En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Biologer fra Bicho D'água-instituttet i Brasilien er i fuld gang med at opklare et mysterium om en otte meter lang pukkelhval, der for to dage siden blev fundet midt inde i et tæt mangroveområde på øen Marajo i udkanten af Amazonjunglen i det nordlige Brasilien.

Biologerne undrer sig for det første over, hvordan kadaveret af en flere tons tung hval kan havne 15 meter fra kysten i en tæt mangroveskov. Og dernæst undrer de sig over, at en pukkelhval overhovedet kan findes i det her område i februar måned, fordi det normalt er ganske usædvanligt at finde pukkelhvaler ved kysten i det nordlige Brasilien i den periode.

'Vi er stadig ikke sikre på, hvordan hvalen er havnet her. Men vi gætter på, at den døde hval har flydt rundt tæt ved kysten, og at tidevandet, der i de sidste par dage har været kraftig i området, har medvirket til, at hvalen er havnet i mangroveskoven', siger Marinbiolog Renata Emin og tilføjer:
'Derudover er vi meget forbavsede over, at vi kan finde en pukkelhval i det her område netop nu ved nordkysten af Brasilien i februar måned. Det er ganske usædvanligt.'

For første gang siden 1981 har en gruppe forskere fundet verdens største biart - den såkaldte Wallaces kæmpebi.

Bien, der har det videnskabelige navn Megachile pluto, beskrives som værende lige så stor som en voksen persons tommelfinger. Den har et vingefang på omkring seks centimeter. På trods af sin imponerende størrelse er den dog ikke blevet set i 38 år, og forskere frygtede derfor, at den var uddød. Men i januar i år blev den fundet igen af en gruppe nordamerikanske og australske forskere på en lille indonesisk øgruppe.
- Det var fuldstændig mageløst at se det her 'flyvende bulldog' af et insekt, som vi ikke engang var sikre på stadig eksisterede.

Det er en enkelt bi, der nu er blevet fundet. Den boede i en termitrede, som er artens typiske opholdssted.

Bien blev første gang opdaget af forskere i 1858. Den blev opdaget af den britiske naturforsker og opdagelsesrejsende Alfred Russel Wallace. Der gik langt over 100 år, før forskere igen opdagede den i 1981.

Det er nok de færreste, der kendte til eksistensen af de små gnavere, Bramble Cay melomys. Men nu har det lille rottelignende væsen fået den tvivlsomme ære af at blive det første pattedyr, der er blevet offer for konsekvenserne af menneskeskabte klimaændringer.

Gnaverne levede på en fem hektar lille ø ud for det nordlige Australien mellem Queensland og Papua New Guinea. I 1970'erne registrererede man flere hundrede eksemplarer af racen på øen. Men ved en måling i 1992 var antallet af individer faldet betragteligt, og lokale myndigheder erklærede dyret truet.

I 2016 var dyret ikke blevet observeret i 10 år, og arten blev derfor erklæret uddød af universitetet i Queensland. Og nu har den australske regering netop anerkendt beslutningen.
»Årsagen til gnavernes uddøen hænger højst sandsynligt sammen med stigende vandstand og dermed tab af leveområde,« hedder det i rapporten fra 2016 udarbejdet af universitetet i Queensland.

Ifølge Gyldendal-opslagsværket den Store Danske er knap 90 arter pattedyr og 100 fuglearter med sikkerhed uddøde i historisk tid. Grupper som krybdyr, fisk og blomsterplanter er langt vanskeligere at gøre op, men man ved, at mindst 750 blomsterplanter er uddøde i historisk tid. Status for insekter er næsten ukendt.

En kæmpe skildpadde af arten 'Chelonoidis phantasticus', som videnskabsmænd ellers har troet allerede blev udryddet for mere end 100 år siden, er netop blevet fundet på øen Fernandina, der er en del af de berømte Galapagos-øer i Stillehavet, der ligger ca. 1000 kilometer ude i havet ud for det sydamerikanske land Ecuador.

Kæmpe skildpadden, der i øvrigt er af hunkøn, blev fundet den 19. februar i forbindelse med en videnskabelig ekspedition til øen Fernandina.

Kæmpe skildpadden 'Chelonoidis phantasticus' er i øvrigt kendt for sit relativt bløde skjold og sin lyserøde snude.

