Norges socialdemokrater i partiet Arbeiderpartiet overvejer at foreslå en seks timers arbejdsdag. Det er endnu ikke et officielt forslag, men udvalgsformand Arild Grande siger, at forslaget lægges frem i oktober som en del af partiets nye arbejdsmarkedspolitik.

Det vil i givet fald give en ugentlig arbejdstid på 30 timer. I dag er normen 37,5 timer. Der er ifølge oplysningerne ikke meningen, at den nye arbejdstid skal gælde inden for alle fag. Men i fag og sektorer, hvor belastningen er stor, og hvor det er svært at skaffe arbejdskraft, kan det være en idé med kortere arbejdstid, lyder det.

Det fremgår desværre ikke, hvordan det kan være en god idé med kortere arbejdstid, for de faggrupper, hvor det i forvejen er svært at skaffe arbejdskraft.
Det minder om, når visse partier her i landet, mener at man løser arbejdsløshedsproblemerne, ved at importere arbejdskraft udefra.

Et paradoks. Syriske flygtninge i Norge har ved flere lejligheder sendt både kone og børn tilbage til hjemlandet - og nabolandet Tyrkiet - af frygt for, at disse skulle blive for 'norske', skriver abcnyheter.
Det sker mod de pågældendes egen vilje, skriver mediet.

Avisen Aftenposten har været i kontakt med en integrationsrådgiver ved den norske ambassade i Ankara, der har oplevet det omtalte scenarie.
Han fortæller, at det er mændene, der tager kone og-eller børn med derned og her efterlader dem mod deres vilje. Kvinder og børn bliver der frataget pas og penge.
- Vi har set flere eksempler på, at børn i alderen seks til 11 år er blevet sendt til Syrien, hvorfra de ellers var flygtet.

Den anonyme integrationsrådgiver fortæller, at der er tale om en øget tendens.

Norge er det land i Europa, hvor antallet af elbiler har oplevet størst vækst, hvor 2 ud af 3 af de mest solgte biler i år kører på el, og hvor efterspørgslen på Tesla er så høj, at den amerikanske producent ikke kan følge med.
Alligevel er landet fortsat med at bruge meget brændstof, og forbruget af diesel er ligefrem steget. Frem til nu. For første gang siden mindst 2013 faldt forbruget af både benzin og diesel til biler i 2017.

Sidste år faldt det norske salg af bilbenzin med 2,9 procent og diesel med 2,6 procent i forhold til 2016. Benzin har været på vej tilbage siden mindst 2013, mens det i samme periode har set noget anderledes ud for diesel. Her steg salget med 12 procent fra 2013 til 2016.

Elbilerne udgør i dag omkring 10 procent af vognparken i Norge.

Mænd straffes hårdere for spritkørsel end kvinder. Sådan lyder konklusionen i en undersøgelse af 1118 promillesager afsagt i de norske domstole sidste år. Det skriver norske Dagbladet.

Undersøgelsen er foretaget af Dagbladet og viser, at kvinder, som har kørt i påvirket tilstand, næsten har dobbelt så stor chance for at blive idømt betinget fængsel - og dermed slippe for at skulle afsone en straf.

Kvinder får også oftere reduceret straffen i retten, og de får samtidig større strafreduktioner end mænd. For kvinderne er reduktionen i gennemsnit 14 dage, mens det for mænd er ni dage. Mænd har samtidig større sandsynlighed for at få øget straffen, fremgår det af Dagbladets undersøgelse.

Og norske Tor Langbach, der er tidligere direktør for Domstolsadministrationen i Norge og mangeårig dommer, kan godt genkende billedet fra sine oplevelser ved domstolene.
- Det gælder formentlig også andre retsområder end spritkørsel. At der er en tendens til forskelsbehandling svarer også til mit indtryk efter mange år i retsvæsenet, siger den tidligere dommer.

Senest opdateret: 18/05 '18, kl. 16:05

USA's præsident, Donald Trump, mødes med Nordkoreas leder, Kim Jong-un, 12. juni i Singapore, skriver den amerikanske præsident på Twitter.

De to nationer har arbejdet på at finde et neutralt mødested, og der har blandt andet været spekulationer om, at Sverige var en mulig kandidat. Men valget er altså faldet på østaten Singapore, der ligger i Asien.

I 2017 var forholdet mellem de to nationer på et lavpunkt, efter Nordkorea flere gange trodsede USA og det internationale samfund ved at gennemføre atomprøvesprængninger og prøveaffyringer af ballistiske missiler. Siden har forholdet mellem de to nationer dog ændret sig, og Nordkoreas Kim Jong-un har tilnærmet sig både USA og naboen Sydkorea.

