En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

I november 2016 begyndte alarmklokkerne at ringe i Cuba. Amerikanske diplomater blev ramt af hovedpine, kvalme og tab af hørelse som følge af en vedvarende, høj lyd i deres hjem i Havana. Den mystiske og skadelige lyd blev anset som et muligt »sonisk angreb«.

En nærmere undersøgelse af de 22 ramte amerikanske diplomater afslørede efterfølgende tegn på hjernerystelser eller andre skader på hjernen. Det førte til spekulationerne omkring nye ukendte våben, der skulle have angrebet diplomaterne med lyd eller mikrobølger.

Fredag fremlagde to eksperter nye beviser i sagen, der slog fast, at lydene ikke var så mystiske alligevel. Forskerne konkluderede ud fra lydoptagelserne, der skulle have hjemsøgt og skadet de amerikanske diplomater, at lydene i virkeligheden kom fra fårekyllinger.

Forskerne Alexander Stubbs og Fernando Montealegre-Z fra hhv. Berkeley University i Californien og University of Lincoln i England har stået bag undersøgelsen af de mystiske lyde, som blev offentliggjort i The Associated Press. De er ikke i tvivl om, at lydende stammer fra fårekyllinger og ikke er lyden af et ukendt sonisk våben.

Den tidligere teori om, at lydene er kilden til skaderne, udelukker undersøgelsen. Den forklaring var fremsat af Douglas H. Smith, leder af Center for hjerneskade og udbedring ved University of Pennsylvania. Det var på baggrund af lægers undersøgelse af 21 syge amerikanske diplomater fra Cuba.

Til New York Times udtaler han, at det er muligt, at diplomaterne har hørt fårekyllinger, men at det vigtigste er at komme til bunds i, hvad der er sket i hjernen på patienterne og finde ud af, hvordan man kan behandle dem.

Cuba lægger op til markante samfundsændringer i en ny forfatning, som nationalforsamlingen i Havana debatterer denne weekend. Det enerådende kommunistparti har allerede godkendt reformudkastet, og når det er stemt gennem parlamentet, skal det blåstemples ved en folkeafstemning.

Privat ejendomsret, ægteskab mellem personer af samme køn samt et mål om at opbygge en socialistisk stat er blandt forslagene i udkastet. Den nuværende forfatning fra 1976 taler om at opbygge et "kommunistisk samfund", men det punkt er udeladt i udkastet. Den nye forfatning vil også anerkende udenlandske investeringer som en vigtig del af samfundsudviklingen.

Reformen lanceres bare tre måneder efter, at Miguel Díaz-Canel afløste Raul Castro som præsident. Den 86-årige Raul Castro trak sig som præsident i april. Men han er fortsat leder af kommunistpartiet og vil beholde den post indtil 2021. Castro er også formand for den kommission, der har udarbejdet forfatningsreformen.

Udkastet fastsætter også nye rammer for præsidentembedet. En præsident skal således være under 60 år, når vedkommende bliver valgt første gang og kan højst sidde i to femårige perioder i træk.

Cubanerne har søndag stemt ved et parlamentsvalg, der er et afgørende skridt på vej mod et farvel til en præsident ved navn Castro. De nye medlemmer af parlamentet får til opgave at vælge en efterfølger til den 86-årige Raul Castro, som træder tilbage i april.

Raul Castro overtog præsidentposten i 2006 fra broren Fidel Castro, som tog magten ved en revolution i 1959.
Cubas vicepræsident, Miguel Diaz-Canel, ventes at overtage posten.

Den cubanske valgproces er temmelig speciel. Der er en kandidat i hver valgkreds, og denne er på forhånd godkendt af regeringen.
Selv om der kun er en opstillet kandidat, er denne ikke sikret valg. For at vedkommende skal kunne opnå valg, skal denne have over 50 procent af stemmerne.
Flere end halvdelen af kandidaterne - 322 - er kvinder.

Det er frivilligt at stemme, men der ses skævt til folk, som ikke stemmer, og man regner med en valgdeltagelse på 90 procent. Otte millioner cubanere ventes at møde op for at ratificere de 605 kandidater.