En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Alle i Danmark har åbenbart ret til et fedt køkken. Og et skattekort. Eller, det fede køkken er måske ikke ligefrem en menneskeret, men et skattekort kan alle få, selv folk der opholder sig i Danmark illegalt. Men det vil Skattestyrelsen nu lave om på; blandt andet efter arbejdsgivere har fået store bøder for at ansætte illegal arbejdskraft.

Sagen var allerede oppe at vende i 2014 under den socialdemokratiske regering, men det er først nu, der bliver taget affære. Det sker efter SF og Socialdemokratiet i 2017 foreslog, at man ikke skal have ret til et skattekort, hvis man opholder sig i landet illegalt. Det støttede DF, og derved var der et politisk flertal.

Mattias Tesfaye, der er udlændinge- og integrationsordfører for Socialdemokratiet, glæder sig over den kommende lovændring, men ærgrer sig over tempoet.
- Jeg synes, det er tragikomisk, at illegal arbejdskraft kan betale skat til det danske velfærdssamfund, og at det skal tage to år og store tykke rapporter, flere møder og diskussioner i Folketinget at få styr på noget, som jeg tror, de fleste danskere finder indlysende logisk, siger han til Ekstra Bladet.

Som reglerne er nu, skal man indsende sin opholdstilladelse, når man søger skattekort. Det kan man dog bare undlade, og Skattestyrelsen er alligevel forpligtet af loven til at udlevere skattekortet.

Det gør, at arbejdsgivere let kan få brændt nallerne. Det kan nemlig være nemt at antage, at alt er i den skønneste orden, når man ansætter en person, der kan fremvise et skattekort udstedt af staten. Men hvis personen er i landet illegalt og bliver taget af Udlændingestyrelsen, koster det 10.000 kroner i bøde til arbejdsgiveren, for hver måned personen har været ansat.

Skatteministeriet gør opmærksom på, at det drejer sig om 50 tilfælde, hvor illegale indvandrere har fået et dansk skattekort.

I den sydengelske by Brighton and Hove, der har udsigt til Den Engelske Kanal, vil skolebørn fremover modtage en lidt anden form for seksualundervisning, end det har været sædvane.

Med udgangspunkt i nyt undervisningsmateriale, der er blevet godkendt af det lokale byråd, vil de nemlig få at vide, at personer af alle køn kan få menstruation.

Håbet er at gøre op med den stigmatisering, der er omkring menstruation. Og samtidig gøre skolemiljøet mere inkluderende over for flere kønstyper.

Ifølge byrådsrapporten var argumentet for beslutningen, »at transkønnede drenge og mænd og ikke-binære personer også kan have menstruation« med den tilføjelse, »at der bør være større inklusion omkring menstruation for alle køn«.

Som følge af rapporten vil der derfor også blive sat skraldespande til blandt andet bind og tamponer ind på alle skoletoiletterne. Både på drengenes og pigernes.

Supplerende læsning: Wikipedia
"En transdreng identificerer sig som dreng men blev tildelt et kvindeligt køn ved fødslen. En transpige identificerer sig som pige men blev tildelt et maskulint køn ved fødslen."

Da krænkelseskulturen for nogle år tilbage for alvor slog igennem, var det blandt andet en stående vittighed, at det såmænd nok skal ende med, at ”Den danske sang er en ung blond pige” på et eller andet tidspunkt bliver forbudt.

Nu er vittigheden blevet til virkelighed. I hvert fald på Copenhagen Business School (CBS), som tidligere slet og ret blot hed Handelshøjskolen i København.
Her følte en kvindelig ansat med brun hud sig krænket og ikke-inkluderet, da sangen blev sunget som morgensang i forbindelse med et internt møde.

