En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Israel har haft en plan om at sende 37.000 afrikanske migranter i Israel tilbage til Afrika. Blandt andet til Rwanda. UNHCR har presset på over for Israel til at genoverveje sin oprindelig plan. Det er blevet påpeget, at migranterne kan være i fare, hvis de bliver sendt tilbage til Afrika.
En talskvinde for UNHCR bekræfter, at der er indgået en aftale, men uden flere detaljer.

Israels regering oplyser mandag, at det har droppet en plan om at udvise afrikanske migranter til Afrika.´I stedet har regeringen indgået en aftale med FN's flygtningeagentur, UNHCR, om at sende over 16.000 asylsøgere videre til lande i Vesten. En lidt større gruppe af migranter vil få lov til at blive i Israel i mindst fem år.

Det fremgår således ikke, hvilke vestlige lande, det er, der skal modtage migranterne. Begrebet vestlige lande dækker typisk over EU-lande, USA og Canada.

Kina har natten til fredag dansk tid offentliggjort en plan for at indføre straftold på amerikanske varer på tre milliarder dollar. Det oplyser det kinesiske handelsministerium ifølge nyhedsbureauet dpa.

Blandt tiltagene er en told på 25 procent på import af svinekød og 15 procent på stålrør.
Samtidig opfordrer ministeriet USA til ikke at tage de bilaterale handelsforbindelser til et "farligt sted", skriver nyhedsbureauet Reuters.

I erklæringen lyder det videre, at Kina håber, at USA vil trække sig tilbage fra "randen" samt udvise forsigtighed i dets beslutninger.
Meldingen kommer, efter at præsident Donald Trump torsdag meddelte, at USA indfører straftold på kinesiske varer på op mod 60 milliarder dollar. Det svarer til cirka 363 milliarder kroner.

EU og seks andre lande undtages midlertidigt for den told på stål og aluminium, som præsident Trump vil indføre. Det oplyser USA's handelsforhandler, Robert Lighthizer.
Til et udvalg i Senatet fortæller han, at Trump har bedt om en "pause" for toldsatserne, mens der forhandles om andre løsninger.

EU har advaret om, at hvis USA lægger told på EU-varer, så vil EU svare igen med straftold over for varer fra USA.

Ud over EU vil Argentina, Australien, Brasilien, Canada, Mexico og Sydkorea blive undtaget for tolden. Den er sat til 25 procent på stål og 10 procent på aluminium.
Det er meningen, at toldsatserne på stål og aluminium vil træde i kraft fredag for alle andre lande.

Kilder:
Kina svarer Trump igen og vil hæve tolden på varer fra USA
USA's topforhandler siger EU slipper for ståltold

Fremover skal EU kunne opkræve sine egne skatter direkte fra borgerne uden om medlemslandene. Det mener et flertal i EU-Parlamentet, der har vedtaget det som del af parlamentets input til de kommende forhandlinger om EU's langsigtede budget.

Et eksempel er en skat på finansielle tjenesteydelser. Et andet er skatter på miljøbelastning eller en form for EU-moms. I teksten bliver det også foreslået, at EU kan få lov at opkræve en andel af skatteindtægter fra digitale virksomheder.

Flertallet af EU-Parlamentets medlemmer er ikke begejstrede for at skulle sætte uret en time frem, når vi rammer marts. Torsdag har parlamentet stemt om, hvorvidt man burde revidere loven om skift til sommertid, der er bestemt på EU-niveau.
Og her har flertaget stemt for, at man bør se kritisk på det halvårlige tidsskift og om nødvendigt ændre reglerne.

Afstemningen i parlamentet blev vedtaget med 384 stemmer for, 153 imod og 12 blanke stemmer. Den skal nu bruges til at lægge pres på EU-Kommissionen, som parlamentet i første omgang vil have til at lave en evaluering af direktivet.

Nu får elbilejere bedre mulighed for at lade bilen op på arbejdspladsen. Ifølge en ny EU-aftale skal der i nær fremtid opsættes mindst én ladestander, når parkeringspladser til mere end 20 biler bliver anlagt eller renoveret ved større erhvervsbygninger.
Samtidig skal der lægges tomrør til fremtidig kabelføring på 20 procent af parkeringspladserne. Og fra 2025 skal medlemslandene desuden stille krav om, at der bliver opsat ladestandere på eksisterende parkeringspladser.

