I Kina er to byer i området omkring Shanghai i forhandlinger om at få lov til at lave en kopi af Randers centrum i fuld størrelse. Hele byen forventes at stå færdig inden udgangen af 2020.

Den lidt utraditionelle eksportopgave med at lave en kinesisk kopi af midtbyen i Randers tog sin begyndelse tidligere i år, da det kinesiske firma "Andersen Paradise" meddelte, at man syntes så godt om bymidten i den jyske by, at man ville kopiere den.

I løbet af året er man kommet så vidt, at konkrakten nu er ved at blive underskrevet, og herefter kan forarbejdet med at tage billeder af hele midtbyen fra alle tænkelige vinkler, så arkitekterne kan gå i gang med at kopiere Randers og bygge byen op igen i Kina.

Håbet er, at den tro kopi af Randers' bymidte, der skal bo et sted i Kina, kan skaffe mere turisme, styrke byens image og skubbe erhvervssamarbejdet med det store land i den rigtige retning.

Firmaet bag Randers-kopien har indgået aftaler med flere kinesiske byer om at lave oplevelsesbyer under navnet "Danish Town Project". Projekterne bliver finansieret af den kinesiske regering og "Andersen Paradise".

Også en del af Venedig, London samt landsbyer fra bl.a. Østrig, Schweiz, Sverige og Holland er blevet kopieret af kineserne. Uden for Shanghai kan man bl.a. finde byen Luodian, som ligner den svenske by Sigtuna.

En sag om 16 filippinske chauffører, som arbejdede og levede under kritiserede forhold hos Kurt Beier Transport, skaber røre i Filippinerne. Her vil senatet nedsætte en undersøgelse, der skal se nærmere på social dumping af filippinere, der arbejder i udlandet.

Det er senator Joel Villanueva, der står i spidsen for undersøgelsen og skal se sagen nærmere an. Han definerer social dumping som en praksis, der finder sted, når "multinationale og højtlønnede lande søger at nedsætte deres driftsomkostninger og undgå juridiske begrænsninger ved at ansætte underentreprenører fra lande med lavere gennemsnitsløn".

På flere billeder fra en lejr i Padborg fik man indtrykket af kummerlige forhold, og samtidig kom det frem, at flere af de filippinske chauffører blev betalt helt ned til 15 kroner i timen.
Firmaet bliver efterforsket for menneskehandel, og politikere fra flere partier har kritiseret forholdene.

Der skal graves noget dybere i statskassen i de kommende år, når der skal betales for Danmarks medlemskab af EU. Finansministeriet regner med, at det danske EU-bidrag vil komme til at koste 2-3 mia. kroner mere netto i gennemsnit om året i 2021-2027. Det fremgår af et svar til Folketingets Europaudvalg.

Det er Enhedslistens Søren Søndergaard, der har rejst spørgsmålet om de danske EU-udgifter. Han kalder det uacceptabelt, hvis Danmark skal betale mere.
”Vi må gøre det klart fra Folketingets side, at Danmark ikke har til sinds at godkende et nyt EU-budget, hvor det danske bidrag stiger. EU må kigge på sine udgifter og koncentrere sig om sine kerneopgaver. Når indtægterne falder, fordi Storbritannien forlader EU, må man sænke udgifterne,” siger Søren Søndergaard

Præcis hvor stor ekstra-regningen bliver, afhænger af flere ting. EU-budgettet for 2021-2027 er ikke forhandlet på plads endnu, og der er heller ikke en aftale på plads om Storbritanniens udtræden af EU. Og det er især det sidste, der koster, forklarer Finansministeriet.

Danmark betaler i dag ca. 20 milliarder kroner brutto om året til EU, hvoraf ca. halvdelen kommer retur, det meste som landbrugsstøtte.

Nu er en ny erklæring på vej med yderligere indskrænkninger af Folketingets handlefrihed, når det gælder indvandring.

Der er tale om den såkaldte Marrakesh-erklæring. Den er blevet til på initiativ af Marokkos regering, og blev den 2. maj i år i al stilhed vedtaget i Marrakesh af en lang række landes udenrigs- og integrationsministre.

“Lette ordnet, sikkert, regelmæssig og ansvarlig migration og mobilitet for mennesker, herunder gennem implementering af planlagte og velforvaltede migrationspolitikker “.
Eller sagt på en anden måde, så forpligter de lande, som efter vedtagelsen i Marrakesh underskriver erklæringen, sig til at modtage indvandrere fra især nordafrikanske lande.

Den indvandring skal ifølge erklæringen ske under:
”En menneskerettighedsbaseret tilgang: De gennemførte aktioner vil bidrage til fuld respekt for flygtninges og migranters menneskerettigheder og værdighed uanset deres migrationsstatus. Der vil blive lagt særlig vægt på spørgsmål om køn og beskyttelse af indvandrere i sårbare situationer, herunder især kvinder og børn.”