Det er godt et år siden, den famøse sang blev afsunget til åbenbart stor skade for den multikulturelle samhørighed, og i dag er viceinstitutleder Mads Mordhorst glad for, at den kvindelige ansatte med den brune hud protesterede.
”Jeg forstår hendes reaktion, og det er godt med den type konflikter. Ellers har vi ingen mulighed for at udvikle os og for at indse, hvor hjemmeblinde vi er. Det er en kultur, der skal behandles og forhandles på institutniveau,” siger Mads Mordhorst til Kristeligt Dagblad og fortsætter:
”Personligt vil jeg ikke synge med på den sang. Jeg kan heller ikke forestille mig, at der er nogen, der vil tage den op nu, hvor vi har den erfaring i bagagen, at den kan virke stødende. Så vil det jo være en provokation at synge den fremover.”

Det er dog (heldigvis!) ikke alle, der ser sådan på det...

Professor emeritus ved CBS Ole Thyssen var til stede, da den åbenbart racistiske sang blev afsunget.
”Den ansatte påtalte efterfølgende, at hun følte sig holdt udenfor. Jeg må sige, at jeg synes, der var tale om en overreaktion. Den var, undskyld udtrykket, helt ude i hampen. Men de nye principper er jo, at hvis man subjektivt føler sig krænket, så er man krænket,” siger Ole Thyssen

Igennem et årti har 'X Factor'-dommeren Thomas Blachman knoklet for at udfolde landets musikalske talenter i bedste sendetid, og da Ekstra Bladet fortæller ham om sagen, udbryder han.
- Hun følte sig krænket på grund af hvad?
Han kan simpelthen ikke forstå det.
- Jeg synes ikke, at det er en demokratisk krænkelse, at vi alle sammen har en historie og en sangbog og alt muligt andet. Vi skal ikke gå rundt og blive så stødt af sådan nogle ting, siger Thomas Blachman.

Politisk ordfører for De Konservative, Mette Abildgaard, er blot en af de mange politikere, der onsdag formiddag lægger afstand til sagen fra CBS, hvor en forsker følte sig krænket over, at der blev sunget Carl Nielsen-sangen 'Den danske sang er en ung blond pige'.
'Så nu må vi ikke synge en højskoleklassiker mere? Hvad er der for noget? Vi skaber ikke bedre integration ved at fornægte vores ophav og danske kultur. Og man bliver aldrig rigtig integreret, hvis man føler sig oprigtigt krænket over sådan en sang! Pjatværk, ærligt talt,' skriver Mette Abildgaard, der i sit Facebook-opslag underskriver sig som en mørkhåret pige, der ikke føler sig krænket.

Venstres indfødsrets- og EU-ordfører og kommunalbestyrelsesmedlem på Frederiksberg, Jan E. Jørgensen, anlægger en satirisk tone på Twitter.
'Nu er det ikke sjovt længere - som midaldrende, mørkhåret mand føler jeg mig krænket og ekskluderet af sangvalget på CBS. Den danske sang er en “ung blond pige” er aldersfascisme, racisme og sexisme, når det er værst - eller hvad,' spørger han.

Formanden for Højskolesangbogsudvalget og tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen ser med alvor på, at viceinstitutleder på CBS Mads Mordhorst har givet en undskyldning til en såkaldt 'brun' kvindelig forsker, der følte sig krænket af en højskolesang. Og dét krænker formanden.
- Den her sang er en kernesang i den danske sangtraditition. Tredje vers begynder endda 'så syng da, Danmark, lad hjertet tale' og står på ryggen af Højskolesangbogen.
- Ung. Hvad med alle de ældre? Blond. Hvad med alle dem, der ikke er det? Pige. Hvad med alle dem, der har et andet køn? For slet ikke at tale om queers og alle mulige andre, siger Jørgen Carlsen til det.
- I de næsten 100 år, hvor den her sang er blevet sunget, der har jeg ikke hørt om et eneste tilfælde, hvor nogen er blevet krænket eller følt sig ikke-inkluderet, selvom de ikke er unge, blonde piger. Men i kølvandet på identitetspolitikken, der er begyndt at sænke sig som en giftsky over samfundet, så kan man føle sig krænket over hvad som helst, siger han.

