En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Det er nok de færreste, der kendte til eksistensen af de små gnavere, Bramble Cay melomys. Men nu har det lille rottelignende væsen fået den tvivlsomme ære af at blive det første pattedyr, der er blevet offer for konsekvenserne af menneskeskabte klimaændringer.

Gnaverne levede på en fem hektar lille ø ud for det nordlige Australien mellem Queensland og Papua New Guinea. I 1970'erne registrererede man flere hundrede eksemplarer af racen på øen. Men ved en måling i 1992 var antallet af individer faldet betragteligt, og lokale myndigheder erklærede dyret truet.

I 2016 var dyret ikke blevet observeret i 10 år, og arten blev derfor erklæret uddød af universitetet i Queensland. Og nu har den australske regering netop anerkendt beslutningen.
»Årsagen til gnavernes uddøen hænger højst sandsynligt sammen med stigende vandstand og dermed tab af leveområde,« hedder det i rapporten fra 2016 udarbejdet af universitetet i Queensland.

Ifølge Gyldendal-opslagsværket den Store Danske er knap 90 arter pattedyr og 100 fuglearter med sikkerhed uddøde i historisk tid. Grupper som krybdyr, fisk og blomsterplanter er langt vanskeligere at gøre op, men man ved, at mindst 750 blomsterplanter er uddøde i historisk tid. Status for insekter er næsten ukendt.

En blanding af røg fra Sibiriens minedrift og snevejr har resulteret i, at der nu falder sort sne i det nordlige Rusland. Blandt andet i området Kuzbass, hvor borgerne er bekymret for deres helbred på grund af de mørke masser, der falder fra himmelen.

Selvom det ser spøjst ud, er det faktisk en miljø- og sundhedsmæssig katastrofe for de 2,6 millioner beboere i området. Gennemsnitslevealderen i området er mellem tre og fire år kortere end resten af Ruslands.

Mænd kan forvente at blive 66 år, mens kvinder i gennemsnit bliver 77 år. Desuden er der langt flere i Kuzzbass, der bliver ramt af kræft og tuberkulose sammenlignet med resten af landet.

- Det er sværere at finde hvid sne end sort sne om vinteren, siger Vladimir Slivyak fra miljøgruppen Ecodefense til The Guardian og fortsætter:
- Der er en masse kul-støv i luften hele tiden. Når sneen falder, bliver det synligt. Resten af året kan man ikke se det, men det er der.

Støvet indeholder blandt andet tungmetallerne arsenik og kviksølv, der som bekendt er yderst giftige selv i små doser.

Det ser ikke godt ud for verdens kaffeproduktion, og hele 60 procent af alle vilde kaffearter kan forsvinde, hvis vi ikke sadler om. Det skriver The Guardian.

Artiklen bygger på to studier udgivet i Science Advances og Global Change Biology, og de bedrøvelige tal inkluderer også den originale Arabica-bønne, der er basis for den mest populære form for kaffe solgt i verden.

Det er en analyse af alle 124 vilde kaffe-planter, der ligger til grund for de 2 studier, og det er især klimaforandringer, der i fremtiden vil gøre det umuligt for planterne at gro i de nuværende områder, skovrydning, plantesygdomme og lave priser på kaffe, der truer planterne. Hvis store dele af de vilde kaffearter uddør, vil de kommercielle arter også blive påvirket, lyder det.
»Blandt de kaffearter, der kan uddø, er dem, der har potentiale til at blive brugt til at avle og udvikle fremtidens kaffe, inklusiv arter der er modstandsdygtige overfor sygdomme, og som kan overleve i det fremtidige klima,« siger Aaron Davis, der er førsteforfatter på det ene studie.

De 60 procent af vilde kaffeplanter, der risikerer at uddø, skal ses i forhold til, at tallet er 22 procent for alle planter globalt.

Mens debatten om flyrejsers markante CO2-udledning og dårlige indvirkning på klimaet raser, så kappes selskaber i luftfartsindustrien om at blive det første, der kan sende eldrevne passagerfly på vingerne. Udviklingen går hurtigt, og passagerrejser med elektriske fly er kun få år ude i fremtiden.

Det fortæller seniorrådgiver Olav Mosvold Larsen fra det norske statsejede selskab Avinor, der blandt andet driver lufthavne i Norge.
- Der er hundredvis af små og store selskaber, der arbejder med at udvikle elektriske fly, siger han.
- Med den information, vi har fra flyproducenter som Boeing og Airbus, så arbejder de på koncepter, der fra cirka 2030 vil kunne flyve med op mod 100 passagerer omkring 1000 kilometer i såkaldte hybridfly. Det vil passe godt til nordeuropæisk luftfart.

De første elektriske passagerfly bliver ifølge seniorrådgiveren fly med elektriske motorer, hvor en generator om bord kan oplade batterierne undervejs.

følge luftfartsanalytiker Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank, er det naturligt, at man i branchen kappes om at komme først. Fremtidens elfly vil nemlig også være billigere i drift.
- Tendensen går i retning af, at det bliver dyrere at flyve med almindeligt brændstof, og politikerne indfører flere afgifter. Så det er klart, at man skal have et modsvar i branchen, siger han.
Men de konkrete udmeldinger møder en vis skepsis. Ifølge Jacob Pedersen bliver ny teknologi ofte forsinket inden for luftfarten.

Permafrosten indeholder ikke kun dobbelt så meget kulstof, som findes i atmosfæren, men også enorme mængder organisk materiale.

Peter Frankopan, professor i global historie, slår fast, at der ikke er nogen jordisk chance for at holde den globale temperaturstigning under 1,5 grader, som er Paris-aftalens mål.
»Hvis vi overskrider denne grænse, handler det ikke om, at Maldiverne bliver sværere at besøge eller migrering af mennesker - det handler om, hvad der sker, når permafrost smelter og frigiver ​​biologisk materiale, der har været begravet i årtusinder,« siger han.

En af de værste sygdomme, som permafrosten holder fanget, er pesten. Den udryddede et sted mellem en tredjedel og halvdelen af Europas befolkning på blot 100 år. Og lige netop pesten, som brød ud i 1347, spredte sig på grund af en temperaturstigning, der indtraf omkring 1340, fortæller Frankopan.

Atmosfærens temperatur steg med 1,5 grader, og dermed ændrede cyklussen for bakterien Yersinia pestis sig og blev til pesten, som vi kender den.

Tusindvis af pingvinunger er døde ved Antarktis i det forskere kalder "en katastrofal hændelse".
En koloni på cirka 18.000 ynglende par af adeliepingviner har nu kun to levende unger tilbage. Det skriver The Guardian.

I en afhandling om den episode skrev en gruppe forskere, der var under ledelse af franskmanden Yan Ropert-Coudert, at det skyldtes usædvanligt meget is på vandet og en hidtil uset mængde regn.
Den usædvanligt store mængde is på vandet betød, at pingvinerne måtte rejse yderligere 100 kilometer for at finde føde. På samme tid betød regnen, at ungerne ikke kunne holde sig varme.

Forbindelsen mellem klimaforandringer og den ekstra is på vandene omkring Antarktis er ikke entydig.
Der er kommet mere is de seneste år, og det kan skyldes mængden af ferskvand i havet, som skyldes klimaforandringer.