De europæiske befolkningers stigende modstand mod masseindvandringens konsekvenser i form af blandt andet parallelsamfund og stigende kriminalitet samt kulturel udhuling skal ifølge traktaten bekæmpes. I erklæringen kaldes det i politisk korrekt terminologi: ”Øget opmærksomhed mod kampen mod fremmedhad, racisme og diskrimination,” og her hedder det:
”Partnere vil gøre en indsats for at bekæmpe disse fænomener og fremme en afbalanceret fortælling om migration og diasporas (spredning af befolkningsgrupper, red.), baseret på fakta og fremhæve deres positive bidrag til udvikling af samfund i oprindelses-, transit- og bestemmelseslande.”

En global territoriekamp er undervejs. Over de seneste tre årtier har global opvarmning fået den arktiske is til at smelte. Og selvom de fleste ser det som en katastofe, er der altså fem arktiske nationer, der kan få noget ud af det. Som mere af isen smelter, er der nemlig fem lande, der omgiver Nordpolen, der ved et nyt hav kan se frem til nye handelsruter og naturressourcer.

Ifølge det engelske Royal Institute of International Affairs er det nye arktiske hav fyldt med uopdagede naturressourcer. Det inkluderer olie og naturgas, men derudover også mineraler som guld, zink, nikkel og platin. Og selvom disse ressourcer alle er svært tilgængelige, gør global opvarmning nu opgaven lidt lettere for de arktiske nationer.

Under international lovgivning kan hvert land gøre krav på hav op til 370 kilometer ud fra sin kyst. Derudover er det frit lejde, hvis et land altså kan bevise over for FN, at den ydre zone tilhører dem. Indtil videre har kun Island og Norge gjort krav på ydre zoner, der er blevet godkendt.
Problemet opstår derimod, når landes krav på nyt territorium overlapper. Rusland, Danmark og Canadas krav overlapper nemlig hinanden, og ingen af kravene er derfor blevet godkendt endnu.

Også Kina vil have en bid af kagen. Selvom landet ikke har territorier i den arktiske region, vil Kina have sin internationale og 6000 kilometer lange handelsrute til at skyde igennem den arktiske region.

Til efteråret åbner en ny multireligiøs gravplads ved Nordre Kirkegård i Kolding. Den nye gravplads er et resultat af en stigende efterspørgsmål på gravpladser for dem, der ikke tilhører den danske folkekirke. Det gælder særligt fra muslimer.

Men på trods af at efterspørgslen primært kommer fra muslimer, vil formanden for Koldings Kirkegårde, Henry Johnsen Ebsen, ikke være med til at lave særskilte områder for muslimer på den nye kirkegård. Og det er et problem, siger imam i Aabenraa, Kaseem Rachid, til Kristeligt Dagblad.
»For muslimer er det vigtigt ikke at blive begravet sammen med folk fra andre trossamfund. Det betyder ikke, at vi skal have vores egen kirkegård, men der skal være en klar adskillelse mellem muslimer og de andre, for eksempel ved at plante en lille hæk. Er afsnittet ikke afgrænset, kan muslimerne ikke bruge det.«

Hamlaoui Bahloua, der har fungeret som tolk og talerør for en række danske imamer, forklarer til avisen, at imamerne har haft den opfattelse, at man med multireligiøs gravplads mente, at f.eks. både sunni- og shiamuslimer kunne ligge i samme sektion. En pointe, som Bahloua også mener, er blevet forelagt på møder med kirkegårdsbestyrelsen.

Den opfattelse kan Henry Johnsen Ebsen ikke genkende, og han finder det ærgerligt, hvis muslimer ikke vil benytte sig af det nye tilbud. Henry Johnsen Ebsen fortæller til Kristeligt Dagblad, at den nye gravplads er en multireligiøs en af slagsen, og derfor skal der ikke være separate afsnit til forskellige trosretninger.

Verdens første flydende atomkraftværk bugseres i næste uge gennem dansk farvand, da det skal transporteres fra den russiske by Sankt Petersborg til Murmansk, der ligger længere nord på i Rusland.

"Akademik Lomonosov", som det russiske kraftværket hedder, er ganske ufarligt, da det endnu ikke har nukleart brændsel om bord, oplyser Beredskabsstyrelsen.

Forsvarets Operationscenter forventer, at atomkraftværket sejler ind i dansk farvand ved Bornholm på onsdag. Lørdag forventes kraftværket igen at forlade dansk farvand nord for Skagen. Hos Forsvaret holder man øje med skibet rent rutinemæssigt, og her oplyses det ligeledes, at det er en "urisikabel affære".

