Om aftenen den 24. maj sidste år tog bogholderen ind til Aldersrogade på grænsen mellem Østerbro og Nørrebro. Her havde han sin egen virksomhed i et kontorfællesskab. Da hans hustru senere på aftenen kom til kontoret, blev hun mødt af et frygteligt syn. På gulvet lå hendes mand dræbt af adskillige knivstik.

To uger efter drabet anholdt politiet en nu 31-årig mand for drabet. I grundlovsforhøret dagen efter nægtede han sig skyldig. Her kom det desuden frem, at bogholderen var blevet dræbt med mindst 54 knivstik.

På offerets mobiltelefon fandt politiet optagelser, hvor gerningsmanden havde filmet den 70-årige mand, mens han lå på gulvet, hårdt såret og døende af adskillige knivstik på kroppen, i ansigtet og i halsen.
– Jeg tager hen til din familie nu. Der er så… Har du noget, du vil fortælle dem? Sig nu noget. Jeg har ringet op. Kom nu, kom nu, kom nu, siger gerningsmanden på engelsk til sit forsvarsløse offer.
Derefter stak gerningsmanden den ældre mand mindst fire gange mere i halsen, så han afgik ved døden, fremgår det af anklageskriftet.

Foruden fængselsstraf vil anklagemyndigheden kræve, at den 31-årige, der kommer fra Cameroun, bliver udvist for bestandigt, hvis han kendes skyldig.

De mange skyderier og den øgede utryghed satte sit præg på en årets første partilederdebat i den svenske Rigsdag.
- Det er tydeligt, at der er tale om en samfundsproblem. Sidste år skete der 300 skyderier. 40 personer er blevet dræbt. Det nye år er også indledt med skdyerier. Vi ser kriminelle med total mangel på (respekt for, red) menneskeliv.

Den svenske statsminister Stefan Löfven (S) afviser ikke, at svensk militær i fremtiden kan blive indsat på svensk jord i kampen mod den voldsomme bandekriminalitet.
Lederen af partiet Moderaterna, Ulf Kristersson, adresserede også de mange skyderier, som han beskrev 'som om der var krig'.

En kun 16-årig teenage-dreng er ved den svenske hovret dømt for voldtægt mod en kun 13-årig pige, der blev begået på et toilet under en idrætsdag den 17. oktober sidste år.

I forbindelse med idrætsdagen, hvor ca. 200 elever var til stede, lykkedes det for den 16-årige dreng at tvinge en kun 13-årig pige ud på et toilet. Ifølge pigens forklaring begyndte drengen at berøre hendes krop både uden på tøjet og inden for tøjet, og den 16-årige førte også sine fingre op i pigens vagina.
Det seksuelle overgreb blev kun standset, fordi det lykkedes for en ansat på idrætsanlægget at åbne døren til toilettet, så han kunne stoppe drengens seksuelle overgreb mod den 13-årige pige. Drengen har erkendt, at han har rørt ved pigen, men han hævder, at hun frivilligt lod ham gøre det.

Allerede i november måned blev den 16-årige dreng af den svenske tingsret dømt for seksuelt overgreb mod den 13-årige pige. Og han blev idømt til ophold på et ungdomshjem for kriminelle.
Men nu har hovretten altså skærpet dommen til voldtægt. Strafudmålingen blev den samme bortset fra, at den 16-årige dreng nu skal betale 100.000 svenske kroner i erstatning til pigen i stedet for 21.800.

Den 16-årige dreng er tidligere dømt for hele tre seksuelle overgreb mod tre andre piger på skolen. Og ved alle tre tilfælde var pigerne under 15 år.

En eksplosion ramte onsdag aften tæt ved en politistation i Rosengård i den svenske by Malmø. Det sker, mindre end tre uger efter at et andet angreb ramte byens politi.

Svensk politi skriver på sin hjemmeside, at eksplosionen var rettet direkte mod politiet. Samtidig oplyser Anna Göransson fra svensk politi i region Syd, at man har pågrebet to personer sent onsdag aften.

Ifølge Aftonbladet kan der være tale om en håndgranat, der er eksploderet, men det kan politiet ikke bekræfte. Eksplosionen fandt sted klokken 21.06.

Politiet i Malmø blev 30. december udsat for et andet angreb. Her blev en politibil udsat for en eksplosion.
I november eksploderede en håndgranat tæt på politistationen i Uppsala. Her blev otte biler skadet, men ingen mennesker kom noget til.
I oktober registrerede den svenske ordensmagt i alt tre formodede angreb mod politiet rundt om i landet.

