En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Fra næste år vil det være muligt at kunne købe solceller til taget fra Tesla.

Tesla Solar bruger tagsten med solceller indlejret for at give folk med hus mulighed for at konvertere sollys til elektricitet.

Elon Musk annoncerede søndag på sin Twitter en relancering af designet, som han siger kan spare 500 dollars, svarende til 3.360 kr., om året i elregninger.

»Jeg siger ikke, at det løser alt, men det er et skridt i den rigtige retning. Solen generer en masse energi. 1 gigawatt af energi fra solen pr. kvadratkilomer rammer jordens overflade. Det betyder, at en lille del af Texas (eller andre steder) dækket med solceller kan give strøm til hele USA,« skrev Elon Musk i en række tweets.

Kunder kan nu enten købe eller leje teknologien af Tesla Solar.

»Med den nye lave pris, er det som at have en pengeprinter på dit tag, hvis du bor i en stat med høje elomkosninger. Det er stadig bedre at købe teknologien, men muligheden for leje gør det økonomisk indlysende at gøre,« tweeter Elon Musk.

Tesla afslørede sine første produkter inden for solenergi i 2016 som en del af virksomhedens koncept om rene energikilder.

Elon Musk håber, at Tesla »hurtigt kan optimere produktionen«, og at det er muligt at fremstille ca. 1000 solcelletag om ugen ved udgangen af året.

Det er nok de færreste, der kendte til eksistensen af de små gnavere, Bramble Cay melomys. Men nu har det lille rottelignende væsen fået den tvivlsomme ære af at blive det første pattedyr, der er blevet offer for konsekvenserne af menneskeskabte klimaændringer.

Gnaverne levede på en fem hektar lille ø ud for det nordlige Australien mellem Queensland og Papua New Guinea. I 1970'erne registrererede man flere hundrede eksemplarer af racen på øen. Men ved en måling i 1992 var antallet af individer faldet betragteligt, og lokale myndigheder erklærede dyret truet.

I 2016 var dyret ikke blevet observeret i 10 år, og arten blev derfor erklæret uddød af universitetet i Queensland. Og nu har den australske regering netop anerkendt beslutningen.
»Årsagen til gnavernes uddøen hænger højst sandsynligt sammen med stigende vandstand og dermed tab af leveområde,« hedder det i rapporten fra 2016 udarbejdet af universitetet i Queensland.

Ifølge Gyldendal-opslagsværket den Store Danske er knap 90 arter pattedyr og 100 fuglearter med sikkerhed uddøde i historisk tid. Grupper som krybdyr, fisk og blomsterplanter er langt vanskeligere at gøre op, men man ved, at mindst 750 blomsterplanter er uddøde i historisk tid. Status for insekter er næsten ukendt.

En blanding af røg fra Sibiriens minedrift og snevejr har resulteret i, at der nu falder sort sne i det nordlige Rusland. Blandt andet i området Kuzbass, hvor borgerne er bekymret for deres helbred på grund af de mørke masser, der falder fra himmelen.

Selvom det ser spøjst ud, er det faktisk en miljø- og sundhedsmæssig katastrofe for de 2,6 millioner beboere i området. Gennemsnitslevealderen i området er mellem tre og fire år kortere end resten af Ruslands.

Mænd kan forvente at blive 66 år, mens kvinder i gennemsnit bliver 77 år. Desuden er der langt flere i Kuzzbass, der bliver ramt af kræft og tuberkulose sammenlignet med resten af landet.

- Det er sværere at finde hvid sne end sort sne om vinteren, siger Vladimir Slivyak fra miljøgruppen Ecodefense til The Guardian og fortsætter:
- Der er en masse kul-støv i luften hele tiden. Når sneen falder, bliver det synligt. Resten af året kan man ikke se det, men det er der.

Støvet indeholder blandt andet tungmetallerne arsenik og kviksølv, der som bekendt er yderst giftige selv i små doser.

Somalias militante jihadistgruppe Al-Shabaab har angiveligt valgt at forbyde engangsposer af plastic, da de udgør »en alvorlig trussel mod mennesker og dyrs trivsel,« når de smides i naturen.

Terrorgruppen, som kontrollerer dele af det sydlige Somalia, skal også have udstedt et øjeblikkeligt forbud mod at fælde sjældne, oprindelige træer i områderne.

Plasticposer er blot den seneste tilføjelse på den lange liste af ting, som er bandlyst i de Al-Shabaab-kontrollerede områder på Afrikas Horn. Forbudt er også vestlig musik, biografer, tobak, paraboler, samt en lang række humanitære organisationer.
Det har også været omtalt, at kvinder bliver straffet for at gå med bh. Ja, næsten alt, hvad Al-Shabaab ser som vestlig indflydelse, bliver forbudt.

Et nyt studie fra DTU Miljø for Miljøstyrelsen nåede ellers for nylig frem til, at en indkøbspose af plastic samlet set er mindre miljøskadelig end alternativerne af papir, bioplast og bomuld. Også selvom posen kun bruges en enkelt gang.

Det er ikke mange uheld, der bliver taget godt imod, men lige her findes måske undtagelsen, der bekræfter reglen. Videnskabsmænd har nemlig ved en fejl skabt et mutantenzym, der nedbryder plastikflasker. Enzymet er blevet opdaget, efter man på en losseplads i Japan fandt en bakterie, der naturligt havde udviklet sig til at spise plastik.

Da forskerne opdagede enzymet, prøvede de at justere lidt på det for at finde ud af, hvordan det havde udviklet sig. Derefter viste tests, at de havde gjort enzymet endnu bedre til at nedbryde plastik. Og sådan førte et lille uheld altså til en ganske stor opdagelse.

