Til efteråret åbner en ny multireligiøs gravplads ved Nordre Kirkegård i Kolding. Den nye gravplads er et resultat af en stigende efterspørgsmål på gravpladser for dem, der ikke tilhører den danske folkekirke. Det gælder særligt fra muslimer.

Men på trods af at efterspørgslen primært kommer fra muslimer, vil formanden for Koldings Kirkegårde, Henry Johnsen Ebsen, ikke være med til at lave særskilte områder for muslimer på den nye kirkegård. Og det er et problem, siger imam i Aabenraa, Kaseem Rachid, til Kristeligt Dagblad.
»For muslimer er det vigtigt ikke at blive begravet sammen med folk fra andre trossamfund. Det betyder ikke, at vi skal have vores egen kirkegård, men der skal være en klar adskillelse mellem muslimer og de andre, for eksempel ved at plante en lille hæk. Er afsnittet ikke afgrænset, kan muslimerne ikke bruge det.«

Hamlaoui Bahloua, der har fungeret som tolk og talerør for en række danske imamer, forklarer til avisen, at imamerne har haft den opfattelse, at man med multireligiøs gravplads mente, at f.eks. både sunni- og shiamuslimer kunne ligge i samme sektion. En pointe, som Bahloua også mener, er blevet forelagt på møder med kirkegårdsbestyrelsen.

Den opfattelse kan Henry Johnsen Ebsen ikke genkende, og han finder det ærgerligt, hvis muslimer ikke vil benytte sig af det nye tilbud. Henry Johnsen Ebsen fortæller til Kristeligt Dagblad, at den nye gravplads er en multireligiøs en af slagsen, og derfor skal der ikke være separate afsnit til forskellige trosretninger.

Verdens første flydende atomkraftværk bugseres i næste uge gennem dansk farvand, da det skal transporteres fra den russiske by Sankt Petersborg til Murmansk, der ligger længere nord på i Rusland.

"Akademik Lomonosov", som det russiske kraftværket hedder, er ganske ufarligt, da det endnu ikke har nukleart brændsel om bord, oplyser Beredskabsstyrelsen.

Forsvarets Operationscenter forventer, at atomkraftværket sejler ind i dansk farvand ved Bornholm på onsdag. Lørdag forventes kraftværket igen at forlade dansk farvand nord for Skagen. Hos Forsvaret holder man øje med skibet rent rutinemæssigt, og her oplyses det ligeledes, at det er en "urisikabel affære".

"Akademik Lomonosov" får først nukleart brændsel om bord, når det ankommer til Murmansk. Først var planen at fylde atombrændsel på kraftværket inden rejsen, men i sommer droppede Rusland den idé.
De ændrede planer skyldtes især pres fra den norske regering, som var bekymret for, at det radioaktive værk blev slæbt op gennem Østersøen.

Kraftværket er mobilt, men det formår ikke at sejle ved egen drift, og skal derfor bugseres hele vejen.

For bare et par år siden oplevede Danmark en hidtil uset flygtningestrøm, der både vandrede langs den sønderjydske motorvej og klemte sig med et tog for at komme ind i landet. Med sig havde de håbet om at kunne søge asyl. Men nu kan nogle af dem være på retræte.

Inden for de seneste par dage har tysk politi nemlig stoppet godt 40 afviste asylansøgere fra Danmark i toget på vej mod Flensborg.
»I weekenden stoppede vi 27 afviste asylansøgere, og der går ikke en dag, uden at vi opdager asylansøgere, der forsøger at rejse ind i Tyskland via tog fra Danmark, og som ikke har de nødvendige papirer med sig,« sagde en talsmand for forbundspolitiet i Flensborg, Hanspeter Schwartz.

Talsmanden forklarede yderligere, at det tyske politi jævnligt tager stikprøver i togene, og nævnte bl.a., at det på bare en enkelt dag havde stoppet 11 afghanske drenge og mænd i tre forskellige tog. Men da de hverken havde gyldige pas eller opholdstilladelse med sig, måtte de en tur forbi politistationen til afhøring.

Nogle ville måske mene, at det er en anelse spøjst, at Tyskland nu har fået så travlt, med at kontrollere de indrejsendes papirer, når nu det ellers ikke er noget de plejer at gøre. De samme personer har jo været på vej igennem Tyskland én gang før - da de skulle nordpå - og dengang blev de ikke kontrolleret. Nu hvor de så er på vej sydpå, så bliver de stoppet...

-Danerne er kendetegnet ved at være et særligt hurtigt folkeslag, (...) men de er dog ikke helt så kloge som deres naboer i syd, sakserne.
Cirka sådan lyder en ikke udelukkende smigrende beskrivelse af beboerne på de danske breddegrader i et gotisk skrift udfærdiget i den norditalienske by Ravenna omkring år 700.

Forfatterens navn er ukendt. Skriftet kendes blot under sit latinske navn Ravennatis Anonymi Cosmographia.
Men faktisk angiver forfatteren en langt ældre kilde - tre lærde gotere, som han efter al sandsynlighed har oplysningerne om danerne fra.

Det er interessant, fordi det med ét slag rykker oplysningerne 200 år bagud i tid. Dermed er der tale om den ældste kendte omtale af dansk identitet. Det konkluderer historikeren Kasper H. Andersen, postdoc ved Aarhus Universitet.

Han har netop i en artikel i arkæologitidsskriftet Skalk beskrevet, hvordan han ved at granske gotiske skrifter i Ravenna formåede at rykke den nedskrevne beretning om danerne tilbage til goterkongen Theoderik den Stores hof i årene mellem år cirka 470 og kongens død i 526.
Det er en smule tidligere end den hidtil ældste kendte kilde til betegnelsen danere, en kort tekst af historikeren Jordanes fra 554.

Klubben af lande, der bakker Danmark op i kampen om børnechecken i EU, vokser sig større. Senest har Holland meldt sig ind.

Danmark har længe arbejdet for at ændre EU's regler, så ydelsen kan sænkes, hvis modtagerens børn bor i udlandet, hvor det er billigere at leve end i Danmark.
Det gælder eksempelvis i Rumænien, påpeger ministeren. Her har den danske børnecheck en værdi, der er tre gange så stor, som den er i Danmark, vurderer han.

Tal fra Skatteministeriet viser, at omkring 5000 danske børnechecks blev sendt til andre EU-lande i 2013 til en pris af 88 millioner kroner.
Ud over Holland og Tyskland bakker også Irland og Østrig op om det danske synspunkt.

For danskere gælder der helt andre regler. Her gælder det at "Både barn og modtager skal bo og opholde sig i Danmark". Sjovt nok stilles lige netop dette krav ikke til europærer, hvilket ellers ville kunne løse børnecheck-problemet.

Formanden for de tyske socialdemokrater, Martin Schulz, opfordrer på SPD's kongres torsdag til, at der skrives en ny forfatning for Europas Forenede Stater. De medlemslande, der ikke vil skrive under, må forlade EU. Det siger han i sin tale til de delegerede.

Han mener, den nye traktat skal være færdig senest i 2025.
- Denne forfatningstraktat skal så fremlægges i alle medlemsstater. De, som ikke er enige, skal automatisk forlade EU, lyder hans idé.

Han mener, at et forenet Europa skal sørge for sikkerhed både internt og ude i verden. Det skal kunne varetage skat og pengepolitik, asylpolitik og udviklingshjælp.