En usædvanlig aftale er indgået mellem de ellers to uvenner Nordkorea og Sydkorea. Ved det forestående vinter-OL har de to lande således bestemt at gå ind til åbningsceremonien under samme flag. Det oplyser værtsnationen, Sydkorea.

Det er dog ikke kun til åbningen af de kommende vinterlege, at de to lande har valgt at slå pjalterne sammen. Også i kvinde-ishockey vil de sætte et fælles hold.

På 2017's sidste dag antydede Nordkoreas leder, Kim Jong-Un, at Nordkorea muligvis ville stille op ved vinter-OL i Pyeongchang. Det fik den sydkoreanske foreningsminister, Cho Myoung-gyon, til at række hånden ud, og siden kom der altså skred i sagerne.

De forestående vinterlege i Pyeongchang begynder 9. februar.

Tre politibetjente er blevet fragtet med ambulance til hospitalet, efter en varevogn onsdag eftermiddag er kørt ind i en politibil i den svenske by Alby i Botkyrka Kommune syd for Stockholm.

Kollisionen mellem varevognen og politibilen fandt sted i forbindelse med en standsning af et køretøj, fortæller Carina Skagerlind til (den svenske avis, red) Expressen.
Politiet har over for avisen bekræftet at have fanget én person, og ifølge avisens oplysninger er man stadig på jagt efter en anden gerningsmand, der skulle være flygtet fra stedet. Det ønsker politiet dog ikke at bekræfte.

Ifølge den svenske avis var påkørslen en bevidst handling, og føreren er derfor mistænkt for forsøg på mord eller grov mishandling, skriver mediet. De tre betjente har ifølge Stockholms Politi ikke pådraget sig livstruende skader.

Regeringen og udlændingeminister Inger Støjberg (V) vil gøre det sværere for visse grupper i Danmark at få familiesammenføring. Samtidig skal blandt andre udlandsdanskere have lettere ved at få en udenlandsk ægtefælle med til Danmark.

Tilknytningskravet har – siden den såkaldte 26-årsregel blev underkendt ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg i 2016 – gjort det svært for mange udlandsdanskere at vende hjem til Danmark med deres udenlandske ægtefælle.

Det nye integrationskrav består af seks konkrete betingelser, hvoraf mindst fire skal opfyldes, før en person kan få familiesammenføring.
Alle, der søger om at få en ægtefælle til Danmark, skal bestå en prøve i dansk på et relativt højt niveau. Samtidig skal de selv og ægtefællen opfylde mindst tre af fem andre krav om bl.a. beskæftigelse og uddannelse.

Ud over det nye integrationskrav foreslår regeringen andre stramninger. For eksempel skal det være umuligt at få familiesammenføring, hvis man bor i et »udsat boligområde« – hvor en lav beboerandel har et arbejde.

Forslaget til stramninger omfatter ikke flygtninge eller EU-borgere. Men DF vil i forhandlingerne kræve, at krav som selvforsørgelse og lignende skal gælde alle.

Mens flere og flere udenlandske studerende optager SU-lån i Danmark, er regeringen ikke kommet nærmere et svar på, hvordan den vil sikre, at deres danske studiegæld rent faktisk bliver betalt tilbage til den danske stat.

Problemet er der ellers enighed om blandt både jurister og politikere:
Hvis du som EU-borger tager til Danmark for at læse, har du ret til at få et SU-lån, mens du er her. Men du kan uden videre problemer rejse retur til dit hjemland og ignorere de girokort, der sidenhen måtte komme fra Danmark.

»Det er hævet over enhver tvivl, at det er uacceptabelt, at der er nogen, der kan komme til Danmark, få skatteyderbetalt SU og et lån af den danske stat og så bare tage til et andet EU-land og lade være med at betale de penge tilbage«, siger skatteminister Karsten Lauritzen (V).
Han har sammen med uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) sendt et brev til EU-Kommissionen og bedt om hjælp. I svaret fra EU, som Politiken har set, er der dog ikke meget at komme efter.

EU gør det eksempelvis ikke klart, om inddrivelse af SU-gæld kan betegnes som et civilretligt anliggende. Det kan gøre en stor forskel for Danmarks muligheder, for hvis det er tilfældet, kan der oprettes et civilt søgsmål, som falder under Bruxellesforordningen.
»Fidusen ved Bruxellesforordningen er, at man kan komme efter aktiver rundt omkring i hele EU«, siger Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen (lektor og ph.d. ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, red).

