En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

De lande, der i fremtiden vil være med i EU's asylsamarbejde om Dublin-forordningen, skal også tage del i tvungne flygtningekvoter.
I hvert fald ifølge det reformforslag som Europa-Parlamentets borgerrettighedsudvalg netop har stemt igennem.

EU-Kommissionen har foreslået, at en automatisk omfordeling kan sættes i gang, hvis lande modtager langt flere flygtninge, end deres kvote lyder på.
Det første ankomstland skal foretage en hurtig førstebehandling af selve ansøgningen. Der skal udføres sikkerhedstjek og undersøges, om personen i første omgang er asylberettiget.
Medmindre ansøgeren har et særligt bånd til et EU-land, kan vedkommende vælge mellem de fire lande, der har modtaget færrest flygtninge i forhold til kvoterne, fremgår det i forslaget.