En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Det amerikanske rumfartsselskab SpaceX har lørdag sendt en ubemandet rumkapsel op mod Den Internationale Rumstation (ISS).

Rumkapslen blev som planlagt adskilt fra SpaceX-raketten "Falcon 9", som blev sendt ud i rummet fra Kennedy rumfartscenteret ved Cape Canaveral i Florida, meddeler SpaceX.

Rumkapslen er på vej mod rumstationen med en dukke ved navn Ripley om bord. Dukken Ripley er iført rumdragt og sidder ved et vindue, og der er påsat sensorer på dens hoved, hals og rygrad, da den bliver udsat for de kræfter, som et menneske udsættes for på en rumrejse.
Dukken er navngivet efter den person, som skuespilleren Sigourney Weaver spiller i Alien-filmene.

Den private virksomhed SpaceX har tidligere sendt flere lastfartøjer til ISS. Men 'Crew Dragon' er den første kapsel, der er bygget til at fragte mennesker - og den første, der selv har kunnet koble sig til ISS uden hjælp fra rumstationens robotarm.

SpaceX tester sine nye Dragon-rumkapsel i forbindelse med en planlagt opsendelse af to astronauter til rumstationen senere i år.
- Denne mission har en helt afgørende betydning (...). Vi er på tærskelen til igen at sende amerikanske astronauter ud i rummet i amerikanske raketter fra amerikansk jord for første gang siden rumfærgeprogrammet blev indstillet i 2011, siger administrator Jim Bridenstine fra den amerikanske rumfartsadministration NASA.
Han siger, at han inden opsendelsen fik en særlig briefing og fremvisning af rumkapslen af SpaceX-stifter Elon Musk.

Kilder:
Rumkapsel i kredsløb: Næste skridt er astronauter
Amerikansk rumkapsel er koblet til rumstation

Det amerikanske rumagentur, NASA, vil for første gang nogensinde sende en helikopter til Mars i 2020. Det oplyser agenturet fredag.

Det er planen, at den skal kobles sammen med et robotkøretøj på planeten. Helikopteren skal blandt andet undersøge landskabet på Mars og søge efter tegn på liv. Derudover skal den undersøge naturressourcer og eventuelle farer for mennesker på planeten.

Der vil være tale om en miniatureudgave af en helikopter, der skal hjælpe med at gøre forskerne klogere på den røde planet. Den såkaldte "Mars-helikopter" vejer 1,8 kilo og er lidt større end en tennisbold.

Helikopterens rotor vil dreje med knap 3000 omdrejninger i minuttet. Det er omkring ti gange hurtigere end en normal helikopter.
- Højderekorden for en helikopter på Jorden er omkring 12,1 kilometer, siger chef for Nasa's jetmotorlaboratorium Mimi Aung.
- Atmosfæren på Mars er kun en procent sammenlignet med Jordens, så når vores helikopter er på Mars' overflade, så svarer det til, at den er i en højde på 30,5 kilometer på Jorden, tilføjer hun.

Helikopteren vil blive sendt afsted mod Mars i juli 2020. Den forventes at nå planeten i februar 2021.