Sidste gang man har registreret en skildpadde af samme art, der i øvrigt lokalt kaldes 'Fernandina skildpadden' var helt tilbage i 1906 i forbindelse med en ekspedition foretaget af 'California Academy of Science'.

Men her nu 113 år efter er det altså dukket et levende eksemplar af arten op igen. Den er ikke udryddet.

Edderkopper er generelt kendte for, at være aggressive, fjendtlige og kannibalistiske overfor andre arter. Men nu har en dansk forsker fundet noget så sjældent som to edderkoppearter, der lever i perfekt harmoni med hinanden.

Edderkopperne, som er fundet i Indonesien, blev opdaget og observeret af danske Lena Grinsted, der forsker i edderkopper ved Royal Holloway ved University of London.

Hun har fundet to eddekopperarter, der er tæt beslægtede med arten Chikunia nigra, og som lever i større kolonier med hinanden. Det er første gang nogensinde, at kolonier med to så ens arter er blevet observeret.
»De finder det fordelagtigt at leve tæt sammen på tværs af arter og samtidig holde deres genetiske afstamninger opdelt. De fleste edderkopper er meget aggressive mod andre edderkopper, lever afsides andre og kunne aldrig drømme om at leve så tæt sammen,« fortæller Lena Grinsted i en pressemeddelelse fra universitetet.

Lena Grinsted fortæller desuden, at edderkopperne potentielt kan bruges som et værn mod skadedyrsbekæmpelse for mennesker.
»De er ikke kun forbavsende tolerante overfor hinanden og deres slægtninge, de er også forbavsende tolerante overfor menneskelig aktivitet. Faktisk foretrækker de haver, områder med tungt landbrug og affaldsdepoter, hvor madaffald og husdyr tiltrækker en masse fluer og myg,« siger Lena Grinsted i pressemeddelelsen.

En invasiv art som æder alt på sin vej, kan befrugte sig selv og formerer sig hurtigt. Sådan lyder beskrivelsen af 'marmorkrebsen', der netop er blevet fundet i Karup Å ved Skive i Nordjylland. Det skriver AQUA Akvarium og Dyrepark, som ligger ved Silkeborg, i en pressemeddelelse.

AQUA har fået indleveret det eksemplar, som er blevet fundet i Karup Å, og de er mildest talt ikke glade.
- Det ser skidt ud for vores vandløb, siger zoolog hos AQUA Morten Vissing i pressemeddelelsen.

Den invasive marmorkrebs er så farlig for de danske vandløb, fordi den simpelthen æder alt på sin vej. Den lever primært af en plantebaseret føde, men supplerer den gerne med vandinsekter, bløddyr, mindre fisk og yngel. Derudover er den selvbefrugtende, så den kan formere sig lynhurtigt, hvis den først får lov at etablere sig i de danske vandløb.

Fordi marmorkrebsen er så god til at passe sig selv, så er den også populær at holde i hjemmet, for folk som har et akvarium. Ud over, at den kræver meget lidt pleje, så har den også et flot mønster.

Problemet er bare, at den kan formere med sig selv og meget hurtigt, så derfor bliver akvariet hurtigt fyldt. Derfor er der en risiko for, at ejerne sætter ungerne ud i naturen. Sådan har krebsen spredt sig i naturen flere steder i verden. Både Tyskland, Japan Holland og Madagascar er blevet overrendt af arten.

For få år siden sværmede mere end 15 milliarder dansemyg rundt over Hald Sø ved Viborg. Nu er myggene stort set væk - og det vækker mærkværdigvis bekymring hos bådfolk og fiskere ved Hald Sø.

- De op til 15 milliarder myggelaver, der lever på bunden af søen, inden de bliver til flyvende væsner, er endog meget vigtige for vandmiljøet, da de æder de alger, der synker til bunds. Bliver disse ikke spist, lægger de sig på søens bund, og det er ikke godt for noget, siger Jens Christensen fra Hald Søs Bådelaug til den lokale avis.

En dykker har været nede på bunden af søen. Hans video-optagelser viser, at der stort set ikke er myggelarver tilbage.
- Flere steder var der dannet et såkaldt ligklæde, oplyser Jens Christensen til avisen.
Ligklædet består af hvide svovlbakterier, som indikerer et iltsvind.

