Det skal ikke længere være muligt at få ophold i Danmark ved at møde op på den danske grænse eller i Center Sandholm og søge asyl. I hvert fald ikke hvis det står til Socialdemokratiet, der kommer med et samlet udspil til en ny udlændingepolitik.

Partiet vil i stedet sende spontane asylansøgere til et dansk drevet modtagecenter i et tredjeland i eksempelvis Nordafrika.
- Situationen er jo den, at der er kommet flere flygtninge til Europa, end vi selv kan klare. Men de fleste af verdens flygtninge hjælper vi slet ikke, siger Mette Frederiksen (S).
Heller ikke flygtninge, der får asyl i det nye system, vil få adgang til Danmark. De skal sendes til en af FN's flygtningelejre, lyder det i forslaget.

Til gengæld vil partiet igen åbne for kvoteflygtninge fra FN, og antallet kan være højere end de 500, Danmark har taget, indtil der blev lukket af.
Det skal omfatte både flygtninge, mennesker med humanitært ophold og familiesammenførte fra ikkevestlige lande. Loftet skal vedtages af Folketinget hvert år.

Østre Landsret er kommet i tvivl om, hvorvidt tilknytningskravet kan bruges til lovligt at nægte tyrkere ægtefællesammenføring, og har derfor bedt om EU-Domstolens vurdering. Hvis tilknytningskravet undererkendes, har Danmark givet ulovlige afslag på ægtefællesammenføring af tyrkere siden 2003, og tusindvis af sager skal genoptages.

Tilknytningskravet stammer fra 2003 og betyder, at et ægtepars fælles tilknytning til Danmark skal være større end til et andet land. Her lægger man særligt vægt på, hvor lang tid ægteparret har tilbragt i Danmark sammenlignet med hjemlandet. Tyrkiet er ikke medlem af EU, men har en associeringsaftale fra 1960’erne, som kræver, at Tyrkiet på en række områder behandles på samme måde som andre EU-lande.

Lektor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet Louise Storgaard, der har en fortid som embedsmand i Justitsministeriet og Integrationsministeriet, forklarer, at landsretten normalt er »tilbageholdne« med at forelægge sager som disse for EU-Domstolen. »Det vil være kontroversielt, hvis EU-Domstolen underkender tilknytningskravet. Ganske enkelt, fordi udlændingeretten er omfattet af det danske forbehold«, siger Louise Storgaard.

Advokat Thomas Ryhl fra Njord Law Firm fører en række sager om ægtefællesammenføring mod Udlændinge- og Integrationsministeriet. Han vurderer, at staten kan have blåstemplet ulovlige afvisninger i op mod 7- 8.000 sager.
I første omgang risikerer tilknytningskravet kun at skulle ændres for tyrkere. Men sidst Danmark stod i en lignende situation, måtte Justitsministeriet ændre reglerne for alle, fordi man ikke må forskelsbehandle.
»Det kan også ske her, og så står vi i en situation, hvor tilknytningskravet underkendes med virkning for alle borgere uden for EU«, siger advokaten.

EU-Domstolens gennemsnitlige behandlingstid er lige nu 8-10 måneder, men kan være længere.

Det er lidt underligt, at Østre Landsret er kommet i tvivl om, hvorvidt tilknytningskravet er lovligt for Tyrkere, men da EU underkendte 26-års reglen, således at tilknytningskravet kom til at gælde for danskere, var der ingen tvivl. Det var tilsyneladende mere uproblematisk at vurdere en danskers tilknytning til Danmark, end en tyrkers tilknytning. At dette kan ende med også at få betydning for danskere, der så kan sidestilles med tyrkere, er for dem kun en en lille bi-ting, og end ikke værd at nævne.

Regeringen og udlændingeminister Inger Støjberg (V) vil gøre det sværere for visse grupper i Danmark at få familiesammenføring. Samtidig skal blandt andre udlandsdanskere have lettere ved at få en udenlandsk ægtefælle med til Danmark.

Tilknytningskravet har – siden den såkaldte 26-årsregel blev underkendt ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg i 2016 – gjort det svært for mange udlandsdanskere at vende hjem til Danmark med deres udenlandske ægtefælle.

Det nye integrationskrav består af seks konkrete betingelser, hvoraf mindst fire skal opfyldes, før en person kan få familiesammenføring.
Alle, der søger om at få en ægtefælle til Danmark, skal bestå en prøve i dansk på et relativt højt niveau. Samtidig skal de selv og ægtefællen opfylde mindst tre af fem andre krav om bl.a. beskæftigelse og uddannelse.

Ud over det nye integrationskrav foreslår regeringen andre stramninger. For eksempel skal det være umuligt at få familiesammenføring, hvis man bor i et »udsat boligområde« – hvor en lav beboerandel har et arbejde.

Forslaget til stramninger omfatter ikke flygtninge eller EU-borgere. Men DF vil i forhandlingerne kræve, at krav som selvforsørgelse og lignende skal gælde alle.

12-årige Aphinya Pechmuang har været i Danmark i et halvt år. I marts blev hun genforenet med sin mor, der har boet i landet siden 2012, hvor hun blev gift med Heini Bøgelund Andersen.

Siden sin ankomst har den 12-årige pige imponeret lærerne på Farsø Skole med sine evner til at lære, hun har lært at bruge det danske sprog, og hun har lært at begå sig blandt danskere. Faktisk har hun gjort alt det rigtige for at blive integreret i Danmark. Men nu må hun altså ikke være her mere.
Det besluttede Udlændingestyrelsen sidste torsdag, og denne torsdag senest 23.59 skal hun altså være ude af landet. Styrelsen vil nemlig ikke tillade, at den 12-årige pige bliver familiesammenført med sin mor og hendes nye mand. Heller ikke selvom moderen har forældremyndigheden, og den lille pige ikke har nogen form for kontakt til sin biologiske far i hjemlandet.

