Det danske containerskib "Alexander Maersk" har natten til tirsdag sat over 100 migranter i land i byen Pozzallo på Sicilien. Det oplyser A.P. Møller-Mærsk tirsdag morgen.
- Besætningen har gjort en heroisk indsats de seneste dage, og vi er meget stolte over måden, de har håndteret denne vanskelige situation på, hedder det i en kortfattet udtalelse fra A.P. Møller-Mærsk til Ritzau.

"Alexander Maersk" har siden fredag ligget stille ud for Pozzallo, fordi Italien i første omgang afviste at tage imod de ombordværende migranter.

Mandag kaldte Palle Laursen, teknisk direktør i Maersk Line, situationen for uholdbar.
- Vores besætning er slet ikke gearet til at håndtere dette. Der er mere end 100 mennesker ekstra om bord på et skib, der er lavet til 24. Det er både sikkerheds- og helbredsmæssigt uholdbart, sagde han.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) sendte mandag et brev til Matteo Salvini, hvori hun påpegede, at det er Italiens ansvar at tage imod migranterne.
- Jeg forventer, at den italienske regering bringer det her i orden, så migranterne ikke skal forblive på skibet.

Bonus info: Italien lod ”Alexander Maersk” gå i havn – men nu skal migranterne stoppes, før de overhovedet kommer i bådene
”Alexander Maersk” blev udelukkende part i den ulykkelige sag, fordi den italienske kystvagt direkte bad skibet om at samle migranterne op.
Det ville være uholdbart, hvis man derefter lod det uskyldige danske handelsskib hænge på problemet.

Flere end 600.000 flygtninge har nået Italien via båd de seneste fem år. Antallet er dog faldet drastisk i 2018, men de seneste dage har der været en stigning i antallet af redningsaktioner. Italien har søndag valgt at nægte adgang til et privat redningsfartøj med flere end 600 flygtninge ombord, og har i stedet bedt Malta om at åbne dørene for skibet.

Malta har dog afvist at tage imod skibet med den begrundelse, at ø-staten ikke har noget at gøre med redningsoperationen, og beslutningen kan betyde en mindre konflikt mellem de to lande.
»Malta tager ingen ind. Frankrig skubber folk tilbage ved grænsen, Spanien beskytter sin grænse med våben. Fra i dag vil Italien også begynde at sige nej til menneskesmugling,« skrev Salvini på Facebook.

Passagererne blev ifølge SOS Mediterranee (der ejer skibet, red) samlet op langs Libyens kyst. Flere hundrede var blevet samlet op i vandet og derefter fragtet til skibet.

Opdatering: Nervekrig i Middelhavet: Flygtninge-skib får lov til at sejle til Europa
Den spanske premierminister griber nu ind i sagen om de 629 flygtninge, der hverken måtte komme til Italien eller Malta. Migrantskibet skal have lov til at lægge til i Valencia, meddeler den nye regeringsleders kontor.

Italiens nye indenrigsminister, Matteo Salvini, vil ikke have, at støvlelandet udvikler sig til hele Europas flygtningelejr. Det sagde han søndag, da han var på besøg i en migrantlejr på Sicilien.

Salvini, der også er vicepremierminister i Italiens nye og stærkt højreorienterede koalitionsregering, brugte besøget på øen til at lufte den indvandringspolitik, der var med til føre den nye regering til magten.
- Intet kan fjerne min vished om, at illegal indvandring er en forretning, og at se folk tjene penge på børn, der mister livet, gør mig rasende, tilføjer ministeren.

Kommentarerne faldt på samme dag, hvor flere end 50 migranter druknede i Middelhavet. Foreløbig er 48 lig blevet fundet ud for Tunesiens kyst, heriblandt syv syriske børn.

Frankrig har gennem længere tid haft styr tilstrømningen af migranter fra Italien. De fleste har forsøgt at komme ind i Frankrig nede ved Middelhavet mellem den italienske by Ventimiglia og den franske Menton. Men denne rute har været relativt nem at lukke af.

Men nu har et stort antal afrikanske migranter fundet ud af, at det er lettere at trænge ind i Frankrig via Alperne. De går typisk over Col de l’Échelle i op til 1.762 meters højde.

Disse migranter kommer fra vestafrikanske lande som Senegal, Elfenbenskysten og Ghana. De har intet med flygtninge at gøre, men er økonomiske migranter, der vil til Europa for at få et bedre liv.
De bliver hjulpet af, hvad den franske indenrigsminister Gérard Collomb kalder ”venstreekstreme aktivister” fra Italien. Såkaldte flygtningevenner, som giver migranterne instruktioner i, hvordan de kan komme til Frankrig.

I sidste weekend kom det til konfrontationer mellem fransk politi på den ene side og de økonomiske migranter og deres venstreorienterede hjælpere på den anden. Politiet kom hurtigt i undertal, derfor måtte indenrigsministeren sende forstærkninger til området.

Det kom til bataljer mellem politiet på den ene side og migranterne og deres venstreorienterede hjælpere på den anden. Indenrigsministeren taler om ”provokationer, vilde fagter og konfrontationer”.
Weekendens sammenstør i Alperne bliver med sikkerhed ikke de sidste. Nye strømme af indvandrere vil forsøge at trænge ind i landet – specielt fra Italien.

Emmanuel Macron gik til præsidentvalg på en ret politisk korrekt udlændingepolitik. Nu begynder problemernes omfang at dæmre for ham. Han kommer til at sende nye signaler til vælgerne.

Den tidligere italienske premierminister Silvio Berlusconi siger, at den illegale indvandring er en "social bombe, der er klar til at eksplodere i Italien", og han lover at udvise 600.000 illegale indvandrere, hvis han vinder valget.

Der er ingen tvivl om, at indvandringen sammen med EU-politikken og den økonomiske situation bliver hovedtemaer i valgkampens slutspurt.
Udfaldet af parlamentsvalget i Italien den 4. marts 2018, giver anledning til bekymring i EU-toppen. Med mindre end 1 måned til valget, kan det ikke udelukkes, at indvandrings- og EU-skeptiske partier opnår betydelig tilslutning, og dermed er Italiens centrale rolle i EU udspillet.

Silvio Berlusconi har i valgkampen - baseret på en idé fra Nobelprisvinderen Milton Friedman - agiteret for en "værdighedsløn" til alle. Han agiterer endvidere for en flad skat på 23 pct., afskaffelse af alle skatter på biler, dødsboer, gaver og boliger.

Som tingene er i øjeblikket kan Berlusconi kan ikke selv påtage sig premierministerposten, fordi han i forbindelse med en skattedom blev udelukket fra politiske poster. Berlusconi har anket sagen til den europæiske Menneskerettighedsdomstol, og han håber, domstolen vil ophæve forbuddet inden valget, selvom det forekommer helt usandsynligt.