Det kommer under ingen omstændigheder på tale, at 'Den danske sang er en ung blond pige' bliver taget ud af Højskolesangbogen, siger formanden.
- Det kan du helt sikkert regne med, at det gør vi ikke. Og da slet ikke nu. Ikke at vi ellers ville havde gjort det, men jeg kan da lige se, hvilket ramaskrig der ville lyde, at man i den nye udgave ikke kan finde den sang, lyder det fra Jørgen Carlsen.

Kilder:
Nu er ”Den danske sang er en ung blond pige” blevet racistisk og må ikke længere synges på en højere læreanstalt
Blachman om undskyldning: Ej, nu må det sgu holde op
Formand for Højskolesangbogsudvalg: Jeg er krænket over undskyldning til krænket
Politikere om 'krænkende' dansk sang: 'Dybt forkert' og 'helt absurd'

'Jul, jul, jul, jul, jul, jul - rør blot ikke ved min gamle jul', lyder det i Peter Fabers klassiske julesang 'Sikken voldsom trængsel og alarm' fra 1848.
Men gik man og troede, at den langskæggede og buttede julemand trods alt ville være fredet - selv i disse tider, hvor kønsroller, diskrimination og identitet diskuteres som aldrig før - kan man godt tro om igen.

Diskussionen om julemandens køn er nemlig blusset op i kølvandet på en undersøgelse, hvor 4.000 personer i USA og Storbritannien blev spurgt, om de ville foretrække en mandlig, en kvindelig eller en kønsneutral udgave, hvis man forestillede sig, at julemanden skulle genopfindes.
10,6 procent svarede, at de ville foretrække en kvinde, mens 17,15 procent svarede, at de ønskede sig en kønsneutral julemand.

Den danske kønsdebattør Henrik Marstal, der blandt andet har skrevet bogen 'Breve fra en kønsforræder', finder debatten vigtig og ser den som led i et større opgør med de etablerede kønsstereotyper i samfundet. Selvom han hilser debatten velkommen, er han dog tvivlende i forhold til, om opgøret med den mandlige julemand vil blive ført ud i livet.
- Det er et opgør, som medfører en masse praktiske problemer. Det er måske ikke helt så festligt, når 'julemanden' ikke afbilledes med hvidt fuldskæg, og kan man så overhovedet genkende 'ham'?, spørger Henrik Marstal og påpeger den åbenlyse udfordring med at finde et nyt, passende navn til den gavmilde fantasifigur.

En hollandsk pensionist føler sig udsat for diskrimination på grund af sin alder. Han har derfor bedt en domstol om juridisk at ændre hans fødselsdag fra 11. marts 1949 til 11. marts 1969.
- Du kan ændre dit navn. Du kan ændre dit køn. Hvorfor kan man ikke ændre sin alder, siger den indtil videre 69-årige Emile Ratelband.

Sagen skal høres ved en domstol i byen Arnhem sydøst for Amsterdam. Der forventes en kendelse om fire uger. Domstolen har indledningsvist givet udtryk for skepsis med hensyn til, om der er en juridisk mekanisme, der kan ændre folks alder.

Men Ratelband hævder, at hans alder gør ham mere udsat for diskrimination, som han ellers ikke ville opleve.
- Når jeg er 69, bliver jeg begrænset. Hvis jeg var 49, kunne jeg købe et hus, køre en anden bil.
- Når jeg er på Tinder (datingapp, red.), og jeg siger, at jeg er 69 år, er der ingen, som svarer. Hvis jeg er 49 år, og med det ansigt jeg har, vil jeg være i en luksuriøs position.

Hvis domstolen skulle give hollænderen lov til juridisk at ændre sin alder, vil han opgive sin pension.

En gymnasieelev har blandet aske fra sin bedstefar i dejen til nogle småkager, som hun efterfølgende serverede for i hvert fald ni klassekammerater.

