En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Kjeld Gaard-Frederiksen fandt sit livs kærlighed, da han for var udstationeret med det danske forsvar i golfstaten Bahrain, og i 2015 flyttede han sammen med sin nye kinesiske kone i Danmark. I 2016 søgte parret om familiesammenføring med Kjelds Gaard-Frederiksen kinesiske steddatter Yiming Liu, men fik et halvt år senere afslag på ansøgningen.
Udlændingestyrelsen mente ikke, at Yiming ville kunne integreres tilstrækkeligt i det danske samfund, og derfor skulle hun forlade landet inden for syv dage, ellers ville hun blive anholdt.

Familien klagede over afgørelsen, men i dag, næsten et år senere, venter den stadig på svar fra Udlændingenævnet. Forløbet har taget så hårdt på familien, at den nu har besluttet sig for at forlade Danmark. De ønsker både at slippe ud af den usikkerhed, der præger deres hverdag og at sende et signal til den danske regering om, at dens udlændingepolitik har slået helt fejl.
»Selv hvis vi får medhold i klagen, så er vi langt fra i mål, idet sagen så bare ryger tilbage til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen, så det kan tage lang tid,« siger han.

Det bliver sværere for udlændinge at få ret til velfærdsydelse i Danmark som dagpenge og kontanthjælp. Det er et af resultaterne af VLAK-regeringens aftale med Dansk Folkeparti om at sænke skatten med i alt fem milliarder kroner.

Aftalen blev indgået tirsdag, og den bliver blandt andet finansieret ved at indføre opholdskrav for ret til dagpenge og ressourceforløbsydelse. Derudover skærpes optjeningsprincipperne for retten til kontanthjælp.
- Optjeningsprincipperne sender et signal om, at forudsætningen for adgang til de fulde ydelser er, at man har en fast tilknytning til det danske samfund og har bidraget hertil gennem en længere årrække, hedder det i aftalen.
I forhold til dagpenge betyder opholdskravet, at et medlem af en a-kasse ikke vil kunne få udbetalt dagpenge ved ledighed de første syv år i landet.

Regeringen og DF er dog enige om, at det ikke gælder danskere, der har været udsendt af deres arbejdsgiver. Derfor er udstationering for en dansk offentlig myndighed eller en dansk virksomhed undtaget. Det samme er ophold i udlandet med henblik på uddannelse eller hyre på et dansk skib.

Det nye beskæftigelseskrav vil gælde fra 1. januar 2019 for alle, der er indrejst til Danmark efter 1. januar 2008 - det vil sige både udlændinge og danske statsborgere.

Østre Landsret er kommet i tvivl om, hvorvidt tilknytningskravet kan bruges til lovligt at nægte tyrkere ægtefællesammenføring, og har derfor bedt om EU-Domstolens vurdering. Hvis tilknytningskravet undererkendes, har Danmark givet ulovlige afslag på ægtefællesammenføring af tyrkere siden 2003, og tusindvis af sager skal genoptages.

Tilknytningskravet stammer fra 2003 og betyder, at et ægtepars fælles tilknytning til Danmark skal være større end til et andet land. Her lægger man særligt vægt på, hvor lang tid ægteparret har tilbragt i Danmark sammenlignet med hjemlandet. Tyrkiet er ikke medlem af EU, men har en associeringsaftale fra 1960’erne, som kræver, at Tyrkiet på en række områder behandles på samme måde som andre EU-lande.

Lektor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet Louise Storgaard, der har en fortid som embedsmand i Justitsministeriet og Integrationsministeriet, forklarer, at landsretten normalt er »tilbageholdne« med at forelægge sager som disse for EU-Domstolen. »Det vil være kontroversielt, hvis EU-Domstolen underkender tilknytningskravet. Ganske enkelt, fordi udlændingeretten er omfattet af det danske forbehold«, siger Louise Storgaard.

Advokat Thomas Ryhl fra Njord Law Firm fører en række sager om ægtefællesammenføring mod Udlændinge- og Integrationsministeriet. Han vurderer, at staten kan have blåstemplet ulovlige afvisninger i op mod 7- 8.000 sager.
I første omgang risikerer tilknytningskravet kun at skulle ændres for tyrkere. Men sidst Danmark stod i en lignende situation, måtte Justitsministeriet ændre reglerne for alle, fordi man ikke må forskelsbehandle.
»Det kan også ske her, og så står vi i en situation, hvor tilknytningskravet underkendes med virkning for alle borgere uden for EU«, siger advokaten.

EU-Domstolens gennemsnitlige behandlingstid er lige nu 8-10 måneder, men kan være længere.

Det er lidt underligt, at Østre Landsret er kommet i tvivl om, hvorvidt tilknytningskravet er lovligt for Tyrkere, men da EU underkendte 26-års reglen, således at tilknytningskravet kom til at gælde for danskere, var der ingen tvivl. Det var tilsyneladende mere uproblematisk at vurdere en danskers tilknytning til Danmark, end en tyrkers tilknytning. At dette kan ende med også at få betydning for danskere, der så kan sidestilles med tyrkere, er for dem kun en en lille bi-ting, og end ikke værd at nævne.

Klubben af lande, der bakker Danmark op i kampen om børnechecken i EU, vokser sig større. Senest har Holland meldt sig ind.

Danmark har længe arbejdet for at ændre EU's regler, så ydelsen kan sænkes, hvis modtagerens børn bor i udlandet, hvor det er billigere at leve end i Danmark.
Det gælder eksempelvis i Rumænien, påpeger ministeren. Her har den danske børnecheck en værdi, der er tre gange så stor, som den er i Danmark, vurderer han.

