En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Med skibet 'Vos Hestia' har 'Red Barnet' i en lang periode været med til at redde migranter og deltaget i redningsaktioner ved Libyens kyst, men for et par uger siden blev skibet undersøgt af politiet i Italien. Her fandt de en 'prisliste', som garanterede flere penge, hvis skibets kaptajn 'reddede' et større antal migranter til havs. Det skriver flere italienske medier.
Ansatte om bord på skibet kunne ifølge papirerne udover deres løn og månedlige bonus indkassere 50 euro for hver migrant, der blev reddet.

Under politiaktionen på skibet blev to bærbare computere, nogle tablets, skibets computer, en satellittelefon, en mobiltelefon, et hukommelseskort og skibets logbog fra august 2016 til i dag konfiskeret.
'Red Barnet' siger, at de intet har med det at gøre og understreger, at 'de dokumenter der bliver ledt efter relateres til påstået illegal opførsel begået af tredjemænd'.

På 'Red Barnets' danske hjemmeside kan man se, at organisationen fortsat samler penge ind til skibet 'Vos Hestia', der i øjeblikket er under efterforskning. Her skriver de, at med skibet forventer de at kunne redde 800 mennesker fra druknedøden om ugen.

Brugen af skibe i nødhjælpsarbejde har været under stor debat.
Gruppeformand for Dansk Folkeparti i EU-parlamentet, Anders Vistisen, finder det stærkt kritisabelt, hvis det viser sig, at den store nødhjælpsorganisation Red Barnet har hjulpet kriminelle menneskesmuglere med at underminere EU's grænser.
- Vi forventer, at Red Barnet i Danmark og Helle Thorning Schmidt, der jo er direktør for Red Barnet internationalt, får styr på det her, hvis der fortsat skal være nogen, der kan have tillid til Red Barnet, siger han.

I 2016 udvandrede i alt 61.078 personer fra Danmark, hvilket er en stigning på små 19.000 personer i forhold til 2007, hvor i alt 42.708 personer skiftede deres bopælsadresse i Danmark ud med en ny i udlandet.

Overordnet set er der på udvandringsområdet tale om en meget negativ udvikling, da det næsten udelukkende er vestligt orienterede personer, der forlader landet. Altså folk, der traditionelt har et arbejde og dermed bidrager til fællesskabet. Blandt dem danske statsborgere, som i 2016 udvandrede i et antal på 21.544 personer.
Den største samlede gruppe, der udvandrede var europæere. I alt forlod 25.755 europæere Danmark i 2016. Ligeledes udvandrede 3.802 amerikanere og 459 canadiere fra Danmark i 2016, og de fik følgeskab af 1.031 personer fra Syd- og Mellemamerika.
Også asiater og borgere fra Oceanien forlod Danmark Asiaterne hører også til den gruppe, der yder et positivt bidrag til samfundet. Af dem mistede Danmark i alt 6.646 personer i 2016.
Desuden mistede Danmark i 2016 i alt 583 borgere fra Oceanien, der omfatter stillehavslandene Polynesien, Melanesien og Mikronesien samt Australien, New Zealand og Ny Guinea.

I alt 645 personer fra de lande, der producerer flygtninge, rejste ud af Danmark i 2016, og der er formentlig udelukkende tale om afviste asylansøgere.
Indvandringen fra flygtningelande var en del større; 9.029 flygtninge fra Syrien, 935 fra Iran og 367 fra Afghanistan.

Medens i alt 61.078 personer udvandrede fra Danmark i 2016, var indvandringen til gengæld på 94.365 personer.
Blandt dem var der 22.186 danskere, der valgte at komme tilbage til de hjemlige kødgryder, medens 39.983 europæere ligeledes valgt at slå sig ned i Danmark i 2016.
Det samme gjorde 3.859 amerikanere samt 577 canadiere og i alt 1.801 borgere fra Syd- og Mellemamerika.
Fra asien kom der i alt 11.871 personer og slog sig ned. Oceanien bidrog med 741 borgere, heraf alene 628 fra Australien.

Altså lidt over 30.000 flere indvandrere end udvandrere.

Det får stor betydning for kommende biler på vejene, hvis EU-Kommissionens forslag om krav til bilers fremtidige CO2-udledning vedtages.
Det vurderer Lars Aagaard, der er administrerende direktør i brancheorganisationen Dansk Energi.