Ingen har vist tegn på sygdom. Kremerede, jordiske rester af mennesker er ikke giftige, men som lederen af det lokale politi, Darren Pytel, udtrykker det til den lokale avis The Sacramento Bee, kan eleverne have haft nogle »følelsesmæssige udfordringer.«

En af eleverne havde svært ved at tro, at der vitterligt var aske i kagerne.
»Jeg troede hende ikke, før hun tog urnen frem. Hun fortalte mig, at der var en særlig ingrediens i småkagen. Jeg var nærmest skrækslagen,«

Historien melder intet om, hvad det var for en slags småkager. De er væk, så politiet har heller ikke haft lejlighed til at granske indholdet nærmere. Adspurgt om han nogensinde har oplevet noget lignende, svarer Darren Pytel fra politiet i Davis:
»Nej. Den her er ny.«

En domstol i Nanterres udenfor Paris har givet ordre til en psykiatrisk undersøgelse af Marine Le Pen i forbindelse med at hun er sigtet i en straffesag.

Undersøgelsen skal blandt andet få rede på om lederen for Rassemblement National (tidligere Front National), som hun også repræsenterer i Frankrigs nationalforsamling, «er i stand til at forstå ytringer og besvare spørgsmål», og det «så snart som muligt», melder franske medier.

Baggrunden for sigtelsen mod Le Pen, som også er frataget sin parlamentariske immunitet, er at hun nogle uger efter terrorangrebene i Paris den 13. november 2015, hvor 130 mennesker blev myrdet, tweetede billeder af mennesker som var blevet dræbt af den islamske stat (IS) og kommenterede dem med «Daesh, c’est ça!» – eller «Dette er Daesh!» (et andet navn for IS).

Le Pen er i den forbindelse blevet sigtet efter en paragraf som blandt andet forbyder spredning af «voldelige meldinger som opfordrer til terrorisme» og som kan ses af mindreårige.
Der er med andre ord tale om en politisk motiveret strafforfølgelse på et grundlag som åbenlyst er konstrueret, da Le Pens hensigt med tweeted var at fordømme IS, og lige så politisk er pålægget om psykiatrisk udredning og indholdet i denne, som er langt over grænsen til det absurde.

Marine Le Pen reagerer da også med vantro og raseri på det hele:
«Jeg troede, jeg havde været igennem alt, men åbenbart ikke! For at have fordømt Daesh´s grusomheder ved at twitre, har «retssystemet» pålagt mig en psykiatrisk undersøgelse! Hvor langt vil de gå?!» twitrer Le Pen torsdag, og offentliggør samtidig dokumentet med det retslige pålæg (kan ses ved at klikket på overskriften).

En 94-årig tidligere SS-vagt i den nazistiske kz-lejr Stutthof i Polen tiltales for at have medvirket til drabet på flere hundrede fanger. Det oplyser en domstol i den tyske by Münster.
Retssagen mod den 94-årige indledes 6. november. Der er afsat 13 retsmøder frem til midten af januar.

Stutthof ligger ikke langt fra Gdansk, og blandt de mange, som den 94-årige er tiltalt for at have dræbt, er over 100 polske fanger og "sandsynligvis adskillige hundrede" jødiske fanger.

Stutthof var den lejr, hvor cirka 150 danske kommunister blev deporteret til under Anden Verdenskrig.

Den tiltalte var ikke fyldt 21 år, da forbrydelserne blev begået. Retssagen mod ham vil derfor blive ført ved en ungdomsdomstol.

Nu er der nyt i jordbær-sagen, som staten Queensland for et par dage siden udlovede en kæmpe dusør for oplysninger om.

En ung dreng er nemlig ifølge blandt andre Daily Mail Australia og Seven News blevet anholdt af politiet efter at have indrømmet, at han har stukket nåle i jordbær.

