En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

USA's præsident Donald Trumps administration har standset et program for midlertidig opholdstilladelse til næsten 60.000 haitianere, der har boet og arbejdet i USA, siden et voldsomt jordskælv rystede den caribiske nation i 2010. Det oplyser det amerikanske ministerium for national sikkerhed i en pressemeddelelse.
Det midlertidige opholdsprogram vil ifølge ministeriet blive forlænget en sidste gang frem til 22. juli 2019. På den måde får de mange haitianere tid til at forberede sig på at skulle rejse hjem.

12. januar 2010 ramte et af de mest dødelige jordskælv nogensinde Haiti. Skælvet havde en beregnet størrelse på 7,0 og kostede 316.000 mennesker livet.
Hjemsendelserne sker, fordi ministeriet vurderer, at forholdene i Haiti er væsentligt forbedret i løbet af de seneste syv år.