En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Tirsdag morgen blev en 46-årig kvinde udsat for et overfald med en endnu ukendt væske, som hun fik smidt i hovedet af en mand.

Eller som Den Korte Avis indleder: I europæiske og især i engelske byer er det ikke mere usædvanligt, at kvinder får smidt ætsende væsker, som regel syre, i ansigtet.
Det samme er nu sket for en 46-årig kvinde fra Hanstholm. Der var dog ikke tale om syre, men hvad politiet betegner som en ”endnu ukendt væske”.


Kvinden var på vej på arbejde på et stisystem i den nordlige ende af Bygmarken og mellem klokken 06 og 06.20 mødte hun en mørkklædt mand, som gik i den modsatte retning og pludselig smed noget væske i hovedet på kvinden.
- Hun nåede at vende hovedet så meget, at det ramte siden af hovedet, fortæller politikommissær Bjørn Bo fra Thisted Politi.

- Gerningsmanden beskrives som 170 til 180 cm høj og almindelig af bygning, forklarer Bjørn Bo og siger, at personen var iklædt mørk jakke og mørke bukser og havde en hue og et halstørklæde, som dækkede ansigtet.

Politipatruljer har undersøgt området, men ikke fundet spor efter manden eller fundet flasken, som var en klar halvlitersflaske.

Blot få dage efter en stor demonstration imod de mange voldtægter, som kvinderne i Malmø udsættes for, slog miljøet bag voldtægterne til igen:

Natten til fredag er en 18-årig kvinde i Malmø blevet voldtaget af flere mænd. Det er den fjerde gruppevoldtægt på kun to måneder, som politiet efterforsker.
Nattens voldtægt fandt sted ved Högaholm i det sydlige Malmø. Kvinden alarmerede selv politiet, efter hun var kommet hjem.
Kvinden er blevet undersøgt på hospitalet, og det menes ikke, at hun har pådraget sig alvorlige fysiske skader i forbindelse med voldtægten.

På et pressemøde fredag morgen lyder det, at svensk politi for øjeblikket ikke har et signalement af gerningsmændene fra nattens voldtægt.

Hundredvis af demonstranter dukkede op i Malmøs gader tirsdag for at sætte fokus på de seneste voldtægtssager i byen. Tre teenagepiger er blevet brutalt voldtaget af en gruppe mænd, som de ikke kendte, hvorefter politiet advarede alle kvinder mod at gå udenfor en dør.

Det første overfald skete den 4. november, hvor en ung kvinde blev voldtaget af flere mænd efter en fest i det nordlige Malmø. Lidt over en uge senere blev en anden kvinde overfaldet og voldtaget af nogle mænd ved et busstoppested i det centrale Malmø.
Senest gik det ud over en 17-årig pige, som blev voldtaget af en gruppe overfaldsmænd på en legeplads i de tidlige timer lørdag. Dagen efter udstedte Malmøs politi en advarsel til kvinder i lokalområdet om at blive indendørs om aftenen og natten, gå i par og bruger taxaer.

Demonstranterne krævede mere sikkerhed fra politiet og højere straf. De gik ned ad gaderne med store skilte, hvorpå der bl.a. stod »Ingen voldtægtsmænd i vores gader« og »Stefan Löfven, tag ansvar«, med henvisning til landets statsminister.

Sent natten til lørdag blev en 17-årig pige udsat for en ekstremt grov gruppevoldtægt på en legeplads i Malmø-bydelen Sofielund. Den unge kvinde blev ifølge politiet ikke alene voldtaget af flere ukendte gerningsmænd men også mishandlet i hvad politiet beskriver som en »meget alvorlig forbrydelse.«

Efterforskningen peger i retning af, at gerningsmændene er relativt unge mænd, men politiet har hverken meldt alder, antal eller signalement ud. Alligevel er offentligheden blevet bedt om hjælp til at opklare den brutale sag.

Politiet arbejder nu på højtryk for at opklare sagen, men indtil efterforskningen er kommet videre, opfordrer ordensmagten til at borgere i Malmø udviser ekstra påpasselighed og »sund fornuft«.
Kvinder frarådes ligefrem at færdes alene på mørke gader i aften- og nattetimerne, skriver SVT Nyheter. Politiet opfordrer i stedet kvinderne til at følges ad to-og-to eller i grupper eller alternativet at tage en taxa.