Oprindeligt var der lagt op til lidt mere vidtrækkende krav i forslaget fra EU-kommissionen. Den foreslog tilbage i 2016, at grænsen skulle gå ved 10 parkeringspladser, så også meget små pladser ville få ladestandere.

Østre Landsret er kommet i tvivl om, hvorvidt tilknytningskravet kan bruges til lovligt at nægte tyrkere ægtefællesammenføring, og har derfor bedt om EU-Domstolens vurdering. Hvis tilknytningskravet undererkendes, har Danmark givet ulovlige afslag på ægtefællesammenføring af tyrkere siden 2003, og tusindvis af sager skal genoptages.

Tilknytningskravet stammer fra 2003 og betyder, at et ægtepars fælles tilknytning til Danmark skal være større end til et andet land. Her lægger man særligt vægt på, hvor lang tid ægteparret har tilbragt i Danmark sammenlignet med hjemlandet. Tyrkiet er ikke medlem af EU, men har en associeringsaftale fra 1960’erne, som kræver, at Tyrkiet på en række områder behandles på samme måde som andre EU-lande.

Lektor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet Louise Storgaard, der har en fortid som embedsmand i Justitsministeriet og Integrationsministeriet, forklarer, at landsretten normalt er »tilbageholdne« med at forelægge sager som disse for EU-Domstolen. »Det vil være kontroversielt, hvis EU-Domstolen underkender tilknytningskravet. Ganske enkelt, fordi udlændingeretten er omfattet af det danske forbehold«, siger Louise Storgaard.

Advokat Thomas Ryhl fra Njord Law Firm fører en række sager om ægtefællesammenføring mod Udlændinge- og Integrationsministeriet. Han vurderer, at staten kan have blåstemplet ulovlige afvisninger i op mod 7- 8.000 sager.
I første omgang risikerer tilknytningskravet kun at skulle ændres for tyrkere. Men sidst Danmark stod i en lignende situation, måtte Justitsministeriet ændre reglerne for alle, fordi man ikke må forskelsbehandle.
»Det kan også ske her, og så står vi i en situation, hvor tilknytningskravet underkendes med virkning for alle borgere uden for EU«, siger advokaten.

EU-Domstolens gennemsnitlige behandlingstid er lige nu 8-10 måneder, men kan være længere.

Det er lidt underligt, at Østre Landsret er kommet i tvivl om, hvorvidt tilknytningskravet er lovligt for Tyrkere, men da EU underkendte 26-års reglen, således at tilknytningskravet kom til at gælde for danskere, var der ingen tvivl. Det var tilsyneladende mere uproblematisk at vurdere en danskers tilknytning til Danmark, end en tyrkers tilknytning. At dette kan ende med også at få betydning for danskere, der så kan sidestilles med tyrkere, er for dem kun en en lille bi-ting, og end ikke værd at nævne.

Mens flere og flere udenlandske studerende optager SU-lån i Danmark, er regeringen ikke kommet nærmere et svar på, hvordan den vil sikre, at deres danske studiegæld rent faktisk bliver betalt tilbage til den danske stat.

Problemet er der ellers enighed om blandt både jurister og politikere:
Hvis du som EU-borger tager til Danmark for at læse, har du ret til at få et SU-lån, mens du er her. Men du kan uden videre problemer rejse retur til dit hjemland og ignorere de girokort, der sidenhen måtte komme fra Danmark.

»Det er hævet over enhver tvivl, at det er uacceptabelt, at der er nogen, der kan komme til Danmark, få skatteyderbetalt SU og et lån af den danske stat og så bare tage til et andet EU-land og lade være med at betale de penge tilbage«, siger skatteminister Karsten Lauritzen (V).
Han har sammen med uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) sendt et brev til EU-Kommissionen og bedt om hjælp. I svaret fra EU, som Politiken har set, er der dog ikke meget at komme efter.

