En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Italien vil donere flere skibe til den libyske kystvagt for at begrænse antallet af migranter, der søger over Middelhavet mod Europa. Det oplyser den italienske regering efter et møde sent mandag ifølge nyhedsbureauet dpa.

Skibene kommer fra den italienske kystvagt og politienheden Guardia di Finanza, der hører under landets økonomi- og finansministerium.
Det italienske nyhedsbureau Ansa citerer transport- og infrastrukturminister Danilo Toninelli for at sige, at Libyen vil modtage 12 fartøjer, heraf ti fra kystvagten.

Den libyske kystvagt modtog allerede sidste år fire fartøjer fra Italien samt finansiering og uddannelse.

Italiens nye regering fører en hård indvandringspolitik og ønsker, at migranter, der bliver opfanget i Middelhavet, bliver sendt tilbage til Libyen i stedet for at blive fragtet videre til Europa.
Indenrigsminister Matteo Salvini tillader ikke fartøjer, der er drevet af velgørenhedsorganisationer, at fragte migranter til italienske havne.

Søndag oplyste FN's migrantorganisation (IOM), at 10.000 mennesker er blevet returneret til libyske kyster af landets kystvagt i år.