Opdatering: Svensk politi trækker råd til kvinder tilbage: »En meget uheldig og uklar udtalelse«
På et pressemøde mandag har politiet imidlertid valgt at trække rådet tilbage.
»Vi fraråder ikke folk at bevæge sig alene rundt i samfundet. Det var en meget uheldig og uklar udtalelse fra politiet, som desværre er blevet spredt vidt og bredt,« lød det fra områdechefen, Mats Karlsson, på pressemødet.

Det forholder sig jo desværre sådan, at svensk politi ofte saboterer deres egen efterforskning, i et misforstået forsøg på politisk korrekthed. Det er helt normalt at undlade signalement, hvis gerningsmanden, eller mændene, er af mellemøstlig oprindelse. En meget stor del af den alvorlige kriminalitet i Malmø-området udspringer i netop miljøer med oprindelse i Mellemøsten, hvilket der er set urimeligt mange eksempler på, de seneste år.

En pige på 19 år var på vej hjem fra en gymnasiefest i Hillerød. Pludselig blev hun grebet bagfra og truet med en kniv. På gebrokkent engelsk sagde gerningsmanden, at hun skulle tage det roligt og slappe af – det var en voldtægt.

Men heldigvis kom et par forbi og fattede mistanke. Gerningsmanden forsøgte at bilde dem ind, at at var i skønneste orden.
-Først sagde gerningsmanden til dem på engelsk, at der var styr på situationen, og at de to kendte hinanden. Men da de forbipasserende så, at der lå en kniv på jorden, valgte de at kontakte politiet, fortæller vagtchefen.
Gerningsmanden stak af men kort tid efter anholdt politiet en 28-årig, der er født i Irak.

Politiet i den svenske by Oskarshamn vil nu arrangere jogging- og gåture med politiledsagelse! Det sker, efter at især kvindelige joggere er blevet overfaldet, når de løb i mørke. Det gælder både i Sverige og andre lande.

Politiet i Oskarshamn gør sig umage for at understrege, at utrygheden blandt joggerne ikke så meget bunder i, at der er sket konkrete overgreb i byen. Der er mere tale om en ”oplevet utryghed”, fordi man hører om sådanne sager andetsteds fra, siger politiinspektør Peter Karlsson til SVT Nyheter Småland.

Så nu samler man joggerne i grupper med politieskorte. Politiet lover, at betjentene nok skal indrette deres løbetempo efter, hvad de motionerende kan holde til.
Politifolkene skal gennemføre bevogtningen uden for den ordinære arbejdstid. De anvender deres såkaldte ’fystid’ på opgaven.

Den kontroversielle egyptiske advokat Nahib al-Wahsh har skabt bestyrtelse blandt mange kvinder i Egypten, fordi han offentlig i et direkte debat-program på tv har sagt, at det er en patriotisk pligt at seksuelt chikanere piger iført afslørende tøj, og at det er en national pligt at voldtage dem. Og her mener advokaten f.eks kvinder iført hullede cowboy-bukser eller andet afslørende tøj, der viser dele af kvindens bare hud.

De chokerende udtalelser blev sagt i et debatprogram på tv-stationen Al-Assema tidligere i denne måned, hvor deltagerne blandt andet diskuterede et lovforslag i forbindelse med prostitution. Det skriver flere britiske medier, heriblandt Daily Mail, Mirror og Independent.
De meget provokerende og kvinde-fjendske udtalelser har skabt stor vrede i Egypten, hvor organisationen 'Egyptens Nationale Råd For Kvinder' har udtalt, at de planlægger at sende en klage til tv-stationen. De har også i en pressemeddelelse opfordret de egyptiske medier til ikke at give spalteplads til folk, der opfordrer til vold mod kvinder.

I en undersøgelse fra 2008 kom det frem, at 83 procent af Egyptens kvinder siger, at de har været udsat for seksuel chikane, mens 53 procent af mændene udtaler, at kvinderne selv er skyld i, at de bliver udsat for seksuel chikane.