EU gør det eksempelvis ikke klart, om inddrivelse af SU-gæld kan betegnes som et civilretligt anliggende. Det kan gøre en stor forskel for Danmarks muligheder, for hvis det er tilfældet, kan der oprettes et civilt søgsmål, som falder under Bruxellesforordningen.
»Fidusen ved Bruxellesforordningen er, at man kan komme efter aktiver rundt omkring i hele EU«, siger Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen (lektor og ph.d. ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, red).

Hvis en dommer i København har sagt god for et krav fra de danske myndigheder, kan en kreditor gå direkte til en domstol i Madrid og sige, at der eksempelvis skal gennemføres en tvangsauktion over de aktiver, som skyldner måtte have. Vel at mærke uden at kravet på ny skal godkendes af en spansk dommer.
Hvis et SU-lån ikke er civilretligt, ser han kun to alternativer. Enten må Danmark fortsat opfordre EU til at lave nye, specifikke regler for SU-lån, eller også må vi vente til 2022, når Bruxellesforordningen skal opdateres.

I 2018 vil EU afprøve en idé om at give 18-års-fødselsarer en gratis interrailbillet, som giver muligheden for at rejse lige hen, hvor de vil i 30 forskellige europæiske lande i 30 dage. Det skriver Politiken.

Der er afsat 90 millioner kroner fra EU’s fælleskasse til formålet. Det er langt fra penge nok til, at samtlige 18-års-fødselarer kan få en gratis billet, så som en del af projektet skal togselskaberne selv betale noget af billetten. På den måde vil omkring 20.000 teenagere kunne komme afsted med en gratis interrailbillet i sommeren 2018, lyder et estimat.

- Det er en investering i unge mennesker og i Europas fremtid, siger Manfred Weber, formand for Europaparlamentets største partigruppe, Det Europæiske Folkeparti (EPP).
- Vi vil gerne have, at unge europæere opdager, at EU også handler om følelser, ikke kun politik. Vi vil gerne give dem en prøve på, hvordan det føles ikke bare at være slovak, tysker eller græker, men også europæer. Og er der en bedre måde end at tage toget? Spørger Manfred Weber.

Det er endnu ikke blevet afgjort, hvordan de 18-årige og kommende 18-års-fødselarer skal søge om at få en af billetterne, og hvordan de bliver udvalgt som en af modtagerne. De spørgsmål forventes ifølge Politiken at blive afgjort ved udgangen af marts.

Klubben af lande, der bakker Danmark op i kampen om børnechecken i EU, vokser sig større. Senest har Holland meldt sig ind.

Danmark har længe arbejdet for at ændre EU's regler, så ydelsen kan sænkes, hvis modtagerens børn bor i udlandet, hvor det er billigere at leve end i Danmark.
Det gælder eksempelvis i Rumænien, påpeger ministeren. Her har den danske børnecheck en værdi, der er tre gange så stor, som den er i Danmark, vurderer han.

Tal fra Skatteministeriet viser, at omkring 5000 danske børnechecks blev sendt til andre EU-lande i 2013 til en pris af 88 millioner kroner.
Ud over Holland og Tyskland bakker også Irland og Østrig op om det danske synspunkt.

For danskere gælder der helt andre regler. Her gælder det at "Både barn og modtager skal bo og opholde sig i Danmark". Sjovt nok stilles lige netop dette krav ikke til europærer, hvilket ellers ville kunne løse børnecheck-problemet.

Formanden for de tyske socialdemokrater, Martin Schulz, opfordrer på SPD's kongres torsdag til, at der skrives en ny forfatning for Europas Forenede Stater. De medlemslande, der ikke vil skrive under, må forlade EU. Det siger han i sin tale til de delegerede.

Han mener, den nye traktat skal være færdig senest i 2025.
- Denne forfatningstraktat skal så fremlægges i alle medlemsstater. De, som ikke er enige, skal automatisk forlade EU, lyder hans idé.

Han mener, at et forenet Europa skal sørge for sikkerhed både internt og ude i verden. Det skal kunne varetage skat og pengepolitik, asylpolitik og udviklingshjælp.

