Det er blevet hårdere at være kriminel i Sverige, og det kan være med til at udløse angrebene på det svenske politi.
Det siger Daniel Vesterhav, enhedschef på det nationale svenske kriminalpræventive råd, Brottsförebyggande rådet (Brå).
På det seneste har det svenske politi øget tilstedeværelsen i udsatte områder. Der er på samme måde blevet slået hårdere ned på stofsalg på gaden.
- Når politiet reagerer hårdt mod de kriminelle, kan den samme logik opstå den anden vej. Kriminelle føler, at de skal gøre sig bemærket imod politiet.
Den svenske forsker mener også, at angrebene kan skyldes, at de kriminelle vil sætte sig i respekt over for hinanden.
- Vi taler normalt om fordelen ved at have en høj "skræmmekapital". Det betyder, at hvis folk er bange for dig, og ved at du er i stand til at udøve alvorlig vold, så vil du blive ladt i fred af andre kriminelle.
Og ifølge Sophia Willander (chef for Polisforbundet, red) er det ikke kun, når betjentene er på arbejde, at deres sikkerhed er i fare.
- Vores betjente bliver angrebet, hvor de arbejder, og flere beretter ligeledes om, at de bliver chikaneret i deres private hjem. Det er enorm psykisk belastning, siger fagforeningsbossen.
- Det er mennesker med familier, og hvis de ikke føler sig sikre, så finder de noget andet at lave. Der er behov for, at der kommer nogle tiltag, så vores politi kan færdes trygt.
Men heller ikke de lokale beboere føler sig trygge:
Det er 11 år siden, den 38-årige Faridah Amiri kom til Sverige, efter at hun flygtede fra krigen i Afghanistan. Til at starte med var hun glad, men sådan er det ikke længere.
- Det er blevet meget, meget værre de seneste år. Jeg er flygtet fra krig, og nu er der udbrudt krig her, hvor jeg bor. I sikre Sverige. Det er forfærdeligt, siger kvinden.
- Det var et trygt sted, da jeg kom her til. Det var meget bedre, men det er virkelig gået ned af bakke, og Rosengården er ikke længere et trygt område – det kan være et rigtigt farligt sted, og det er ikke altid, at jeg tør gå ude.
Ekstra Bladet møder ikke mange, der har lyst til at stå frem med navn og billede, men flere stopper os, for at spørge, hvad vi laver her – undrende, fordi de ikke er vant til se kamerafolk derude. Ikke uden politibeskyttelse i hvert fald.
Selv Josef, der har boet der i 50 år, er utryg, selv om han først forsøgte at overbevise os om noget andet.
- Jeg kan sagtens gå herude i fred. Det gør jeg hver eneste dag – også efter mørkets frembrud. Det er et fåtal, der ødelægger det for hovedparten af beboerne.
Den 75-årige mand giver heller ikke meget for politiets hårde tilgang. Den skal nemlig være langt hårdere, hvis det stod til ham.
- De (politiet red.) kører på og kører på, men det bliver kun værre, bare se, hvad der skete onsdag aften. De idiotiske unger oplever ingen konsekvenser og aner ikke, hvordan man skal opføre sig.
- Integrationen har totalt fejlet, og der er efterhånden behov for, at man sætter militæret ind – politiet har i hvert fald ingen chance.
Kilder:
Forsker: Derfor angribes svensk politi
Krig i Malmø: - Jeg tør ikke gå ude