Østre Landsret er kommet i tvivl om, hvorvidt tilknytningskravet kan bruges til lovligt at nægte tyrkere ægtefællesammenføring, og har derfor bedt om EU-Domstolens vurdering. Hvis tilknytningskravet undererkendes, har Danmark givet ulovlige afslag på ægtefællesammenføring af tyrkere siden 2003, og tusindvis af sager skal genoptages.
Tilknytningskravet stammer fra 2003 og betyder, at et ægtepars fælles tilknytning til Danmark skal være større end til et andet land. Her lægger man særligt vægt på, hvor lang tid ægteparret har tilbragt i Danmark sammenlignet med hjemlandet. Tyrkiet er ikke medlem af EU, men har en associeringsaftale fra 1960’erne, som kræver, at Tyrkiet på en række områder behandles på samme måde som andre EU-lande.
Lektor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet Louise Storgaard, der har en fortid som embedsmand i Justitsministeriet og Integrationsministeriet, forklarer, at landsretten normalt er »tilbageholdne« med at forelægge sager som disse for EU-Domstolen. »Det vil være kontroversielt, hvis EU-Domstolen underkender tilknytningskravet. Ganske enkelt, fordi udlændingeretten er omfattet af det danske forbehold«, siger Louise Storgaard.
Advokat Thomas Ryhl fra Njord Law Firm fører en række sager om ægtefællesammenføring mod Udlændinge- og Integrationsministeriet. Han vurderer, at staten kan have blåstemplet ulovlige afvisninger i op mod 7- 8.000 sager.
I første omgang risikerer tilknytningskravet kun at skulle ændres for tyrkere. Men sidst Danmark stod i en lignende situation, måtte Justitsministeriet ændre reglerne for alle, fordi man ikke må forskelsbehandle.
»Det kan også ske her, og så står vi i en situation, hvor tilknytningskravet underkendes med virkning for alle borgere uden for EU«, siger advokaten.
EU-Domstolens gennemsnitlige behandlingstid er lige nu 8-10 måneder, men kan være længere.
Det er lidt underligt, at Østre Landsret er kommet i tvivl om, hvorvidt tilknytningskravet er lovligt for Tyrkere, men da EU underkendte 26-års reglen, således at tilknytningskravet kom til at gælde for danskere, var der ingen tvivl. Det var tilsyneladende mere uproblematisk at vurdere en danskers tilknytning til Danmark, end en tyrkers tilknytning. At dette kan ende med også at få betydning for danskere, der så kan sidestilles med tyrkere, er for dem kun en en lille bi-ting, og end ikke værd at nævne.