En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Siden EU's østudvidelse i 2004 har danske virksomheder i stor stil nydt godt af, at 2,4 mio. polakker er søgt mod vest for at finde arbejde. Knap 40.000 polakker arbejder i dag i Danmark, men det skal være slut nu, hvis det står til den polske regering.

Ledigheden er endnu lavere end i Danmark, og polske virksomheder skriger mindst lige så højt på arbejdskraft som de danske. Derfor er det ifølge den polske ambassadør i Danmark, Henryka Mościcka-Dendys, en politisk prioritet for regeringen og en del af hendes opdrag i København at få polakkerne hjem.

Henryka Mościcka-Dendys rejser nu rundt i Danmark for at fortælle landsmænd, at der er brug for dem, og for at lokke med flere nye tiltag. Polen tilbyder særlig hjælp til skolesøgende børn, og den polske udgave af børnechecken er blevet væsentligt mere rundhåndet.

Adm. direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Jacob Holbraad understreger, at udenlandsk arbejdskraft – og ikke mindst de mange polakker – er afgørende for danske virksomheder.
»Det er en meget alvorlig advarsel om, at vi kommer til at hente arbejdskraft uden for EU, og at det er den helt forkerte vej at gå, når et flertal uden om regeringen nu ad flere omgange har begrænset adgangen til det danske arbejdsmarked,« siger han.

EU-landenes behandling af de migranter og flygtninge, der er strandede i det borgerkrigshærgede Libyen kritiseres nu fra øverste hold.
»EUs politik med at støtte den libyske kystvagt med at opspore og returnere migranter på Middelhavet er umenneskelig,« fastslår menneskerettighedschefen (Zeid Ra’ad Al Hussein, fra Jordan, red) i en erklæring, som FN har offentliggjort.

Der er flere hundrede tusinde flygtninge og migranter i Libyen. Mange af dem er spærret inde i de lejre og detentionscentre, der kontrolleres af forskellige militser og af den ene af Libyens tre rivaliserende regeringer.
Ifølge de libyske myndigheder - departementet for bekæmpelse af illegal migration (DCIM) - husede forskellige bygninger under deres control 19,900 mennesker i begyndelsen af november. Det er en stigning fra cirka 7000 i midten af september.

EU-landene har sagt, at de vil forbedre detentionslejrene i Libyen, men det løfte er svært - hvis ikke umulig - at indfri på grund af den elendige sikkerhedssituation.
Det påpeger Læger uden Grænser, der som en få humanitære organisationer selv opererer i det konfliktramte, nordafrikanske land.

Hvis de her mennesker faktisk var flygtninge, og ikke bare migranter, så ville de have opsøgt FN's flygtningelejre, og ladet sig registrere som flygtninge. Det har de selv aktivt fravalgt at gøre.
Det er også værd at bemærke at Italien mistænker Læger uden Grænser for at bistå menneskesmuglere med at fragte disse migranter over middelhavet til Europa.

EU bør overveje at indføre en fælles promillegrænse på 0,0 for nye bilister de første to år, efter at de har taget deres kørekort. Samme promillegrænse bør i givet fald gælde for alle erhvervschauffører i hele EU.
Det mener Europa-Parlamentet, der tirsdag med stort flertal har vedtaget en betænkning om at redde flere liv i trafikken.

Hvert år bliver der dræbt omkring 26.000 på de europæiske veje. Heraf omkring 200 i Danmark. Det er en halvering på knap 15 år. Men hvert fjerde dødsfald på vejene skyldes i dag alkohol.

Det er vanskeligt, at forestille sig at dét bliver til noget. Det vil diskriminere direkte imod østeuropæiske chauffører, der jo har en tendens til at tordne afsted på de danske og europæiske veje, med promiller der er mindst lige så egnede til at slå alkoholikerene ihjel, som de sagesløse trafikanter der møder dem.

Det får stor betydning for kommende biler på vejene, hvis EU-Kommissionens forslag om krav til bilers fremtidige CO2-udledning vedtages.
Det vurderer Lars Aagaard, der er administrerende direktør i brancheorganisationen Dansk Energi.

Hvis forslaget går igennem, vil det betyde, at antallet af hybrid og elbiler på vejene vil vokse, og prisen på dem vil falde, forudser direktøren.
- Man kan blive ved med at sælge den almindelige forbrændingsmotor. Men hver gang skal man sælge flere af de andre biler for at komme ned på gennemsnittet, siger han.

For nye biler, der bliver solgt i EU i 2030, bør den gennemsnitlige CO2-udledningen være 30 procent lavere end det mål, man har sat for 2021, lyder det i kommissionens forslag
Målet for 2021 er, at alle biler kun forurener med 95 gram CO2 for hver kørte kilometer.

De israelske styrker beslaglagde tidligere i år solpaneler og nogle mobile klasserum, som var placeret i en række landsbyer på Vestbredden, det oplyser den israelske avis Haaretz.
Belgien, Sverige, Frankrig, Spanien, Italien, Luxemburg og Danmark kræver at få udbetalt et beløb på 30.000 euro, som svarer til knap 224.000 danske kroner.

EU-landene forlanger, at Israel enten returnerer solpanelerne og de mobile klasserum eller betaler erstatning for dem. For Israels handlinger er i strid med international lovgivning, lyder det i brevet.
Israel afviser konsekvent EU-landenes krav om erstatning og hævder, at Den Europæiske Union giver ulovlig bistand - og ikke humanitær hjælp - til palæstinenserne i de såkaldte C-områder på Vestbredden, skriver den israelske avis Haaretz.