"Akademik Lomonosov" får først nukleart brændsel om bord, når det ankommer til Murmansk. Først var planen at fylde atombrændsel på kraftværket inden rejsen, men i sommer droppede Rusland den idé.
De ændrede planer skyldtes især pres fra den norske regering, som var bekymret for, at det radioaktive værk blev slæbt op gennem Østersøen.

Kraftværket er mobilt, men det formår ikke at sejle ved egen drift, og skal derfor bugseres hele vejen.

For bare et par år siden oplevede Danmark en hidtil uset flygtningestrøm, der både vandrede langs den sønderjydske motorvej og klemte sig med et tog for at komme ind i landet. Med sig havde de håbet om at kunne søge asyl. Men nu kan nogle af dem være på retræte.

Inden for de seneste par dage har tysk politi nemlig stoppet godt 40 afviste asylansøgere fra Danmark i toget på vej mod Flensborg.
»I weekenden stoppede vi 27 afviste asylansøgere, og der går ikke en dag, uden at vi opdager asylansøgere, der forsøger at rejse ind i Tyskland via tog fra Danmark, og som ikke har de nødvendige papirer med sig,« sagde en talsmand for forbundspolitiet i Flensborg, Hanspeter Schwartz.

Talsmanden forklarede yderligere, at det tyske politi jævnligt tager stikprøver i togene, og nævnte bl.a., at det på bare en enkelt dag havde stoppet 11 afghanske drenge og mænd i tre forskellige tog. Men da de hverken havde gyldige pas eller opholdstilladelse med sig, måtte de en tur forbi politistationen til afhøring.

Nogle ville måske mene, at det er en anelse spøjst, at Tyskland nu har fået så travlt, med at kontrollere de indrejsendes papirer, når nu det ellers ikke er noget de plejer at gøre. De samme personer har jo været på vej igennem Tyskland én gang før - da de skulle nordpå - og dengang blev de ikke kontrolleret. Nu hvor de så er på vej sydpå, så bliver de stoppet...

-Danerne er kendetegnet ved at være et særligt hurtigt folkeslag, (...) men de er dog ikke helt så kloge som deres naboer i syd, sakserne.
Cirka sådan lyder en ikke udelukkende smigrende beskrivelse af beboerne på de danske breddegrader i et gotisk skrift udfærdiget i den norditalienske by Ravenna omkring år 700.

Forfatterens navn er ukendt. Skriftet kendes blot under sit latinske navn Ravennatis Anonymi Cosmographia.
Men faktisk angiver forfatteren en langt ældre kilde - tre lærde gotere, som han efter al sandsynlighed har oplysningerne om danerne fra.

Det er interessant, fordi det med ét slag rykker oplysningerne 200 år bagud i tid. Dermed er der tale om den ældste kendte omtale af dansk identitet. Det konkluderer historikeren Kasper H. Andersen, postdoc ved Aarhus Universitet.

Han har netop i en artikel i arkæologitidsskriftet Skalk beskrevet, hvordan han ved at granske gotiske skrifter i Ravenna formåede at rykke den nedskrevne beretning om danerne tilbage til goterkongen Theoderik den Stores hof i årene mellem år cirka 470 og kongens død i 526.
Det er en smule tidligere end den hidtil ældste kendte kilde til betegnelsen danere, en kort tekst af historikeren Jordanes fra 554.

Klubben af lande, der bakker Danmark op i kampen om børnechecken i EU, vokser sig større. Senest har Holland meldt sig ind.

Danmark har længe arbejdet for at ændre EU's regler, så ydelsen kan sænkes, hvis modtagerens børn bor i udlandet, hvor det er billigere at leve end i Danmark.
Det gælder eksempelvis i Rumænien, påpeger ministeren. Her har den danske børnecheck en værdi, der er tre gange så stor, som den er i Danmark, vurderer han.

Tal fra Skatteministeriet viser, at omkring 5000 danske børnechecks blev sendt til andre EU-lande i 2013 til en pris af 88 millioner kroner.
Ud over Holland og Tyskland bakker også Irland og Østrig op om det danske synspunkt.

For danskere gælder der helt andre regler. Her gælder det at "Både barn og modtager skal bo og opholde sig i Danmark". Sjovt nok stilles lige netop dette krav ikke til europærer, hvilket ellers ville kunne løse børnecheck-problemet.

Formanden for de tyske socialdemokrater, Martin Schulz, opfordrer på SPD's kongres torsdag til, at der skrives en ny forfatning for Europas Forenede Stater. De medlemslande, der ikke vil skrive under, må forlade EU. Det siger han i sin tale til de delegerede.

Han mener, den nye traktat skal være færdig senest i 2025.
- Denne forfatningstraktat skal så fremlægges i alle medlemsstater. De, som ikke er enige, skal automatisk forlade EU, lyder hans idé.

Han mener, at et forenet Europa skal sørge for sikkerhed både internt og ude i verden. Det skal kunne varetage skat og pengepolitik, asylpolitik og udviklingshjælp.