Posts tagged: Juletræer - BSNyt
En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Regnen er ikke kun gået ud over strandløver og andre solelskere. Det våde vejr kan også true næste års produktion af juletræer, lyder det nu fra flere forskere. De frygter, at en svamp, som forårsager sygdommen ædelgrankræft, har udnyttet det våde vejr til at brede sig og inficere danske juletræer.
»Svampen har ekstra gode chancer for at smitte juletræerne, når vejret er vådt. Vi har haft et ekstremt vådt 2017, så faren er, at vi igen vil se et voldsomt angreb på juletræerne næste år,« siger Iben Margrete Thomsen, som er plantepatolog ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet.

Frygten for, at juletræerne skal blive hårdt angrebet, er ikke ubegrundet. I årene omkring 2011-13 blev de danske juletræer hårdt ramt af ædelgrankræft, og brancheforeningen Danske Juletræer skønner, at sygdommen alene i 2013 kostede juletræsproducenterne omkring 50 millioner kroner.

Iben M. Thomsen har også forsket i en anden sygdom, som rammer danske og udenlandske juletræer, og går under betegnelsen ’røde nåle’.
Forskerne er usikre på, hvad der er årsagen til sygdommen, men det ser ud til, at udbredelsen af røde nåle også påvirkes af regn og fugtigt vejr - ligesom det er tilfældet med ædelgrankræft.

»Problemet er, at juletræsproduktion forurener naturen, fordi man bruger sprøjtegift og kunstgødning, som går ned i grundvandet,« siger Hanne Stender Damkjær (der stiller op til Skanderborg Byråd for Alternativet) til TV 2 Østjylland.
Som minimum bør man derfor købe økologiske juletræer, mener hun, der dog også mener, at et juletræ af pap kan bruges, så længe det har den rette form. Kun fantasien sætter grænser, mener hun, der afviser at være med til at ødelægge julen.

OPDATERING 01/11 '17: Juletræer af pap - et alternativ?
Nu kan man som kyniker indvende, at pap også er et træprodukt. Det kommer bare ikke direkte ude fra skoven, men har været hele vejen igennem en kæmpe industri med hvad dertil hører af vand- og kemikalie- og energiforbrug.
Hun nævner dog ikke det mest oplagte alternativ til de rigtige juletræer, nemlig plastjuletræet. Det lyder nok ikke godt i alternative ører, selv om nogen måske vil hævde, at også det er et naturprodukt, idet plasten er lavet af olie, som jo egentlig er træer, der er komprimeret i jorden ved en naturlig proces gennem millioner af år.