En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Donald Trump aflyste onsdag morgen sit statsbesøg til Danmark, fordi Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, har afvist tanken om at sælge Grønland til USA.

Men hvad ville sådan en 'gigantisk ejendomshandel', som Donald Trump har kaldt det, egentlig koste amerikanerne? Hvad er Grønland værd?

Svaret er ekstremt kompliceret, men alligevel kommer avisen The Times onsdag med et forsigtigt bud.
Her forklarer avisen, at værdien af Grønlands areal, af forskellige eksperter, er vurderet til at være mellem 7,3 og 11,3 billioner kroner. Det svarer til mellem 7.340 og 11.344 milliarder danske kroner.

Men det er et kompliceret regnestykke – flere ting gør sig gældende.

Først og fremmest er den storpolitiske situation omkring Grønland en vigtig brik. Grønland er nemlig blevet central i Kina, Rusland og USA's kamp om at dominere Arktis, og derfor har Grønland i sig selv en strategisk værdi.

Endnu vigtigere for udregningen af prisen er dog potentialet under Grønlands massive mængder is.

Ifølge The Times er 80 procent af Grønland dækket af et lag is, som er godt tre kilometer tykt – og under det lag ligger massive mængder af naturressourcer.

Her er tale om sjældne jordarter, som eksempelvis kan bruges til militært udstyr, elbiler og vindmøller.

De ressourcer bliver hvert år en lille smule nemmere at komme til at udvinde, fordi global opvarmning betyder, at isen smelter i høj fart.

Ifølge The Times er Grønlands ismasse svundet med 280.000 gigaton om året siden 2002.

Og det gør det altså en del nemmere at komme til ressourcerne, som man dog ikke helt kender mængderne af endnu – og derfor heller ikke helt præcist kan fastslå værdien af.

Det er derfor, estimatet af, hvad den reelle værdi af Grønland er, svinger så meget.

En anden stor ressource er isen... Jeg har regnet lidt på det...

En liter is vejer 917 g.
En kubikmeter is vejer derfor 917 kg.
En kubikkilometer is vejer derfor 917 MegaTon (917.000.000 tons)
2.850.000 kubikkilometer is vejer derfor 2.613.450 GigaTon (2.613.450.000.000.000 tons)
Hvis 2 kg 2 koster 20 kr. så koster 1 kg is 10 kr.
Dermed koster et ton is, 10.000 kr.
Isen på Grønland koster derfor 26.134.500.000 mia. kr (26.134.500.000.000.000.000 kr.)

Joakim von And skulle - efter eget udsagn - have en formue på 9 fantasillioner, 4 trillioner, 10 kr og 97 øre. 1 trillion er en milliard milliarder. Prisen for isen på grønland er derfor 26,1345 trillioner kr.
Joakim von And ville derfor kunne købe alt isen på Grønland, ca. 344 gange

Verdens rigeste familie; Rothschild, har til sammenligning "kun" $350 mia. eller ca. 2.357 mia. kr.
Eller også har de $2 trillioner, eller ca. 13,5 trillioner kr.

Kilder:
Greenland ice sheet
10 facts om vand
Joakim von And
A History of the Rothschild Family

Grønlandske kvinder får foretaget flere aborter, end de føder børn. Landet har Nordens suverænt højeste abortrate – og der bliver altså hvert år foretaget flere aborter, end der bliver født levende børn.
Det viser tal fra Grønlands Statistik og Landslægen.

De nyeste tal viser, at der i 2016 blev foretaget 855 aborter i Grønland, mens der blev født 830 børn i landet med knap 56.000 indbyggere. Heraf blev de 63 børn født af mødre, som ikke selv var født i Grønland.
Kvinderne på Grønland får i gennemsnit mellem to og tre aborter, fremgår det af tallene fra de grønlandske myndigheder.

Ifølge jordemor Rikke Kuhn fra Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, der leder rådgivningsprojektet ’Manu’ for kommende forældre, skyldes de mange aborter flere ting.
- Årsagen kan være seksuelle overgreb. Eller at der er alkohol involveret, så man glemmer præventionen.

Et andet omstridt forhold skyldes, at nogle unge kvinder og piger bliver gravide for at komme væk fra de små isolerede bygder, som de vokser op i.
Den udlægning bekræfter jordemor Rikke Kuhn.
- Mange kommer fra små bygder, hvor der ikke er meget at lave. Hvis man sidder i en bygd med tv – og måske med internet – og kan se den store verden, men aldrig selv har haft råd til at sætte sig på et fly eller en båd, så kan der komme en længsel efter at komme ud, forklarer hun.

En rejse til Nuuk fra bygderne kan nemt tage 20-30 timer med skib – og koste 3000-4000 kroner tur-retur.
Hvis man skal have foretaget en abort på f.eks. hospitalet i Nuuk er rejsen derimod gratis.