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, og den sydkoreanske præsident, Moon Jae-in, omfavnede hinanden efter underskrivelsen af aftalen, hvor de enes om at få skabt en "permanent" og "solid" fred mellem de to lande.

Siden har den amerikanske præsident sagt, at han har fundet aftalen "opløftende". Det har dog også lydt fra Trump, at han vil se handling, inden den amerikanske kurs over for Nordkorea ændres.

Og det lader til, at Nordkorea gør hvad de kan, for at skabe positive forudsætninger, for mødet:

Tre amerikanske statsborgere, der har været fanget i Nordkorea, er landet på amerikansk grund og er blevet budt velkommen af præsident Donald Trump. På landingsbanen, hvor Donald Trump mødte de tre, takker han Nordkorea for frigivelsen.
- Det er en speciel aften for de her tre gode mennesker. Vi starter på en ny fase (i forholdet til Nordkorea, red.) Jeg tror virkelig, at han (Nordkoreas leder Kim Jong-un, red.) vil gøre noget, siger Donald Trump.

Hos nogen, er der dog frygt for, at Donald Trump skal lade sig rive med af stemningen:

Dialogen med Nordkorea er positiv, men vi har stadig ikke set konkrete resultater. Det siger Japan og Norges udenrigsministre, som torsdag drøftede det kommende topmøde mellem præsident Donald Trump og den nordkoreanske leder, Kim Jong-un.
- Vi har en fælles holdning om, at vi er positive og nøgterne optimister til de samtaler, som finder sted og skal finde sted mellem Syd-og Nordkorea og med USA.
- Men vi understreger, at det er vigtigt ikke at lempe det politiske og diplomatiske pres og de økonomiske sanktioner for tidligt, siger den norske udenrigsminister, Ine Eriksen Søreide.

Hun henviser til, at der før har været et tilsyneladende gennembrud i dialogen med det nordkoreanske regime. Alligevel har landet fortsat med at udvikle atomvåben og langtrækkende raketter samt biologiske og kemiske våben.

Hvis den Nordkoreanske samarbejdsvilje er reel, er USA parat til at hjælpe:

Hvis Nordkorea indvilger i en atomnedrustning, vil USA støtte Nordkorea i at genopbygge landets sanktionsplagede økonomi. Sådan lyder budskabet natten til lørdag dansk tid fra den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompe.
- Hvis Nordkorea tager modige skridt mod en hurtig atomnedrustning, er USA klar til at arbejde sammen med Nordkorea om at opnå velstand sammen med vores sydkoreanske venner, siger Mike Pompeo.

Udmeldingen kommer på et fælles pressemøde med den sydkoreanske udenrigsminister, Kan Kyung-wha, i Washington.

Det lader til at Kim Jong-un har travlt, og gerne vil vise resultater inden mødet med Donald Trump:

Afhængigt af vejret vil Nordkorea mellem den 23. og 25. maj nedtage sit prøveområde for atomvåben og dermed leve op til det løfte, som er givet, rapporterer de statslige medier i landet.

Det nationale nyhedsbureau i Nordkorea, KCNA, skriver, at blandt andet tunnelsystemer i testområdet vil blive ødelagt. Det vil ske med eksplosioner, så indgangene ikke længere kan bruges. Stillinger til at observere prøveområdet vil blive fjernet, og det samme vil bygninger til videnskabsfolk.

Journalister fra andre lande vil blive inviteret til at overvære nedlæggelsen af prøveområdet. Blandt dem også journalister fra Sydkorea og USA.

Det ser til at Kim Jong-un slet ikke kan vente med at opfylde kravene:

Forud for mødet mellem den amerikanske præsident, Donald Trump, og den nordkoreanske leder, Kim Jong-un, den 12. juni i Singapore er Nordkorea i fuld gang med at nedrive landets eneste kendte atomtestcenter, Punggye-ri.
Det skriver 38 North, der er en webside drevet af tidligere amerikanske diplomater. Som dokumentation fremviser siden satellitbilleder af det nordkoreanske testcenter fra den 7. maj, hvor det tydeligt fremgår, at flere faciliteter er ved at blive revet ned.

Det er dog ikke alt, der går efter planen:

Nordkorea har aflyst et møde på et højt niveau med Sydkorea på grund af en igangværende militærøvelse mellem Sydkorea og USA. Ifølge KCNA mener regimet, at øvelsen "Thunder Drill" mellem det sydkoreanske og amerikanske luftvåben træner en invasion af Nordkorea, hvilket styret kalder en provokation.