Antallet af muslimer i Europa vil stige voldsomt. I Sverige kan hver tredje indbygger være muslim i 2050.
Denne chokerende udvikling fremgår af en ny analyse fra det anerkendte amerikanske institut Pew Research Center. Analysen er gengivet af den tyske avis Die Welt i dag.

Analysen opererer med tre mulige scenarier:
1. I det ene scenarie opererer man med et stop for al muslimsk indvandring til Europa. Selv i dette tilfælde vil muslimernes andel af de europæiske befolkninger vokse, for eksempel til 7,6 procent i Danmark.
Det hænger sammen med, at den muslimske befolkningsgruppe er yngre og føder flere børn.
2. I det andet scenarie opererer man med et stop for asylsøgende muslimer. Men der vil fortsat være adgang for arbejdskraft og studerende. Her vil muslimernes andel vokse noget mere.
3. I det tredje scenarie taler man om "høj indvandring". Her vil Europa med stor fart blive mere muslimsk. I dette scenarie ville omkringhver tredje indbygger i Sverige altså være muslim i 2050. I Tyskland og Østrig ville det være omkring hver femte.
Tallene medregner ikke engang dem, der kommer hertil via familiesammenføringer – hvilket er et meget stort tal. Og man medregner kun tallet på de anerkendte asylansøgere. De illegale er ikke talt med.

Siden EU's østudvidelse i 2004 har danske virksomheder i stor stil nydt godt af, at 2,4 mio. polakker er søgt mod vest for at finde arbejde. Knap 40.000 polakker arbejder i dag i Danmark, men det skal være slut nu, hvis det står til den polske regering.

Ledigheden er endnu lavere end i Danmark, og polske virksomheder skriger mindst lige så højt på arbejdskraft som de danske. Derfor er det ifølge den polske ambassadør i Danmark, Henryka Mościcka-Dendys, en politisk prioritet for regeringen og en del af hendes opdrag i København at få polakkerne hjem.

Henryka Mościcka-Dendys rejser nu rundt i Danmark for at fortælle landsmænd, at der er brug for dem, og for at lokke med flere nye tiltag. Polen tilbyder særlig hjælp til skolesøgende børn, og den polske udgave af børnechecken er blevet væsentligt mere rundhåndet.

Adm. direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Jacob Holbraad understreger, at udenlandsk arbejdskraft – og ikke mindst de mange polakker – er afgørende for danske virksomheder.
»Det er en meget alvorlig advarsel om, at vi kommer til at hente arbejdskraft uden for EU, og at det er den helt forkerte vej at gå, når et flertal uden om regeringen nu ad flere omgange har begrænset adgangen til det danske arbejdsmarked,« siger han.

EU-landenes behandling af de migranter og flygtninge, der er strandede i det borgerkrigshærgede Libyen kritiseres nu fra øverste hold.
»EUs politik med at støtte den libyske kystvagt med at opspore og returnere migranter på Middelhavet er umenneskelig,« fastslår menneskerettighedschefen (Zeid Ra’ad Al Hussein, fra Jordan, red) i en erklæring, som FN har offentliggjort.

Der er flere hundrede tusinde flygtninge og migranter i Libyen. Mange af dem er spærret inde i de lejre og detentionscentre, der kontrolleres af forskellige militser og af den ene af Libyens tre rivaliserende regeringer.
Ifølge de libyske myndigheder - departementet for bekæmpelse af illegal migration (DCIM) - husede forskellige bygninger under deres control 19,900 mennesker i begyndelsen af november. Det er en stigning fra cirka 7000 i midten af september.

EU-landene har sagt, at de vil forbedre detentionslejrene i Libyen, men det løfte er svært - hvis ikke umulig - at indfri på grund af den elendige sikkerhedssituation.
Det påpeger Læger uden Grænser, der som en få humanitære organisationer selv opererer i det konfliktramte, nordafrikanske land.

Hvis de her mennesker faktisk var flygtninge, og ikke bare migranter, så ville de have opsøgt FN's flygtningelejre, og ladet sig registrere som flygtninge. Det har de selv aktivt fravalgt at gøre.
Det er også værd at bemærke at Italien mistænker Læger uden Grænser for at bistå menneskesmuglere med at fragte disse migranter over middelhavet til Europa.

