En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Israel har natten til torsdag vedtaget en kontroversiel lov, der slår fast, at kun jøder har ret til selvbestemmelse i landet. Loven er blevet kaldt racistisk og på grænsen til apartheid af det arabiske mindretal i Israel.

Afstemningen, der blev indledt onsdag, varede mere end otte timer, og endte med at blive vedtaget med 62 stemmer for og 55 stemmer imod.
- Dette er et afgørende øjeblik for zionismen og den israelske stats historie, sagde premierminister Benjamin Netanyahu efter afstemningen.

Med den såkaldte "jødiske nationalstatslov" fratages det arabiske sprog sin titel som et officielt sprog i landet på linje med hebraisk. I stedet får arabisk en "speciel status", der gør det muligt, at sproget fortsat kan anvendes i israelske institutioner.
Derudover bliver de jødiske bosættelser kategoriseret som værende i den nationale interesse.

Premierminister Netanyahu forsvarer dog loven.
- Vi vil fortsætte med at sikre borgerrettigheder i det israelske demokrati, men flertallet har også rettigheder, og flertallet bestemmer, sagde han inden afstemningen.

Der lever omkring 1,8 millioner israelske arabere i landet. De udgør 20 procent af den israelske befolkning på i alt ni millioner mennesker.

Den saudiarabiske kronprins Mohammed bin Salman er ikke en nybegynder, når det kommer til udtalelser, der vil synes kontroversielle i hjemlandet. Denne gang har han udtalt en noget anderledes holdning til Israel. Saudi-Arabien anerkender ikke staten Israel, og derfor er kronprinsens udtalelser ret usædvanlige.

»Jeg mener, at palæstinenserne og israelerne har ret til deres eget land. Men vi har en fredsaftale for at sikre stabilitet for alle og for at kunne bevare de normale relationer,« sagde Mohammed bin Salman.

»Vi har religiøse bekymringer, når det kommer til den hellige moskes skæbne i Jerusalem og det palæstinensiske folks rettigheder. Det er det, vi har. Vi har ikke noget imod nogen andre folkefærd,« sagde kronprinsen.

Forholdet mellem Saudi-Arabien og Israel er lige så stille begyndt at bløde op, efter Saudi-Arabien har tilladt kommercielle flyvninger til Israel i sidste måned. De to lande deler også en fælles modstand imod Iran.

Den israelske hær har kaldt ekstra soldater og skarpskytter ind i forbindelse med en stor palæstinensisk fredsdemonstration i Gaza fredag. De må godt bruge magt, advarer forsvarschefen, Gadi Eisenkot, som ikke vil udelukke, at nogle kan gå hen og miste livet.

Demonstrationerne sker i forbindelse med Palæstinensernes markering af årsdagen for, at de blev smidt ud af landet, og mindst 800.000 måtte flygte. Det er i år 70 år siden, og det bliver markeret med den såkaldte retur-march, hvor palæstinenserne vil slå lejr foran grænsen til Israel.
Derimod vil Israelerne feste de kommende dage, for at markere det samme - men for dem sejren.

Det er dog ikke alle, som er enige i hærens strategi.
Den tidligere talsmand for det israelske forsvar, Peter Lerner, fortæller til Haaretz, at det kan ende i en katastrofe, hvis hæren konfronterer demonstranterne med magt.

Opdatering: Voldsom uro i Gaza koster syv palæstinensere livet
Israels militær oplyser på Twitter, at 17.000 deltager. Der er uro fem forskellige steder.
Syv palæstinensere er dræbt under fredagens uroligheder ved grænsen til Gazastriben, oplyser palæstinensiske lægekilder i Gaza.
Der er registreret flere end 500 tilskadekomne under protesterne ifølge de palæstinensiske myndigheder.

USA anerkender Jerusalem som Israels hovedstad og forbereder at flytte - trods stor bekymring og adskillige advarsler - sin ambassade til byen.

USA vil nu finde arkitekter, der skal tegne den planlagte ambassade, meddeler Trump. En kommende amerikansk ambassade i Jerusalem skal være en "hyldest til fred", siger præsidenten.

Det Hvide Hus har på briefinger før Trumps meget kontroversielle erklæring understreget, at anerkendelsen af Jerusalem ikke er udtryk for en ændret indstilling til fredsprocessen.
USA støtter forsat en fred mellem israelere og palæstinensere, vurderer Trumps regering, og onsdagens beslutning bringer hverken en fred længere væk eller tættere på.

Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, hylder Trumps udmelding som en "historisk milepæl".
Netanyahu siger, at det i en fremtidig fredsaftale med palæstinenserne skal fremgå, at Jerusalem er Israels hovedstad. Han opfordrer samtidig andre lande til at følge USA's eksempel.

Det ville jo være mægtigt fint, om USA så samtidig grundigt opfordrede til at stoppe de folkeretsligt ulovlige bosættelser, til gengæld for en anerkendelse af Jerusalem som hovedstad. Det kommer dog nok ikke til at ske, da palæstinenserne er muslimer, og derfor skal bøde for alle andre muslimers dårlige opførsel.

De israelske styrker beslaglagde tidligere i år solpaneler og nogle mobile klasserum, som var placeret i en række landsbyer på Vestbredden, det oplyser den israelske avis Haaretz.
Belgien, Sverige, Frankrig, Spanien, Italien, Luxemburg og Danmark kræver at få udbetalt et beløb på 30.000 euro, som svarer til knap 224.000 danske kroner.

EU-landene forlanger, at Israel enten returnerer solpanelerne og de mobile klasserum eller betaler erstatning for dem. For Israels handlinger er i strid med international lovgivning, lyder det i brevet.
Israel afviser konsekvent EU-landenes krav om erstatning og hævder, at Den Europæiske Union giver ulovlig bistand - og ikke humanitær hjælp - til palæstinenserne i de såkaldte C-områder på Vestbredden, skriver den israelske avis Haaretz.

EU fastholder, at Genevekonventionen pålægger Israel at sikre palæstinensernes behov i C-områderne, men at Israel ikke lever op til det krav.
Af den grund ser de europæiske lande sig nødsaget til at bidrage med nødhjælp på Vestbredden.