mobilt, men det formår ikke at sejle ved egen drift, og skal derfor bugseres hele vejen.