EU bør overveje at indføre en fælles promillegrænse på 0,0 for nye bilister de første to år, efter at de har taget deres kørekort. Samme promillegrænse bør i givet fald gælde for alle erhvervschauffører i hele EU.
Det mener Europa-Parlamentet, der tirsdag med stort flertal har vedtaget en betænkning om at redde flere liv i trafikken.

Hvert år bliver der dræbt omkring 26.000 på de europæiske veje. Heraf omkring 200 i Danmark. Det er en halvering på knap 15 år. Men hvert fjerde dødsfald på vejene skyldes i dag alkohol.

Det er vanskeligt, at forestille sig at dét bliver til noget. Det vil diskriminere direkte imod østeuropæiske chauffører, der jo har en tendens til at tordne afsted på de danske og europæiske veje, med promiller der er mindst lige så egnede til at slå alkoholikerene ihjel, som de sagesløse trafikanter der møder dem.

Det får stor betydning for kommende biler på vejene, hvis EU-Kommissionens forslag om krav til bilers fremtidige CO2-udledning vedtages.
Det vurderer Lars Aagaard, der er administrerende direktør i brancheorganisationen Dansk Energi.

Hvis forslaget går igennem, vil det betyde, at antallet af hybrid og elbiler på vejene vil vokse, og prisen på dem vil falde, forudser direktøren.
- Man kan blive ved med at sælge den almindelige forbrændingsmotor. Men hver gang skal man sælge flere af de andre biler for at komme ned på gennemsnittet, siger han.

For nye biler, der bliver solgt i EU i 2030, bør den gennemsnitlige CO2-udledningen være 30 procent lavere end det mål, man har sat for 2021, lyder det i kommissionens forslag
Målet for 2021 er, at alle biler kun forurener med 95 gram CO2 for hver kørte kilometer.

De israelske styrker beslaglagde tidligere i år solpaneler og nogle mobile klasserum, som var placeret i en række landsbyer på Vestbredden, det oplyser den israelske avis Haaretz.
Belgien, Sverige, Frankrig, Spanien, Italien, Luxemburg og Danmark kræver at få udbetalt et beløb på 30.000 euro, som svarer til knap 224.000 danske kroner.

EU-landene forlanger, at Israel enten returnerer solpanelerne og de mobile klasserum eller betaler erstatning for dem. For Israels handlinger er i strid med international lovgivning, lyder det i brevet.
Israel afviser konsekvent EU-landenes krav om erstatning og hævder, at Den Europæiske Union giver ulovlig bistand - og ikke humanitær hjælp - til palæstinenserne i de såkaldte C-områder på Vestbredden, skriver den israelske avis Haaretz.

EU fastholder, at Genevekonventionen pålægger Israel at sikre palæstinensernes behov i C-områderne, men at Israel ikke lever op til det krav.
Af den grund ser de europæiske lande sig nødsaget til at bidrage med nødhjælp på Vestbredden.

Af en pressemeddelelse fra Vejdirektoratet fremgår det, at:

Vejdirektoratet har nu valgt entreprenør til den omfattende opgave med at bygge den nye Storstrømsbro. Valget er faldet på et joint venture bestående af Itinera, Condotte og Grandi Lavori Fincosit med Seteco Ingegneria som underrådgiver.
Det vindende joint venture består tre italienske entreprenørvirksomheder og en italiensk brorådgiver. Desuden har man benyttet det danske firma EKJ Rådgivende Ingeniører.

Det betyder at danske penge, til danske infrastrukturprojekter, igen går til udenlandske selvskaber, pga. EU's regler om udbud. Broen står til at koste ca. 2,1 mia. kr, og den samlede pris er ca. 4,1 mia. kr., da aftalen også omfatter nedrivning af den gamle Storstrømsbro.

Selvom der i pressemeddelelsen også står at:

Det valgte joint venture har som en central del af projektet placeret sin produktion af broens elementer på Masnedø i umiddelbar nærhed til det kommende byggeri.

er det nok tvivlsomt at der kommer ret mange danske arbejdspladser ud af det, da det uden tvivl vil være billigere, at benytte underbetalt østeuropæisk arbejdskraft, sådan som det er set ved Metro byggeriet, hvor bl.a. polakker og rumænere blev betale helt ned omkring 65 kr/time.