Hvis en dommer i København har sagt god for et krav fra de danske myndigheder, kan en kreditor gå direkte til en domstol i Madrid og sige, at der eksempelvis skal gennemføres en tvangsauktion over de aktiver, som skyldner måtte have. Vel at mærke uden at kravet på ny skal godkendes af en spansk dommer.
Hvis et SU-lån ikke er civilretligt, ser han kun to alternativer. Enten må Danmark fortsat opfordre EU til at lave nye, specifikke regler for SU-lån, eller også må vi vente til 2022, når Bruxellesforordningen skal opdateres.

Sri Lankas præsident genindførte søndag et forbud mod, at kvinder kan købe alkohol - kun få timer efter, at myndighederne havde meddelt, at en 39 år gammel lov var blevet ændret for at skabe mere ligestilling.
Loven, som er fra 1979, er længe blevet kritiseret for at være kvindeundertrykkende og skulle fjernes for at skabe mere ligestilling i landet med 21 millioner indbyggere.
Forbuddet menes i sin tid at være indført af hensyn til konservative buddhister.

Iagttagere havde advaret om, at den lempede lovgivning kunne føre til voldsomme reaktioner i nogle områder i den overvejende buddhistiske nation.
Sri Lankas finansminister, Mangala Samaraweera, er blevet skarpt kritiseret af landets Nationale Bevægelse for Forbrugerbeskyttelse, som beskylder ham for at ville opfordre befolkningen til at drikke alkohol.
Samaraweera har sagt, at en streng lovgivning om alkohol kun styrker det sorte marked for spiritus, hvorved staten mister store indtægter fra afgifter.

Præsident Maithripala Sirisena siger, at han har givet finansministeren ordre til at tilbagekalde en lovændring, som ville gøre det muligt for kvinder at arbejde steder, hvor der sælges alkohol.

Rema 1000 gjorde det. Føtex gjorde det. Gav overskudsvarer væk til trængte borgere op til jul. Men selvom det er gjort i den bedste mening, kan det få momsmæssige konsekvenser for forretningerne at bortgive varer.

I Skats styresignal fra 2015 om de momsmæssige konsekvenser ved bortgivelse af varer fastlås det, at man ikke kan få momsfradrag for varer, som bruges til gaver.
Derfor skal en forretning, der har fået fradrag for købsmoms af varer, som har været til salg i dens butik, betale såkaldt »udtagningsmoms« i samme størrelsesorden som købsmomsen, hvis varerne i stedet foræres væk. Det gælder også, selvom disse varer er mere eller mindre værdiløse eller har ramt sidste salgsdato.
Det betyder, at der principielt skal betales udtagningsmoms, når man giver af alle former for overskudsvarer væk. Også selvom varerne ikke har værdi for butikken, og ellers højst sandsynligt ville ende med at blive destrueret.

Tirsdag morgen blev en 46-årig kvinde udsat for et overfald med en endnu ukendt væske, som hun fik smidt i hovedet af en mand.

Eller som Den Korte Avis indleder: I europæiske og især i engelske byer er det ikke mere usædvanligt, at kvinder får smidt ætsende væsker, som regel syre, i ansigtet.
Det samme er nu sket for en 46-årig kvinde fra Hanstholm. Der var dog ikke tale om syre, men hvad politiet betegner som en ”endnu ukendt væske”.

Kvinden var på vej på arbejde på et stisystem i den nordlige ende af Bygmarken og mellem klokken 06 og 06.20 mødte hun en mørkklædt mand, som gik i den modsatte retning og pludselig smed noget væske i hovedet på kvinden.
- Hun nåede at vende hovedet så meget, at det ramte siden af hovedet, fortæller politikommissær Bjørn Bo fra Thisted Politi.

- Gerningsmanden beskrives som 170 til 180 cm høj og almindelig af bygning, forklarer Bjørn Bo og siger, at personen var iklædt mørk jakke og mørke bukser og havde en hue og et halstørklæde, som dækkede ansigtet.

Politipatruljer har undersøgt området, men ikke fundet spor efter manden eller fundet flasken, som var en klar halvlitersflaske.

En 15-årig jødisk pige er blevet overfaldet på gaden i Paris, hvor hun var på i skole. Her blev hun skåret i ansigtet med kniv.

Pigen var iklædt en skoleuniform for den private, jødiske skole Merkaz-Hatorah, da hun blev overfaldt i frokostpausen onsdag i sidste uge.
Efter overfaldet stak angriberen af. Pigen gik derefter hjem. Hun så ikke angriberen, som derfor ikke kunne give et signalement af.

Den socialistiske parlamentspolitiker og tidligere borgmester i Sarcelles, françois pupponi, tøver ikke med at kalde sagen for et 'brutalt, antisemtisk overfald'.