En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Første juledag er nu en officiel helligdag i Irak. Det sker efter, at den irakiske regering har godkendt en lov, der markerer fødslen af Jesus Christus, skriver flere medier inklusiv CNN og Tagesspiegel.

En samling af fremstående medlemmer af den irakiske regering stemte for at tilføje første juledag som en national helligdag for alle irakere og ikke kun for det kristne samfund, som det har været tilfælde i årtier.

I et tweet annoncerer den irakiske regering vedtagelsen og ønsker god jul til deres kristne medborgere, alle irakere og dem der fejrer jul rundt om i verden.

Søndervangskolen i Aarhus-forstaden Viby har i år brugt 100.000 kr. på at pynte skolen op til jul. 97 pct. af eleverne er af anden etnisk herkomst end dansk, og 20 forskellige nationaliteter er repræsenteret. Netop derfor er det ifølge skoleleder Rani Hørlyck vigtigt at markere den danske højtid.
»Med så mange etniciteter har vi også et særligt ansvar for at sige, at vi bor i Danmark, og i Danmark betyder december rigtig meget.«

Skolen har købt et omkring 10 m højt juletræ med lyskæde, som er placeret på en nyetableret juletræsplads foran skolen. Desuden har skolen købt julepynt af samme høje kvalitet, som anvendes i butikker og byrum. Opsætningen med permanente ophæng har kostet ekstra, men skolelederen ser det som en engangsinvestering.
»Al pynten kan genbruges og benyttes mange år fremover. Vi forventer en holdbarhed på ca. 10 år. Denne gang har opsætningen krævet lidt længere tid, fordi der skulle sættes kroge op, og guirlanderne skulle skæres til efter mål, men fremover kan vores teknisk service bare sætte det op,« fortæller Rani Hørlyck.

Selv om de færreste folkeskoler har et julebudget på 100.000 kr., henter initiativet fuld opbakning hos Aarhus Kommunes børne- og ungerådmand, Thomas Medom (SF).
»Jeg vil gå igennem ild og vand for at forsvare skolernes ret til selv at bestemme over deres budgetter. Man skal gøre, hvad man selv synes er fornuftigt, men jeg synes så også, at det her er rigtig fornuftigt.«
»Det at insistere på, at Søndervangskolen er en dansk folkeskole, og at man har traditioner, som skaber fællesskab, er et rigtigt stærkt signal til lokalområdet,« fastslår Thomas Medom.

'Jul, jul, jul, jul, jul, jul - rør blot ikke ved min gamle jul', lyder det i Peter Fabers klassiske julesang 'Sikken voldsom trængsel og alarm' fra 1848.
Men gik man og troede, at den langskæggede og buttede julemand trods alt ville være fredet - selv i disse tider, hvor kønsroller, diskrimination og identitet diskuteres som aldrig før - kan man godt tro om igen.

Diskussionen om julemandens køn er nemlig blusset op i kølvandet på en undersøgelse, hvor 4.000 personer i USA og Storbritannien blev spurgt, om de ville foretrække en mandlig, en kvindelig eller en kønsneutral udgave, hvis man forestillede sig, at julemanden skulle genopfindes.
10,6 procent svarede, at de ville foretrække en kvinde, mens 17,15 procent svarede, at de ønskede sig en kønsneutral julemand.

Den danske kønsdebattør Henrik Marstal, der blandt andet har skrevet bogen 'Breve fra en kønsforræder', finder debatten vigtig og ser den som led i et større opgør med de etablerede kønsstereotyper i samfundet. Selvom han hilser debatten velkommen, er han dog tvivlende i forhold til, om opgøret med den mandlige julemand vil blive ført ud i livet.
- Det er et opgør, som medfører en masse praktiske problemer. Det er måske ikke helt så festligt, når 'julemanden' ikke afbilledes med hvidt fuldskæg, og kan man så overhovedet genkende 'ham'?, spørger Henrik Marstal og påpeger den åbenlyse udfordring med at finde et nyt, passende navn til den gavmilde fantasifigur.

Normalt er Lucia-optoget noget, mange børn glæder sig til. De bliver iklædt hvide kjoler, får stukket levende lys i hånden og går gennem mørke gange, mens de synger lystigt. Men de små børn på Kärrbackens förskole i Motala i midtsverige må sidde inde i deres klasser og tænke sig til det årlige Lucia-optog. For deres skoleleder har besluttet, at børnehaveklasserne ikke skal gå det traditionsrige optog længere.

Årsagen til, at man har valgt at stoppe for Lucia-fejringen er, at ikke alle forældre har råd til den hvide kjole, som børnene skal have på. Et andet argument er, at nogle børn bliver urolige i store forsamlinger.

Forældrene til børnene, som ikke skal gå Lucia-optog alligevel, har tilbudt at samle pengene ind til skolen, så den kan købe kjolerne og beholde dem fremover. Dette forslag blev også afvist af skoleledelsen.

Beslutningen om at indstille Lucia-optoget har skabt vrede i Kärrbackens förskoles forældregruppe. De voksne har svært ved at forstå, hvorfor Anna Karmskog (skoleleder, red) ikke vil lytte til argumenter om, hvorfor Lucia-optoget skal fortsætte.
- Det er ikke noget, som de kan være med til at bestemme. Beslutningen har vi taget inden for rammerne af skoleloven, mod diskriminering og krænkelse behandling. Vi vil ikke ekskludere nogen, siger Anne Karmskog.

December nærmer sig med hastige skridt, og for nogle er julefrokosterne begyndt at hobe sig op i kalenderen. Det betyder også, at julemaden skal på bordet, og i mange danske hjem skal der rødkål i gryderne.

Men den usædvanligt tørre og varme sommer i Europa kan nu også få konsekvenser for den syrlige spise. Hos grøntsagsproducenten Brdr. Kjeldahl er man bange for, at der ikke er mere rødkål tilbage, når vi når juleaften.
- Til den første del af julearrangementerne, skal man nok kunne finde rødkål. Men når vi nærmer os jul, så tror jeg, der vil være udsolgt. Og sådan plejer det altså ikke at være, fortæller Jens Kristian Kjeldahl fra Brdr. Kjeldahl til TV2 Østjylland.

Sommerens vejr har ifølge Jens Kristian Kjeldahl gjort grøntsagerne stressede, og det betyder, at der både er færre grøntsager, og at holdbarheden er kortere.