Søndervangskolen i Aarhus-forstaden Viby har i år brugt 100.000 kr. på at pynte skolen op til jul. 97 pct. af eleverne er af anden etnisk herkomst end dansk, og 20 forskellige nationaliteter er repræsenteret. Netop derfor er det ifølge skoleleder Rani Hørlyck vigtigt at markere den danske højtid.
»Med så mange etniciteter har vi også et særligt ansvar for at sige, at vi bor i Danmark, og i Danmark betyder december rigtig meget.«

Skolen har købt et omkring 10 m højt juletræ med lyskæde, som er placeret på en nyetableret juletræsplads foran skolen. Desuden har skolen købt julepynt af samme høje kvalitet, som anvendes i butikker og byrum. Opsætningen med permanente ophæng har kostet ekstra, men skolelederen ser det som en engangsinvestering.
»Al pynten kan genbruges og benyttes mange år fremover. Vi forventer en holdbarhed på ca. 10 år. Denne gang har opsætningen krævet lidt længere tid, fordi der skulle sættes kroge op, og guirlanderne skulle skæres til efter mål, men fremover kan vores teknisk service bare sætte det op,« fortæller Rani Hørlyck.

Selv om de færreste folkeskoler har et julebudget på 100.000 kr., henter initiativet fuld opbakning hos Aarhus Kommunes børne- og ungerådmand, Thomas Medom (SF).
»Jeg vil gå igennem ild og vand for at forsvare skolernes ret til selv at bestemme over deres budgetter. Man skal gøre, hvad man selv synes er fornuftigt, men jeg synes så også, at det her er rigtig fornuftigt.«
»Det at insistere på, at Søndervangskolen er en dansk folkeskole, og at man har traditioner, som skaber fællesskab, er et rigtigt stærkt signal til lokalområdet,« fastslår Thomas Medom.

'Jul, jul, jul, jul, jul, jul - rør blot ikke ved min gamle jul', lyder det i Peter Fabers klassiske julesang 'Sikken voldsom trængsel og alarm' fra 1848.
Men gik man og troede, at den langskæggede og buttede julemand trods alt ville være fredet - selv i disse tider, hvor kønsroller, diskrimination og identitet diskuteres som aldrig før - kan man godt tro om igen.

Diskussionen om julemandens køn er nemlig blusset op i kølvandet på en undersøgelse, hvor 4.000 personer i USA og Storbritannien blev spurgt, om de ville foretrække en mandlig, en kvindelig eller en kønsneutral udgave, hvis man forestillede sig, at julemanden skulle genopfindes.
10,6 procent svarede, at de ville foretrække en kvinde, mens 17,15 procent svarede, at de ønskede sig en kønsneutral julemand.

Den danske kønsdebattør Henrik Marstal, der blandt andet har skrevet bogen 'Breve fra en kønsforræder', finder debatten vigtig og ser den som led i et større opgør med de etablerede kønsstereotyper i samfundet. Selvom han hilser debatten velkommen, er han dog tvivlende i forhold til, om opgøret med den mandlige julemand vil blive ført ud i livet.
- Det er et opgør, som medfører en masse praktiske problemer. Det er måske ikke helt så festligt, når 'julemanden' ikke afbilledes med hvidt fuldskæg, og kan man så overhovedet genkende 'ham'?, spørger Henrik Marstal og påpeger den åbenlyse udfordring med at finde et nyt, passende navn til den gavmilde fantasifigur.

Normalt er Lucia-optoget noget, mange børn glæder sig til. De bliver iklædt hvide kjoler, får stukket levende lys i hånden og går gennem mørke gange, mens de synger lystigt. Men de små børn på Kärrbackens förskole i Motala i midtsverige må sidde inde i deres klasser og tænke sig til det årlige Lucia-optog. For deres skoleleder har besluttet, at børnehaveklasserne ikke skal gå det traditionsrige optog længere.

Årsagen til, at man har valgt at stoppe for Lucia-fejringen er, at ikke alle forældre har råd til den hvide kjole, som børnene skal have på. Et andet argument er, at nogle børn bliver urolige i store forsamlinger.

Forældrene til børnene, som ikke skal gå Lucia-optog alligevel, har tilbudt at samle pengene ind til skolen, så den kan købe kjolerne og beholde dem fremover. Dette forslag blev også afvist af skoleledelsen.

Beslutningen om at indstille Lucia-optoget har skabt vrede i Kärrbackens förskoles forældregruppe. De voksne har svært ved at forstå, hvorfor Anna Karmskog (skoleleder, red) ikke vil lytte til argumenter om, hvorfor Lucia-optoget skal fortsætte.
- Det er ikke noget, som de kan være med til at bestemme. Beslutningen har vi taget inden for rammerne af skoleloven, mod diskriminering og krænkelse behandling. Vi vil ikke ekskludere nogen, siger Anne Karmskog.