EU fastholder, at Genevekonventionen pålægger Israel at sikre palæstinensernes behov i C-områderne, men at Israel ikke lever op til det krav.
Af den grund ser de europæiske lande sig nødsaget til at bidrage med nødhjælp på Vestbredden.

Af en pressemeddelelse fra Vejdirektoratet fremgår det, at:

Vejdirektoratet har nu valgt entreprenør til den omfattende opgave med at bygge den nye Storstrømsbro. Valget er faldet på et joint venture bestående af Itinera, Condotte og Grandi Lavori Fincosit med Seteco Ingegneria som underrådgiver.
Det vindende joint venture består tre italienske entreprenørvirksomheder og en italiensk brorådgiver. Desuden har man benyttet det danske firma EKJ Rådgivende Ingeniører.

Det betyder at danske penge, til danske infrastrukturprojekter, igen går til udenlandske selvskaber, pga. EU's regler om udbud. Broen står til at koste ca. 2,1 mia. kr, og den samlede pris er ca. 4,1 mia. kr., da aftalen også omfatter nedrivning af den gamle Storstrømsbro.

Selvom der i pressemeddelelsen også står at:

Det valgte joint venture har som en central del af projektet placeret sin produktion af broens elementer på Masnedø i umiddelbar nærhed til det kommende byggeri.

er det nok tvivlsomt at der kommer ret mange danske arbejdspladser ud af det, da det uden tvivl vil være billigere, at benytte underbetalt østeuropæisk arbejdskraft, sådan som det er set ved Metro byggeriet, hvor bl.a. polakker og rumænere blev betale helt ned omkring 65 kr/time.

Antallet af EU-borgere, der får udbetalt SU-lån i Danmark, er mere end fordoblet på seks år, viser regeringsnotater sendt til Folketinget.
I 2010 fik 2.085 studerende fra EU-lande udbetalt SU-lån i Danmark. I 2016 var det tal, på grund af markant flere udenlandske studerende, steget til 4.250 og var dermed det højeste i seks år, viser et nyt notat fra Skatteministeriet.

I dag skylder omkring 10.200 borgere fra andre EU-lande op mod 782 millioner kroner i studiegæld i Danmark. Heraf er 123 millioner kroner misligholdt gæld, kunne DR fortælle i september. Og tallene risikerer at stige, advarer Socialdemokratiets skatteordfører, Jesper Petersen:
»Det her er et stort problem, som vi skal tage alvorligt. Vi har kaldt i samråd og forventer, at regeringen kan give os en prognose for, hvornår problemet er løst«.

Problemet opstår, fordi de danske myndigheder ikke kan kræve, at andre medlemslande hjælper med at opkræve SU-gæld uden for Danmarks grænser. Hvis en EU-borger ikke betaler gæld tilbage til en bank i Danmark, eller hvis vedkommende skylder skatter eller afgifter til staten, er medlemslandene forpligtede til at skride ind. Men de regler gælder ikke SU-gæld.
Omvendt er Danmark forpligtet til at udbetale SU-lån til studerende fra øvrige medlemslande, der kommer til Danmark for at læse, hvis de enten har opholdt sig i Danmark i fem år eller har et arbejde i mindst 10 til 12 timer om ugen.

DF’s Kristensen Berth mener, at problemet er så stort, at man bør vedtaget en såkaldt nødlov i Folketinget, hvor man bryder EU-retten med åbne øjne.
»Vi må simpelthen sige, at vi ikke kan give lån til SU-modtagere fra andre lande end Danmark. Og så må vi se, om der kan laves en ordning inden for de seks-otte år, det tager EU at få igangsat en sag mod os. Lige nu mener jeg bare, at vi skal lukke. Simpelthen«, siger han.

De lande, der i fremtiden vil være med i EU's asylsamarbejde om Dublin-forordningen, skal også tage del i tvungne flygtningekvoter.
I hvert fald ifølge det reformforslag som Europa-Parlamentets borgerrettighedsudvalg netop har stemt igennem.

EU-Kommissionen har foreslået, at en automatisk omfordeling kan sættes i gang, hvis lande modtager langt flere flygtninge, end deres kvote lyder på.
Det første ankomstland skal foretage en hurtig førstebehandling af selve ansøgningen. Der skal udføres sikkerhedstjek og undersøges, om personen i første omgang er asylberettiget.
Medmindre ansøgeren har et særligt bånd til et EU-land, kan vedkommende vælge mellem de fire lande, der har modtaget færrest flygtninge i forhold til kvoterne, fremgår det i forslaget.

Sydøstjyllands Politi modtog torsdag den 12. oktober en opringning fra en skrotvirksomhed i Hedensted, som fandt det mistænkeligt, at der holdt en fastkørt bulgarsk varevogn på en skovvej tæt ved virksomheden. Mistanken skulle vise sig at holde stik.
"I bilens varerum fandt politiet to sovende rumænere, og politihunden snuste sig hurtigt frem til en større bunke med skrotkabler. Sporet ledte til skrotvirksomheden, hvor de to rumænere var kommet ind ved at kravle over et hegn og klippe pigtråd i stykker."

Blot 23 timer efter anholdelsen erkendte de to rumænere sig skyldige i Retten i Horsens. De erkendte at have stjålet i alt 900 kg skrot til en værdi af ca. 13.000 kr. Tilbage i juni i år var de begge blevet stoppet ved grænsen til Tyskland med bilen fyldt med skrot.
Retten fastsatte straffen til 30 dages ubetinget fængsel og udvisning af Danmark med et indrejseforbud i seks år. De to rumænere skal derudover betale sagens omkostninger.