Takket være Facebooks "minder", blev jeg mindet om, at jeg den 24. Januar 2017 postede jeg følgende på Facebook, som jeg i det store hele finder lige så relevant i dag, som da jeg skrev det for (i skrivende stund) to år siden.
Ifølge de politisk korrekte, eksisterer vi ikke. Det er nogenlunde den eneste konklusion jeg kan drage, efter at have fulgt de seneste måneders debat om hvad der er dansk(hed).
Det hele er faktisk meget enkelt. Der er nogle der mener at vi skal lukke alt og alle ind i vort land. At vi skal være multikulturelle, multietniske, og alt muligt. Og så er der nogle der mener, at vi skal værne om vores danskhed. Så langt så godt, sådan har det jo været i årevis.
I forbindelse med arbejdet med den fine nye Danmarkskanon var der nogle, mest de politisk korrekte, der var bange for at den ville blive brugt som en Danmarks Kanon, der skulle bruges til at skyde alle de fremmede ned med. De forstod overhovedet ikke hvad det gik ud på. De begyndte derfor på en masse ævl om, at der slet ikke eksisterer noget som helst der er "dansk", fordi alt hvad man kan pege på, som værende "dansk" også eksisterer andre steder. Danmark er ikke korrupt. Der er også andre lande der ikke er korrupte. I Danmark er der ligestilling mellem kønnene. Der er også andre lande med ligestilling. osv. osv. osv. Men det danske ligger i kombinationen og kvaliteten, og måden vi forholder os til det. Ellers kunne man argumentere at Porsche ikke eksisterer, fordi en Porsche har fire hjul, og et ret, og det har en gammel Østtysk Trabant også.
Vores sprog eksisterer så tilsyneladende heller ikke, fordi det er nært beslægtet med Norsk og Svensk, og har en del låneord fra både Tysk og Engelsk.
Problemet er naturligvis, at med den logik, eksisterer der ingen lande, ingen kulturer, ingen sprog, intet i hele verden.
Danmark var engang en mægtig magt. Vi blev påvirket fra alle hjørner af den (dengang kendte) verden, og det er hvad der har skabt os, vores kultur, vort sprog, og vort land). Danmark er blevet mindre siden dengang, men Danmark er også blevet mere åbent for påvirkning udefra, og på den måde har vi fortsat med at udvikle os. Men er det så ikke en god ting, at lade landet stå åbn for alle der har lyst til at slå sig ned? Nææ... Påvirkning udefra kan være positiv, men det kan også være negativ. Vi kan ikke altid helt undgå negativ påvirkning, men vi kan forsøge. Om ikke andet, kan vi da forsøge at vælge hvilke påvirkninger vi ønsker at tage til os, og hvilke påvirkninger vi helst vil være foruden.
For lidt over 100 år siden, var det kun 18% af befolkningen der havde stemmeret. Men da det ændrede sig, så kvinder, bønder, og andet godtfolk fik stemmeret, så begyndte der at ske ting og sager i Danmark. Mange af de ændringer betragter de fleste af os i dag som positive ændringer.
Når der så kommer folk, der ønsker at afskaffe demokrati, kvinders rettigheder, og mange andre af de fremskridt vi har oplevet, er det så ikke vores ret, at sige Nej Tak til den type udefrakommende påvirkninger? Uanset om de politisk korrekte kan lide det eller ej, så er vi danskere, med dansk sprog, og dansk kultur, i Danmark.
Folk der kommer her til landet skal som udgangspunkt tilpasse sig. De betyder ikke at de skal opgive deres rødder, men at de skal respektere folket og kulturen i det land de er kommet til. Har de så nogle værdier og kulturtræk vi kan få noget positivt ud af, at gøre dansk, så er det godt. Det er det der udvikler os. Men har de noget der trækker i en negativ retning, så er det lidt skidt, og så skal vi have lov til at fravælge det. Det gør os ikke til racister, det gør blot til ansvarlige danskere.
Hvad det vil sige at være dansker, er nok ikke så nemt at sætte ord på, når vi selv er det, midt i det. Rejser vi ud i verden, og ser på den, så begynder billedet at tegne sig tydeligere. Specielt hvis vi rejser lidt længere væk, frem for blot at tage på skiferie i Norge. Når du står midt i Karachi eller Beijing, så bliver det lettere at få øje på både de store forskelle der er, og de ofte lige så store ligheder. Så ser man at selvom vi har meget tilfælles, så har vi også meget der definerer os.
Vi ser dog stadig ikke os selv, vi ser "de andre". Taler vi der i mod med nogle af tilflytterne, og lytter vi til dem, så får vi mulighed for at se os selv. Ikke direkte, men gennem deres øjne. Danskhed er så pludseligt noget helt andet, end det vi måske selv har tænkt på som værende ”dansk”. Så kan det være de små ting, som vi selv tager som en selvfølge.
Danskhed er så lige pludselig at kvinder kan gå igennem en mørk park, midt om natten, helt uden at blive voldtaget. At politiet ikke samler dig op uden grund, og banker dig nede i politigårdens kælder. At demokratiet ikke forsvinder i et kaos af valgfusk og korruption, når man kradser lidt i overfladen. At kvinder ikke forventes at stå klar med maden, når manden kommer fra arbejde, men i stedet kan få børnene passet, og tage på arbejde.
Alt dette, og meget mere, er faktisk dansk, og det er helt ok at passe på det. Det gør os faktisk ikke til racister. Det gør os til danskere.
Tak fordi du gad tage dig tid til at læse det til ende :-)