En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

»Vi gider ikke fejre de politikere, der i minutiøse detaljer skal ruinere vores lokalsamfund de næste fire år. Vi vil tæske dem!«
Sådan lyder det i en offentlig invitation på Facebook, hvor gruppen Party Rebels inviterer til »Valgtæsk #kv17«-arrangement i Ungdomshuset i forbindelse med kommunalvalget den 21. november 2017.

I invitationen opfordrer gruppen til, at man møder op og får makuleret sit valgkort, samt at man medbringer valgplakater af de politikere, man hader allermest. Så vil de til gengæld stå for rundboldbat, golfkøller, dartpile og »andre kreative måder, vi kan tæske dem på!«.

Caroline Stage (kandidat for Venstre i København, red) mener ikke, Ungdomshuset, der lægger lokaler til arrangementet, bør modtage statsstøtte. Arrangementet har kun gjort denne holdning stærkere.
»Ungdomshuset viser igen og igen, at de går imod de demokratiske kræfter og kæmper imod det samfund, vi andre forsøger at skabe. På et eller andet tidspunkt må vi bare sige, at nok er nok. Vi skal ikke bruge kommunale midler på et hus, der bliver ved med at bekæmpe systemet,« slår hun fast.

Ifølge Charlotte Lund, der er kandidat for Enhedslisten i København, er arrangementet blot udtryk for en demokratisk rettighed.

Populisme er folkets holdninger.
Demokrati er folkestyre, altså at magten ligger hos folket.
Eliten, eller i hvert fald dem der ser sig selv som eliten, er ofte dem der ikke nedværdiger sig til at færdes blandt folket, og derfor ikke oplever folkets virkelige hverdag. Eliten forsøger derfor at gennemtvinge deres eget begrænsede verdensbillede, som var det universelt gældende.

Her støder vi på et grundlæggende samfundsmæssigt problem. Eliten er, og skal også være, med i demokratiet, på lige fod med folket. Men da eliten ofte er i mindretal, kan den have vanskeligt ved, på demokratisk vis, at gennemtvinge dens politik. En metode til at snyde sig til mere magt, er at forsøge at overbevise folket om, at den virkelige verden bare er "populisme", og noget negativt, der slet ikke er virkelig, ud fra devisen; I reject your reality, and substitute my own.
Det er ikke synderligt demokratisk. Populisme er folkets holdninger, og de er baseret på folkets oplevelser, i folkets verden.

Kogt helt ned, så er
Demokrati = Folkets vilje.
Populisme = Folkets holdninger.
Folkets vilje er baseret på folkets holdninger.
Demokrati er baseret på populisme.

Når eliten udråber populismen som fjende, så udråber eliten reelt demokratiet som fjende.
Historisk set, kan det derfor heller ikke undre, at det er netop venstrefløjen der går forrest med angreb på folkets holdninger.