Og det bliver værre endnu, men det ser ud til at Donald trump forsøger at redde aftalen i land igen:

I noget der lignede et budskab, der var rettet direkte til Nordkoreas leder Kim Jong-un, slog Donald Trump torsdag fast, at USA ikke overvejer den såkaldte Libyen-model for en aftale med det nordkoreanske regime.

Modellen er blevet et centralt debatemne, efter at Trumps nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, sagde, at det var en model for en aftale med Nordkorea om at opgive sit atomvåbenprogram.

Trump tilbageviste imidlertid Boltons udtalelser om, at Libyen-modellen er i spil.
»Libyen-modellen var en helt anden model. Vi decimerede det land. Vi sagde aldrig til Gaddafi, vi vil give dig beskyttelse; vi vil give dig militærudstyr. Vi gik ind og decimerede landet. Vi gjorde det samme med Irak,« sagde Trump torsdag fra Det Hvide Hus ved et fælles pressemøde med Natos norske generalsekretær, Jens Stoltenberg.
»Den model vil komme i spil, hvis der ikke bliver lavet nogen aftale. Sandsynligvis. Men hvis vi laver en aftale, så tror jeg, at Kim Jong-un vil være meget tilfreds. Det tror jeg virkelig.«

Kilder:
Trump og Kim Jong-un holder historisk møde i Singapore
Præsident Donald Trump takker Nordkorea for fangefrigivelse
Japan og Norge advarer mod at lette pres på Nordkorea
USA tilbyder Nordkorea økonomisk støtte for atomaftale
Kim Jong-un afslører: Her slutter vores atomtest
Nye satellitbilleder: Nordkorea river atomcenter ned
Nordkorea truer med at aflyse topmøde med Trump; USA fortsætter forberedelserne
Trumps direkte budskab til Kim Jong-un: Libyen-model er ikke under overvejelse

Nordmændene har i marts købt nye elbiler fra Tesla med så stor iver, at bilproducenten ikke kan følge med.
Først måtte Tesla lægge destinationen om for de skibe, der sejler de nye elbiler til landet, fra Drammen til Gøteborg, fordi kapaciteten ikke er stor nok på havnen i Drammen. Og siden har producenten angiveligt fået så svært ved at finde lastbiler, der kan fragte bilerne fra havnen og ud til forhandlerne, at man har hyret fragtfirmaer ind, der bruger sikkerhedsmæssigt uforsvarlige lastbiler. Der er blandt andet eksempler på dårlige bremser, manglende lys, fejl på styringen og slidte dæk.
Ifølge det norske vejvæsen, Statens Vegvesen, er vogntogene litauiske.

Situationen har fået Tesla til at bremse leveringen til Norge, der er producentens tredjestørste marked efter USA og Kina. Tesla har herefter bekræftet over for NRK, at man har stillet krav til fragtfirmaerne om, at deres biler skal overholde myndighedernes krav.
- Det gør vi, og derfor må vi rydde op, så det kan komme i orden og blive, som vi forventer. Vi er ikke helt i mål, men har højt fokus på at lastbilerne skal indfri kravene, siger Even Sandvold Roland.

Teslas norske talsperson, Even Sandvold Roland, siger desuden til NRK:
- Vi arbejder på at rydde op. De dårlige lastbiler vil blive taget ud, så snart vi finder alternativer. Vi har bedt Norges Lastbilforbund om hjælp til at finde andre leverandører, som har kapacitet til vores volumen, siger han.

Den sidste måned i hvert kvartal er normalt den travleste hos Tesla, og denne måned er ingen undtagelse. På de tre første uger af marts har Tesla ifølge mediet Electrek leveret næsten 1000 nye biler til kunder i Norge mod bare 300 i årets første to måneder.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) mødes mandag og tirsdag med sine nordiske og baltiske kolleger i Helsinki i Finland.
Der blev taget endnu et skridt i udvidelsen af det nordiske samarbejde, da ministrene mandag underskrev en aftale om et nordisk radarprojekt.

Aftalen betyder, at fire nordiske lande kan få et endnu bedre overblik over Østersøområdet.
- Vi udveksler radarbilleder med hinanden, så vi får et bedre overblik over, hvad der sker i luften over det nordiske område, siger ministeren.

Udvekslingen sker mellem Danmark og Norge, som er Nato-medlemmer, samt Sverige og Finland. Det ventes at være på plads inden for et års tid. Sikkerhedssituationen i Østersøregionen og øget fokus på afskrækkelse er også på dagsordenen under de møder, som ministeren holder i forskellige regi.

- Spændingen er steget noget i vores del af verden, og derfor er det vigtigt med den bedst mulige information.
- Det er åbenbart, set fra et dansk synspunkt, at Rusland er meget aggressiv, efter at det har annekteret Krim og startet krigen i det østlige Ukraine, siger ministeren.