Posts tagged: Dubai - BSNyt
En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Det er ikke engang tre år siden, den automatiske nummerpladegenkendelse blev indført i Danmark. Men allerede nu begynder systemet at virke en anelse gammeldags. For mens vi taler så meget om de smarte kameraer herhjemme, er en helt ny teknologi ved at blive udrullet i et nyt pilotprojekt i Dubai:
Intelligente nummerplader.

Allerede fra maj vil de første biler i ørkenstaten blive udstyret med smarte nummerplader, der består af en digital skærm og indeholder en række moderne funktioner.

Hvis bilen er involveret i en ulykke, kan nummerpladen selv tilkalde politi og ambulance, ligesom den kan advare andre bilister i realtid om trafikforholdene forude. Og hvis bilen - eller nummerpladen - bliver stjålet, kan den også tilkalde hjælp.
På samme måde vil teknologien gøre det muligt at opkræve øjeblikkelig betaling for eventuelle fart- eller parkeringsbøder. Alt sammen noget, som ifølge chefen for nummerpladeafdelingen i Dubais transportmyndighed, Sultan Abdullah al-Marzouqi, skal gøre livet lettere for landets bilister.

Tilbage står spørgsmålet om privatliv og informationssikkerhed. For når nummerpladerne er intelligente og indeholder GPS, vil myndighederne nemt kunne spore bilisternes færden ned til mindste detalje.
Hvilke konsekvenser det vil få - og hvor meget det vil koste at få udbredt systemet - bliver vi formentlig klogere på, når pilotprojektet afsluttes til november.