En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Politiets monopol på at bruge magt mod civile borgere i Danmark bliver brudt den 17. maj. Det sker, når Folketinget vedtager en ny lov, som giver politi-beføjelser til personale fra Forsvaret.

Når politiet anmoder om bistand fra Forsvarets styrker, kan Rigspolitichefen eller chefen for Politiets Efterretningstjeneste - med forsvarsministerens godkendelse - give soldaterne politimyndighed. Det er også planen, at visse styrker i Forsvaret som Jægerkorpset og Frømandskorpset skal have en 'stående' godkendelse til at have politibeføjelser, som straks træder i kraft, når politiet tilkalder dem.
Soldaterne vil være underlagt politiets kommando, og de skal stå til ansvar overfor Den Uafhængige Politiklagemyndighed og statsadvokaterne på lige fod med politiet.

Det er især kampen mod terror, som ifølge politikerne gør det nødvendigt, at politiet kan få hjælp fra Forsvaret. Men den nye lov åbner også mulighed for, at Forsvarets styrker kan bruges til eftersøgninger, evakueringer, afspærringer, patruljering og en række andre opgaver, som ellers normalt er rene politiopgaver. Men det kan kun ske, hvis politiets egne ressourcer ikke er tilstrækkelige eller ligeså egnede som Forsvarets ressourcer til opgaven, siger loven.

Der er et klart flertal for loven med stemmer fra regeringen, socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, mens Enhedslisten, SF, Alternativet og Radikale Venstre stemmer imod.

Det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, har midlertidigt frabedt sig yderligere leverancer af F-35-kampfly fra flyproducenten Lockheed Martin. Det sker, som følge af uenighed over hvem der skal dække omkostningerne for reparation af en produktionsfejl, der sidste år blev fundet på flere end 200 af flyene.

Sidste år stoppede Pentagon med at tage imod F-35-kampfly i 30 dage. Beslutningen kom, efter at ministeriet havde opdaget rust mellem de udvendige kulfiberpaneler og selve skroget. Da en løsning på problemet var fundet, blev leverancerne genoptaget, og Lockheed Martin nåede sine leveringsmål for 2017.

Men nu er leverancerne til Pentagon altså igen blevet sat på pause. Det skyldes angiveligt en strid over et mere komplekst problem, der kan betyde, at teknikere er nødt til at rejse verden rundt for at reparere de berørte fly.

Herhjemme gav et flertal i Folketinget efter ti års tøven kort før jul sidste år det endelige grønne lys til indkøbet af Danmarks 27 nye F-35-kampfly, der skal afløse de udtjente F-16-jagere.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) mødes mandag og tirsdag med sine nordiske og baltiske kolleger i Helsinki i Finland.
Der blev taget endnu et skridt i udvidelsen af det nordiske samarbejde, da ministrene mandag underskrev en aftale om et nordisk radarprojekt.

Aftalen betyder, at fire nordiske lande kan få et endnu bedre overblik over Østersøområdet.
- Vi udveksler radarbilleder med hinanden, så vi får et bedre overblik over, hvad der sker i luften over det nordiske område, siger ministeren.

Udvekslingen sker mellem Danmark og Norge, som er Nato-medlemmer, samt Sverige og Finland. Det ventes at være på plads inden for et års tid. Sikkerhedssituationen i Østersøregionen og øget fokus på afskrækkelse er også på dagsordenen under de møder, som ministeren holder i forskellige regi.

- Spændingen er steget noget i vores del af verden, og derfor er det vigtigt med den bedst mulige information.
- Det er åbenbart, set fra et dansk synspunkt, at Rusland er meget aggressiv, efter at det har annekteret Krim og startet krigen i det østlige Ukraine, siger ministeren.

I efteråret 2014 kom Moderaternes statsminister Frederik Reinfeldt med den opsigtsvækkende opfordring til svenskerne: Vi skal åbne vores hjerter for de mange flygtninge fra Syrien. Reinfeldt meddelte, at alle syrere havde fri indrejse og permanent opholdstilladelse i Sverige. Effekten udeblev ikke. Hundredetusinder af syrere strømmede ind i Sverige.

Og problemerne med ikke-vestlige muslimske indvandrere er vokset eksplosivt:
Flere indvandrerghettoer, muslimske parallelsamfund, kriminalitet, en ødelagt folkeskole og et enormt ressourceforbrug, som suger penge fra hospitaler og ældreomsorg.
Det har fået Moderaterne til at ændre politik.

Det seneste eksempel er et bemærkelsesværdigt beslutningsforslag i Riksdagen. 20 medlemmer fra Moderaterne har netop stillet forslag om at sætte militæret ind i forstæder med kriminalitet og parallelsamfund.
Politiet kan ikke længere selv klarer opgaven. De kriminelle er ved at overtage magten i flere store byrområder, skriver Moderaterne.