Antallet af EU-borgere, der får udbetalt SU-lån i Danmark, er mere end fordoblet på seks år, viser regeringsnotater sendt til Folketinget.
I 2010 fik 2.085 studerende fra EU-lande udbetalt SU-lån i Danmark. I 2016 var det tal, på grund af markant flere udenlandske studerende, steget til 4.250 og var dermed det højeste i seks år, viser et nyt notat fra Skatteministeriet.

I dag skylder omkring 10.200 borgere fra andre EU-lande op mod 782 millioner kroner i studiegæld i Danmark. Heraf er 123 millioner kroner misligholdt gæld, kunne DR fortælle i september. Og tallene risikerer at stige, advarer Socialdemokratiets skatteordfører, Jesper Petersen:
»Det her er et stort problem, som vi skal tage alvorligt. Vi har kaldt i samråd og forventer, at regeringen kan give os en prognose for, hvornår problemet er løst«.

Problemet opstår, fordi de danske myndigheder ikke kan kræve, at andre medlemslande hjælper med at opkræve SU-gæld uden for Danmarks grænser. Hvis en EU-borger ikke betaler gæld tilbage til en bank i Danmark, eller hvis vedkommende skylder skatter eller afgifter til staten, er medlemslandene forpligtede til at skride ind. Men de regler gælder ikke SU-gæld.
Omvendt er Danmark forpligtet til at udbetale SU-lån til studerende fra øvrige medlemslande, der kommer til Danmark for at læse, hvis de enten har opholdt sig i Danmark i fem år eller har et arbejde i mindst 10 til 12 timer om ugen.

DF’s Kristensen Berth mener, at problemet er så stort, at man bør vedtaget en såkaldt nødlov i Folketinget, hvor man bryder EU-retten med åbne øjne.
»Vi må simpelthen sige, at vi ikke kan give lån til SU-modtagere fra andre lande end Danmark. Og så må vi se, om der kan laves en ordning inden for de seks-otte år, det tager EU at få igangsat en sag mod os. Lige nu mener jeg bare, at vi skal lukke. Simpelthen«, siger han.

De lande, der i fremtiden vil være med i EU's asylsamarbejde om Dublin-forordningen, skal også tage del i tvungne flygtningekvoter.
I hvert fald ifølge det reformforslag som Europa-Parlamentets borgerrettighedsudvalg netop har stemt igennem.

EU-Kommissionen har foreslået, at en automatisk omfordeling kan sættes i gang, hvis lande modtager langt flere flygtninge, end deres kvote lyder på.
Det første ankomstland skal foretage en hurtig førstebehandling af selve ansøgningen. Der skal udføres sikkerhedstjek og undersøges, om personen i første omgang er asylberettiget.
Medmindre ansøgeren har et særligt bånd til et EU-land, kan vedkommende vælge mellem de fire lande, der har modtaget færrest flygtninge i forhold til kvoterne, fremgår det i forslaget.

Sydøstjyllands Politi modtog torsdag den 12. oktober en opringning fra en skrotvirksomhed i Hedensted, som fandt det mistænkeligt, at der holdt en fastkørt bulgarsk varevogn på en skovvej tæt ved virksomheden. Mistanken skulle vise sig at holde stik.
"I bilens varerum fandt politiet to sovende rumænere, og politihunden snuste sig hurtigt frem til en større bunke med skrotkabler. Sporet ledte til skrotvirksomheden, hvor de to rumænere var kommet ind ved at kravle over et hegn og klippe pigtråd i stykker."

Blot 23 timer efter anholdelsen erkendte de to rumænere sig skyldige i Retten i Horsens. De erkendte at have stjålet i alt 900 kg skrot til en værdi af ca. 13.000 kr. Tilbage i juni i år var de begge blevet stoppet ved grænsen til Tyskland med bilen fyldt med skrot.
Retten fastsatte straffen til 30 dages ubetinget fængsel og udvisning af Danmark med et indrejseforbud i seks år. De to rumænere skal derudover betale sagens omkostninger.