En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Befolkningerne i de 28 EU-lande kan frem til 16. august stemme om de synes, at Europa skal beholde de nuværende regler for skiftet til sommertid eller om de skal afskaffes.

Diskussionerne om at beholde eller afskaffe sommertiden afføder store debatter, og det er derfor EU har valgt at inddrage dem det berører. Nemlig Europas indbyggere.
Afstemningen kommer ikke alene til at afgøre, om sommertiden skal afskaffes eller om den bliver bibeholdt, men resultatet vil indgå i de overvejelser, EU har om at skrotte den nuværende ordning.

Det lader til at være et populært spørgsmål, da EU's servere har været nede flere gange, siden afstemningen blev sat i gang torsdag den 5. juli.

Originalartiklen linker til en engelsk-sprogede side. Her er linket til den dansksprogede:
EU's afstemning om sommertid

Det kan være svært at kontrollere kærligheden. Selv når man er kongelig. Det kan det japanske monarki, som regnes for et af verdens ældste, skrive under på.

Sidste år trak det overskrifter, da kejserens ældste barnebarn, 26-årige prinsesse Mako, meddelte, at hun ønskede at gifte sig med en ikke-adelig person. Nu har kejserens fætters yngste datter, 27-årige prinsesse Ayako, truffet samme valg.

Begge unge kvinder mister retten til at kalde sig 'prinsesser', når de gifter sig borgerligt, og det reducerer den japanske kejserfamilie til bare 17 medlemmer. Men selv om Japan er udfordret på mængden af tronfølgere, så var det aldrig blevet aktuelt for de to unge prinsesser at overtage kejsertitlen. I Japan er det nemlig kun mænd, der kan blive kejsere, og det betyder, at Japan kan komme i alvorlige problemer med at finde tronfølgere i fremtiden.

Japans nuværende kejser, den 84-årige Akihito, skal på grund af et skrantende helbred abdicere til næste år. Han efterfølges af den 58-årige kronprins Naruhito. Men når han dør eller må abdicere, starter problemerne.
Den næste i arvefølgen er den bare 11-årige Hisahito, der er Akihitos barnebarn. Han er den eneste dreng, der er født ind i den japanske kejserfamilie siden 1965 og er dermed den eneste arving efter den nuværende kejsers søn.

Japan har der længe været et ønske om, at kvinder kan indgå i tronfølgen. En meningsmåling fra sidste år viste, at 86 procent mener, at kvinder skal kunne overtage kejserembedet, og 60 procent ønsker, at børn af kvinder i den royale familie skal kunne indgå i tronfølgen.
Den japanske kejserfamilie har dog ikke selv noget ønske om at ændre i arvefølgen.

Klimaforandringer, forurening og miljøzoner har gjort livet surt for dem, der kan lide at lade bagdækkene gå op i røg ved lyskrydset. Det har aldrig været mere politisk ukorrekt at brænde olie af, og trods tilkomsten af ganske habile alternativer uden en oliebrænder under kølerhjelmen, er der lang vej til en løsning.

Selv i en hurtig elektrisk Tesla går det nemlig stadig ud over fire almindelige dæk, når man trykker pedalen i bund - og de består af cirka 80 procent olie. Et problem, den franske dækproducent Michelin nu vil til livs. Og løsningen, som man er nået frem til, er overraskende nok at skifte olien ud med træ.

Det kunne umiddelbart lyde, som om man er blevet enige om at sætte bilindustrien et par hundrede år tilbage og genindføre diligencerne. Men det er ikke helt sådan, det skal forstås. I stedet vil dækgiganten bruge affaldstræ og træflis fra savværker til at udvikle elastisk plastik, også kendt som elastomere.

Dækkene vil stadig have stort set samme opbygning, men den elastiske plastik skal erstatte de dele af dækket, der i dag indeholder olie. Til gengæld beholder det nye trædæk samme indhold af gummi, da dette som bekendt også stammer fra naturen. Michelin håber at kunne vise det første trædæk i 2020.

Det nye dæk bliver miljørigtigt på en anden måde, end vi kender det. Et økodæk defineres i dag som et dæk med lavere rullemodstand, der af denne grund kan spare bilisten en god brændstof i løbet af sin levetid. Det er dog endnu uvist, om Michelins kommende dæk også vil blive et økodæk i klassisk forstand.

En gruppe skolebørn fandt i foråret 2015 en helt ny myreart i Danmark. Arten, der stammer fra Sydeuropa, er invasiv i både USA og Canada. Myren, der hedder Tetramorium Immigrans, har nu etableret sig i Danmark, hvor den også risikerer at sprede sig invasivt.

Det er utrolig interessant, vurderer Julie Koch Sheard, forsker ved Center for Makroøkolgi, Evolution og Klima ved Statens Naturhistoriske Museum.
- Det er det nordligste punkt, hvor den er blevet fundet, siger hun.

En invasiv art er karakteriseret ved, at den er introduceret i et område, hvor den ikke hører hjemme, men alligevel formår at formere og sprede sig og derved udgør en trussel mod de oprindelige hjemmehørende arter.

Den nye tilflytter i myreverdenen kan måske blive en konkurrent til den danske Sort Havemyre, vurderer Julie Koch Sheard.
Sort Havemyre er ikke truet men findes overalt, påpeger hun.
- På den måde er den (Tetramorium immigrans, red.) ikke et problem. Men den kan blive et problem for mennesker, fordi den netop høre til i bymiljøerne, hvor den går ind i folks huse og optræder talrigt.
- Så har den en brod, så den stikker ligesom en bi. Det kan godt genere, hvis man får mange stik. Og så angriber den også planter i køkkenhaven, siger hun.

Fredag den 27. juli vil en fuldmåne nemlig glide ind i Jordens skygge og blive blodrød. Man kunne fristes til at tro, at en fuldmåne, der befinder sig i skyggen og dermed ikke bliver ramt af noget sollys, ville være mørk. I stedet bliver den rød, fordi Jordens atmosfære afbøjer lyset fra solen, og det er kun det langstrålede røde og orange lys, der kan trænge igennem.

Ligesom solformørkelser er sjældne, er blodmåner det samme - blandt andet fordi, det kræver, at der er tale om en fuldmåne, der skal ligge præcist på linje med solen og Jorden.

Udover at være et sjældent fænomen i sig selv, kan blodmånen sent om aftenen den 27. juli også ende med at være særlig speciel. Ifølge Illustreret Videnskab kan der nemlig være tale om den længste totale måneformørkelse i det 21. århunderede.

Hvis vejret tillader det, vil blodmånen kunne opleves i hele Danmark.