Hvis forslaget går igennem, vil det betyde, at antallet af hybrid og elbiler på vejene vil vokse, og prisen på dem vil falde, forudser direktøren.
- Man kan blive ved med at sælge den almindelige forbrændingsmotor. Men hver gang skal man sælge flere af de andre biler for at komme ned på gennemsnittet, siger han.

For nye biler, der bliver solgt i EU i 2030, bør den gennemsnitlige CO2-udledningen være 30 procent lavere end det mål, man har sat for 2021, lyder det i kommissionens forslag
Målet for 2021 er, at alle biler kun forurener med 95 gram CO2 for hver kørte kilometer.

En række af PostNords store danske erhvervskunder er så trætte af fejl og dårlig service, at de nu forsøger at droppe den kriseramte postkoncern som leverandør af millioner af breve.

Brancheorganisationen Forsikring & Pension (F&P) klager blandt andet over, at det giver problemer med svarfrister, fordi de fysiske breve er for lang tid om at nå frem.
Derfor vil de have lov til at droppe PostNord og i stedet sende digitale breve via e-Boks.

Private virksomheder skal have kundernes samtykke for at benytte e-Boks til personfølsomme breve.
F&P vil nu have politikerne til at justere loven, så de kan benytte e-Boks på samme måde som offentlige styrelser, der som udgangspunkt sender posten digitalt.

Direktør for PostNords danske forretning Peter Kjær Jensen, genkender ikke billedet af, at kunderne stikker af på grund af dårlig service.

Højesteret har mandag slået fast, at den såkaldte treårsregel om familiesammenføring ikke er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Læge Mosalam Albaroudi ankom i sommeren 2015 til Danmark med lastbil fra Grækenland. Han var flygtet fra Syrien gennem Tyrkiet og videre med båd over Middelhavet. Hans hustru blev tilbage i det krigshærgede hjemland.
Albaroudi har fået asyl på baggrund af et behov for såkaldt midlertidig beskyttelse. Og med den status har man følge udlændingeloven først krav på at få familiesammenføringssager behandlet efter tre år.

Højesteret vurderer, at lægen vil kunne vende tilbage til Syrien, hvis situationen i landet bliver forbedret. Og hvis det ikke sker inden fristen på de tre år, vil hans hustru kunne søge om familiesammenføring.
Og den tidshorisont er altså ikke for lang og dermed ikke en krænkelse af lægens ret til et familieliv, vurderer de syv dommere, som har behandlet sagen.

Retten lægger desuden vægt på, at der i særlige tilfælde vil være mulighed for at fravige treårsreglen, og blandt derfor er den ikke i strid med menneskerettighederne.

Det er også værd at bemærke, at han havde mulighed for at tage konen med til danmark fra starten af, og så havde problemet slet ikke eksisteret. Den samme mulighed har danskere ikke, hvis de gifter sig med en udlænding. Og gør en dansker dét, skal danskeren have været slevforsørgende i min. tre år. Dette krav mødes hverken flygtninge eller migranter med. I denne mands tilfælde skal han bare have været her i tre år, men ikke have været slevforsørgende.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) mødes mandag og tirsdag med sine nordiske og baltiske kolleger i Helsinki i Finland.
Der blev taget endnu et skridt i udvidelsen af det nordiske samarbejde, da ministrene mandag underskrev en aftale om et nordisk radarprojekt.

Aftalen betyder, at fire nordiske lande kan få et endnu bedre overblik over Østersøområdet.
- Vi udveksler radarbilleder med hinanden, så vi får et bedre overblik over, hvad der sker i luften over det nordiske område, siger ministeren.

Udvekslingen sker mellem Danmark og Norge, som er Nato-medlemmer, samt Sverige og Finland. Det ventes at være på plads inden for et års tid. Sikkerhedssituationen i Østersøregionen og øget fokus på afskrækkelse er også på dagsordenen under de møder, som ministeren holder i forskellige regi.

- Spændingen er steget noget i vores del af verden, og derfor er det vigtigt med den bedst mulige information.
- Det er åbenbart, set fra et dansk synspunkt, at Rusland er meget aggressiv, efter at det har annekteret Krim og startet krigen i det østlige Ukraine, siger ministeren.