Anholdelsen er sket umiddelbart efter politiet i New South Wales meldte ud, at de mange tilfælde af hærværk mod bærrene var udført af efterabere og såkaldte ’pranksters’. Og det er netop, hvad den unge dreng har forklaret det som overfor ordensmagten: At han gjorde det som en ’prank’.
- Indenfor de seneste par dage fandt vi ud af, at en ung person har indrømmet en prank, inklusiv at putte nåle i jordbær, siger Stuart Smith fra New South Wales Police. Han understreger samtidig, at alle eventuelle lovbrydere vil få ’lovens lange arm at føle’.

Den anholdte dreng er dog så ung, at hans sag bliver behandlet under særlige ungdomsforudsætninger.

En opsigtvækkende sag tager lige nu fart i Australien, efter at politi har gjort adskillige fund af synåle gemt i jordbær.
En mand er allerede blevet indlagt efter, at have indtaget et bær med en nål i, imens en række af de største grønthandlere i New Zealand slet ikke vil sælge australske jordbær længere.

Lokale myndigheder er allerede på sagen, men indtil videre er det ikke lykkes at udpege mistænke.
- Det her er en særdeles ond form for kriminalitet og må betragtes som et angreb på offentligheden, siger Australiens sundhedsminister, Greg Hunt, der nu har bedt fødevaremyndighederne i både Australien og New Zealand om hjælp.

Både landmænd og politi har erklæret, at man frygter, at der ikke blot er tale om en enkelt gerningsmand, men at der kan være tale om, at flere blot kopierer forbrydelsen.

Talsmænd fra sundhedsministeriet har anbefalet befolkningen, at man skærer sine jordbær over, inden man spiser dem.

Når først den slags galskab har været i medierne, så har det en kedelig tendens til at sprede sig. Det betyder at der er risiko for at vi kommer til at se det samme, her i landet, i andre bær og frugter. Det kan derfor være en god idé at følge det Australske sundhedsministeriums råd.

Lars Wichmand fra Dyresøgaard ved Helsingør fandt mandag formiddag en af sine drægtige køer død på marken. Den har formentlig lidt en lang og pinefuld død, efter at ukendte gerningsmænd har stukket en 65 centimeter lang gren fyldt med knaster op gennem livmoderen og ind til fostrene i den drægtige ko.
- Jeg frygter, at den har lidt i op til et døgn inden døden indtraf, vurderer Lars Wichmand.

- Politiet har været meget grundige i deres undersøgelser og har sikret grenen for at finde eventuelle spor efter gerningsmanden. Desuden har politiet forlangt, at koen skal obduceres, så den eksakte dødsårsag kan fastslås, fortæller den rystede landmand.

Det er "skruen uden ende", hvis vi udelukkende forsøger at løse trængselsproblemer på motorvejene ved at bygge flere og større veje, mener trafikforsker Harry Lahrmann, Aalborg Universitet.
- Det går godt med økonomien i Danmark, og når bilerne så oven i købet er blevet billigere, så stiger trafikken.
- Efterspørgslen efter mobilitet synes ikke at kende grænser. Vil man gøre noget ved det, må man indføre kørselsafgifter - så får man mere kapacitet ud af vejnettet, siger han.

Især i myldretiden er presset forstærket. Her er trafikken vokset med op mod 40-45 procent på nogle af de værst belastede strækninger, viser Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2018".
Og det bliver ifølge prognoserne kun værre frem mod 2030. Til den tid vil der være "kritisk belastning" på E45 Østjyske Motorvej og E20 Fynske Motorvej samt flere af de store motorveje i Hovedstadsområdet.

Afgifter er ifølge Harry Lahrmann rigtig gode til at begrænse trængslen i myldretiden. De vil få mange til at fremskynde eller udsætte deres kørsel, hvis folk dermed slipper billigere, siger trafikforskeren.

Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, tager kategorisk afstand fra kørselsafgifter.
- Vi er bagud med investeringer i kapaciteten på vejnettet, fordi vi i mange år har lagt tyngden på jernbanenettet. Så nu står mere kapacitet på vejene for tur.
Det går ikke at gøre transport dyrere, så bliver samfundet fattigere, mener V-ordføreren.