Tal fra Skatteministeriet viser, at omkring 5000 danske børnechecks blev sendt til andre EU-lande i 2013 til en pris af 88 millioner kroner.
Ud over Holland og Tyskland bakker også Irland og Østrig op om det danske synspunkt.

For danskere gælder der helt andre regler. Her gælder det at "Både barn og modtager skal bo og opholde sig i Danmark". Sjovt nok stilles lige netop dette krav ikke til europærer, hvilket ellers ville kunne løse børnecheck-problemet.

-Hun har fået afslag og skal være ude af Danmark senest tirsdag den 21 November 2017.
-Hvorfor vil man ødelægge vores liv?
Sådan indleder Per, selvstændig vognmand og far til to drenge, et brev (til Ekstra Bladet, red) om den 'udvisningsdom' Danmark netop har sendt til hans kone. Per og konen har nemlig begået den fejl, at de først søgte opholdstilladelse til hende, da hun sammen med familiens flyttelæs ankom fra Spanien i februar måned 2016.

De skulle - ifølge 3 måneders-reglen - have søgt allerede, da Per ankom i august 2015 - og den fejl betyder nu, at konen skal rejse ud på tirsdag. Per håber at omtale af sagen, kan få udlændingestyrelsen til at træffe en ny beslutning.

- Vi har folk siddende i dette land, som er dybt kriminelle, og alligevel kan de ikke udvises af Danmark af diverse årsager, bl.a. hvis de har børn.
- Men hvorfor må min kone så ikke blive her - vi har også børn?
- Hvorfor må de ikke have deres mor hos dem?

...og det er jo et rigtigt godt spørgsmål, for vi har gang på gang set, at kriminelle ikke kan udvises, med henvisning til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8:

§1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.
§2. Ingen offentlig myndighed kan gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, undtagen for så vidt det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres ret og frihed.

Højesteret har mandag slået fast, at den såkaldte treårsregel om familiesammenføring ikke er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Læge Mosalam Albaroudi ankom i sommeren 2015 til Danmark med lastbil fra Grækenland. Han var flygtet fra Syrien gennem Tyrkiet og videre med båd over Middelhavet. Hans hustru blev tilbage i det krigshærgede hjemland.
Albaroudi har fået asyl på baggrund af et behov for såkaldt midlertidig beskyttelse. Og med den status har man følge udlændingeloven først krav på at få familiesammenføringssager behandlet efter tre år.

Højesteret vurderer, at lægen vil kunne vende tilbage til Syrien, hvis situationen i landet bliver forbedret. Og hvis det ikke sker inden fristen på de tre år, vil hans hustru kunne søge om familiesammenføring.
Og den tidshorisont er altså ikke for lang og dermed ikke en krænkelse af lægens ret til et familieliv, vurderer de syv dommere, som har behandlet sagen.

Retten lægger desuden vægt på, at der i særlige tilfælde vil være mulighed for at fravige treårsreglen, og blandt derfor er den ikke i strid med menneskerettighederne.

Det er også værd at bemærke, at han havde mulighed for at tage konen med til danmark fra starten af, og så havde problemet slet ikke eksisteret. Den samme mulighed har danskere ikke, hvis de gifter sig med en udlænding. Og gør en dansker dét, skal danskeren have været slevforsørgende i min. tre år. Dette krav mødes hverken flygtninge eller migranter med. I denne mands tilfælde skal han bare have været her i tre år, men ikke have været slevforsørgende.

Efter 20 år i USA, ønskede nordjyske Uffe Hellsten at vende tilbage til Danmark med sin kone Quynh Doan og deres to børn Tor og Mia. Men den ansøgning om opholdstilladelse til Quynh Doan, der skulle have været en formalitet at få, blev afvist. 17 måneder og en klage senere var der dog godt nyt til familien i Vodskov.

Folketinget ændrede reglerne for familiesammenføring kort tid efter, at familien var kommet til Danmark, og derfor skulle også danske statsborgere, der ønskede familiesammenføring med en ægtefælle, kunne dokumentere, at de havde en større tilknytning til Danmark end i dette tilfælde USA - det såkaldte tilknytningskrav.
- De ændrede regler gjaldt så åbenbart med tilbagevirkende kraft, og så fik vi blankt afslag. Det virkede helt urimeligt. Min kone og jeg har boet i USA i 20 år og vores børn er født der, så selvfølgelig har vi ikke en større tilknytning til Danmark end USA.
Udlændingenævnet gav familien medhold i, at det ikke burde ramme dem, at reglerne blev ændret efter, at de havde ansøgt.

Parret har gennem sine jobs i USA oparbejdet en formue på et anseeligt millionbeløb.

Endnu et eksempel på, at selvforsørgende danskere har problemer med at få lov til at bo i deres eget land, med en udenlandsk ægtefælle. Samtidig kan stort set alle andre nationaliteter uden problemer bosætte sig i danmark med deres ægtefælle, med henvisning til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 (retten til familieliv).

De siger jo at jeg er gammel og hun er ung,. og ja, jeg har en kone på 32 år, og jeg er 65 år, men de skal da ikke blande sig i, hvem jeg gifter mig med.
Sådan lyder det fra John G , der er så desperat og vred, at han nu beder nationen! om hjælp. For John og konen har netop fået at vide fra deres advokat, at ansøgningen om familiesammenføring er endelig afgjort - og afvist.