Posts tagged: Østrig - BSNyt
En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Der bliver som ventet strammet godt og grundigt på den østrigske indvandringspolitik, når alpelandet mandag officielt får en ny regering bestående af det konservative ÖVP og det højreorienterede Frihedspartiet, FPÖ.
Regeringsgrundlaget "Zusammen. Für unser Österreich" (Sammen for vores Østrig, red.) blev lørdag præsenteret for offentligheden, og nu har Die Welt kigget nærmere på, hvad det betyder, når begge partier taler om en hårdere indvandrings- og asylpolitik.

Bl.a. fremgår det, at man vil konfiskere asylansøgeres kontanter, så de kan være med til at dække en del af udgifterne. Samtidig vil asylansøgerne ikke få nogen kontanter, mens deres sag bliver behandlet. I stedet vil de få mad og andre fornødenheder udleveret af staten.

Mobiltelefoner skal udleveres, når man ansøger om asyl. Disse vil blive tilbageleveret, når telefonernes data og eventuelle profiler på sociale medier er blevet undersøgt for bekræfte identiteten på vedkommende samt dennes rejserute. Kan man ikke bekræfte asylansøgerens påståede identitet, vil påstanden blive afvist.

Listen over såkaldte sikre oprindelseslande vil blive udvidet. Det vil sige, at færre nationaliteter i udgangspunktet kan få asyl.