Dommer Zantke havde en dybt kriminel afrikansk flygtning i retten. Manden er 29 år og omtales som Mohamed F. Han er fra Libyen.

Mohamed F. havde smadret løs på det asylcenter, hvor han boede. Skaderne beløb sig til meget store summer. Han havde også angrebet en medarbejder på centeret med en kniv. Videre havde han kastet en ølflaske mod et syvårigt barn i et supermarked. Desuden havde han spyttet på politibetjente og svinet tyske kvinder til. De blev kaldt ”nazi-luder” og ”lorte-tysker”.

Dommer Zantke siger: ”Da han så også i retssalen sagde ’lorte-tyskere’ og ’lorte-Tyskland’, fik jeg nok.”
Så faldt den berømte sætning fra dommeren: ”Hvis det er sådan noget lort hos os, hvorfor er du her så?”
”Vores skattepenge betaler for, at du har tag over hovedet – og så må vi nu oven i købt betale for de skader, som du har forårsaget.”
Han kaldte libyeren kvindefjendsk og hensynsløs over for børn. Og så spurgte han den anklagede: ”Hvad ville der ske, hvis man begik den slags lovovertrædelser i Libyen? Så ville man vist ikke overleve …”

Den 54-årige Zantke gav også afrikaneren en hård straf. Anklageren havde krævet 15 måneders betinget fængsel. Men dommen lød på to et halvt års ubetinget fængsel.

Regningen i supermarkedet bliver hurtigt over 200 kroner, og så kan man ikke betale kontaktløst med sit dankort uden at indtaste sin pinkode.

Efter to et halvt år med kontaktløse betalinger har bankerne, detailhandlen og Nets, der driver dankortet, nu valgt at hæve grænsen fra 200 kroner. Det oplyser Nets i en pressemeddelelse. Fra 1. februar skal man kun indtaste sin kode, når man betaler kontaktløst med dankortet for indkøb over 350 kroner.

Antallet af kontaktløse betalinger med dankort er vokset eksplosivt siden starten af 2016. De er gået fra 1,5 procent, til at næsten hver anden betaling nu er kontaktløs.
70 procent af alle dankort er kontaktløse. Mere end 40 procent af alle transaktioner i fysisk handel er under 200 kroner. Omkring 85 procent er under 350 kroner.

I den engelske by Birmingham faldt der så meget sne, at hospitalspersonale havde problemer med at komme til og fra arbejde. Og hvad gør man så?

Ja, via den lokale avis Birmingham Updates profiler på de sociale medier udsendte Birmingham Children's Hospital bud efter hjælp fra ejere af firehjulstrækkere, som de håbede på ville hjælpe med at køre personalet til og fra arbejde.

Missionen om at få hjælp lykkedes, for fire timer efter, at Birmingham Updates havde udsendt det første råb om hjælp til ejere af firehjulstrækkere, kunne de på twitter opdatere, at der ikke længere var behov for hjælp fra flere biler.

En større mængde ammunition er søndag aften fundet i nærheden af et julemarked i Berlin, skriver avisen Bild.

Ifølge Bilds oplysninger drejer det sig om 200 patroner, som en mand har fundet i et underjordisk parkeringsanlæg på gaden Spandauer Damm.
Manden alarmerede politiet, som ifølge avisen har udløst alarm.

I et notat fra politiet, som Bild har set, hedder det, at der er tale om en "farlig situation", fordi ammunitionen blev fundet i nærheden af julemarkedet. Desuden ligger parkeringsanlægget under en moské.

Der er ikke umiddelbart mistanke om en terrorhandling, oplyser en talsmand for tysk politi til nyhedsbureauet Reuters.

Hvis du som forbruger går med tanker om at skifte plasticposerne ud med en mulepose af bomuld, skal du være opmærksom på, at den ikke nødvendigvis er mere økonomisk i miljøregnskabet, end poserne af plastic er det.

Ifølge Sine Beuse Fauerby, der er energi- og miljøpolitisk seniorrådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening, er det dog værd at huske på, at det også koster i miljøregnskabet, når der skal fremstilles nye muleposer.
»Man skal bruge stof-muleposen 130 gange, før det kan betale sig i forhold plasticposen. Men ellers kan man jo også genbruge plasticposerne. Det vigtigste er, at man bruger dem mange gange til indkøb og ikke bare bruger dem som skraldepose, når man er kommet hjem,« siger hun til DR

Danskerne bruger ifølge Miljøstyrelsen omkring 460 mio. plasticposer om året, hvoraf omkring 350 mio. af dem købes i supermarkeder.

Når sne og is lander på veje og fortov landet over, er det også ensbetydende med, at landets omkring 1,5 millioner husejere skal tidligt ud af fjerene for at salte fortovet.
Husejerne er nemlig forpligtet til både at salte og rydde fortovet for sne, så postbuddet eller naboen ikke falder og brækker armen. Dette skal ske i tidsrummet mellem klokken 7.00 og 22.00 på hverdage og lørdage mellem 8.00 og 22.00 på søndage.

Men får du det ikke lige gjort, og glider fru Jensen på det glatte fortov, så er ansvaret dit, og så kan du risikere at skulle betale en erstatning.
Derfor er det vigtigt at være forsikret. Og i situationer som disse, vil du automatisk være det gennem din husforsikring. Sådan lyder det fra Susanne Noer, der er forsikringsmægler hos forsikringsselskabet Contea.

Det betyder dog ikke, at man bare skal vælge at sove længe og helt droppe snerydning og saltning vinteren igennem.
- Selvfølgelig er det klart, at hvis vedkommende glemmer at salte mange gange på en vintersæson, så smider forsikringsselskabet nok personen ud.
- Men forsikringen er simpelthen lavet for at beskytte den svage part, som i dette tilfælde er personen, der er faldet. For han eller hun skal selvfølgelig have en erstatning, siger Susanne Noer.