Jens Christensen mener, at det iltningsanlæg, der siden midten af 1980'erne har givet Hald Sø kunstigt åndedræt, ikke fungerer optimalt, og at anlægget i øvrigt ikke er blevet passet ordentligt.
- Siden kommunalreformen er anlægget ikke blevet vedligeholdt ordentligt af Viborg Kommune. Det er klart, at man ikke bare kan lade det køre videre uden at tjekke de slanger, der ligger på søbunden.

Det vælter frem med nye dyrearter i Mekong-regionen, der samler Myanmar, Laos, Cambodia, Thailand og Vietnam. Forskere fra hele verden har fundet 157 nye arter i regionen siden 2017. Det viser en ny rapport fra WWF Verdensnaturfonden.

En stor del af de nye dyrearter er allerede på listen over truede dyrearter, og organisationen frygter, at man aldrig når at finde alle dyr i området, inden de bliver udryddet.

WWF's største udfordring er, at områderne har været eller er præget af konflikt, skovene bliver fældet eller udtyndet, og krybskytter slår dyrene ihjel.

Siden 1997 har man fundet 2681 nye arter i Mekong-regionen.

Hvis man ikke har de skarpe dykkerbriller på, kan de være svære at spotte. Men efter at have svømmet uregistreret rundt i havet ved det sydøstlige Japan i årevis har forskere nu føjet en ny pygmæ-søhest til artslisterne.

Søhesten er meget lille – cirka samme størrelse som et riskorn – og de har nogenlunde samme farve som de algedækkede sten, de lever blandt, så de er ikke specielt lette at se.

Pygmæsøheste adskiller sig blandt andet fra almindelige søheste ved kun at have én gælle, som sidder på ryggen i stedet for to på hver side af hovedet.

Mange steder er søhestepopulationer i stærk nedgang, fordi de bliver fanget til at blive brugt i kinesisk medicin eller solgt i akvariehandler.
»Men det vil aldrig blive et problem for pygmæsøheste, for de er simpelthen for svære at finde,« siger Graham Short, der er førsteforfatter på studiet om søhesten og fiskeforsker hos California Academy of Sciences.

Mindst tre mistænkte krybskytter er blevet dræbt og ædt af løver i Sibuya-vildtparken i Sydafrika.

Nick Fox, der ejer vildtparken, mener, at krybskytterne var på jagt efter næsehorn, da de stødte på en meget stor flok løver. Han kan ikke sige præcist, hvor mange krybskytter der er tale om, og det skyldes en makaber virkelighed.
- Vi er ikke sikre på, hvor mange der var. Der er ikke så meget af dem tilbage. Men der ser ud til at være tøj fra tre mennesker, siger han og tilføjer, at han ikke tidligere har hørt om sådanne episoder.

Krybskytterne gik ifølge oplysningerne ind i Sibuya-vildtparken på Sydafrikas sydøstlige kyst meget tidligt i mandags. De var bevæbnet med en kraftig riffel og en økse. Resterne af dem blev fundet dagen efter.

Lars Wichmand fra Dyresøgaard ved Helsingør fandt mandag formiddag en af sine drægtige køer død på marken. Den har formentlig lidt en lang og pinefuld død, efter at ukendte gerningsmænd har stukket en 65 centimeter lang gren fyldt med knaster op gennem livmoderen og ind til fostrene i den drægtige ko.
- Jeg frygter, at den har lidt i op til et døgn inden døden indtraf, vurderer Lars Wichmand.

- Politiet har været meget grundige i deres undersøgelser og har sikret grenen for at finde eventuelle spor efter gerningsmanden. Desuden har politiet forlangt, at koen skal obduceres, så den eksakte dødsårsag kan fastslås, fortæller den rystede landmand.

Det kniber lidt med kønslivet blandt nogle af Nordsøen Oceanariums mest populære dyr, nemlig søhestene.
Akvariet i Hirtshals plejer at være selvforsynende med nye dyr idet individerne gerne formerer sig. Det har dog været lidt knebent med familieforøgelsen det sidste stykke tid, og det har fået akvarieassistenterne til at lægge hovederne i blød for en løsning.

Der er meget nøje blevet udvalgt tre søhestepar. Søhestene er flyttet til et akvarium i karantæneområdet, da man der både kan regulere vandtemperaturen og bedre holde øje med hvor meget de spiser. Når vandtemperaturen skrues i vejret, fra ca. 17 til 20 grader, tror søhestene at det er sommer og dermed yngletid.

