Efter flere dages demonstrationer i Nigerias hovedstad, Abuja, er landet onsdag blevet ramt af et chok. Tre personer er brudt ind i det ene kammer af landets parlament og har stjålet en ceremonistav.
En talsmand for Senatet har krævet samtlige efterretningstjenester "mobiliseret" og sat ind i jagten på staven. Talsmanden kaldte tyveriet et forsøg på at vælte den lovgivende magt i landet. Det står ikke umiddelbart klart, hvem der står bag tyveriet.
Ifølge Senatets regler er beslutninger truffet i Senatet ikke gyldige med mindre ceremonistaven er til stede.