En kort nyhedsoversigt, med nyheder fra forskellige kilder. Nyhederne er ikke traditionelt organiseret, men det er fordi de primært bruges i min ugentlige radioudsendelse på VibeFM.
Organiseringen sker i stedet ved brug af tags, og det er derfor ikke utænkeligt at du vil støde på tags der ikke umiddelbart giver mening.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis bruger meget energi på det seneste terrorangreb, eller hvad andre medier nu lige måtte vælge at prioritere højt.
Jeg har dog valgt alligevel at gøre min nyhedssamling tilgængelig, i håbet om, at andre også kan få fornøjelse af dem." itemprop="description"/>

Nu er en ny erklæring på vej med yderligere indskrænkninger af Folketingets handlefrihed, når det gælder indvandring.

Der er tale om den såkaldte Marrakesh-erklæring. Den er blevet til på initiativ af Marokkos regering, og blev den 2. maj i år i al stilhed vedtaget i Marrakesh af en lang række landes udenrigs- og integrationsministre.

“Lette ordnet, sikkert, regelmæssig og ansvarlig migration og mobilitet for mennesker, herunder gennem implementering af planlagte og velforvaltede migrationspolitikker “.
Eller sagt på en anden måde, så forpligter de lande, som efter vedtagelsen i Marrakesh underskriver erklæringen, sig til at modtage indvandrere fra især nordafrikanske lande.

Den indvandring skal ifølge erklæringen ske under:
”En menneskerettighedsbaseret tilgang: De gennemførte aktioner vil bidrage til fuld respekt for flygtninges og migranters menneskerettigheder og værdighed uanset deres migrationsstatus. Der vil blive lagt særlig vægt på spørgsmål om køn og beskyttelse af indvandrere i sårbare situationer, herunder især kvinder og børn.”

De europæiske befolkningers stigende modstand mod masseindvandringens konsekvenser i form af blandt andet parallelsamfund og stigende kriminalitet samt kulturel udhuling skal ifølge traktaten bekæmpes. I erklæringen kaldes det i politisk korrekt terminologi: ”Øget opmærksomhed mod kampen mod fremmedhad, racisme og diskrimination,” og her hedder det:
”Partnere vil gøre en indsats for at bekæmpe disse fænomener og fremme en afbalanceret fortælling om migration og diasporas (spredning af befolkningsgrupper, red.), baseret på fakta og fremhæve deres positive bidrag til udvikling af samfund i oprindelses-, transit- og bestemmelseslande.”

Tysklands omstridte efterretningschef Hans-Georg Maassen er blevet forflyttet efter kritik, der går på, at han skulle have nedtonet højreorienteret vold i den østtyske by Chemnitz.
- Hr. Maassen bliver viceminister i indenrigsministeriet, lyder det i en erklæring om hans nye stilling, der også kan betegnes som statssekretær.

Dermed er han ikke blevet direkte fyret, men altså forflyttet eller ligefrem forfremmet til en anden stilling.

Maassen kom i centrum af en diskussion, der går på, at han havde rejst tvivl om, at højreorienterede og neonazister skulle have angrebet indvandrere i Chemnitz i slutningen af august. Maassen har hidtil været chef for Bundesamt für Verfassungsschutz, der er den indenlandske efterretningstjeneste i Tyskland.

Nu er der nyt i jordbær-sagen, som staten Queensland for et par dage siden udlovede en kæmpe dusør for oplysninger om.

En ung dreng er nemlig ifølge blandt andre Daily Mail Australia og Seven News blevet anholdt af politiet efter at have indrømmet, at han har stukket nåle i jordbær.

Anholdelsen er sket umiddelbart efter politiet i New South Wales meldte ud, at de mange tilfælde af hærværk mod bærrene var udført af efterabere og såkaldte ’pranksters’. Og det er netop, hvad den unge dreng har forklaret det som overfor ordensmagten: At han gjorde det som en ’prank’.
- Indenfor de seneste par dage fandt vi ud af, at en ung person har indrømmet en prank, inklusiv at putte nåle i jordbær, siger Stuart Smith fra New South Wales Police. Han understreger samtidig, at alle eventuelle lovbrydere vil få ’lovens lange arm at føle’.

Den anholdte dreng er dog så ung, at hans sag bliver behandlet under særlige ungdomsforudsætninger.

En opsigtvækkende sag tager lige nu fart i Australien, efter at politi har gjort adskillige fund af synåle gemt i jordbær.
En mand er allerede blevet indlagt efter, at have indtaget et bær med en nål i, imens en række af de største grønthandlere i New Zealand slet ikke vil sælge australske jordbær længere.

Lokale myndigheder er allerede på sagen, men indtil videre er det ikke lykkes at udpege mistænke.
- Det her er en særdeles ond form for kriminalitet og må betragtes som et angreb på offentligheden, siger Australiens sundhedsminister, Greg Hunt, der nu har bedt fødevaremyndighederne i både Australien og New Zealand om hjælp.

Både landmænd og politi har erklæret, at man frygter, at der ikke blot er tale om en enkelt gerningsmand, men at der kan være tale om, at flere blot kopierer forbrydelsen.

Talsmænd fra sundhedsministeriet har anbefalet befolkningen, at man skærer sine jordbær over, inden man spiser dem.

Når først den slags galskab har været i medierne, så har det en kedelig tendens til at sprede sig. Det betyder at der er risiko for at vi kommer til at se det samme, her i landet, i andre bær og frugter. Det kan derfor være en god idé at følge det Australske sundhedsministeriums råd.