Det er i øvrigt hannen, der "bliver gravid" og bærer de befrugtede æg i sin pung på maven i ca. fire uger, før æggene klækker og ungerne fødes.

En mand er blevet anholdt efter angiveligt at have forgrebet sig seksuelt på en pony i en børneafdeling af Goelitzer Park i Berlin.

Episoden skulle have fundet sted den 3. november foran flere børn og voksne. En kvindens tog et billede af gerningsmanden, og viste det til den zoologiske haves personale. De kontaktede straks politiet.

Ifølge det tyske medie er der tale om en 23-årig syrisk mand, som nu er blevet sigtet for have forstyrret den offentlige fred ved seksuelle handlinger og for selve overgrebet på det sagesløse dyr. Det risikerer han samlet op til fire års fængsel for.

Zebraen har ikke fået sine striber for at forvirre rovdyr som løver og leoparder, der hellere end gerne sætter hestens stribede fætter på menuen.

Efter mere end ti års feltarbejde i Tanzania kan biologen Tim Caro fra University of California konkludere, at de sort-hvide striber i virkeligheden har til formål at forvirre et noget mindre dyr end hidtil antaget.

Biologen begyndte sit feltarbejde med at teste de i forvejen kendte hypoteser om zebraens striber - blandt andet den om rovdyrerne. Efter at have udelukket den ene efter den anden, fortsatte han med at teste nye muligheder. Blandt andet opsatte han fluefælder og dækkede dem med henholdsvis zebra-skind og gnu-skind. Og så var der bingo.
Tim Caro kunne på den måde vise, at fluerne ikke var meget for at lande på striberne. Herefter fortsatte han sin forskning og har siden konkluderet, at striberne kan redde en zebras liv ved at holde sygdomsbærende fluer på behørig afstand.

Antallet af elefanter, der er blevet dræbt af krybskytter, faldt i 2016 for femte år i træk.
Samtidig var antallet af beslaglæggelser af elfenben rekordhøje, siger overvågningsgruppen Cites i en ny rapport.
Overvågningsgruppen, som blandt andet følger international handel med truede dyrearter, fastslår også, at antallet af elefanter i Afrikas bestand fortsætter med at falde trods de færre krybskytterier.

Det illegale krybskytteri fortsætter i stort omfang i det centrale Afrika. Det er særligt i urohærgede lande som DRCongo og Den Centrale Afrikanske Republik.
På kontinentet som helhed har Botswana det største antal elefanter, mens bestandene i Kenya, Namibia, Rwanda, Sydafrika og Uganda er stabile eller tiltagende.

Tobu Zoo i Japan er i sorg i disse dage, efter at havens største attraktion er gået bort. Det skriver The Mirror.
Pingvinen Grape-kun blev verdenskendt, da han forelskede sig dybt i et papskilt af en sød pige fra anime-tegneserien, Kemono Girls.

Papskiltet blev placeret i pingvinens indhegning under en reklamekampagne for tegneserien i april, men ingen havde forestillet sig, at Grape-kun ville falde pladask for pap-pigen, Hululu. Den aldrende pingvin tilbragte hele dagen med at stirre op på sit livs kærlighed og personalet var nødt til at fjerne skiltet, for at få ham til at spise.

Grape-kun havde ikke gode erfaringer med kærligheden og måske han var bange for at hun skulle forlade ham.
Under en kraftig storm tidligere på året var dyrepasserne nødt til at fjerne Hululu i en periode og det var tydeligt, at stakkels Grape-kun var knust, indtil papskiltet var tilbage på sin vante plads.

Tusindvis af pingvinunger er døde ved Antarktis i det forskere kalder "en katastrofal hændelse".
En koloni på cirka 18.000 ynglende par af adeliepingviner har nu kun to levende unger tilbage. Det skriver The Guardian.

I en afhandling om den episode skrev en gruppe forskere, der var under ledelse af franskmanden Yan Ropert-Coudert, at det skyldtes usædvanligt meget is på vandet og en hidtil uset mængde regn.
Den usædvanligt store mængde is på vandet betød, at pingvinerne måtte rejse yderligere 100 kilometer for at finde føde. På samme tid betød regnen, at ungerne ikke kunne holde sig varme.

Forbindelsen mellem klimaforandringer og den ekstra is på vandene omkring Antarktis er ikke entydig.
Der er kommet mere is de seneste år, og det kan skyldes mængden af ferskvand i havet, som skyldes klimaforandringer.