Forskerne opdagede, at der kun gik få dage, før enzymet begyndte at nedbryde plastikken. I havet, hvor mange plastikflasker ender, tager det flere århundreder. Derfor kan det nye enzym gøre en forskel for miljøet. Forskerne håber, at de kan gøre enzymet endnu mere effektivt.

It-mastodonten Apple bruger nu udelukkende vedvarende energi i sine strømslugende datacentre, kontorer og butikker i 43 lande over hele kloden - inklusive USA, Kina og Indien.
Det meddeler selskabet mandag aften. Den 100 procent grønne energi omfatter ifølge Apple også 23 underleverandører.

I Danmark har Apple to store datacentre på vej - et i Foulum ved Viborg og et ved Aabenraa. Anlægget i Viborg vil sluge lige så meget strøm som 175.000 husstande.
Begge skal fra dag ét køre på klimavenlig strøm. Det sker for ikke at trække på den samlede mængde grøn energi i Danmark, så forbrugere og andre virksomheder henvises til mere forurenende såkaldt "brun strøm".
Apple lovede i juli 2017 at indgå aftale med en dansk partner i energisektoren om at opføre to nye landvindmølleparker. De skal levere ren strøm i samme mængde, som selskabet bruger. Der er dog endnu intet nyt om det projekt.

Elbilen har herhjemme såvel som i udlandet fået en unik status som det køretøj, der skal redde os fra de lurende klimaproblemer og sikre en mere bæredygtig livsstil fremadrettet.
Men bilerne er måske ikke helt så grønne, som vi går og tror. I nogle tilfælde vil du faktisk skulle køre temmelig langt - 14,5 gange rundt om Jorden for at være mere præcis - før du slår taxachaufføren i sin diesel-Mercedes på miljømåleren.

For at lave undersøgelsen har ADAC testet de mest brændstofeffektive biler i flere klasser og beregnet hvor meget CO2, bilerne vil være med til at udlede i hele deres levetid. CO2-udledningen under alt fra brændstof- og strømproduktion til fabriksproduktionen af bilen, kørsel og genanvendelse er regnet med i den store undersøgelse.
På baggrund af dette er organisationen nået frem til, at elbilernes grønne egenskaber i høj grad afhænger af, hvor strømmen kommer fra og hvor store batterier, bilen kører med.

Hvis du eksempelvis kører i en større elbil som Tesla Model X, og bilens ladestander er koblet direkte til en vindmølle, vil bilen blive grønnere end en Mercedes E220d dieselbil, når den har rundet 70.000 kørte kilometer.
Det er til at overse, men problemet er bare, at de færreste ladestandere leverer 100 procent grøn energi. I stedet kører de fleste på en blanding af grøn energi og kul, og i det tilfælde vil Teslaen først overhale dieselbilen på CO2-regnskabet efter møjsommelige 580.000 kilometer.
Det er dog ikke strømmens skyld det hele. Teslaen er udstyret med et meget stort batteri, og produktionen af dette koster også temmelig meget CO2.

Hvis man kører i en kompakt elbil skal man derfor kun køre 57.000 kilometer på blandet strøm, før man sparer CO2 i forhold til en tilsvarende dieselbil. Er strømmen helt ren, sker det allerede ved 23.000 kilometer.

Der er dog et men. ADAC har brugt tyske tal fra 2013 til at beregne CO2-udledningen for blandet strøm, og det kan ifølge Ingeniøren gøre tallene misvisende, da der i disse år sker store forandringer på energiområdet. Det er derfor meget sandsynligt, at den blandede strøm er blevet grønnere, end Adac forventer i sit regnestykke.

New Delhi har længe kæmpet med forurening fra de omkring 10 millioner biler i byen, og allerede i 2014 blev det ulovligt at køre og parkere biler over 15 år på offentlige veje. Det har dog siden vist sig at være overordentlig svært at håndhæve, fordi der ind til nu ikke har været retningslinjer for, hvad der skulle ske med de gamle biler, når først de var blevet beslaglagt.

Myndighederne anslår, at der er 3,7 millioner biler i hovedstaden med mere end 15 år på bagen, og man er simpelthen løbet tør for plads til de mange beslaglagte biler.

Et nyt lovforslag vil gøre det muligt for færdselspolitiet at køre bilen til skrot, hvis den er mere end 15 år gammel.
Hvis lovforslaget godkendes, vil myndighederne begynde at beslaglægge og skrotte byens gamle biler fra begyndelsen af næste år.

Når først bilen er i politiets varetægt, får ejerne 15 dage til at sige ordentlig farvel til deres gamle ven og selv køre den til skrot. Hvis det ikke sker, vil politiet med den nye lov få beføjelser til at køre bilen op i jernpresseren uden yderligere varsel.

Hvis man modsat afleverer bilen frivilligt, vil man modtage en skrotpræmie som belønning.

Hvis du som forbruger går med tanker om at skifte plasticposerne ud med en mulepose af bomuld, skal du være opmærksom på, at den ikke nødvendigvis er mere økonomisk i miljøregnskabet, end poserne af plastic er det.

Ifølge Sine Beuse Fauerby, der er energi- og miljøpolitisk seniorrådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening, er det dog værd at huske på, at det også koster i miljøregnskabet, når der skal fremstilles nye muleposer.
»Man skal bruge stof-muleposen 130 gange, før det kan betale sig i forhold plasticposen. Men ellers kan man jo også genbruge plasticposerne. Det vigtigste er, at man bruger dem mange gange til indkøb og ikke bare bruger dem som skraldepose, når man er kommet hjem,« siger hun til DR

Danskerne bruger ifølge Miljøstyrelsen omkring 460 mio. plasticposer om året, hvoraf omkring 350 mio. af dem købes i supermarkeder.