Uanset, hvad det ender med, fortæller Heini Bøgelund Andersen, at planen ikke er at sende Aphinya tilbage til Thailand alene.

-Hun har fået afslag og skal være ude af Danmark senest tirsdag den 21 November 2017.
-Hvorfor vil man ødelægge vores liv?
Sådan indleder Per, selvstændig vognmand og far til to drenge, et brev (til Ekstra Bladet, red) om den 'udvisningsdom' Danmark netop har sendt til hans kone. Per og konen har nemlig begået den fejl, at de først søgte opholdstilladelse til hende, da hun sammen med familiens flyttelæs ankom fra Spanien i februar måned 2016.

De skulle - ifølge 3 måneders-reglen - have søgt allerede, da Per ankom i august 2015 - og den fejl betyder nu, at konen skal rejse ud på tirsdag. Per håber at omtale af sagen, kan få udlændingestyrelsen til at træffe en ny beslutning.

- Vi har folk siddende i dette land, som er dybt kriminelle, og alligevel kan de ikke udvises af Danmark af diverse årsager, bl.a. hvis de har børn.
- Men hvorfor må min kone så ikke blive her - vi har også børn?
- Hvorfor må de ikke have deres mor hos dem?

...og det er jo et rigtigt godt spørgsmål, for vi har gang på gang set, at kriminelle ikke kan udvises, med henvisning til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8:

§1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.
§2. Ingen offentlig myndighed kan gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, undtagen for så vidt det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres ret og frihed.

Anneca - som står til at blive dansk statsborger, når folketinget vedtager indfødsretsloven d. 18 december - skulle faktisk have rejst ud af Danmark d. 4. december. Da udløber hendes visum nemlig.

I dag blev Arne (Anneca far, red) ringet op af Udlædningestyrelsen, der gav ham besked om, at hans datter IKKE behøver udrejse når hendes visum udløber:
- De sagde at de nu forlænger hendes udrejse indtil marts - og da hun jo bliver dansk statsborger lige får jul, så er problemet jo løst.
- Nu kan vi gå i gang med at glæde os til jul, siger Arne

Der er tale om en sag, som jeg har fulgt løbende i mange måneder, i mit ugentlige radioprogram. Det er dog første gang, at jeg skriver om det her. Af samme årsag kan den virke lidt "ufuldstændig", men klikker man på overskriften kommer man til Ekstra Bladets artikel, hvor de linker til tidligere artikler om sagen.

Højesteret har mandag slået fast, at den såkaldte treårsregel om familiesammenføring ikke er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Læge Mosalam Albaroudi ankom i sommeren 2015 til Danmark med lastbil fra Grækenland. Han var flygtet fra Syrien gennem Tyrkiet og videre med båd over Middelhavet. Hans hustru blev tilbage i det krigshærgede hjemland.
Albaroudi har fået asyl på baggrund af et behov for såkaldt midlertidig beskyttelse. Og med den status har man følge udlændingeloven først krav på at få familiesammenføringssager behandlet efter tre år.

Højesteret vurderer, at lægen vil kunne vende tilbage til Syrien, hvis situationen i landet bliver forbedret. Og hvis det ikke sker inden fristen på de tre år, vil hans hustru kunne søge om familiesammenføring.
Og den tidshorisont er altså ikke for lang og dermed ikke en krænkelse af lægens ret til et familieliv, vurderer de syv dommere, som har behandlet sagen.

Retten lægger desuden vægt på, at der i særlige tilfælde vil være mulighed for at fravige treårsreglen, og blandt derfor er den ikke i strid med menneskerettighederne.

Det er også værd at bemærke, at han havde mulighed for at tage konen med til danmark fra starten af, og så havde problemet slet ikke eksisteret. Den samme mulighed har danskere ikke, hvis de gifter sig med en udlænding. Og gør en dansker dét, skal danskeren have været slevforsørgende i min. tre år. Dette krav mødes hverken flygtninge eller migranter med. I denne mands tilfælde skal han bare have været her i tre år, men ikke have været slevforsørgende.

Efter 20 år i USA, ønskede nordjyske Uffe Hellsten at vende tilbage til Danmark med sin kone Quynh Doan og deres to børn Tor og Mia. Men den ansøgning om opholdstilladelse til Quynh Doan, der skulle have været en formalitet at få, blev afvist. 17 måneder og en klage senere var der dog godt nyt til familien i Vodskov.

Folketinget ændrede reglerne for familiesammenføring kort tid efter, at familien var kommet til Danmark, og derfor skulle også danske statsborgere, der ønskede familiesammenføring med en ægtefælle, kunne dokumentere, at de havde en større tilknytning til Danmark end i dette tilfælde USA - det såkaldte tilknytningskrav.
- De ændrede regler gjaldt så åbenbart med tilbagevirkende kraft, og så fik vi blankt afslag. Det virkede helt urimeligt. Min kone og jeg har boet i USA i 20 år og vores børn er født der, så selvfølgelig har vi ikke en større tilknytning til Danmark end USA.
Udlændingenævnet gav familien medhold i, at det ikke burde ramme dem, at reglerne blev ændret efter, at de havde ansøgt.

Parret har gennem sine jobs i USA oparbejdet en formue på et anseeligt millionbeløb.

Endnu et eksempel på, at selvforsørgende danskere har problemer med at få lov til at bo i deres eget land, med en udenlandsk ægtefælle. Samtidig kan stort set alle andre nationaliteter uden problemer bosætte sig i danmark med deres ægtefælle, med henvisning til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 (retten til familieliv).