Danskerne kan ikke længere få en ganske almindelig stivkrampe-vaccine hos lægen, på sygehuset eller, hvis de ryger på skadestuen.

Sheik Abdulaziz Hamad Aljomaih og hans firma AJ Vaccines, der i januar måned i år overtog Statens Serum Instituts vaccineproduktionen, har nemlig henover sommeren besluttet, at man ikke vil opretholde produktionen af ren stivkrampevaccine.
Der er ellers solgt 67.000 doser af vaccinen herhjemme de seneste fem år til læger og sygehuse, men nu er den officielt udgået fra det danske marked.

Og det er ikke optimalt, mener Lægeforeningen.
– Jeg var ikke klar over, at den helt udgik, men regner med at klinikerne får nogle meldinger om, hvad vi så gør. Det bliver formentlig kombinationsvaccinen med difteri, men spørgsmålet er, om det er hensigtsmæssigt at give en ekstra vaccine, som man i nogle tilfælde ikke har behov for, siger Michael Dupont, næstformand i Lægeforeningen og formand i Lægemiddeludvalget.

Hos Statens Serum Institut, der ikke længere producerer vaccine, men stadig har ansvaret for indkøb af vaccine og det danske beredskab mod smitsomme sygdomme, siger man om det nye situation:
– Det har faktisk været sådan siden 1996, at anbefalingen har været, at når man fik en sårskade og skulle stivkrampevaccineres, så fik man det som en vaccine, der indeholder både stivkrampe og difteri. Så man har i forvejen brugt den i langt de fleste tilfælde, siger afdelingslæge Peter Henrik Andersen.

En børnehaves besøg i lokalt bibliotek i Borås, hvor der blev lyttet til en cd med Pippi Langstrømpe-historier er nu endt med en politianmeldelse.

Det er langt fra første gang, at Astrid Lindgreens folkekære fortælling om Pippi Langstrømpe bringer sindene i kog på den anden side af Øresund. Balladen handler især om, at den rødhårede piges far er 'negerkonge', hvilket er vand på den svenske krænkelsesindustris mølle.

Den krænkende episode udspandt sig i september, skriver GT Posten, hvor børnehavebørn var på besøg på biblioteket og der hørte en lydbog med Pippi-historier. Ordet 'Negerkonge' indgik i fortællingen, og en tilfældig forbipasserende skyndte sig at anmelde forseelsen til politiet.

Børnehaven har også været i kontakt med biblioteket, der fortæller, at det ikke var en fejl, at de havde den pågældende udgave af Pippi-fortællingerne stående på hylden. På biblioteket mener man, at det også er vigtigt at bevare ældre udgaver af litteratur.
- Men det var da en frygtelig hændelse. Og vi sikre, at det ikke kan ske igen,' siger Åsa Hedberg Karlsson, bibliotekar ved Borås Bybibliotek til GT Posten.

Efter 20 år i USA, ønskede nordjyske Uffe Hellsten at vende tilbage til Danmark med sin kone Quynh Doan og deres to børn Tor og Mia. Men den ansøgning om opholdstilladelse til Quynh Doan, der skulle have været en formalitet at få, blev afvist. 17 måneder og en klage senere var der dog godt nyt til familien i Vodskov.

Folketinget ændrede reglerne for familiesammenføring kort tid efter, at familien var kommet til Danmark, og derfor skulle også danske statsborgere, der ønskede familiesammenføring med en ægtefælle, kunne dokumentere, at de havde en større tilknytning til Danmark end i dette tilfælde USA - det såkaldte tilknytningskrav.
- De ændrede regler gjaldt så åbenbart med tilbagevirkende kraft, og så fik vi blankt afslag. Det virkede helt urimeligt. Min kone og jeg har boet i USA i 20 år og vores børn er født der, så selvfølgelig har vi ikke en større tilknytning til Danmark end USA.
Udlændingenævnet gav familien medhold i, at det ikke burde ramme dem, at reglerne blev ændret efter, at de havde ansøgt.

Parret har gennem sine jobs i USA oparbejdet en formue på et anseeligt millionbeløb.

Endnu et eksempel på, at selvforsørgende danskere har problemer med at få lov til at bo i deres eget land, med en udenlandsk ægtefælle. Samtidig kan stort set alle andre nationaliteter uden problemer bosætte sig i danmark med deres ægtefælle, med henvisning til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 (retten til familieliv).