Antallet af muslimer i Europa vil stige voldsomt. I Sverige kan hver tredje indbygger være muslim i 2050.
Denne chokerende udvikling fremgår af en ny analyse fra det anerkendte amerikanske institut Pew Research Center. Analysen er gengivet af den tyske avis Die Welt i dag.
Analysen opererer med tre mulige scenarier:
1. I det ene scenarie opererer man med et stop for al muslimsk indvandring til Europa. Selv i dette tilfælde vil muslimernes andel af de europæiske befolkninger vokse, for eksempel til 7,6 procent i Danmark.
Det hænger sammen med, at den muslimske befolkningsgruppe er yngre og føder flere børn.
2. I det andet scenarie opererer man med et stop for asylsøgende muslimer. Men der vil fortsat være adgang for arbejdskraft og studerende. Her vil muslimernes andel vokse noget mere.
3. I det tredje scenarie taler man om "høj indvandring". Her vil Europa med stor fart blive mere muslimsk. I dette scenarie ville omkringhver tredje indbygger i Sverige altså være muslim i 2050. I Tyskland og Østrig ville det være omkring hver femte.
Tallene medregner ikke engang dem, der kommer hertil via familiesammenføringer – hvilket er et meget stort tal. Og man medregner kun tallet på de anerkendte asylansøgere. De illegale er ikke talt med.